Tag Archives: FC Nordsjælland

FC København, Kamp tanker, Kampe

Kamptanker: Mod FC Nordsjælland ude, d. 27, 08/17.

Kampen

Rasmus Falks første aktion var rimelig sigende for hele kampen.

Det var en af de få positive ting med den her kamp, at Rasmus Falk nu endelig er tilbage. Han skal have noget tid før han er klar til en startplads, men forhåbentlig er han klar efter landsholdspausen til at spille mere end kun 20 minutter. Han så i hvert fald ganske vaks ud i den tid han fik, selvom han først kom ind da det stod 10 mod 11 og 2-0 til FCN.

Også en del mere power end resten af holdet, omend det måske mest var endnu et af Emiliano Marcondes’ forsøg på at vinde en Bodil før han tager til det engelske Championship der fik Falks skub til at se så imponerende ud. Det kom efter at Mads Pedersen havde fremprovokeret et rødt kort til Peter Ankersen, for ingen FCN tur er komplet uden et dumt rødt kort. Pedersen løb ind i Ankersen da han var på vej op og Ankersen reagerede ved at smide et ben ud som ramte Pedersen i haserne. Dumt rødt kort, men hvis man er usikker på om det var med vilje eller et uheld fra Pedersens side, så siger manden selv at de to “løber ind i hinanden”, hvilket var lidt svært for Ankersen da han stadig var på et knæ da det skete.

Ikke at det hele skal handle om FCN, for det var godt nok en kamp som FCK gjorde deres bedste for selv at tabe. Det var alt det værste af sæsonen indtil videre, langsom boldomgang, manglende bevægelse, kæmpe problemer med at skabe chancer og kæmpe problemer med at holde modstanderne væk fra chancer. At Boilesen bliver stemplet af Marcondes ved 0-2 målet er selvfølgelig uheldigt (…), men generelt så vi bare tunge ud. Og så bliver man altså udspillet på Farums kunstgræs.

Rasmus Falks første aktion bestod i at falde ned i banen, modtage bolden, vende rundt og så kigge forvirret rundt indtil han blev nødt til at aflevere tilbage i banen igen. Der var ingen løb foran ham, der var ingen frie medspillere, der var ingen der gerne ville have bolden. Han må have haft svært ved at genkende det hold han forlod.

Spillere

Hvad er det egentlig Pieros Sotiriou kan? Jeg ved godt at jeg selv har omtalt ham som en konsekvent afslutter og en spiller som var hårdtarbejdende i presspillet, men når selv det ikke kan ses på banen, hvad bidrager han så med? Sjældent har jeg set så svag en afslutning som den i første halvleg hvor han helt fri foran mål triller den ind i hænderne på FCNs målmand og det var sådan set hvad man så til ham, når han ikke lige tæmmede bolde ud over baglinjen. Dommer Michael Tykgaard gav ham gult kort for, viste han med fingrene, hans fjerde frispark, hvilket er circa tre aktioner mere som Tykgaard har set fra Sotiriou i den kamp end jeg gjorde.

Konklusion

Gudskelov for landsholdspausen.

Det tror jeg aldrig jeg har skrevet før.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter et par kampe mod FCN

Hvem skulle have troet at en kamp mod FCN i reserveligaen ville få mere spalteplads hos Ekstrabladet end overrækkelsen af DM trofæet? Ah, fagre nye verden.

Nå ja, og der blev også spillet en kamp mod dem i Superligaen. FCN, ikke Ekstrabladet.

Fjerde runde i Superligaen og nu skal i høre, FCK tabte ikke. Vandt selvfølgelig heller ikke, men små skridt, små skridt.

Før kampen gik der rygter om at man havde tænkt sig at gå væk fra den 4-3-1-2 man praktiserede mod FCN i sidste sæson, en meget snæver formation hvor man satte en angriber til at dække Patrick Mtiliga i defensiven og havde tre mand på midtbanen til at møde FCN’s tre mand på midtbanen. I stedet lød fortællingen fra træningsbanen om en mere decideret 4-3-3, med brede fløje og en enkelt angriber. Tilmed skulle den ene angriber være en tilbagevendende Nicolai Jørgensen og så skulle Marvin Pourié ud på venstre fløj.

Det viste sig at holde stik og man kunne godt forestille sig at ligesom 4-3-1-2 formationen var sat op specifikt for at modvirke FCN og deres 4-3-3, så var den her nye formation tænkt som et modtræk mod den 3-4-3 som FCN har praktiseret en del på det seneste. To brede fløje der begge har det med at gå direkte mod mål og en falsk ni’er der kunne modtage boldene lidt længere nede i banen og agere spilstation, sat op imod et tre mands forsvar med to nærmest wingbacks. Det kunne godt have givet noget forvirring mellem kæderne, er det en midterforsvarer der skal støde op og følge Jørgensen eller en midtbane der skal falde ned? Er det en yderforsvarer der skal længere ud for at tage sig af en Pourié eller en Gislason eller er det en fløj der skal længere tilbage på banen for at holde styr på dem? Det kunne sagtes have gjort ondt på FCNs 3-4-3.

Desværre stillede de også op i en 4-3-3, men tanken var god.

