I hælene på en skuffende EM-kvalifikation og med et halvt øje fokuseret ikke på EM-playoffs men på den næste landstræner og det næste landshold, så virker det som det rigtige tidspunkt at overveje om der ikke skulle slagtes nogle hellige kameler snart. Er Daniel Agger på nuværende tidspunkt virkelig bedre end Erik Sviatchenko? Har det danske landshold plads til både en dårligt-spillende Michael Krohn-Dehli og en dårligt-spillende Christian Eriksen? Hvad i alverden var pointen med at hive Thomas Kahlenberg med?
Og hvad med William Kvist?
Efter et par skuffende indsatser fra den danske midtbane blev Kvist ofret mod Portugal. Nu skulle Pierre-Emile Højbjerg ned og spille den kontrollerende defensive midtbane, uagtet at Højbjerg for tiden har problemer nok med bare »midtbane« delen. Og det var da heller ingen succes, allerede mod Frankrig var Kvist tilbage i sadlen og den ene ting som de fleste kunne blive enige om efter den franske nedsabling var at William Kvist nu måtte være sikker mand i startopstillingen til playoff-kampene.
William Kvist vendte efter et par skuffende sæsoner i Engelsk fodbold tilbage til København her i sommers, tilbage til der hvor han i 2003 modtog KBs talentpris »Granen«, der hvor han levede op til hæderen og fik sit gennembrud, tilbage til den centrale midtbane i Parken, tilbage til FC København. Men han er ikke længere første navn på holdkortet.
I 2009 gik »Granen« også til en ung midtbanespiller. Thomas Delaney var allerede som klejn drenge-spiller oppe og spille med på U17 og U19 holdene i København og i takt med at fysikken halede ind på talentet begyndte flere og flere at kunne se gennembruddet for Delaney i København. Ikke mindst Delaney selv der dengang havde et meget klart billede af hvor han ville være fem år senere.
Enten er jeg anfører i FCK eller også spiller jeg i en klub i Premier League Tipsbladet
Og da Lars Jacobsen tog til fransk fodbold og der skulle udpeges en ny anfører for FC København i 2014 var det også et naturligt valg at det skulle være netop Thomas Delaney. En kulturbærer i klubben som Kvist var det før ham og også en spiller der har lagt til sit både top- og bundniveau siden han fik anførerbindet. Mod FC Nordsjælland holdt han modstandernes tremandsmidtbane i en skruestik hele første halvleg, hvilket er specielt imponerende med tanke på at hans makker på midtbanen, Daniel Amartey, fik rødt kort efter tyve minutter. Han er en næsten uopslidelig kriger på midtbanen der sin statur til trods også formår at dominere i luftrummet og i det sidste år har han slået sig fast som lederen på den københavnske midtbane.
Mod Portugal sad han på tribunen. Mod Frankrig fik han ingen spilletid.
William Kvist er stadig en god spiller og han er tydeligvis et bedre alternativ til pladsen som defensiv midt end hvad der ellers er blevet prøvet af på landsholdet, men han er ikke den bedste mand på pladsen. Hverken i København eller på landsholdet. Det må være på tide at Thomas Delaney får lov til at tage det næste naturlige skridt i karrieren.
Kaptajnen er død. Længe leve kaptajnen.
