Tag Archives: Efter Kampen

Europæiske kampe, FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Brøndby og Madrid eller en trup med problemer

Smidt d. af
Av.
Efter et par uger med fremgang blev der godt nok udstillet nogle problemer denne uge. Hvis man af en eller anden grund stadig gik rundt med en ide om at FCK stadig kunne vinde mesterskabet, måske er man kronisk jubeloptimist, måske er man ansat som ekspert hos Viasat og ved bare ikke bedre, så må det være endegyldigt manet i jorden. Det er truppen simpelthen ikke til. Der er for mange problemer.

Nicolai Jørgensen kan endnu ikke spille Grønkjær rollen. Han forsvinder for meget fra kampene og er slet ikke i stand til at finde de samme åbne rum som han kan når han kommer ind fra kanten. Faktisk har vi endnu ikke set ham ramme det samme individuelle niveau som han havde i det første halve år i klubben. Med tanke på at han lige nu er vores primære kreative kraft på holdet, så er det essentielt at han snart rammer noget der minder om topformen.

Vi har fire angribere og ingen af dem er førsteangriber. Adi har haft nogle gode præstationer, men det er svingende og han har ikke for alvor sat sig igennem i ligaen endnu. Igor har været endnu mere svingende og hvor Adi i det mindste har et relativt OK bundniveau, så kan Igor svinge fra det fantastiske til det uhørt ringe, nogen gange i samme aktion. Cesar Santin har rollen som veteran, men han har aldrig været typen der tog sig af andet end sine egne præstationer. Det har faktisk været OK med Cesar de gange han er kommet ind, men han er ikke manden man bygger et angreb op omkring. Og så er der Marvin Pourié, som hverken personligheds- eller typemæssigt passer ind i FCK og aldrig har gjort. Et fejlkøb af typen som man desværre har set for mange af.

Christian Bolaños har tjekket ud. Efter en smøre i pressen om manglende tillid fra en træner der flåede ham ud lige så snart noget gik galt, så er den umiddelbare opblomstring blevet erstattet af en række præstationer der har fået Ståle til at flå ham ud tidligere og tidligere. Mod Madrid startede han ude og nu mod SønderjyskE er han slet ikke i truppen. Men det er et større problem end bare Bolaños.
Dele af truppen, vigtige dele af truppen, virker ikke til helt at have forstået situationens alvor. Folk som Claudemir, Lars Jacobsen og TK, spillere der burde fungere som kulturbærere for den vinderattitude der har tegnet klubben i lang tid nu, de spiller istedet med en attitude der hedder “Det går nok, vi er jo bedre end de andre, ik’?”.
Lige nu? Nej.
Det kan ikke være rigtigt at man til et derby mod Brøndby igen, igen, igen, igen skal høre Lars Jacobsen fortælle i pausen at de skal til at spille bedre i anden halvleg. Nej, Lars, I skal spille bedre i første halvleg. TK udtalte før Brøndby kampen at han ikke følte noget specielt pres og da han kom ind var det da også en utrolig nonchalant brysttæmning til Zohore der førte til et rødt kort til Pierre Bengtsson, det andet røde kort inden for få kampe efter Ragnar Sigurdssons hjerneblødning. Mod Real Madrid var vi nede med en enkelt men var stadig med i kampen, mere end mod Juventus på samme tidspunkt, da Christian Bolaños kom ind. Få minutter efter stemplede han ud af en defensiv aktion i stedet for at følge Di Maria og kort efter stod det 2-0 efter et, skal det siges, teknisk flot udført indlæg fra samme.
Det er simpelthen en mangel på koncentration. Det ses også i forsvaret, hvor Olof Mellberg har været længere end ventet om at omstille sig til zoneopdækningen, også længere end man burde kunne forvente af en spiller med Mellbergs CV. Ragnar Sigurdsson og Kris Stadsgaard har begge haft deres hjerneblødninger og absurde afspil og Johan Wiland i målet… hvad er der dog sket med Wiland?
Det er ikke udelukkende negativt, selvfølgelig. Thomas Delaney har taget skridt efter skridt, senest med endnu en god kamp mod Real Madrid. Jeg spår ham som anfører senest til sommer og spørgsmålet for fremtiden må være hvem der skal spille ved siden af Delaney. Rurik Gislason har bygget på efter en langsom start i klubben og begynder at ligne mere Silberbauer+ end Silberbauer Light. Margreitter har vist nogle OK takter i forsvaret så længe han ikke skal bruge venstrebenet. Og Youssef Toutouh virker til at have fået en ny chance under Ståle, efter at have været på vej ud af klubben under Jacobs.
Spørgsmålet er om det er nok i denne sæson. Uden tvivl kommer der en større udrensning på et eller andet tidspunkt, men det bliver nok først til sommer. Så hvor langt kommer man i denne sæson med den her trup? Kan Adi og Vetokele udvikle et reelt makkerskab? Tager Nicolai Jørgensen snart det offensive ansvar han bliver nødt til? Kan Claudemir få sig selv til at droppe selvmordsafleveringerne på tværs af banen? Og vil forsvar og målmand holde op med at give mål væk? Alt det og meget mere i denne sæsons udgave af Skum!
Var… var den reference for gammel?
FC København, Kampe, Superligakampe

Efter FCV eller “He’s not the Messiah, he’s a very naughty boy”

Smidt d. af

Det skulle være så godt og så blev det så middelmådigt.

Ikke skidt, der var flere gode ting at tage med fra kampen mod FC Vestsjælland, men specielt anden halvleg var ikke noget at skrive hjem om og Ståle Solbakken havde næppe troet at hans comeback kamp skulle ende uafgjort mod en oprykker.

Og det så endda så godt ud det første kvarter. Lige fra starten kunne man se at fløjene havde fået besked på at starte længere inde i banen end tidligere, hvilket førte til at begge kanter var langt mere med i spillet end før. Rurik Gislason kom frem til flere gode muligheder i løbet af kampen, en af dem næsten en friløber med målmanden hvor han desværre mistede balancen i en nærkamp og ikke helt fik chippet bolden over den fremstormende målmand, og Christian Bolaños spillede nok sin bedste kamp i flere måneder. Uden at den sådan var helt oppe og ringe, hvilket vel egentlig siger en del om Bolaños’ niveau her på det sidste.

Det var også i Bolaños’ højreside at 1-0 målet blev skabt. En god kombination mellem Bola og Lars Jacobsen sendte vores aldrende kaptajn fri ned mod baglinjen og der havde han både tid og plads til at finde nyindkøbet Fanendo Adi inde foran som flot kunne heade bolden ind til et debutmål.

Adi fortsatte med at trække overskrifter i dagene efter, men det kommer vi tilbage til.

For nu at kigge på det spillemæssige ved Adi, den nigerianske angriber med Cornelius-højden som vi har hentet i slovakisk fodbold… eller slovensk, jeg blander dem ofte sammen, så var det en rigtig positiv debut uden at han ellers bragede igennem. Han faldt lidt mere ud af kampen i anden halvleg, i takt med at det overvejede offensive spil blev aflyst af enkelt-aktioner og indianer-bold, men generelt viste han en del af de kvaliteter som vi har manglet i en frontangriber. Mod FCV’s omvandrende bjerg i midterforsvaret, rumænske Bozka på 194 cm, kom han ikke frem til det helt store i hovedspillet men i flere omgange formåede han at modtage bolden med brystet og fordele den videre. Han var også god til at trække ned i banen, væk fra forsvaret, for at gøre sig spilbar uden at forsvinde helt ud af angrebskæden, som Nicolai Jørgensen ofte gjorde når han faldt i banen. Afslutninger kom han næsten ikke frem til, bortset fra målet, men når bolden for en gangs skyld faldt ned til ham i feltet, så kom der en prompte afslutning også selvom den lå til det dårligere venstreben.

Det var ikke kun solskin og regnbueis, selvfølgelig. Han vinder ikke en 100 meter sprint og nogle af bevægelserne var lige så store som manden selv. Førsteberøringen var også lidt for ofte med stor radius, men det er et generelt problem for angriberne i FCK. Men han virker som et rigtig spændende bekendtskab og får vi lov til at bruge ham igen kunne han sagtens blive et hit.

Det kræver dog nogle bedre indlæg. En af de ting han blev kritiseret for i TV var timingen i hans indløb når bolden kom ude fra fløjen og selvom der er lidt om det, så var det i en del tilfælde også fordi det indlæg der kom var højt, langsomt og upræcist. Der er kun så mange gange man kan kritisere en angriber for at blive nødt til at træde et par skridt tilbage for at nå et indlæg før man bliver nødt til at se om indlægget ikke burde være et par skridt længere fremme. Lars Jacobsen havde, efter sit første indlæg til Adis føringsmål, sit hyr med at finde ud af at lægge indlægget efter hvor ham den høje angriber var nu i stedet for hvor han var for et halvt år siden. I overtiden formåede han at komme helt fri i højre side til et indlæg og valgte at lægge den høje bold mod bagerste stolpe hvor Santin var omringet af to FCV spillere i stedet for mod forreste hvor 193 cm høje Adi var mand mod mand. I modsatte side var Pierre Bengtsson lige så uheldig med sine indlæg. Jeg har sagt det om Bengtsson tidligere, han har terninge-indlæg. Han svinger hofterne og håber på en sekser. Men her de sidste par uger har der været langt flere ettere og toere. Bolaños havde måske en af sine bedste kampe længe, men indlæggene var stadig alt for lang tid undervejs, det samme problem han har haft hele sæsonen.