I stedet blev fokus så lagt på nogle af de dybdeløb der havde gjort så ondt på FCN i deres Champions League kvalifikation mod russiske Zenit. Ideen var at Nicolai Jørgensen skulle trække ned, modtage bolden og så enten fordele den videre selv eller lægge den af så andre kunne ramme en af de to fløje i dybden ned i det rum som Jørgensen efterlod. Det virkede desværre sjældent, hvilket også kan aflæses i at vi skulle et godt stykke ind i anden halvleg før FCK løb ind i deres første offside. En af kun to i hele kampen.

Heldigvis skulle det også kun virke en gang før der var gevinst. Bolden blev spillet op på Nicolai Jørgensen som formåede at holde tre FCN spillere væk, bolden faldt ned til Lars Jacobsen og så kom der noget så sjældent som en Lars Jacobsen assist, hans første for FCK i hele 2013, da en lang bold fandt Rurik Gislason perfekt i dybden, tæmningen var af lige så høj klasse og så et hårdt, fladt skud ind ved nærmeste stolpe. Et flot mål og endnu mere brænde til bålet om Rurik Gislasons gennembrud i FCK trøjen.

Desværre forsvandt holdet så fuldstændig fra kampen efterfølgende og tvivlsomt straffe til trods så var det ikke ligefrem ufortjent at FCN kom tilbage i kampen. Man sad ligesom og ventede på det. Egentlig har jeg ikke tænkt mig at gå dybere ind i det med straffe, for vi fik selv et tvivlsomt et af slagsen i anden halvleg. Det var måske endda mindre fortjent, for hvor FCN var kommet langt længere frem på banen da de fik deres kom vores mere tilfældigt på et indlæg fra Vetokele. Jeg vil dog sige at Pierre Bengtsson faktisk ikke havde gang i en særlig dårlig kamp før straffesparket, han kom endda frem til en halvfarlig afslutning i feltet, men den tilbageaflevering ødelagde ham totalt. Egentlig ganske sigende for vores mentale styrke lige for tiden, det var nat og dag for Bengtsson i den kamp.

Men vi fik vores straffe og TK hamrede den for anden gang i træk ned gennem midten, spændende at se hvad der sker næste gang vi får straffe, vi faldt igen ud af kampen og så kom Nordstrands wunder-kasse. Masser af ting sagt om den, masser af sammenligninger med Zumas ikoniske mål, jeg holder mig til at Zuma vinder på betydningen. Zuma vandt et mesterskab med det mål, Nordstrand fik uafgjort i fjerde runde.

Tilgengæld er det forfærdeligt forsvarsspil. Rurik presser slet ikke op og på en eller anden vis formår Ragnar endnu en gang at blive overrasket over det eneste våben FCN havde på det tidspunkt, lange bolde ned bag forsvaret. Et par minutter tidligere havde Aabech headet en lignende bold tilbage til en Vingaard afslutning, men alligevel formåede Ragnar at blive lige så overrasket ved Nordstrand målet. Jeg har sagt det nu mange gange før, men vores kære islænding har ingen fornemmelse for rummet bag ham. Vi har før set det koste med løb i ryggen på ham og det er altså en synd af rang for en midterforsvarer.

Det blev altså ikke et nederlag, ej heller en sejr, men mon ikke der blev sat lidt ind på den mentale konto? Den spillemæssige er mere usikker. Den 4-3-3 opstilling tvivler jeg stærkt på at vi kommer til at se igen. Den virkede både gearet til en specifik FCN opstilling og samtidig har vi simpelthen ikke nok centrale midtbanespillere til at spille den over en længere periode. Til gengæld kunne idéen med Nicolai Jørgensen i angrebet sagtens ende med at blive en semi-permanent ting. En venstre fløj virker som et nemmere “get” i det her transfervindue end en angriber der kan gøre de ting som Nicolai Jørgensen viste i kampen her at vi har brug for fra en angriber. Stort set alt offensivt gik gennem Nicolai Jørgensen, også selv om han mistede pusten efter omkring en time og alligevel spillede et kvarter mere. Men det var ikke fordi vi så de ting der gjorde ham farlig sidste efterår. Han trak ned i banen, men han trak sig aldrig rigtig fri af modstanderne som vi har set ham gøre fra venstre. Vi så ikke de løb med bolden ned mod forsvaret, hvor han kan true både med driblinger, pasninger og afslutninger. Det der gjorde ham en så vigtig del af offensiven den her gang var at han kunne modtage en bold, holde en modstander væk og så fordele bolden videre. Det er noget Vetokele ikke har kunnet, noget Pourié ikke har kunnet, noget Santin ikke har kunnet. Af de spillere vi har nu, er det stort set kun Nicolai Jørgensen der kan gøre det. Og det kan blive vigtigere for os end det vi mister ved at flytte Jørgensen fra venstrekanten. Han bliver mindre farlig, men vi kan flytte spillet ti-tyve meter længere frem af banen.

