Om

FC Sofa er siden hvor jeg harcelerer og kommenterer på diverse ting omhandlende fodbold generelt og FC København specifikt.

Jeg har boet i København hele mit liv, gik til fodbold som lille i to forskellige klubber, FB (Frederiksberg Boldklub) som har lokaler ude ved KB anlægget og HB (Handelstandens Boldklub) som klædte om under Parken. Det var ikke så overraskende at jeg blev fan af FC København dengang i 1992. Og var det op igennem de der forfærdelige 90’ere som folk generelt prøver at lade som om ikke eksisterede når de skal argumentere for at FCK fans aldrig har kendt til modgang.

I udlandet er jeg ikke rigtig fan af nogle hold. Der er hold jeg holder med mere end andre, men direkte fan er jeg ikke. Omend jeg på det sidste er begyndt at kunne mærke min interesse i Arsenal bevæge sig i den retning.

Jeg er på Twitter under CornerEagle. Jeg har en FC Sofa YouTube kanal. Og vil du gerne kontakte mig, så er admin@fcsofa.dk hvor du skal sende dine emails.

En gang imellem går jeg med hat.

David Tiemroth.

4 thoughts on “Om”

  1. Hej FC Sofa, jeg elsker både din YouTube-bruger og denne hjemmeside. All analyserne. Det kunne bare være mere fedt, hvis du også kunne ligge download-links ud, hvor man kunne downloade hele FC Københavns kampe, især i superligaen. Det er ikke kun mig, som har gavn af det, men også mange andre er jeg sikker på. Jeg ved nemlig, at der er mange andre video-editors(danske), som gerne vil lave videoer med FCK-spillerne, og det er bare nemmere med hele kampe at arbejde med! 🙂

    1. For lige hurtigt at forklare hvordan jeg får mine klip, så optager jeg ganske enkelt FCKs kampe via en Denver DVB-C HD tv boks jeg købte for et par hundrede kroner hos Harald Nyborg. Den har den fordel at den kan optage til en ekstern harddisk og det er det eneste jeg bruger den til. Desværre er det i en art .ts format og en kamp optaget i HD løber let op i seks-otte gigabyte. Så for at få de klip jeg skal bruge ind i Sony Vegas, som jeg primært bruger til at redigere mine videoer, så ser jeg kampene igennem, noterer ned hvilke klip jeg skal bruge, bruger VLC til at optage de enkelte klip ud i separate .ts filer og så bruger jeg Handbrake til at konvertere dem til .mp4 format som Vegas kan genkende.

      Jeg har ikke tænkt mig at lægge download links ud. For det første har jeg kampene liggende på forskellige eksterne harddisks, så jeg kan ikke have dem liggende som torrents. De er alt for store til at uploade. Og så kan jeg bruge de klip jeg bruger ved at påkalde mig retten til Fair Use. Jeg tror ikke Viasat eller C More ville være særlig glade for at jeg lagde deres programmer ud til download og jeg vil helst ikke begynde at tilkalde mig alt for stor opmærksomhed fra deres side, rettighedsmæssigt.

      Så, desværre.

  2. Hej igen, jeg har nu købt den samme optager boks som dig. Jeg har et USB-stik på 8G, mener jeg. Men problemet er, at når jeg skal konvertere dem, så har mit konverteringsprogram kun konverteret en lille del af, hvad jeg egentlig HAR optaget. Jeg vil gerne have hele kampene på min computer af en bestemt årsag.

    Har du en ide om, hvad jeg kan gøre? Og det er IKKE fordi, USB-stikket er fyldt op. Tror, at det er mit konverteringsprogram, den er gal med ”FreeMake Video Converter” mener jeg, det hedder.

    1. Prøv Handbrake. Det kommer til at tage timer, dog. Alternativt, kopier .ts filerne over på computeren, du kan sagtens se dem med VLC uden at konvertere.

      Nu jeg tænker over det, så kan problemet være at folderne boksen gemmer .ts filerne under bruger “ulovlige” tegn.

      http://www.softwaretalk.info/renaming-long-file-name-with-illegal-characters.htm

      Jeg bruger bare en dosbox (cmd.exe) til at gå ind, “dir /x” til at finde det korte navn og så “ren” til at give folderen et nyt navn. Prøv så FreeMake igen. Hvis det ikke virker, Handbrake.

Leave a Reply

Your email address will not be published.