Problemet viste sig også i hjørnesparkene. Vi havde over ti før FCV fik sit første men der kom absolut intet ud af det. Mellberg fik lidt kontakt på et par af dem, men vi virkede aldrig farlige, på trods af de spillere vi har med åbenlyse kvaliteter i hovedspillet. Meget sigende var det at vi i løbet af kampen fik sparket hjørne i venstre af først Bolaños, så Lars Jacobsen og minsandten også Rurik Gislason. Når du skifter sparker tre gange i løbet af en kamp uden at være tvunget af udskiftninger, så virker dødboldene tydeligvis ikke.

Og det var ikke kun dødboldene der havde problemer. Der var positive ting at spore hos Adi, Gislason og Bolaños men alt for mange spillere leverer stadig under niveau. Begge backs har været nævnt men midterforsvaret så heller ikke for skarpt ud. Det bedste man kan sige om Ragnar Sigurdsson er at han var generelt anonym gennem kampen, mens Olof Mellberg slet ikke virker klar. Han havde flere dårlige afspil og var meget tæt på at score et selvmål efter kommunikationsproblemer med Wiland. Positionsmæssigt så det også flere gange mærkværdigt ud, det leder lidt tankerne tilbage på Ståles problemer med at indføre zone-forsvar i Wolverhampton fordi spillerne var vant til mandsopdækning, specielt med Mellbergs lange periode i Aston Villa in mente.

Johan Wiland kommer vi heller ikke uden om, det var et gigantisk drop på Festersens ellers ufarlige skud, og han lignede kampen igennem en mand der stadig havde problemer med den albue der holdt ham ude sidste uge. Og generelt en mand der har haft problemer med at finde niveauet efter en skadesplaget sæson. Det må komme med tiden og ellers må Busk træde til lidt tidligere end planlagt.

Oppe foran var Nicolai Jørgensen placeret lige bag Adi og det er stadig ikke hans bedste position, men han havde i det mindste stor frihed til at søge de åbne rum, både ned i banen og ud mod kanterne. Nicolais største problem lige nu er at han ikke er særlig god. Han havde en enkelt afslutning fra et frispark der blev farlig fordi målmanden ikke kunne holde den, men ellers var det ikke imponerende hvad Nicolai bidrog med, hverken i udfordringerne, pasningsspillet eller afslutninger.

Det er generelt problemet, hvis man skal være virkelig reduktiv og simpel. Spillere der ikke leverer på det niveau de bliver nødt til. Det er i høj grad mentalt, det stykke arbejde Ståle skal i gang med, men det var faktisk opløftende at se nogle af de ting der blev arbejdet med på træningsbanen den første dag Ståle var tilbage rent faktisk blive til noget allerede. Der var mere pres på FCV og det kom tidligere end før, på et tidspunkt kunne man endda høre Ståle stå på sidelinjen og råbe holdet frem da han ville have dem til at presse højt, ganske som på Jens Jessens Vej.

Så der var fremgang og der var lidt af Ståles aftryk, det var bare ikke nok. Det ville også have været lidt utroligt efter kun tre træningspas. Men det bliver udfordringen efteråret igennem. Hvor meget kan Ståle nå af alt det han skal nå? Og hvor står vi imens? Alle spørgsmål der nok er lidt nemmere at svare på når vores kære nordmand har fået mindst en hel uge med holdet.

Eller, det meste af holdet. Der var jo lige den der Fanendo Adi sag hvor Carsten V. Jensen stod frem efter kampen og forklarede at Adi’s spilletilladelse nok var på plads hos DBU, men hans arbejdstilladelse var ikke i hus endnu. Man havde simpelthen valgt at lade ham træne med alligevel og bruge ham i kamp og så måtte man tage den bødestraf som man vidste nok kom.

Eller, den der normalt ville komme. Efter at Enhedslisten og Dansk Folkeparti begge fandt ud af at der vist var lidt populistiske point at hente her, så kom der alvorligt politisk pres på og pludselig meldte FCK ud at man nu trak Adi fra både træning og kamp indtil tilladelsen var på plads. Man havde åbenbart fået et vink med en vognstang om at hvis man fortsatte med bevist at bryde loven, så ville straffen nærmere være udvisning ud af landet for Adi.

Der er mange meninger rundt omkring den her sag, også mange intelligente meninger både for og imod reglerne omkring arbejdstilladelse. Personlig kan jeg ikke se problemet i at folk der går ind under den del af loven der omhandler medarbejdere med en vis minimumsløn kan få en midlertidig tilladelse mens sagen bliver behandlet, om det så er en ekspert hos Novozymes eller hos FCK.

Men de meninger jeg holder mest af, det er alligevel de utilsigtede morsomme af slagsen. Som når en Brøndby-fan mener at FCK skal have frataget point for at have overtrådt dansk lovgivning. Det vil jeg faktisk være villig til at gå med til, men kun hvis det virker med tilbagevirkende kraft så hold der ikke overholdt feriepengelovgivning også fik trukket point sidste sæson.

Den anden slags meninger jeg holder meget af er diverse sportsdirektører der øjner en chance for at pudse glorien lidt på FCK’s bekostning, uden helt at have styr på sagerne i deres egne klubber. Allan Gaarde forklarede at sådan noget ville man aldrig gøre i AaB, slet ikke med Kayke i en træningskamp. Hov, vent. Og Claus Steinlein meldte også ud at i FCM, der ventede man altså på arbejdstilladelsen. Altså, de lader selvfølgelig spillerne træne med, forklarede han. Det er bare stadig en overtrædelse af loven, hvilket vist kom som en overraskelse for Steinlein da journalisten forklarede det for ham. Hans reaktion var “Det skal vi nok lade juristerne om at bedømme”, så jeg går ud fra at der er en politianmeldelse på vej på FCM så juristerne kan få chancen.

Hvad det betyder for FCK er lige nu og her at Adi nok ikke kommer med mod Viborg FF og det kan være slemt nok med tanke på at alternativerne i front er enten Igor Vetokele, der røg helt ud af truppen mod FCV og i stedet scorede et hattrick mod ABs reserver, Cesar Santin, der kom ind mod FCV og ganske som i de gode gamle dage formåede at brænde ikke bare en men to 100% chancer, og Marvin Pourié, som godt nok fik et par minutter mod FCV men som højre kant, næppe stedet hvor hans fremtid ligger. Det bliver… spændende.

Lige så “spændende” bliver det at se transfervinduet lukke her på mandag. Alle har gået ud fra at der blev hentet minimum en og nok to nye spillere, selv Carsten V. Jensen havde talt om “netto to spillere”, men med under en uge tilbage er der tavst som graven omkring FCK hvad transfers angår. Hvis der ikke kommer nogle nye navne ind så kan CV tale nok så meget om et svært marked, så må det betegnes som en fiasko og vil efterlade Ståle i en rigtig svær position.

Og så til sidst er der også lodtrækning til Champions League, hvor FCK i sidste ende ikke fik resultaterne med sig og må blive i pot nr. 4. Jeg skal ikke sidde og gøre mig klog på diverse grupper, vi kommer næppe til at kunne stille særlig meget op alligevel, men sådan rent personligt ville jeg ikke have det store mod en gruppe der hed Arsenal, Schalke, Ajax og FCK.

Vi får se. CL lodtrækning om torsdagen, Viborg FF om søndagen og så transfervinduet om mandagen. Et par spændende dage går os i møde. Det ville være rart hvis man kunne være bare en anelse mere optimistisk omkring det.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter AGF eller il Salvatore vender tilbage

Smidt d. af

Der var to hold i Parken i søndags.

Det ene stillede op i en 4-5-1 med deres offensive playmaker i en fri rolle bag en stor, stærk angriber. Det andet stillede op i en 4-5-1 med deres offensive playmaker i en hængende angriber rolle bag en lille, hurtig angriber. Begge spillede som om de havde en stor stærk angriber i front.

Begge hold scorede.

Det ene hold scorede efter en fiks dribling på højrekanten efterfulgt af en flad aflevering tilbage i feltet til en midtbanespiller der var fulgt med frem.

Det andet hold scorede på en kæmpe defensiv fadæse.

Ja, nu blev det forvirrende. Det med den flade aflevering tilbage i feltet var en af de få taktiske ting som Ariël Jacobs havde arbejdet med, det med den kæmpe defensive fadæse er en af de ting om holdet er blevet kendt for i den her sæson, men det var faktisk omvendt. For en gangs skyld var det FCK der scorede på en fadæse, et drop af de større fra Steffen Rasmussen.

Faktisk slap forsvaret gennem en hel kamp uden en kæmpe fejl og det ene drop der var fra unge Jacob Busk, der stod i stedet for en skadet Wiland og foran en Kim Christensen der snart forlader klubben, formåede han på forunderlig vis at droppe på stolpen. Hvilket vi vel alle kan blive enige om er det bedste slags drop når det er egen målmand.

Det var forresten en mærkværdig situation. Selvfølgelig er det Busk der står med ansvaret, men han skal ikke stå alene. Det var nemlig noget så sjældent som bænken der bestemte hvor mange mand der skulle stå i muren, ikke målmanden. Det startede med tre mand som Busk fik linet op med stolpen, så kom Bolaños til og stillede sig yderst i muren, så fik Nicolai Jørgensen besked fra bænken på at fjerne sig fra muren, Pierre Bengtsson gik over for at tage hans plads men blev vinket væk og så curlede Søren Larsen bolden rundt om muren i samme side som Jørgensen lige havde forladt.

Amerikanerne ville kalde det et clusterfuck men skal vi bare kalde det noget rod?