Apropos Pourié, så har jeg mine tvivl omkring ham som angriber men venstrekant er han ikke. Han kom frem til en enkelt god afslutning, en first timet volley fra bagerst i feltet, og en enkelt sløj inderside men det var også hvad vi så til ham i felterne. Der kom også en enkelt god aktion på kanten i anden halvleg der desværre løb ud i sandet, men ellers virkede han som en der var ramt på selvtilliden når der skulle udfordres i mand-mand situationerne. At en spiller som Pourié skulle være ramt på selvtilliden, der ellers virkede nærmest Bendtner-agtig i tiden i Silkeborg, det havde man nok ikke tænkt skulle være problemet for ham og man må håbe at han kommer frem til et af de lettere mål snart og at det kan sætte gang i maskineriet.

Der kommer i hvert fald ikke meget konkurrence fra reserveholdet. Det blev til et 0-5 nederlag da FCNs reserver lagde vejen forbi Peter Bangs Vej og det var svært at se folk som Mos Abdellaoue eller Pape Pate Diouf komme i betragtning til førsteholdet. Mos’ problem er det samme som det altid har været. Instinktet inde i feltet er fint nok, men han er bare ikke meget værd i spillet udenfor. Hverken den taktiske forståelse eller evnerne med bolden. Dioufs problem er mere ligetil. Han er bare ikke særlig god. Jeg ved godt at han har scoret en masse mål på reserveholdet, men det betyder ikke at han kan gøre det samme på markant højere niveau og bortset fra målene har han altså intet vist.

Den sidste etablerede spiller på holdet var Christian Bolaños, der ikke lignede en man der så den her kamp som måden at kæmpe sig tilbage på førsteholdet. Bevares, selv på halv styrke var han en af de bedre spillere, men han var meget flagrende i positionsspillet og satte ikke det store aftryk på kampen.

Resten af holdet var en broget blanding af talenter samt en fransk prøvespiller. Oppe foran viste vores islandske talent Kristjan Floki Finnbogason nogle enkelte gode takter men ellers mest at han stadig er et work-in-progress. Han kan sagtens blive enddog rigtig spændende om et år eller to. På midtbanen var det Wohlgemuth centralt sammen med Danny Amankwaa og hvis der er et bedre billede på vores behov for endnu en central midtbanespiller end Danny Amankwaa på pladsen, så ved jeg dårligt hvad det er. Måske TK. Og undrer man sig stadig over resultatet, så kan jeg afsløre at Mads Aaquist var manden med mest erfaring i forsvaret, med Marc Mathiesen og Andreas Ravn i midterforsvaret. Ravn er normalt højreback på U19 holdet, hvis man aldrig har hørt om ham før. Og på venstreback var det en fransk prøvespiler, Thibault Bouedec, der virkede påpasselig, teknisk velfunderet og circa på niveau med Casper Højer.

Nå ja, og Kim Christensen på kassen. Som faktisk spillede en OK kamp, resultatet til trods.

På et tidspunkt fik FCN en friløber ved et langt udspark fra målmanden. Ikke et hurtigt taget udspark, ikke et specielt farligt udspark, bare en lang bold frem. Friløber. Som de ikke engang scorede på.

Så ja, 0-5. Jeg så den til 0-4, da var regnen begyndt og Kim Aabech havde scoret. Vi har alle vores grænser.

Og så er der AGF. Hvis man har brug for en sovepille. Men den tid, den sorg. Den forfærdelig kedelige sorg.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Kampen: FCN v. FCK, 15/04/13

Så blev det helt store skridt mod mesterskabet taget, det kan dårligt gå galt nu, og en hel del ting endte med at blive sat på plads.

FCK vil være værdige mestre. Nu har de mødt rækkens nummer to i tre kampe, alle tre er endt med FCK sejr.

FCN har opbrugt deres tilladte klagen over hvor lidt fair play de får.

Kunstgræs er endnu ikke noget til et punkt hvor det er forsvarligt at bruge det til topfodbold.

Dommerniveauet i den danske liga er virkelig ringe.

Den sidste er ikke så meget på grund af Jacob Kehlets indsats, den var som sådan på det jævne. Ja, der er en tre-fire steder i fodboldloven hvor der står at spillet skal stoppes i situationen hvor Wiland bliver underløbet af Patrick Mtiliga. Kim Milton Nielsens forsøg på at redde den ved at tale om at Wiland ikke var funktionelt involveret runger hult med tanke på at Wiland jo rent faktisk havde grebet bolden. Ja, Kehlet faldt i mange af de samme fælder som vi er vant til i dansk fodbold, frispark dømt for hurtigt hvor fordelen ville være at foretrække, alt for mange åbenlyst missede frispark som skal gemmes ind under “international linje”, endda to gange hvor en FCK’er tydeligt bliver sparket ned og Kehlet i stedet dømmer hands til FCN fordi spilleren rækker ud efter bolden. Andreas Cornelius fik to klare albuer, en i siden og en i baghovedet, ingen af dem gav gult, kun en gav frispark. Alt det har vi set før.

Næh, niveauet på dommerne herhjemme bliver afsløret af at alle nu falder over hinanden for at kalde det her for en toppræstation. Bevis for at man ikke skal være bekymret over dommerniveauet herhjemme, endda.

Ligesom at kalde en bakke for Himmelbjerget.

Det er da muligt at det er noget af det bedste vi kan forvente fra dommerne herhjemme, men det er mere argument for at vi har brug for professionelle dommere end at vi ikke skal være bekymret for niveauet.

