Efter dagens kamp mod AGF bliver man næsten nødt til at hoppe med på galejen og tage et lidt længere kig på vores nye, unge angrebsstjerne Andreas Cornelius.
Det startede den 9. april sidste sæson, også mod AGF, hvor den 19-årige angriber blev hevet op fra U-truppen og fik de sidste ti minutter i en kedelig 0-0 kamp i Århus. Han fik vist lidt af potentialet men havde ikke særlig meget held med sine aktioner.
Fem måneder senere og han har mod AGF spillet en af de kampe der får sammenligningerne til at springe frem. Dame N’Doye. Preben Elkjær. Niels-Christian Holmstrøm. Han har spillet fem Superliga kampe, tre af dem fra start og scoret fire mål. Han har scoret med højre, med venstre, med hovedet. Han har scoret de nemme mål der bare skulle skubbes ind over stregen, han har hamret den ind udenfor feltet. Han har indrømmet en fortid som Brøndby-fan uden at der er nogen der er begyndt at kræve ham af holdet, hvilket måske er det mest imponerende han har bedrevet. Men hvad er det egentlig han kan?
Til at begynde med kan han bruge den imponerende fysik. Kenneth Zohore havde fysikken, muligvis lidt for meget endda, men han var for let at flytte på, kunne ikke rigtig bruge den til at holde forsvarsspillerne på afstand. Det kan Cornelius, flere gange har man set ham med en forsvarsspiller på ryggen som lige bliver holdt væk mens han modtager bolden. Han kan også bruge højden og den fysiske styrke til at sætte sig igennem i luftrummet, hvor han har en imponerende evne til at gå op i en duel og snitte bolden videre i retning af en medspiller. Faktisk er han bedre til det end Dame N’Doye var, selvom N’Doye selvfølgelig var en bedre afslutter med hovedet.
Ikke at Cornelius ligger langt efter der, heller. Hans mål mod Esbjerg var af høj klasse, fandt pladsen ved bagerste stolpe, viste hvor han ville have bolden, kom ind i forsvarsspillerens blinde vinkel og satte den usvigelig sikkert ind. Tidligere i kampen havde han også et forsøg hvor han fik overraskende stor styrke på et hovedstød fra et langt indkast af Claudemir, hvor han nærmest skulle slynge hovedet halvvejs bagud for at få bolden mod mål. Der hvor han stadig mangler en del på N’Doye er når han skal ind og ramme bolden. Hvor han er fremragende til at holde en forsvarsspiller bag sig og få hovedet på et udspark, så kan han stadig ikke på samme måde som N’Doye komme ind i en duel og trykke en forsvarsspiller ned for at få hovedet på. Ikke uden at begå frispark, ihvertfald.
Det er faktisk et af problemområderne. Der er mange ting han er god til, men han begår for mange frispark i de situationer hvor han skal ind og bruge fysikken. Noget af det er manglende erfaring. Noget af det er sikkert bare den klassiske teenageting med ikke helt at kunne styre kroppen. Begge bliver bedre med tiden. Det gør det også med fysikken. Nu har jeg sagt at han kan bruge fysikken, det kan han også, men nogle gange er han næsten for fokuseret på at holde forsvarsspilleren væk og for lidt fokuseret på at holde på bolden. Det er nu blevet bedre i forhold til de første par kampe, dog, så mon ikke det er noget der er blevet arbejdet på allerede.
Nå, indtil videre er den høje, fysisk stærke angriber både god i luftrummet og i de fysiske dueller. En god start, men ikke noget der adskiller ham væsentligt fra, skal vi sige, Henrik Toft. Eller måske Simon Makienok Christoffersen, hvis sammenligningen går på en anden ung angriber i Superligaen. Der hvor Andreas Cornelius bliver interessant for en klub som FCK er som spilstation. For det er han rent faktisk rimelig ferm til. Vi så allerede mod FCM at han var i stand til at gå ind i kombinationsspillet, den lille et-to han har med Santin der fører til Oviedos mål minder, for nu at blive ved N’Doye sammenligningen, en del om noget vi har set før mellem Santin og vores tidligere Senegalesiske angrebs-es.
Tidligere som i “ikke længere i FCK”. Han er selvfølgelig stadig fra Senegal.
Nej, Cornelius har faktisk vist sig som en overraskende sikker spilstation, en spiller som kan modtage bolden, holde modstanderne væk og så skille sig fornuftigt af med den igen. For det meste. Hvor hans styrke ligger i at modtage bolden, så er hans andet store problemområde at han ikke altid har enten teknikken eller overblikket til at skille sig ordentlig af med den igen. For det meste handler det dog simpelthen om at tage bedre beslutninger, igen noget der kommer med alderen. Og så har han foruden den fysiske styrke til at modtage bolden med en modstander i ryggen også hurtigheden til at tage løbene på ydersiden og gøre sig spilbar på den måde. Som vi så mod AGF kan han rent faktisk sætte en mand på den måde og har også instinktet til at tage udfordringen i feltet.