Dog muligvis den mest spændende situation i anden halvleg der godt nok var søvndyssende. Mest positive i halvlegen var Youssef Toutouh der kom ind med noget så sjældent som tiltro til egne evner, mens det mest mærkværdige i halvlegen var hvor lidt form og facon der var på holdet. Venstre side gik med i et angreb men højre side var væk. Højreback blev hjemme, en midterforsvarer tog det lange løb med frem. Der var dele af kampen hvor Olof Mellberg tog flere offensive løb end Lars Jacobsen.

Første halvleg var ikke meget bedre, faktisk var spillet nok værre, men den blev i det mindste lidt mere underholdende med de to mål. Nicolai Jørgensen scorede efter en god solotur og en fuldstænding absurd målmandsaktion fra Steffen Rasmussen der er på vej til at samle bolden op da han opdager at den kom fra en AGF fod og før han får ændret fra “tag bolden op” til “spark bolden væk” er den allerede røget mellem benene på ham og Nicolai Jørgensen kan holde op med at ærgre sig over en forspildt chance og sparke bolden i et tomt mål. Det er i sandhed sæsonen for målmandsdrop.

AGFs mål kom som sagt på et opspil som Ariël Jacobs gerne så FCK praktisere, men selvom det er flot sparket ind af Casper Sloth så må man altså sige at målet hænger på to spillere som jeg ellers synes har været to af de bedre i efteråret. Thomas Delaney bliver godt gammeldags tørret på venstrekanten og mangler så inde foran til at hjælpe med at samle Sloth op, mens Pierre Bengtsson har meldt sig helt ud af spillet og går tilbage. Langsomt endda. Resten af holdet gør egentlig hvad de skal, Kris dækker første stolpe, Mellberg er på Søren Larsen, Claudemir stopper Juul Andersen fra at trække længere ind i banen og prøver samtidig at skære ned på vinklen tilbage i banen. Lars er den der er mest åben i situationen til at støde op på Sloth, nu hvor Delaney og Gislason sammen er strandet ude ved hjørneflaget og Bengtsson ikke har taget tilbageløbet, men den gamle mand er vel undskyldt for at være langt væk fra Sloth fordi han dækker sin højre back plads.

Og når vi nu har Casper Sloth oppe at vende, så må man også være large nok til at indrømme at han spillede en rigtig, rigtig flot kamp. Han havde godt nok en meget fri rolle, men den forvaltede han også flot og med nogle rigtig, rigtig gode pasninger og diagonal bolde som det ikke er nødvendigt med så fri en rolle som han havde for at have gavn af. Der var flere diagonal afleveringer hvor jeg tog mig selv i at tænke føj, hvor var den god.

Modsat Sloth, så havde Nicolai Jørgensen ikke lige så stor indflydelse på kampen og heller ikke en lige så fri rolle. Han var lidt mere traditionel hængende angriber/offensiv midtbane og problemet var faktisk nok at han ikke var endnu mere begrænset. Mod FCN spillede han helt i front og kunne bruge sine evner som spilstation til at lade holdet flytte spillet vigtige meter frem på banen. Der havde han ikke lige så stor frihed i sine offensive aktioner som mod AGF, men det man fik ud af ham var vigtigere for holdet end det man fik mod AGF. I stedet var rollen som fysisk stærk spilstation lagt over på Igor Vetokele og det var ikke en succes. Da Cesar Santin kom ind til de sidste par minutter byttede han plads med Nicolai Jørgensen, så han lå som hængende angriber og kunne løbe omkring Jørgensen. Det burde have været sådan det var fra start, med Vetokele der kunne bruge sin fart i rummene der blev skabt af en Nicolai Jørgensen der var skubbet længere frem på banen og brugt som spilstation.

Stakkels Igor. Det var et gedigen fejlcast at bruge ham i den rolle, men jeg kan godt forstå at det blev ham i rollen hvis man alligevel havde tænkt sig at bruge Nicolai Jørgensen som offensiv midt. Af de tre angribere med spillerlicens i truppen (altså, fraregnet nytilkomne Adi som ikke var med mod AGF), så er han klart den mest kropsstærke og den der er bedst i luftrummet uden for feltet. Men det er lidt ligesom at være den højeste dværg i lokalet, det hjælper ikke rigtig med at skifte den her pære som er gået ud.

Pæren er FCKs offensive spil, den er gået ud fordi Andreas Cornelius ikke er her længere.

Ja, ja, okay, de er ikke alle lige gode.

Folk har spekuleret lidt i hvor Igor kommer til at stå nu hvor, spoiler alert, Jacobs er blevet fyret. Og mit gæt er umiddelbart “samme sted han står nu”. Igor var ikke Jacobs opfindelse, som så ofte før “fandt” FCK ham da han scorede imod dem i en træningskamp. Og som nævnt er han den af de små angribere der har mest at byde ind med fysisk, når målene ikke lige hagler ind. Selvfølgelig, scorer Pourié et mål per kamp så er det ham der spiller, men når han ikke lige scorer så har Igor mere at bidrage med. Hvilket blandt andet kan aflæses i at ud af de fem mål FCK har scoret i denne sæson, der har Igor haft en fod med i tre af dem. Mod AaB er det ham frisparket bliver begået mod som Pierre Bengtsson scorer på, mod Randers er det ham som modtager det korte hjørne og lægger den tilbage til Lars Jacobsen der smider indlægget ind til Delaney og mod FCN er det et indlæg fra ham som der bliver dømt hands og straffe på. Samtidig har han mere spilletid og flere afslutninger end de to andre angribere. Det har ikke været godt, det siger jeg ikke, men det har været bedre end hvad resten har budt ind med.

Så 1-1 i Parken og endnu en kamp uden sejr for Ariël Jacobs som, nu kan vi ikke komme uden om det længere, ikke længere er FCK træner. Sidste uge var det Nicolai Jørgensen der gjorde comeback og blev nødt til at fortælle os at, ligesom i Monty Pythons Life of Brian, så var han ikke en messias, bare en meget fræk dreng. Og i denne uge er det så il Salvatore, Ståle Solbakken der vender tilbage.

Næste uge må det næsten blive Jesus look-a-like Erik Mykland, ikke?

Så Ståle er tilbage, FCKs fjerde træner på lidt over to sæsoner. Det kan lyde lidt panisk men… det er det sådan set også. Det har set slemt ud og det har det i et stykke tid. På trods af CV’s massive del af ansvaret samt hans fortsat pinlige insisteren på at holde sæsonerne adskilt og ditto på at sidste sæsons mesterskab blev vundet “suverænt”, så har Jacobs haft store problemer det sidste halve år nu. Havde man været lidt bedre rustet på scouting siden så havde man sikkert fundet de oplysninger der kom frem om Jacobs i ugerne efter allerede i ugerne før, set det billede der blev tegnet af en mand med stor faglig viden og personlig pondus men også en mand med en begrænset værktøjskasse der kører i tomgang når grænsen er nået, og nøjedes med at tegne en et-årig kontrakt med mulighed for forlængelse. For det ene år var hvad der var til. I FCK fik han sat en prop i en skude der måske ikke var ved at synke men i hvert fald tog vand ind efter tiden med Rolle og CV. Han tog slagsmålet med N’Doye og trak sig sejrrigt ud, han var med til at genetablere rollen som træner som den ubestridte chef i truppen samtidig med at han, ganske som i Anderlecht, lod transfers og andet ledelsesmæssigt arbejde ligge hos ledelsen uden at blande sig.

Desværre for den sympatiske belgier med de mange floskler var der mere varm luft end nye ideer i hans taktiske arbejde med holdet. Han viste sig i rollen som reagerende træner mod FCN til stor effekt, men det med at sætte holdet til at neutralisere et andet hold, det er et bundholds lod og som agerende træner havde han ikke det store at komme med. Tro på sig selv kan kun tage spillere så langt og selvom man har fået at vide at man skal agere som løver, så er noget af det der karakteriserer løver faktisk manglen på offensive løb uden om boldholderen. Løver er gode til mange ting, så som at spise gazeller, ikke så meget til et samlet pres højt oppe på banen. Der var simpelthen ikke et klart koncept til at bakke flosklerne op og så står vi nu i dag, med den statistisk dårligste træner siden årtusindeskiftet.

Som altså nu er fortid og Ståle Solbakken indsat på en tre-årig kontrakt. Hvad det helt specifikt kommer til at betyde må vente til en anden gang, men jeg må sige, jeg fik en lille kilden i mit glade sted da han under dagens pressemøde talte om at have et koncept hvor alle vidste hvad de skulle, både offensivt og defensivt.

Det bliver sikkert defensivt til at begynde med. Det bliver ikke champagnebold. Men bare det at det bliver med et klart sportsligt koncept vil være en stor forandring. Forhåbentlig kan vi få lidt af det at se allerede mod FC Vestsjælland.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter et par kampe mod FCN

Smidt d. af

Hvem skulle have troet at en kamp mod FCN i reserveligaen ville få mere spalteplads hos Ekstrabladet end overrækkelsen af DM trofæet? Ah, fagre nye verden.

Nå ja, og der blev også spillet en kamp mod dem i Superligaen. FCN, ikke Ekstrabladet.

Fjerde runde i Superligaen og nu skal i høre, FCK tabte ikke. Vandt selvfølgelig heller ikke, men små skridt, små skridt.