OK, der var næppe blevet støttet helt lige så meget op omkring Kehlet hvis folk ikke pludselig havde opdaget at folk indblandet i kontroversielle situationer under en fodboldkamp bliver svinet til på Twitter under førnævnte kamp. Der blev både skrevet artikler og opfordret til at skamme sig (ironisk nok på Twitter) og jeg kan kun formode at hele svineriet også bliver mobiliseret næste runde hvor det uden tvivl kommer til at ske igen.

*host host*

“Græsset”, jamen jeg ved dårligt hvad jeg skal sige. I pausen skrev jeg på Twitter at det var den mærkeligste ishockey kamp jeg havde set, folk skøjtede jo rundt. Også FCN spillere, som ellers må formodes at være vant til underlaget nu, hvilket godt kunne tyde på at der har været nogen i Farum der er gået lidt amok med vandkanonen op til kampstart. Vi så flere spillere der ikke kunne kontrollere relativt lette bolde, der var flere rimelig ligetil afleveringer der endte med at skøjte forbi modtageren. En grund til at Wiland kom til skade var at hverken Lars Jacobsen eller Mtiliga kunne bremse. Både Claudemir og Nicolai Jørgensen var nede og smage på plastic-underlaget i løbet af kampens første fem minutter, Claudemir løb og tog sig til hånden i de næste ti minutter, Jørgensen måtte forlade banen for behandling, sad udenfor da Ragnar scorede det første mål og kom aldrig rigtig ind i halvlegen efterfølgende.

Fair Play var et koncept som var meget, meget vigtigt for FCN dengang de spillede Champions League. Der blev talt om Fair Play og Fair Play og Sambatyven og Fair Play. Det er ikke helt så vigtigt for dem længere. Vi så Mark Gundelach inde i Parken først filme sig til et straffespark og så prøve at fremprovokere et rødt kort ved at lade som om han blev nikket en skalle. I Farum så Patrick Mtiliga både Lars Jacobsen og Johan Wiland ligge skadede, og i Wilands tilfælde i alvorlige smerter, og tænkte “fedt, frit mål”. Evig-sympatiske Nicolai Stokholm slap med kun et gult kort på trods af både albuer i infight ved dødbolde og flere frispark hvor han enten kom sent i en efter-tackling eller sad helt oppe i haserne, hvilket blandt andet Pierre Bengtsson var stærkt utilfreds med. For ikke at nævne hvordan både linjevogter, dommer og sågar Cesar Santin måtte se sig blive overfuset af Stokholm, Santin efter at være blevet skubbet i gulvet af en FCN spiller. Generelt har FCN formået at samle en flok teknisk stærke spillere der ikke er bange for at være nogle små svin. Selv ellers sympatiske Morten Nordstrand følte behov for håne de FCK tilskuere der i minutter før hans mål gav udtryk for at han ikke var god nok til FCK. Han havde så en undskyldning men alligevel ikke hvad man havde forventet fra Nordstrand.

Og så selve kampen. Det var ikke den FCN kamp hvor FCK har været bedst, ikke den kamp hvor de scorede flest mål, det var faktisk ikke en kamp med særlig mange rigtig gode præstationer, men det var nok den kamp der mest af alt viste hvorfor FCK bliver mestre. Fordi de vinder den slags kampe, fordi to fejl bliver straffet og så er der pludselig vendt op og ned på en svær udebanekamp.

Og det var faktisk ikke en kamp med særlig mange gode præstationer. Der var lidt Jacob Kehlet over det. Thomas Kristensen var i konkurrence med Ragnar Sigurdsson nok bedste FCK’ere, ikke fordi de var gode men fordi konkurrencen om lige den titel ikke var så vild. Ariël Jacobs havde endnu en gang lagt om i den 4-3-1-2 formation som vi også så i de to kampe mod FCN i Parken (eller som sporten.dk sagde det, “en stor overraskelse”) men denne gang fik man ikke den samme kontrol over kampen. Der var perioder hvor man sad rimelig tungt på FCN og det tvang faktisk Kasper Hjulmand ud i at prøve nogle taktiske ændringer af midtbanen, men der var ikke den kontrol som man så både i 4-1 kampen men faktisk også i 2-1 kampen, som næsten var et misvisende resultat.

En stor del af ansvaret for den manglende succes må desværre gå til Nicolai Jørgensen som slet ikke kom ind i kampen. Han gik som sagt ud til behandling inden for de første fem minutter og det føltes aldrig rigtig som om han kom i gang efter det. Der var faktisk flere angreb hvor Jørgensen simpelthen var så svær at finde at han burde have røde striber på trøjen. I anden halvleg fik han så chancen for en frisk start men smed som noget af det første en bold væk og så var tonen ligesom lagt. Vi skulle over en time ind i kampen før han for alvor begyndte at røre på sig men helt farligt endte det aldrig med at blive og man begynder at overveje om de der landskampe har gjort alvorlig skade på den unge mand. Forhåbentlig kommer han mod AaB ud på sin normale venstrekant og kan finde frem til noget af den gamle form.