Ligesom han har instinktet til at hakke den i kassen. Som sagt har han lavet alle slags mål indtil videre og han virker generelt som en angriber der ikke skal have meget tid eller plads før han begynder at tænke afslutning. Og når han tænker det så har han vist sig både alsidig og intelligent i sine afslutninger. Mod AaB skulle den kun hoppe en gang før han rev en dykkende halvvolley afsted, mod AGF var det en følt inderside over i det lange hjørne. Der bliver ikke bare braget igennem, lukkede øjne og håb på det bedste. Det er en spiller som, for nu at citere manden selv, ved hvor målet står.
Så en fysisk stærk angriber der er god i luftrummet, hurtig, i stand til at udfordre en-mod-en, agere spilstation i opspillet og gå med i kombinationsspillet, kan afslutte med hoved eller fødder og er intelligent i sine afslutninger. Han lyder nærmest som en kombination af Simon Makienok og Nicklas Helenius. Hvorfor er han ikke løsningen på FCK’s angriber problem?
Og svaret er selvfølgelig at måske er han. Men lige nu er han en meget ung spiller. Han har selvtilliden i orden og rider på en bølge, men hvordan påvirker det ham når den berømte stolpe-ud slår til? Hvordan påvirker det ham når antallet af spilleminutter pludselig gør at kroppen ikke har den samme benzintank som den havde tidligere?
Hvordan påvirker det ham at gymnasieundervisningen starter igen? Han er stadig kun 3. g’er.
Jeg er en stor tilhænger af konceptet “hvis man er god nok er man gammel nok”. Men man behøver ikke at kigge længere tilbage end EM i Polen og Ukraine og Christian Eriksens indsats for det danske landshold for at se hvad det betyder for en ung spiller at være udbrændt. Det er hverken ansvarligt over for klubben eller overfor Cornelius og hans udvikling at man ikke har et alternativ til ham. Som Ariël Jacobs siger, Cornelius har brug for nogen at læne sig op ad. Han skal nok få sine minutter, det skal Jacobs nok sørge for, men en spiller som kan aflaste ham, gerne en spiller som kan vise ham hvordan man skal håndtere nogle af de områder hvor han skal blive bedre.
Så en fjerde angriber er stadig nødvendigt, på trods af Cornelius’ fremragende start på sæsonen og på trods af hans åbenlyse potentiale. Det vil kun gøre ham bedre.
For han bliver bedre. En spiller i rivende udvikling.
Elsker dine video-analyser! keep up the good work!
Tak for den meget fine, dybe analyse af Cornelius 🙂
Og jeg er helt enig i at Cornelius SKAL have en spiller at læne sig opad og lære fra. Giver dig også ret i at knægtens mangler er teknik og overblik i visse boldmodtagelses situationer. Samt måske for højt spændingsniveau i de tætte dueller i feltet. Altså for mange frispark begået
Er også på linje mht at det skal være en erfaren spiller. Har bare lidt svært ved at øjne hvem det skulle være. Og samtidig er indenfor FCK’s rækkevidde. Jacobs har selv været fremme med et ønske om Wesley Sonck. Teknisk, overblik og den coolness så stor erfaring giver kunne han måske ha’ været ideel. Prisniveauet taler sikkert for, alderen måske lidt imod….Djiby Fall kunne have være en anden (god) kandidat typemæssigt og med rutinen. Men overblikket og begrænsningen i antal frispark begået ku’ Cornelius formentlig ikke lære der !
En Kim Ojo fra Brann har været nævnt, også en stor forward, men er han ikke for urutineret til formålet? Ligesom en Marvin Pourie, der måske også lige blir overhypet en smule pt. Og hvad med Sylvester Igboun eller det seneste eksotiske rygte Henri Bienvenu? Ligner mere Santin typer….men hvad siger du? Har du gjort dig nogle tanker om hvem der kunne være en god læremester for Cornelius?
Man kan dårlig være FCK fan uden at begynde at lege med transfer-tanker, men problemet er selvfølgelig at der ikke er en åbenlys løsning derude, en der passer både transfer-, løn-, niveau- og indstillingsmæssigt. Var der det ville manden allerede være i klubben.
Sonck slår mig som den helt, helt forkerte type. Bienvenu som en dyrere men ikke nødvendigvis bedre Santin. John Carew ville være den perfekte løsning hvis det ikke var for alle de ting der gør ham til en forfærdelig løsning. Den er ikke nem. Umiddelbart tror jeg ikke det nødvendigvis skal være en veteran. Cornelius ville nok have lært en masse af at træne sammen med Dame N’Doye hvis timingen nu havde været sådan. Bare det er en spiller der er bedre til nogle af de ting som han skal lære. Det åbner op for Kim Ojo som et bud. Marcus Berg er en mindre spiller men han er i sin bedste fodbold-alder og har allerede en masse erfaring at give videre af. Desværre er HSV ikke overbebyrdet med angribere, så mon ikke han får nok med spilletid?
Den er svær. Men havde du bedt mig i 2008 at pege på manden til at bære FCK de næste fire år, så havde jeg heller ikke peget på Dame N’Doye. Mit bedste bud er at det ender med at være et navn de færreste har hørt om og så må vi se hvor meget det hjælper Cornelius.