Før kampen gik der rygter om at man havde tænkt sig at gå væk fra den 4-3-1-2 man praktiserede mod FCN i sidste sæson, en meget snæver formation hvor man satte en angriber til at dække Patrick Mtiliga i defensiven og havde tre mand på midtbanen til at møde FCN’s tre mand på midtbanen. I stedet lød fortællingen fra træningsbanen om en mere decideret 4-3-3, med brede fløje og en enkelt angriber. Tilmed skulle den ene angriber være en tilbagevendende Nicolai Jørgensen og så skulle Marvin Pourié ud på venstre fløj.

Det viste sig at holde stik og man kunne godt forestille sig at ligesom 4-3-1-2 formationen var sat op specifikt for at modvirke FCN og deres 4-3-3, så var den her nye formation tænkt som et modtræk mod den 3-4-3 som FCN har praktiseret en del på det seneste. To brede fløje der begge har det med at gå direkte mod mål og en falsk ni’er der kunne modtage boldene lidt længere nede i banen og agere spilstation, sat op imod et tre mands forsvar med to nærmest wingbacks. Det kunne godt have givet noget forvirring mellem kæderne, er det en midterforsvarer der skal støde op og følge Jørgensen eller en midtbane der skal falde ned? Er det en yderforsvarer der skal længere ud for at tage sig af en Pourié eller en Gislason eller er det en fløj der skal længere tilbage på banen for at holde styr på dem? Det kunne sagtes have gjort ondt på FCNs 3-4-3.

Desværre stillede de også op i en 4-3-3, men tanken var god.

I stedet blev fokus så lagt på nogle af de dybdeløb der havde gjort så ondt på FCN i deres Champions League kvalifikation mod russiske Zenit. Ideen var at Nicolai Jørgensen skulle trække ned, modtage bolden og så enten fordele den videre selv eller lægge den af så andre kunne ramme en af de to fløje i dybden ned i det rum som Jørgensen efterlod. Det virkede desværre sjældent, hvilket også kan aflæses i at vi skulle et godt stykke ind i anden halvleg før FCK løb ind i deres første offside. En af kun to i hele kampen.

Heldigvis skulle det også kun virke en gang før der var gevinst. Bolden blev spillet op på Nicolai Jørgensen som formåede at holde tre FCN spillere væk, bolden faldt ned til Lars Jacobsen og så kom der noget så sjældent som en Lars Jacobsen assist, hans første for FCK i hele 2013, da en lang bold fandt Rurik Gislason perfekt i dybden, tæmningen var af lige så høj klasse og så et hårdt, fladt skud ind ved nærmeste stolpe. Et flot mål og endnu mere brænde til bålet om Rurik Gislasons gennembrud i FCK trøjen.

Desværre forsvandt holdet så fuldstændig fra kampen efterfølgende og tvivlsomt straffe til trods så var det ikke ligefrem ufortjent at FCN kom tilbage i kampen. Man sad ligesom og ventede på det. Egentlig har jeg ikke tænkt mig at gå dybere ind i det med straffe, for vi fik selv et tvivlsomt et af slagsen i anden halvleg. Det var måske endda mindre fortjent, for hvor FCN var kommet langt længere frem på banen da de fik deres kom vores mere tilfældigt på et indlæg fra Vetokele. Jeg vil dog sige at Pierre Bengtsson faktisk ikke havde gang i en særlig dårlig kamp før straffesparket, han kom endda frem til en halvfarlig afslutning i feltet, men den tilbageaflevering ødelagde ham totalt. Egentlig ganske sigende for vores mentale styrke lige for tiden, det var nat og dag for Bengtsson i den kamp.

Men vi fik vores straffe og TK hamrede den for anden gang i træk ned gennem midten, spændende at se hvad der sker næste gang vi får straffe, vi faldt igen ud af kampen og så kom Nordstrands wunder-kasse. Masser af ting sagt om den, masser af sammenligninger med Zumas ikoniske mål, jeg holder mig til at Zuma vinder på betydningen. Zuma vandt et mesterskab med det mål, Nordstrand fik uafgjort i fjerde runde.

Tilgengæld er det forfærdeligt forsvarsspil. Rurik presser slet ikke op og på en eller anden vis formår Ragnar endnu en gang at blive overrasket over det eneste våben FCN havde på det tidspunkt, lange bolde ned bag forsvaret. Et par minutter tidligere havde Aabech headet en lignende bold tilbage til en Vingaard afslutning, men alligevel formåede Ragnar at blive lige så overrasket ved Nordstrand målet. Jeg har sagt det nu mange gange før, men vores kære islænding har ingen fornemmelse for rummet bag ham. Vi har før set det koste med løb i ryggen på ham og det er altså en synd af rang for en midterforsvarer.

Det blev altså ikke et nederlag, ej heller en sejr, men mon ikke der blev sat lidt ind på den mentale konto? Den spillemæssige er mere usikker. Den 4-3-3 opstilling tvivler jeg stærkt på at vi kommer til at se igen. Den virkede både gearet til en specifik FCN opstilling og samtidig har vi simpelthen ikke nok centrale midtbanespillere til at spille den over en længere periode. Til gengæld kunne idéen med Nicolai Jørgensen i angrebet sagtens ende med at blive en semi-permanent ting. En venstre fløj virker som et nemmere “get” i det her transfervindue end en angriber der kan gøre de ting som Nicolai Jørgensen viste i kampen her at vi har brug for fra en angriber. Stort set alt offensivt gik gennem Nicolai Jørgensen, også selv om han mistede pusten efter omkring en time og alligevel spillede et kvarter mere. Men det var ikke fordi vi så de ting der gjorde ham farlig sidste efterår. Han trak ned i banen, men han trak sig aldrig rigtig fri af modstanderne som vi har set ham gøre fra venstre. Vi så ikke de løb med bolden ned mod forsvaret, hvor han kan true både med driblinger, pasninger og afslutninger. Det der gjorde ham en så vigtig del af offensiven den her gang var at han kunne modtage en bold, holde en modstander væk og så fordele bolden videre. Det er noget Vetokele ikke har kunnet, noget Pourié ikke har kunnet, noget Santin ikke har kunnet. Af de spillere vi har nu, er det stort set kun Nicolai Jørgensen der kan gøre det. Og det kan blive vigtigere for os end det vi mister ved at flytte Jørgensen fra venstrekanten. Han bliver mindre farlig, men vi kan flytte spillet ti-tyve meter længere frem af banen.

Apropos Pourié, så har jeg mine tvivl omkring ham som angriber men venstrekant er han ikke. Han kom frem til en enkelt god afslutning, en first timet volley fra bagerst i feltet, og en enkelt sløj inderside men det var også hvad vi så til ham i felterne. Der kom også en enkelt god aktion på kanten i anden halvleg der desværre løb ud i sandet, men ellers virkede han som en der var ramt på selvtilliden når der skulle udfordres i mand-mand situationerne. At en spiller som Pourié skulle være ramt på selvtilliden, der ellers virkede nærmest Bendtner-agtig i tiden i Silkeborg, det havde man nok ikke tænkt skulle være problemet for ham og man må håbe at han kommer frem til et af de lettere mål snart og at det kan sætte gang i maskineriet.

Der kommer i hvert fald ikke meget konkurrence fra reserveholdet. Det blev til et 0-5 nederlag da FCNs reserver lagde vejen forbi Peter Bangs Vej og det var svært at se folk som Mos Abdellaoue eller Pape Pate Diouf komme i betragtning til førsteholdet. Mos’ problem er det samme som det altid har været. Instinktet inde i feltet er fint nok, men han er bare ikke meget værd i spillet udenfor. Hverken den taktiske forståelse eller evnerne med bolden. Dioufs problem er mere ligetil. Han er bare ikke særlig god. Jeg ved godt at han har scoret en masse mål på reserveholdet, men det betyder ikke at han kan gøre det samme på markant højere niveau og bortset fra målene har han altså intet vist.

Den sidste etablerede spiller på holdet var Christian Bolaños, der ikke lignede en man der så den her kamp som måden at kæmpe sig tilbage på førsteholdet. Bevares, selv på halv styrke var han en af de bedre spillere, men han var meget flagrende i positionsspillet og satte ikke det store aftryk på kampen.

Resten af holdet var en broget blanding af talenter samt en fransk prøvespiller. Oppe foran viste vores islandske talent Kristjan Floki Finnbogason nogle enkelte gode takter men ellers mest at han stadig er et work-in-progress. Han kan sagtens blive enddog rigtig spændende om et år eller to. På midtbanen var det Wohlgemuth centralt sammen med Danny Amankwaa og hvis der er et bedre billede på vores behov for endnu en central midtbanespiller end Danny Amankwaa på pladsen, så ved jeg dårligt hvad det er. Måske TK. Og undrer man sig stadig over resultatet, så kan jeg afsløre at Mads Aaquist var manden med mest erfaring i forsvaret, med Marc Mathiesen og Andreas Ravn i midterforsvaret. Ravn er normalt højreback på U19 holdet, hvis man aldrig har hørt om ham før. Og på venstreback var det en fransk prøvespiler, Thibault Bouedec, der virkede påpasselig, teknisk velfunderet og circa på niveau med Casper Højer.

Nå ja, og Kim Christensen på kassen. Som faktisk spillede en OK kamp, resultatet til trods.

På et tidspunkt fik FCN en friløber ved et langt udspark fra målmanden. Ikke et hurtigt taget udspark, ikke et specielt farligt udspark, bare en lang bold frem. Friløber. Som de ikke engang scorede på.

Så ja, 0-5. Jeg så den til 0-4, da var regnen begyndt og Kim Aabech havde scoret. Vi har alle vores grænser.