Det virkede også som om der måske var lidt mindre styr på midtbanen denne gang. Tre-mands kæden virkede ofte skæv, med Delaney næsten som venstrekant mens Claudemir spillede meget centralt og kun sjældent kom over højrekanten. Med Joshua John der specielt i første halvleg holdt Lars Jacobsen hjemme og en Cesar Santin der godt nok havde en defensiv opgave der hed Patrick Mtiliga men ellers også holdt sig rimelig centralt, så var det ikke meget der kom over den højrekant. Tilgengæld så vi flere gange Claudemir lægge gode afleveringer til først Santin og senere Vetokele indenom Mtiliga. En blanding af offsides og dårlige tæmninger gjorde at der ikke kom det helt store ud af det, men det var alligevel interessant at se at man hele fire gange kunne lægge en aflevering i rummet mellem venstreback og venstre midterforsvarer.

Santin endte med at bruge en del kræfter på den nærmest mandsmarkering han var sat på over for Mtiliga og han måtte efter lidt over en time lade livet for Igor Vetokele og hvis der er noget Igor Vetokele kan, så er det at blive skiftet ind og score mod FC Nordsjælland. Denne gang skulle der så et forfejlet Jesper Hansen indgreb til først, men det er han jo heldigvis også ofte god for. Bortset fra målet og hans efterfølgende indblanding i sejrsmålet, så fik Igor mest indflydelse på spillet ved at lægge sig længere ind i banen end Santin gjorde. Joshua John gik en del ned i anden halvleg, hvilket åbnede op for Lars Jacobsen til at komme mere med frem, hvilket så igen åbnede for at Vetokele kunne komme mere ind og spille reel angriber ved siden af Cornelius, hvilket gav mere pres på FCN’s bagkæde. Ved 2-3 målet tog han så et løb væk fra pladsen og ud i kanalerne og så var der plads inde centralt. At Nicolai Jørgensen så kun lige fik snittet bolden og den alligevel røg via Jores Okore over til Cornelius er den slags tilfældigheder som ofte ender med at tilfalde de hold der søger dem.

For lige at blive ved Vetokele et kort sekund, så betegnede Ariël Jacobs ham efter kampen som en “development player”. Igor har fået begrænset med spilletid og har ikke slået igennem på de minutter han har fået, men som udviklingsspiller må der være nogle andre forventninger til ham fra klubben og forhåbentlig betyder det både at han får de chancer en udviklingsspiller skal have og også den tid og tillid som en sådan spiller skal have. Han har nogle tydelige fysiske aktiver men er stadig grovslebet hvad angår de tekniske færdigheder.

Det endte så med en 3-2 sejr, på et mål der viste endnu engang at Andreas Cornelius ikke er en døgnflue men en topangriber under udvikling, en first timer inderside afslutning på en skæv clearing, endda en afslutning hvor han først lige kigger på målmanden og afslutter herefter. Fejringen står så for hans eget ansvar.

Det var ikke mesterskabet der blev sikret, men det var et stort skridt i den rigtige retning og den retning er at vinde mesterskabet på Brøndby stadion om tre runder. Kom så med det.

FC København, Kampe, Superligakampe

Før Kampen: FCN v. FCK, 15/04/13

Så er det i dag at mesterskabet bliver afgjort.

Eller… nok ikke. Men det er i dag at vi får et kraftigt fingerpeg.

Ja, FC Nordsjælland tager imod på den plasticbane som er elsket af alle, ELSKET AF ALLE, SAGDE JEG! ALLE VIL BRUGE PLASTIC I FREMTIDEN! STADION ER PROPPET! VI HAR ALTID VÆRET I KRIG MED EURASIEN!

Undskyld, jeg ved ikke hvordan Allan K. Pedersen kom herind men bare rolig, jeg har gennet ham ud nu. FC Nordsjælland tager som sagt imod på Farum Park i aften kl. 19:00 og mandagskampe betyder selvfølgelig at det er TV3 Sport 1 man skal tune ind på hvis man ikke har taget turen til Farum. Der er trupper, FCK og FCN, og begge har stort set alle mand klar. FCN har Anders “AC” Christiansen tilbage fra skade, han har ellers siddet ude i store dele af foråret, men han starter næppe. Det gør Nicolai Stokholm uden tvivl og så bliver det sikkert den tidligere SønderjyskE spiller Conor O’Brien ved siden af. Det tegner faktisk umiddelbart til at blive en FCN opstilling uden overraskelser.

Jesper Hansen

Mario Ticinovic – Jores Okore – Ivan Runje – Patrick Mtiliga

Nicolai Stokholm – Conor O’Brien

Uffe Bech – Søren Christensen – Joshua John

Morten Nordstrand

Det ville så blive et gensyn med Morten Nordstrand der minsandten er begyndt at score igen, men de helt store trusler vil stadig komme fra Bech og John på kanterne. Specielt John kan godt blive et problem, ikke kun på grund af hans offensive kvaliteter men også fordi han vil holde Lars Jacobsen mere tilbage end ellers.

Hos FCK plejer en svær udekamp i det her forår at betyde 4-5-1 med Daniel Jensen som en akavet halv angriber. Tilgengæld betød kampe mod FCN sidste efterår en 4-3-1-2 formation og den havde godt styr på FCN i begge opgør. Der var selvfølgelig 4-1 sejren hvor blandt andet Jores Okore sad udenfor og FCN var godt brugte efter deres Champions League kampagne, men også i 2-1 sejren tidligere på året sad FCK solidt på kampen selv om FCN fik sneget et mål ind i første halvleg.

