Kampen
Det var ikke sådan man havde set en kamp mod Lokomotiv Moskva gå for bare en måned siden. Alt for ofte har den taktiske base virket mere som et korthus end et solidt beton-fundament, men her mod et sub-top hold fra den russiske liga virkede vi langt hen af vejen som det bedre hold og hvor skylden for vores manglende offensive gennembrud primært lå hos os selv, så virkede det modsat til at det var vores defensiv der holdt Moskva fra at score.
Specielt Lüftner og Vavro lignede endnu engang det rigtige par at satse på i stedet for hovsa-løsningen med Boilesen centralt, omend Lüftner skal skille sig af med den der uheldige vane med pludselig at ligne en mand der er langtidsskadet sent i kampe. Det er ikke godt for mit helbred. Boilesen er en solid defensiv tilstedeværelse på backen og når Peter Ankersen samtidig får lov til at begå et stort frispark uden at der bliver fløjtet, ja, så er defensiven på plads.
Offensivt, så led vi i høj grad under manglen på Federico Santander og Andreas Cornelius. I takt med at kanterne faldt ud af kampen, Verbic efter 75 minutter og Kusk efter 25, manglede vi i høj grad den bulldozer valgmulighed oppe foran. Hverken Pavlovic eller Sotiriou kunne stille det store op, Pavlovic havde lidt held med nogle løb ud i siden men når han så først fik bolden røg den altid tilbage til enten en kant eller en central midt. Sotiriou prøvede at være targetmand men lignede alt for ofte en lille dreng i baghaven overfor farmand. Når dødboldene så heller ikke gav pote, så var der virkelig ikke det store at byde ind med. På den måde var 0-0 et uundgåeligt resultat.
Spillere
Det er ikke ofte at spilleren der falder mest i øjnene ikke kommer ind før ti minutter før tid, men William Kvist var blevet sat på bænken til fordel for Jan Gregus, en rokade som flere havde håbet på men de færreste nok havde regnet med ville komme allerede i denne kamp. Ståle var ude og forklare at der skam ikke var noget dramatisk i det og at William Kvist selvfølgelig ikke skulle spille tre kampe på en uge, men selvfølgelig er det sigende at det er kampen mod Moskva som Kvist bliver sparet i og kampen mod Helsingør som han ser ud til at skulle spille. Medmindre han bliver parret op med Nikolaj Thomsen (som blev siet fra til den endelige kamp trup mod Moskva) på den centrale midtbane, så kan enhver kombination med Kvist centralt næsten kun blive mindre offensiv end Gregus og Zeca, et mærkværdigt valg til en kamp mod en svækket oprykker. Men hvis Kvist simpelthen bare er blevet udfordret på hierakiet af Zeca’s ankomst, så giver det mere mening at han får den mindre vigtige kamp.
Konklusion
Hvis man kan holde niveauet defensivt, så går det ikke galt, men så bliver spørgsmålet hvor langt det offensive niveau bringer os. Uanset må man stadig regne os som en af de to favoritter til at gå videre fra puljen.