Og så er der AGF. Hvis man har brug for en sovepille. Men den tid, den sorg. Den forfærdelig kedelige sorg.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Kampen: Brøndby v. FCK, 05/05/13

Smidt d. af

Så kom mesterskabet i hus. Men vi får alligevel først pokalen på sidste spilledag og der er masser af tid til at se nærmere både på mesterskabet og Champions League deltagelsen der følger med. Så lad os i stedet kigge på kampen for sig selv.

For tal om et mesterskab med en dårlig smag i munden.

Vi har i de svære udebanekampe stillet op i den europæiske 4-4-1-1 og mod ligaens nummer ti der lå a point med nedrykningsstregen var vi tilbage i den. Godt nok påstod Ariël Jacobs at Nicolai Jørgensen skulle agere “striker” og at hans job var at score mål, men det holdt helt op til kampstart og så røg han ned bag Cornelius i den klassiske europæiske.

Med Delaney på venstrekanten var det begrænset hvor meget offensivt der kom fra midtbanen. Meget skulle komme fra de to backs og Bolaños, men specielt Lars Jacobsen er gået kraftigt ned i niveau rent offensivt og det fortsatte mod Brøndby. I første halvleg skulle der gå en halv time før hans første overlap kom og i anden halvleg skulle vi helt hen til tre minutter før tid før hans første reelle offensive aktion. Bengtsson og Bolaños var mere aktive i det offensive spil men det er sigende for deres kampe at de to bedste indlæg i kampen begge kom fra Claudemir, begge fra løb ud i den højre side som Lars Jacobsen havde opgivet.

Hvis ikke midtbanen eller backs, så skulle det komme fra de to forreste. Nicolai Jørgensen havde et par gode aktioner hvor han var i stand til at modtage bolden og vende med den og havde også kampens største chance da tre Brøndby-spillere gik på Cornelius ved et langt indkast og gav Jørgensen en upresset first-timer et par meter fra mål som endte et godt stykke over mål. Han havde også et par andre skud på mål af varierende kvalitet men det var primært en anonym kamp fra Jørgensens side. Og en underlig afskåret kamp. Det han primært var så god til i efteråret, at trække ind i banen og agere playmaker, at binde spillet sammen, det så vi intet af mod Brøndby. Der var ingen små kombinationer, ingen bolde i dybden, de få gange han havde chancen var det enten lange, sløve bolde til modsatte fløj eller også holdt han på bolden for at komme til en afslutning. Jørgensen er, ligesom resten af holdet, offensivt gået i stå.

Hvilket bringer os til Andreas Cornelius. Bortset fra et par kvalificerede afslutninger var det yderst begrænset hvad vi så til ham. Og mærkelig nok var det Martin Albrechtsen der efter kampen forklarede hvorfor; størstedelen af de bolde han fik var høje, planløse bolde hvor modstanderen sad lige i rykken på ham. På de bolde han vinder skal han være heldig med at have bare en eneste medspiller omkring sig, oftest skal han tage bolden ned, kontrollere den, komme uden om en eller to modstandere og så kan han lægge den af til en medspiller. Det er både planløst og håbløst, det gør opspillet langsommere når han skal bruge så mange berøringer hver gang der bliver spillet en bold op på ham. At vi ikke er i stand til at bruge en angriber med hans åbenlyse kvaliteter bedre er en af de helt store grunde til at vi i foråret har spillet 4-5-1 og kun har en sejr i de sidste syv kampe.

Og at vi ikke har en større interesse i at vinde kampe er ærlig talt forbløffende. Ja, vi kunne vinde mesterskabet mod Brøndby men vi skulle kun have et point i fire kampe, der var reelt ingen risiko ved at prøve at vinde sæsonen og muligvis historiens sidste kamp mod Brøndby på Brøndby stadion. Alligevel stillede vi op i den europæiske ude-formation forbeholdt de svære kampe, alligevel var det Daniel Jensen der kom ind for at stabilisere holdet da Nicolai Jørgensen gik ud (og perioden efter var muligvis Brøndbys bedste i hele kampen), alligevel brugte trænerstaben kun en udskiftning og efterlod to angribere på bænken. Det var en kamp der kunne vindes men en kamp hvor man valgte at stå tilfreds med det ene point.

Ærlig talt sad jeg efter kampen og tænkte at hvis man som træner ikke går 100% efter at vinde en kamp mod Brøndby, så burde man måske overveje om FCK er den rigtige klub at være i.

Men vi er i det mindste mestre. Og skal nu spille Champions League. Men den tid, den sorg.

Tal om en dårlig smag i munden…

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Kampen: AaB v. FCK, 21/04/13

Smidt d. af

Tre skud på overliggeren, et brændt straffe og et forkert dømt straffe imod. Nogle kampe er det bare ikke meningen at man skal vinde.

Hvilket egentlig er OK, for FC Nordsjælland vandt heller ikke deres kamp og dermed er vi et skridt nærmere muligheden for at vinde det danske mesterskab på Brøndby stadion. Schadenfreuden ville være enorm.

Når det så er sagt, så var det egentlig en mærkelig kamp mod AaB. I lange perioder var FCK i høj grad spilstyrende men så kom der lige ti minutter eller et kvarter hvor det skiftede fuldstændigt og pludselig var det AaB der sad på det hele. Nicolai Jørgensen, Christian Bolaños og Rurik Gislason havde alle tre afslutninger på træværket men Søren Frederiksen og Kasper Kusk var omvendt også rigtig tæt på i flere omgange.

Men skulle der have været en vinder, så var det i sidste ende FCK der var farligst i kampen. Ikke bare straffesparket, som Andreas Cornelius smed i den rigtige retning med den rigtige fart men i den forkerte højde, ikke bare de tre afslutninger på rammen, hvor af den sidste fra Rurik Gislason endda tog undersiden af overliggeren, bare ikke nok af den, men også et annulleret mål fra Igor Vetokele efter at Nicolai Jørgensen gik op i en luftduel og… så dømte Michael Johansen et eller andet. Svært at præcisere for han havde ikke armene ude eller holdt en modstander nede, så det er faktisk rimelig svært at sige hvad der skulle være dømt frispark for.

Men ja, det var Igor Vetokele der startede inde i stedet for Cesar Santin. Det var faktisk en startopstilling med et par overraskelser, af varierende størrelse, med Vetokele inde for Santin, Delaney på den karantæneramte Thomas Kristensens plads i stedet for Daniel Jensen, Michael Jakobsen på venstreback da Pierre Bengtsson sad over med en lille overbelastningsskade i det ene lår og så Johan Wiland på mål på trods af det skræmmende uheld i sidste uge mod FC Nordsjælland.

Hvis vi starter på toppen, så var det, annulleret mål til trods, ikke en meriterende indsats fra unge Igor. Han prøvede at gå med i opspillet i første halvleg, oftest uden den helt store succes, og i takt med at kræfterne svandt i anden halvleg så faldt han også mere og mere ud af kampen. Et af hans problemer, og jeg har desværre ingen fakta til at bakke min fornemmelse op med, han virker langsommere efter skaderne end før. Han er stadig hurtig, ingen tvivl om det, bare ikke lige så blændende hurtig som før. Da han først kom tilbage efter sin skadesperiode tænkte jeg at han bare var nervøs for rigtig at spurte igennem, fuldt forståeligt med sådan nogle muskelskader, men jeg synes ikke det er blevet bedre med tiden. Ikke endnu, ihvertfald. Og mod AaB havde han problemer med at løbe fra Lasse Nielsen og blev decideret overspurtet af Jacob Ahlmann. Det burde altså ikke ske.

På midtbanen var det Thomas Delaney der havde fået chancen og man er ved at vide hvad man får når det er Delaney der spiller. En solid præstation uden de helt store udsving. Det er selvfølgelig rart at have den slags stabilitet i truppen, men hvis Delaney rent faktisk vil gøre sig en karriere inde centralt, så er vi ved at nå et punkt hvor han skal tage et skridt op i sit spil. Forhåbentlig kan han gøre det for hvis William Kvist ikke pludselig bliver overvældet af klubfølelse og hellere vil en tur tilbage til det københavnske end at fortsætte i Tyskland eller en anden liga, så ligner Thomas Delaney p.t. det bedste bud på den type defensive midtbanespiller vi har brug for i vores 4-4-2.

En spiller der ikke ligner løsningen på FCK’s midtbaneproblemer er Daniel Jensen. Efter et yderst kort indhop mod FC Nordsjælland var der med Thomas Kristensens karantæne banet vej for en startplads til Daniel Jensen, men i stedet måtte han se til fra bænken hele kampen igennem. Selv jagtende en sejr, med en træt Claudemir, en defensivt indstillet Delaney og en udskiftning tilbage, forblev Daniel Jensen på bænken. Det bliver sværere og sværere at se ham have en fremtid i klubben, medmindre han selv stiller sig tilfreds med en plads helt bagerst i køen og nok også en lønnedgang. Det eneste jeg umiddelbart kan se skulle redde ham ville være et salg af enten Claudemir eller Thomas Kristensen. Han ville stadig være bagerst i køen for der ville uden tvivl blive hentet en erstatning, men man ville have mistet noget erfaring i en etableret midtbanespiller og det ville Daniel Jensen så stadig kunne bidrage med.

På backen stod Michael Jakobsen en generelt acceptabel kamp. Manden er primært midterforsvarer og skal ikke dømmes på en kamp som back. Tilgengæld bliver det så interessant at se næste sæson om det stadig bliver Jakobsen der vikarierer når Bengtsson har brug for en pause eller om Casper Højer vil få chancen allerede. Hvis ikke der bliver hentet endnu en back til klubben, selvfølgelig.