Jeg satser på at den hedder 4-3-1-2 gående over i en 4-3-2-1 når vi forsvarer, også fordi Rurik Gislason ikke har imponeret og selvom Christian Bolaños er med i truppen, så er han kun lige kommet tilbage efter en skade. Det er højrekanten der bliver ofret når vi går over i den formation og så vil man både beskytte Bolaños lidt og også have muligheden for at sætte ham frisk ind fra bænken hvis det bliver nødvendigt. Så er spørgsmålet mest om det bliver Delaney eller Daniel Jensen ved siden af TK og Claudemir og det må næsten blive Daniel Jensen. Hans spilleminutter er gået støt nedad, sidst mod OB kom han slet ikke ind, Thomas Delaney stiller med en brækket hånd, kampen mod FCN er lige den slags kampe hvor Daniel Jensens skal gå ind og bruge sin erfaring fra en lang udlandskarriere, hvis Daniel Jensen ikke stiller fra start i dag, så tvivler jeg alvorligt på at han får kontrakten forlænget.

Andreas Cornelius – Cesar Santin

Nicolai Jørgensen

Daniel Jensen – Thomas Kristensen – Claudemir

Pierre Bengtsson – Ragnar Sigurdsson – Kris Stadsgaard – Lars Jacobsen

Johan Wiland

Vigtigst er det at Nicolai Jørgensen er tilbage, men også Cesar Santin kommer faktisk til at få en nøglerolle. Ikke så meget offensivt (desværre) men Santin vil nok få rollen med at følge Mtiliga. Meget kan afhænge af om Santin kan hænge på Mtiliga og isolere Joshua John. Og så kan Cornelius forhåbentlig komme lidt bedre til de indlæg der nu måtte komme end vi så det mod OB.

 Med en sejr er mesterskabet ikke hjemme, med et nederlag er det ikke tabt, med uafgjort er der ikke status q–nej, vent, det er der. Men altså, intet bliver afgjort i dag. Men der bliver taget store skridt. Forhåbentlig i den rigtige retning.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Kampen: FCN v. FCK, 02/05/12

“Det store møde i Farum”… føj, det lyder skidt.

Ihvertfald et skidt resultat, 0-1 nederlaget gør at FCN nu er kun tre point efter med fire runder igen og et nemmere slutprogram og nu er guldkampen virkelig åben. Spillemæssigt var det ikke helt så slemt. Første halvleg vil jeg faktisk betegne som klasseforskel og reelt er det kun lige et kvarters tid i starten af anden halvleg hvor FCN sådan rigtigt er med. Desværre var det alt de skulle bruge.

Kigger vi på startopstillingerne så valgte FCN alligevel ikke at bruge Andreas Bjelland fra start, tilgengæld var Mikkel Beckmann ganske rigtigt med istedet for Ticinovic. Det viste sig så at være en rimelig god ide, Beckmann var nærmest FCN’s eneste trussel i store dele af kampen og scorede også deres mål. Hos FCK var start-elleveren som forudsagt uden de store overraskelser. Thomas Kristensen var med fra start igen men måtte udgå med en skade allerede i første halvleg. Noget af en bet for han var godt med i presspillet som generelt virkede bedre end længe set.

Også bedre end længe set var Pierre Bengtsson. Jeg har været meget tydelig omkring min mening om Oviedo/Bengtsson makkerparret på venstrekanten, men det er altså ikke fordi jeg mener Bengtsson er en dårlig back. Langt fra, han har nogle rigtige gode kvaliteter og et fremragende venstreben, hvilket han viste på glimrende vis mod FCN. Indrømmet, de to har rent faktisk også fundet ind i et bedre samarbejde, men jeg mener stadig Oviedo ikke er god nok med højrebenet til at spille kant. Det gjorde i FCN kampen blandt andet at det et par gange var Bengtsson der blev nødt til at trække ind i banen, hvor han viste at hans højreben heller ikke er helt oppe på niveau.

Jeg nævnte presspillet tidligere, en af fordelene ved det gode presspil var at FCN ikke fik samme mulighed for at køre bolden rundt i egne rækker som de ellers ofte har haft. Måske ikke helt så åbenlyst når man ser på Superliga.dk’s livescore, men som det nævnes i We Ain’t Got No History artiklen “When Possession Isn’t”, så er det ikke altid helt let at gennemskue hvad der tæller som “boldbesiddelse” når vi taler statistik. Anden gang jeg så kampen satte jeg mig simpelthen ned med et skak-ur og klikkede frem og tilbage når de to hold vandt og tabte bolden. Ikke perfekt, men mine tal der hed FCK 48%, FCN 52% i første halvleg og omvendt 52%, 48% i anden halvleg er alligevel overraskende langt fra Superliga.dk’s  samlede FCK 43%, FCN 57% tal. Ser vi bort fra statistikken, som Ebbe Skovdahl engang sagde var ligesom miniskørts, gav gode ideer men gemte det vigtigste, så var FCK rigtig gode til at presse højt op og frustrere FCN’s opspil. Flere gange blev FCN nødt til at lægge bolden tilbage til Jesper Hansen der godt nok har fået meget ros i den her sæson men helt klart ikke kan lide at få bolden i fødderne under pres.