Og Wiland, ja, Wiland var Wiland som man har set ham i den her sæson. Der var lige en enkelt afslutning fra Kasper Kusk som han gav en retur på men ellers en solid kamp fra den gæve svensker.

Af de andre etablerede spillere lignede Nicolai Jørgensen en spiller der så småt er på vej tilbage til topformen men selv er lidt overrasket over hvor lang vej der egentlig er. Han havde flere gode og rigtig gode aktioner som så ofte gik i stykker helt til slut. Han virkede også mere og mere frustreret i løbet af kampen og endte med endnu en gang at tale sig til en advarsel. Claudemir var god men løb lidt ukarakteristisk tør for kræfter og Cornelius havde desværre endnu en af de kampe hvor han ikke kom frem til det helt store og ikke fik udnyttet det han kom frem til. En lang sæson har sat sine mærker på den unge mand.

Og så taler vi ikke om dommeren bortset fra at sige at jeg gerne så den danske dommerstand reevaluere deres medie-tilgang. En stor del af frustrationerne med dommeren efter en kamp som den mod AaB er at man i flere situationer oprigtig ikke ved hvad dommeren har set eller mener han har set. For det bliver næsten aldrig forklaret. Var dommerne mere åbne omkring medvirken i diverse fodboldprogrammer, så kunne det være at der var lidt mere forståelse for deres kendelser. Det kunne endda være at folk blev lidt klogere på fodboldreglerne. Og med et større medie-aftryk kan det være at vi slipper for de værste “Se mig! Se mig!” aktioner som to gule kort med på banen eller Michael Svendsen.

Men det var så AaB kampen. Nicklas Helenius på straffespark, hvilket ærlig talt virkede lidt mistænkeligt. Ikke at straffesparket blev dømt, det var direkte forkert, men at han scorede i en runde hvor hele fire straffespark blev misbrugt. Og så Bolaños med et indlæg lagt der hvor det bliver rigtig, rigtig farligt, nemlig inde i målet. Næste gang hedder det AGF, forfærdeligt kørende AGF, og så begynder vi så småt at have udspillet vores rolle i den her superliga-sæson.

Men først AGF.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Kampen: FCN v. FCK, 15/04/13

Smidt d. af

Så blev det helt store skridt mod mesterskabet taget, det kan dårligt gå galt nu, og en hel del ting endte med at blive sat på plads.

FCK vil være værdige mestre. Nu har de mødt rækkens nummer to i tre kampe, alle tre er endt med FCK sejr.

FCN har opbrugt deres tilladte klagen over hvor lidt fair play de får.

Kunstgræs er endnu ikke noget til et punkt hvor det er forsvarligt at bruge det til topfodbold.

Dommerniveauet i den danske liga er virkelig ringe.

Den sidste er ikke så meget på grund af Jacob Kehlets indsats, den var som sådan på det jævne. Ja, der er en tre-fire steder i fodboldloven hvor der står at spillet skal stoppes i situationen hvor Wiland bliver underløbet af Patrick Mtiliga. Kim Milton Nielsens forsøg på at redde den ved at tale om at Wiland ikke var funktionelt involveret runger hult med tanke på at Wiland jo rent faktisk havde grebet bolden. Ja, Kehlet faldt i mange af de samme fælder som vi er vant til i dansk fodbold, frispark dømt for hurtigt hvor fordelen ville være at foretrække, alt for mange åbenlyst missede frispark som skal gemmes ind under “international linje”, endda to gange hvor en FCK’er tydeligt bliver sparket ned og Kehlet i stedet dømmer hands til FCN fordi spilleren rækker ud efter bolden. Andreas Cornelius fik to klare albuer, en i siden og en i baghovedet, ingen af dem gav gult, kun en gav frispark. Alt det har vi set før.

Næh, niveauet på dommerne herhjemme bliver afsløret af at alle nu falder over hinanden for at kalde det her for en toppræstation. Bevis for at man ikke skal være bekymret over dommerniveauet herhjemme, endda.

Ligesom at kalde en bakke for Himmelbjerget.

Det er da muligt at det er noget af det bedste vi kan forvente fra dommerne herhjemme, men det er mere argument for at vi har brug for professionelle dommere end at vi ikke skal være bekymret for niveauet.

OK, der var næppe blevet støttet helt lige så meget op omkring Kehlet hvis folk ikke pludselig havde opdaget at folk indblandet i kontroversielle situationer under en fodboldkamp bliver svinet til på Twitter under førnævnte kamp. Der blev både skrevet artikler og opfordret til at skamme sig (ironisk nok på Twitter) og jeg kan kun formode at hele svineriet også bliver mobiliseret næste runde hvor det uden tvivl kommer til at ske igen.

*host host*

“Græsset”, jamen jeg ved dårligt hvad jeg skal sige. I pausen skrev jeg på Twitter at det var den mærkeligste ishockey kamp jeg havde set, folk skøjtede jo rundt. Også FCN spillere, som ellers må formodes at være vant til underlaget nu, hvilket godt kunne tyde på at der har været nogen i Farum der er gået lidt amok med vandkanonen op til kampstart. Vi så flere spillere der ikke kunne kontrollere relativt lette bolde, der var flere rimelig ligetil afleveringer der endte med at skøjte forbi modtageren. En grund til at Wiland kom til skade var at hverken Lars Jacobsen eller Mtiliga kunne bremse. Både Claudemir og Nicolai Jørgensen var nede og smage på plastic-underlaget i løbet af kampens første fem minutter, Claudemir løb og tog sig til hånden i de næste ti minutter, Jørgensen måtte forlade banen for behandling, sad udenfor da Ragnar scorede det første mål og kom aldrig rigtig ind i halvlegen efterfølgende.

Fair Play var et koncept som var meget, meget vigtigt for FCN dengang de spillede Champions League. Der blev talt om Fair Play og Fair Play og Sambatyven og Fair Play. Det er ikke helt så vigtigt for dem længere. Vi så Mark Gundelach inde i Parken først filme sig til et straffespark og så prøve at fremprovokere et rødt kort ved at lade som om han blev nikket en skalle. I Farum så Patrick Mtiliga både Lars Jacobsen og Johan Wiland ligge skadede, og i Wilands tilfælde i alvorlige smerter, og tænkte “fedt, frit mål”. Evig-sympatiske Nicolai Stokholm slap med kun et gult kort på trods af både albuer i infight ved dødbolde og flere frispark hvor han enten kom sent i en efter-tackling eller sad helt oppe i haserne, hvilket blandt andet Pierre Bengtsson var stærkt utilfreds med. For ikke at nævne hvordan både linjevogter, dommer og sågar Cesar Santin måtte se sig blive overfuset af Stokholm, Santin efter at være blevet skubbet i gulvet af en FCN spiller. Generelt har FCN formået at samle en flok teknisk stærke spillere der ikke er bange for at være nogle små svin. Selv ellers sympatiske Morten Nordstrand følte behov for håne de FCK tilskuere der i minutter før hans mål gav udtryk for at han ikke var god nok til FCK. Han havde så en undskyldning men alligevel ikke hvad man havde forventet fra Nordstrand.

Og så selve kampen. Det var ikke den FCN kamp hvor FCK har været bedst, ikke den kamp hvor de scorede flest mål, det var faktisk ikke en kamp med særlig mange rigtig gode præstationer, men det var nok den kamp der mest af alt viste hvorfor FCK bliver mestre. Fordi de vinder den slags kampe, fordi to fejl bliver straffet og så er der pludselig vendt op og ned på en svær udebanekamp.

Og det var faktisk ikke en kamp med særlig mange gode præstationer. Der var lidt Jacob Kehlet over det. Thomas Kristensen var i konkurrence med Ragnar Sigurdsson nok bedste FCK’ere, ikke fordi de var gode men fordi konkurrencen om lige den titel ikke var så vild. Ariël Jacobs havde endnu en gang lagt om i den 4-3-1-2 formation som vi også så i de to kampe mod FCN i Parken (eller som sporten.dk sagde det, “en stor overraskelse”) men denne gang fik man ikke den samme kontrol over kampen. Der var perioder hvor man sad rimelig tungt på FCN og det tvang faktisk Kasper Hjulmand ud i at prøve nogle taktiske ændringer af midtbanen, men der var ikke den kontrol som man så både i 4-1 kampen men faktisk også i 2-1 kampen, som næsten var et misvisende resultat.

En stor del af ansvaret for den manglende succes må desværre gå til Nicolai Jørgensen som slet ikke kom ind i kampen. Han gik som sagt ud til behandling inden for de første fem minutter og det føltes aldrig rigtig som om han kom i gang efter det. Der var faktisk flere angreb hvor Jørgensen simpelthen var så svær at finde at han burde have røde striber på trøjen. I anden halvleg fik han så chancen for en frisk start men smed som noget af det første en bold væk og så var tonen ligesom lagt. Vi skulle over en time ind i kampen før han for alvor begyndte at røre på sig men helt farligt endte det aldrig med at blive og man begynder at overveje om de der landskampe har gjort alvorlig skade på den unge mand. Forhåbentlig kommer han mod AaB ud på sin normale venstrekant og kan finde frem til noget af den gamle form.

Det virkede også som om der måske var lidt mindre styr på midtbanen denne gang. Tre-mands kæden virkede ofte skæv, med Delaney næsten som venstrekant mens Claudemir spillede meget centralt og kun sjældent kom over højrekanten. Med Joshua John der specielt i første halvleg holdt Lars Jacobsen hjemme og en Cesar Santin der godt nok havde en defensiv opgave der hed Patrick Mtiliga men ellers også holdt sig rimelig centralt, så var det ikke meget der kom over den højrekant. Tilgengæld så vi flere gange Claudemir lægge gode afleveringer til først Santin og senere Vetokele indenom Mtiliga. En blanding af offsides og dårlige tæmninger gjorde at der ikke kom det helt store ud af det, men det var alligevel interessant at se at man hele fire gange kunne lægge en aflevering i rummet mellem venstreback og venstre midterforsvarer.

Santin endte med at bruge en del kræfter på den nærmest mandsmarkering han var sat på over for Mtiliga og han måtte efter lidt over en time lade livet for Igor Vetokele og hvis der er noget Igor Vetokele kan, så er det at blive skiftet ind og score mod FC Nordsjælland. Denne gang skulle der så et forfejlet Jesper Hansen indgreb til først, men det er han jo heldigvis også ofte god for. Bortset fra målet og hans efterfølgende indblanding i sejrsmålet, så fik Igor mest indflydelse på spillet ved at lægge sig længere ind i banen end Santin gjorde. Joshua John gik en del ned i anden halvleg, hvilket åbnede op for Lars Jacobsen til at komme mere med frem, hvilket så igen åbnede for at Vetokele kunne komme mere ind og spille reel angriber ved siden af Cornelius, hvilket gav mere pres på FCN’s bagkæde. Ved 2-3 målet tog han så et løb væk fra pladsen og ud i kanalerne og så var der plads inde centralt. At Nicolai Jørgensen så kun lige fik snittet bolden og den alligevel røg via Jores Okore over til Cornelius er den slags tilfældigheder som ofte ender med at tilfalde de hold der søger dem.

For lige at blive ved Vetokele et kort sekund, så betegnede Ariël Jacobs ham efter kampen som en “development player”. Igor har fået begrænset med spilletid og har ikke slået igennem på de minutter han har fået, men som udviklingsspiller må der være nogle andre forventninger til ham fra klubben og forhåbentlig betyder det både at han får de chancer en udviklingsspiller skal have og også den tid og tillid som en sådan spiller skal have. Han har nogle tydelige fysiske aktiver men er stadig grovslebet hvad angår de tekniske færdigheder.

Det endte så med en 3-2 sejr, på et mål der viste endnu engang at Andreas Cornelius ikke er en døgnflue men en topangriber under udvikling, en first timer inderside afslutning på en skæv clearing, endda en afslutning hvor han først lige kigger på målmanden og afslutter herefter. Fejringen står så for hans eget ansvar.

Det var ikke mesterskabet der blev sikret, men det var et stort skridt i den rigtige retning og den retning er at vinde mesterskabet på Brøndby stadion om tre runder. Kom så med det.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Kampen: FCK v. OB, 07/04/13

Smidt d. af

Der har været travlt på arbejdet, så den kommer både lidt sent og lidt… lidt. Tilgengæld kommer der snart noget mere generelt FCK skribleri på siden. Men først, OB kampen. Skal man sætte et ord på den kamp ville det nok blive:

PANIK!

Nej, faktisk ikke. Der kom godt nok kun et enkelt point på kontoen denne gang og det betyder så syv point ned til FCN før kampen på mandag, men skal der sættes et ord på selve kampen ville det nok nærmere være “solidt”.

Eller “indlæg”.

Specielt i første halvleg havde FCK et solidt overtag uden at det på noget tidspunkt blev prangende. Alligevel endte det med flere gode muligheder til Lars Jacobsen (?), Rurik Gislason og Cesar Santin, sidstnævnte fik endda chancen over de fleste da der endelig, langt om længe, blev dømt et straffespark til FCK. Godt nok for en både uheldig og en anelse tilfældig hånd på bolden, ikke for et af de mange overfald vi har set på Cornelius i boksen, men et straffespark alligevel.

Som han så brændte.

På det skammeligste.

Virkelig, virkelig skammeligste.

Det var tydeligt at Jesper Christiansen ikke havde tænkt sig at gøre det første udfald og jeg sad også efter sparket og undrede mig over hvorfor der ikke var nogen der var gået hen til Santin og sagt “Hør, han har ikke tænkt sig at smide sig først, bare vælg et hjørne og skyd”. Efter kampen viste det sig så at der var faktisk en henne og fortælle Santin at Jesper Christiansen ikke havde tænkt sig at smide sig først.

Det var Jesper Christiansen der var henne og sige det.

Måske troede Santin han bluffede?

Han havde også to andre store chancer tæt under mål og på en af dem formåede han endda at rette sin afslutning ind mod målet. Det var en “Åh Cesar” kamp af typen vi nu kender alt for godt til.

Heller ikke Rurik Gislason havde en god kamp. Et par tidlige aktioner startede godt men slutproduktet manglede og så virkede det som om selvtilliden gik af ballonen. Han kom lidt tilbage i anden halvleg ved at koncentrere sig om at modtage og skille sig af med bolden, holde den taktiske formation og ellers lade Lars Jacobsen om højrekanten. Bortset fra en enkelt kombination hvor han endte med at slå et yderst kvalificeret indlæg til en rigtig farlig Lars Jacobsen hovedstødsafslutning (!!!).

Specielt i anden halvleg blev det vigtigt at holde formationen, for første halvlegs overtag handlede i stor grad om at OB var kommet ud i en 3-5-2 formation med Bashkim Kadrii og Esben Ruud som wingbacks, en formation de skiftede ud med deres mere velkendte 4-4-2 allerede sidst i halvlegen. Ideen var vel at bruge en tre-mands midtbane med Silberbauer, Vadócz og Schoop til at knokle sig til et overtag centralt. Der kom boldflytteriet fra TK og Claudemir rigtig til sin ret, OB fik aldrig sat sig på midtbanen for bolden blev aldrig rigtig derinde. I stedet røg den med det samme ud på kanten hvor OB enten måtte se en back og en kant komme i overtal mod en enkelt wingback eller også måtte de flytte en spiller ud af position ved enten at rotere en central midtbane eller en midtstopper derud. Og det skulle ske i en fart, specielt på FCKs venstrekant hvor Pierre Bengtsson igen og igen udfordrede med bolden og hvor han ikke kunne løbe forbi sin modstander kunne han ofte alligevel få drejet et kvalificeret indlæg ind.

Eller, ihvertfald et indlæg. Det var FCKs helt store problem og ironisk nok måske der hvor man mest savnede Nicolai Jørgensen, ikke så meget hans evner i pasningsspillet men måden han så ofte kommer med ind i feltet når det begynder at brænde på. Mod OB kom FCK bare i første halvleg alene frem til tyve indlæg fra åbent spil. I anden halvleg var det 22. Næsten helt lige fordelt mellem højre og venstre. Men Andreas Cornelius endte kun med at komme på seks af dem, tre i hver halvleg. Santin, Thomas Delaney, Rurik Gislason og Lars Jacobsen kom også sidst på et par indlæg, men kun Santin kom på mere end et og… ja, åh Cesar.

Cornelius gik ellers ok med i spillet og fik også vist nogle tekniske raffinementer men inde i feltet var det bedste hovedstød han frem til nok da han og Daniel Høegh smækkede hovederne sammen sidst i kampen. Det gav så noget uforståeligt et gult kort for film fra en dommer som fra den afstand burde have hørt det kæmpe KLONK! der uden tvivl lød. Heldigvis er han ikke i karantænefare men mod FCN må der altså gå noget kvalitet-over-kvantitet i de indlæg hvis vi skal have noget ud af ham.

Nu er Nicolai Jørgensen så tilbage mod FCN og bliver det ligesom sidst går vi over i en formation hvor Christian Bolaños alligevel ikke havde spillet, men mod OB var det alligevel vores to mest kreative kræfter der manglede. Ser man på det, så var det langt hen af vejen en godkendt kamp. OB havde næsten ingen chancer og burde selvfølgelig ikke få lov til at score. FCK havde en tre-fire kæmpe chancer som der selvfølgelig skal scores på. Og gennem hele kampen var der stort set styr på et ellers kompetent OB hold, både i en ny 3-5-2 formation og da de gik tilbage til 4-4-2. Eneste minus var egentlig at kampen ikke blev vundet.

Det er selvfølgelig noget af et minus, men alligevel.

Nu venter plasticbanen i Farum så på mandag. Kan vi vende rækken af nederen mandagskampe? Det var vi godt nok bare at gøre. Ingen spænding, tak. Det mesterskab skal bare hjem nu.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Påsken: FCM v. FCK og Silkeborg v. FCK, 29/03/13 og 01/04/13

Smidt d. af
Det var så den påske. Gudskelov den er overstået. Først FC Midtjylland, der virkede som en sjælden dårlig kamp men endte med kun at være begyndelsen på påske-nedturen.Ariël Jacobs havde til kampen valgt den lidt aparte 4-5-1 eller 4-4-1-1 formation med Daniel Jensen ved siden af Cornelius. Der blev spekuleret i om den formation simpelthen skulle spilles ind før Champions League til efteråret og det må man håbe af to årsager. Den ene er at ud fra både OB og specielt FCM kampen så har man virkelig brug for at spile den ind, den fungerede slet ikke mod FCM og sporadisk mod OB. Den anden årsag er at det er pinligt hvis vi er nået til et punkt hvor vi ikke tør at stille med to angribere når vi tager til Herning.Det store problem med 4-5-1 opstillingen eller 4-4-1-1 opstillingen var i første halvleg faktisk netop at den ikke var en 4-5-1. Det var faktisk ikke rigtig noget. Daniel Jensen faldt ikke langt nok ned i banen til at hjælpe Thomas Kristensen og Claudemir mod FCM’s tre-mands midtbane, og vi ved af erfaring hvilke problemer Claudemir/TK duoen kan have bare med en to-mands midtbane, men samtidig støttede han ikke nok op omkring Cornelius. Han endte for ofte med at befinde sig i en art ingen-mands land, hvis de britiske og tyske tropper altså havde spillet fodbold i påsken i stedet for henover julen.