Kom FCN forbi det fine første pres som N’Doye og Santin lagde, så var midtbanen der gennem det meste af kampen. Der var lige det første kvarter af anden halvleg hvor det mest af alt så ud som om folk hverken var klar eller villige til at give sig 100% i presspillet og der må man give FCN, de er simpelthen for gode i deres opspil til at en 80% indsats kan stoppe dem. Helt grelt så det ud ved Beckmanns mål hvor Oviedo lunter langsomt hjem mens Beckmann sætter sig igennem på venstrekanten og Bengtsson, Claudemir og Oviedo alle melder sig ud af spillet da Beckmann er gået forbi dem. Det er flot sparket ind, men ville det se ligesådan ud hvis han var blevet sat det mindste under pres?

Så skulle FCK op og skabe et mål og der var der et par problemer. Det ene var at Cesar Santin stadig ikke er den fødte afslutter. Hans chance på bagerste stolpe i anden halvleg skal bare ind og det var nærmest absurd at se ham sno sig væk fra bolden. Jeg tror næsten den ville være gået ind hvis han ikke havde set bolden komme og den bare ramte ham. Et andet problem var at N’Doye, for nu at låne lidt medie-speak, var kommet i menneskehænder hos Jores Okore. Specifikt, skubbende menneskehænder. Det er selvfølgelig ikke grunden til at vi tabte, men det er alligevel tankevækkende at vi endnu, endnu, endnu en gang havde at gøre med en foruroligende svag dommerindsats. Michael Tykgaard havde åbenbart før kampen besluttet sig for at skub i ryggen på FCK spillere, det var OK. Så var det ligegyldigt om det var N’Doye, Bengtsson, Oviedo, Claudemir eller Stadsgaard, bare gå i ryggen på dem, der sker ikke noget. Det gik specielt ud over N’Doye som ikke kunne få et frispark selv hvis en FCN spiller ligefrem ville indrømme at han begik frispark. Faktisk fik N’Doye i anden halvleg ikke frispark da en FCN spiller ligefrem indrømte at han begik frispark. At dommeren så også snyder FCK for en friløber for at kunne uddele et gult kort og så ikke uddeler det gule kort… jeg har sagt det før, den danske d0mmerstand har ikke niveauet til at kunne køre den der nul-tolerance linje over for brok.

Så nej, i sidste ende var der flere og flere lange bolde og hverken Mos Abdellaoue eller Martin Vingaard fra bænken kunne løse op for den gordiske scoringsknude holdet var udsat for. I øvrigt en mærkelig indskiftning af Vingaard. Han bidrog med nøjagtig lige så meget som han har bidraget med i resten af sæsonen, ikke det fjerneste, men kom alligevel ind i stedet for den langt mere hovedstødsstærke og i denne sæson målfarlige Pape Pate Diouf. Når FCK generelt ikke var bedre til at smide de lange bolde ned bag FCNs forsvar end at de konstant ramte den første forsvarer, så burde det have været Diouf der kom ind og kunne bidrage med noget fysik og dynamik.

Nå, ikke noget at gøre nu. Nu handler det om de sidste fire kampe. Eller, det gør det ikke. Det handler om den næste kamp. Udelukkende den næste kamp. Som i dette tilfælde er kampen mod OB på søndag. OB har stadig ikke vundet i år efter et 2-1 nederlag mod AaB, et hold som vi for et par dage siden skilte ad på halv kraft, så mon ikke der er gode chancer for at der bliver taget en revanche. Hvis vi spiller som vi gjorde i størstedelen af kampen mod FCN, så har vi endda rigtig gode chancer.

FC København, Kampe, Superligakampe

Før Kampen: FCN v. FCK, 02/05/12

Ærlig talt? “Det store møde i Farum” lyder bedre og bedre jo tættere vi kommer på.

Ja, jeg er faktisk spændt på en FCK kamp, noget jeg ikke har været siden Champions League eventyret sidste sæson. Onsdag skal FCK til Farum og det dejligt mundrette Farum Park, ikke noget Elgiganten Arena pjat her, med kampstart kl. 20:00. Har man ikke kunne få en billet til opgøret, så er der optakt på 3+ fra kl. 19:00.

Trupperne er udtagede, FCN og FCK, begge er på 19 mand så der skal sorteres en enkelt fra på dagen. Jeg ville umiddelbart gætte på at det bliver Morten Nordstrand i FCK truppen, det er alligevel at sætte ham i for meget af et dilemma hvis han pludselig stod med den chance der kunne gøre at han ikke kom til at spille Champions League næste sæson. FCN’s trup er den samme som mod AGF, med den ene forskel at Søren Henriksen er gledet ud af truppen og Andreas Bjelland er med igen. Bjelland var ellers ude med en muskelskade i baglåret som en overgang bragte hans EM i fare men han er kommet hurtig tilbage og går muligvis direkte ind i startopstillingen. Umiddelbart styrker det FCN, men omvendt er det også en mand der har siddet ude i en måned som kommer direkte tilbage til sæsonens største kamp. Det kan blive både det ene eller det andet, FCN håber selvfølgelig på at det er risikoen værd. Oppe foran er der forlydender om at Mikkel Beckmann vil gå ind i startopstillingen på bekostning af kroaten Ticinovic i FCN’s nærmest 4-3-3-0 opstilling med to fløje og en tilbagetrukken angriber, den “fesne forward” som den position åbenbart er blevet døbt.