Hvilket så kun blev værre i anden halvleg, hvor han bare forsvandt fuldstændig. I den halve time han fik på banen i anden halvleg havde Daniel Jensen kun tre vellykkede boldaktioner og kun to yderligere i alt. Det er meget længe at spille 10 mod 11. Og man så også med det samme at spillet blev bedre da Cesar Santin kom ind, ikke fordi han ikke faldt ned i nogle af de samme rum som Daniel Jensen lå i men fordi han også skubbede op og lå omkring Andreas Cornelius. Målet til 2-1 kommer fordi Santin er inde i feltet og trækker noget opmærksomhed som så gør at Cornelius kan trække væk fra Erik Sviatchenko og stå helt fri. Nuvel, Sviatchenko er ikke færdig med at hjælpe i situationen og hovedstødet på tværs når normalt ikke frem til Santin, men nu fejler Sviatchenko igen og så ligger Santin derinde og lukrerer, noget man ikke havde set fra Daniel Jensen.

Sviatchenko var i øvrigt på pletten igen, eller væk fra pletten igen, ved 2-2 målet, hvor Andreas Cornelius fik lov til at trække væk fra Sviatchenko og lægge sig op af Jesper Juelsgaard, som ikke er i nærheden af Cornelius i luftrummet. Thomas Delaney fik så tid og plads til at benytte sig af den snart berømte dropbold til bagerste stolpe og så gjorde Andreas Cornelius hvad Andreas Cornelius gør i de situationer, han scorede sikkert.

Et sidste-sekunds mål og en uafgjort mod FC Midtjylland var ikke den optimale start på påsken, men bare rolig, det skulle blive værre. Mod Silkeborg var det for flere af spillerne fjerde kamp på under halvanden uge og der var lagt op til store udskiftninger i kampen mod rækkens nummer sjok.

Dem kom der så i sidste ende kun en enkelt af og den var påtvunget, ikke selvvalgt, da Johan Wiland blev nødt til at forlade truppen da hans kone skulle føde. Nicolai Jørgensen, Andreas Cornelius og Lars Jacobsen var værst ramt af de mange kampe og det var heller ikke meget man så til de tre.

Nicolai Jørgensen specielt havde utrolig mange boldtab og endte også med at rage en dum frustrations-advarsel til sig der nu holder ham ude mod OB. Han havde et par enkelte gode aktioner, men langt størstedelen af de offensive aktioner fra venstresiden kom fra Pierre Bengtsson.

Modsat i den anden side hvor 34-årige Lars Jacobsen med de mange kampe i benene kunne tælle de offensive aktioner kampen igennem på to hænder og stadig have fingre tilovers. I pausen var det Rurik Gislason der blev ofret på højrekanten men han arbejdede i det mindste 100% for det og kom til et par indlæg, næsten helt uden offensiv støtte fra Lars. At Christoffer Remmer ikke fik kampen mod Silkeborg er mig ganske enkelt uforståeligt.

Og så var der Andreas Cornelius. Mod FCM skulle han bruge første halvleg på at komme op i omdrejninger, mod Silkeborg var det først til allersidst i kampen at der kom lidt klasse fra Cornelius. Så var det også høj klasse, men efter tre jongleringer i feltet og en volley så var det i sidste ende stolpe-ud.

Hvilket betød sejr til Silkeborg efter at Marvin Pourie løb i ryggen på Ragnar Sigurdsson, stop mig hvis I har hørt den før, gled forbi Kim Christensen og lagde bolden i mål med et kvarter igen. Et mål der mest af alt føltes som noget der havde været undervejs i et stykke tid. Ragnar Sigurdsson var i kampens start en del skarpere i Silkeborgs ende, bare ikke lige skarp nok, men efter det var det svært at se hvor målene skulle komme fra. Faktisk havde Silkeborg før målet flere gode angreb og halvlegens største chance i et Kasper Risgaard hovedstød.

Hvorfor gik det så galt? Jeg synes faktisk at trænerteamet har stort ansvar for at det gik som det gik i påsken, med taktikken mod FCM og opstillingen mod Silkeborg. Jeg sagde tidligere at det var pinligt kun at stille med en angriber mod FC Midtjylland og det er lidt groft sat op. En 4-5-1 formation kan sagtens forsvares med tanke på den solide fem-mands midtbane som FCM praktiserer. Men det viste sig ikke at være et taktisk greb for at stække modstanderen, som vi så det i to omgange mod FCN. Det lignede mest af alt en træningsøvelse, en undskyldning for at få Daniel Jensen spillet ind på rollen som hængende angriber, en rolle han ikke udfyldte særlig godt og vel egentlig ikke er særlig egnet til. I hvert fald ikke som den bliver spillet i det system. Mod Silkeborg var det en eklatant fiasko at skifte så lidt ud i startopstillingen. Med spillere som Christoffer Remmer og Thomas Delaney på bænken var der ingen grund til at specielt Lars Jacobsen og Nicolai Jørgensen skulle spille. Man kunne også sagtens se Martin Vingaard få spilletid mod et hold der selv i nederlag ikke var skræmmende, eller Michael Jakobsen. Både for at give nogle at de etablerede spillere et hvil men også for at holde de nævnte spillere inde omkring førsteholdet.
En fejl var det også at sætte TK sammen med Daniel Jensen på den centrale midtbane. Ikke bare er de to alt for ens til at spille sammen, men specielt mod et hold der stiller med en diamant på midtbanen bliver der nødt til at være en mere klar fordeling af offensiv og defensiv end der var mellem TK og Daniel Jensen. Den centrale midtbane var flad. Helt og aldeles og i alle spillets facetter flad. Der har Daniel Jensen og Claudemir en langt bedre forståelse, ikke mindst på grund af Claudemir der ganske overraskende har lagt sig i spidsen af de tre etablerede midtbanespillere. Det var ikke lige det jeg havde regnet med da Daniel Jensen kom til klubben, men lige nu må han og TK ligge og kæmpe om pladsen ved siden af Claudemir.

Så en uafgjort og et nederlag og så må man jo lede andre steder efter interessante ting henover sådan en påske. Brøndby kunne man desværre ikke regne med, fordi man netop kunne med AGF, så vi ender tilbage hos Andreas Cornelius. Internationalt gennembrud mod Tjekkiet, stor debat om hvorvidt han skal blive i FCK eller til det store udland allerede til sommer, alt det kunne man tale om, men det der slog mig var, endnu en gang, hvor meget forsvarsspillere i Superligaen dog kan slippe afsted med mod den stakkels mand.

Mod FCM var der et par tvivlsomme situationer i feltet, den værste en hvor Cornelius blev trukket omkuld i feltet efter at have løbet bag om Kristian Ipsa mens Ipsa havde godt fat i Cornelius’ trøje. Der valgte Kenn Hansen i stedet at dømme et tvivlsomt frispark på Cornelius. En situation tidligere i kampen hvor Sviatchenko rugby-tackler Cornelius i feltet (og det retfærdigvis skal nævnes at Cornelius giver ham en DDT fra amerikansk wrestling efterfølgende) blev helt ignoreret. En arm i nakken på en FCM spiller i en luftduel gav naturligt nok frispark, en albue i nakken på Cornelius i en luftduel gav intet. Og det er ikke kun når han bliver gået på kroppen at der tilsyneladende er andre regler for Cornelius. Selv når han bliver sparket ned lige foran dommeren er det 50/50 om der bliver dømt noget eller om dommeren bare vinker ham op.Mod Silkeborg blev det helt forrykt. Silkeborg-spillerne havde tydeligvis fået at vide at specielt ved hjørnespark skulle Cornelius stoppes med alskens vold og magt og flere gange så man en Silkeborg-mand bogstavelig talt hænge efter Cornelius. To arme på skulderen, to arme omkring livet, en enkelt gang blev Cornelius væltet af to arme om benene. Alt sammen uden at hverken dommer eller kommentatorpar så ud til at ænse det.Nu skal det ikke lyde som en dårlig undskyldning for dårligere resultater, FCK fortjente ikke det fjerneste fra den Silkeborg kamp og der skulle en hel del held til for at hente den uafgjorte hjem i Herning. Men det med Cornelius er faktisk en længere trend, han bliver bare ikke beskyttet af dommerne på samme måde som stort set enhver anden spiller ville blive det, de her to kampe havde bare nogle rigtig grelle eksempler.

Nå, det bliver kun værre næste år når Claus Bo Larsen trækker sig. På den anden side trækker Michael Svendsen sig også, så både top- og bundniveauet for danske dommere bliver påvirket. Forhåbentlig bliver FCKs top- og bundniveau også påvirket snart, for fortsætter vi med at skrabe bunden mod OB og FCN bliver ved med at hive point ind, så kunne det godt begynde at ligne sidste år.

Uh, dårlige dommere og et mesterskab der begynder at vakle, det var ikke en sjov påske overhovedet. Tre point mod OB, tak, så begynder det at se bedre ud.

Created by Cohhe. Proudly powered by WordPress
Up