Jesper Hansen

Henrik Kildentoft – Jores Okore – Andreas Bjelland – Patrick Mtiliga

Nicolai Stokholm – Enoch Adu – Søren Christensen

Tobias Mikkelsen – Kasper Lorentzen – Mikkel Beckmann

Hos FCK er Sølvi Ottesen stadig ude med tilbagevendende rygproblemer, men tilgengæld så skulle Thomas Kristensen være med fra start igen på bekostning af Christian Grindheim på den centrale midtbane. Ellers må man formode at det er den vante opstilling, nu med Oviedo på kanten og Bengtsson på backen. Jeg synes stadig det er et spild af Oviedos talenter, men det bliver næppe i den her kamp at Carsten V. Jensen går væk fra hans sikre opstilling.

Cesar Santin – Dame N’Doye

Bryan Oviedo – Claudemir – Thomas Kristensen – Christian Bolaños

Pierre Bengtsson – Kris Stadsgaard – Ragnar Sigurdsson – Lars Jacobsen

Johan Wiland

Vinder FCK er de 9 point foran FCN med fire runder tilbage og kan ende med at tage mesterskabet allerede på søndag mod OB. Taber de er FCN pludselig kun tre point efter med et marginalt nemmere slutprogram. Bliver det uafgjort så har intet forandret sig. Det er en mulig match-bold. Tre point mod FCN og så er mesterskabet så godt som hjemme. Det er sæsonens største kamp, af en type som vi ikke har set siden Brøndby spillede med om guldet.

Jeg kan ikke være den eneste der glæder sig.

Artikler, Danske hold, Generelt

Lidt tanker om FCN, Barcelona og medierne

Her på det seneste har der bredt sig en holdning hos diverse sportsmedier om at Barcelona… det er ikke rigtig fodbold, vel? Det er ikke som dengang vi så Tipslørdag og Vinnie Jones løb rundt med andre folks testikler. Ja, ja, det er pasningsspil på højt plan, det er magisk når det flyder, Lionel Messi gør ting med en bold mens… Zlatan… spiser en appelsin. Det er vist ikke helt sådan den fungerer. Nå, men tiki taka er da pænt nok men vil vi ikke alle sammen hellere se noget ordentlig bold?

Det må være en eller anden form for metaltræthed for vi skal ikke længere tilbage end sidste år hvor Barcelona var det nye sort og fodbold der blev spillet som fodbold burde spilles, en sejr for fodbolden hver gang de gik på banen og tiki taka’ede sig gennem forsvar efter forsvar. Det var simpelthen det ypperste inden for fodbold og begejstringen ville ingen ende tage da FC Nordsjælland stillede op i en Barcelona-agtig 4-3-3 og praktiserede småspil af en art vi ikke har set i den danske Superliga siden Silkeborg, men de spiller 4-4-2 så det tæller ikke.

Og her er så det underlige. Mens begejstringen over Barcelona har aftaget sig, så er begejstringen over FC Nordsjælland stadig intakt og stadig fordi de minder om Barcelona. At Barcelona spiller som Barcelona, armen og nej da, at FCN spiller som Barcelona, jubii og engleklang. Måske er der fordi de ikke er så gode til det at det stadig er acceptabelt. FCN har indtil videre i ligaen scoret mere end to mål i en kamp i hele tre kampe. Barcelona har scoret fem eller flere mål i syv ligakampe indtil videre. Barcelonas topscorer i ligaen er Messi med 41 mål, FCN’s er Søren Christensen med 7. Barcelona har godt nok et par kampe mere end FCN men jeg er villig til at lægge hovedet på blokken og sige at Søren Christensen ikke ville nå Messi selv hvis han fik 10 kampe flere.

Og nej, selvfølgelig er det ikke fair rent faktisk at sammenligne “Danmarks Barcelona” med Barcelonas Barcelona, lige så lidt som det er fair at sammenligne “FC Nordsjællands Messi” (Kasper Lorentzen) med den rigtige af slagsen. Selv deres taktik er det måske ikke fair at sammenligne, jeg mener, hvad ville man helst køre med? Barcelonas “falske ni’er” eller FCN’s “fesne forward”? Ingen af de her begreb er forresten nogle jeg har fundet på, de er alle sammen brugt i et eller andet medie om FCN. Selv den fesne forward.

Så, nej, man kan ikke sammenligne dem. Specifikt kan man ikke sammenligne dem for at rose FCN for at spille en type fodbold som man kritiserer Barcelona for at spille. Ikke uden at give mig hovedpine. Så kan vi blive enige om at fra nu af kalder vi kun FCN for Danmarks Barcelona hvis vi taler om hvordan de ligger til at vinde sølv bag et hold der spiller helt i hvidt? Det ville være super.