I bogen “The Numbers Game: Why Everything You Know About Football Is Wrong” fortæller forfatterne om en undersøgelse om afleveringer. En af mændene bag hjemmesiden StatDNA brugte sidens data om den brasilianske liga til at undersøge hvor stor forskel der var på afleveringer fra en rigtig god spiller og fra en mere middelmådig spiller.
Forskellen? Ikke særlig stor. I de samme situationer har en god og en mindre god spiller stort set lige stor chance for at lykkes med en aflevering. Forskellen, fandt han ud af, lå ikke i selve afleveringen men i at en rigtig god spiller sjældent fandt sig selv i de samme situationer som en mindre god spiller. I de samme situationer var de lige gode, men den gode spiller var bedre til at forbedre sin egen situation før han slog afleveringen. Han fandt åbne rum, modtog bolden bedre, fik den hurtigere under kontrol, åbnede kroppen i forhold til den aflevering han ville lægge. Han satte sig selv under mindre pres.
I stedet for at vælge den lette aflevering, så gjorde den gode spiller afleveringen lettere.
Samme bog, “The Numbers Game”, kommer med den teori at en enkelt kamp er stort set lige fordelt mellem held og evner. Vi har alle set kampe hvor man tænker “Hvordan tabte de dog den kamp?”. Vi har set kampe afgjort af forfejlede indlæg der sejler ind bag en ellers storspillende målmand, af selvmål der ser sværere ud end de fleste rigtige mål, af forkølede afslutninger der tager en græstørv eller en modspillers støvle eller en rød badebold. Klicheen om at sådanne hændelser udligner hinanden over en hel sæson er i virkeligheden bare det, en kliche. Tilfælde er i sagens natur tilfældige og ikke forpligtet til at overholde koncepter som retfærdig fordeling.
Omvendt har de fleste af os hørt udtrykket om at jo mere man træner, jo heldigere bliver man. Mesterskaber bliver ikke tildelt tilfældige hold, måske bortset fra det ene år hvor Herfølge blev danske mestre. Bedre hold vinder flere kampe, bedre spillere giver bedre chance for at vinde, men ligesom med en aflevering så er det vigtigste stykke arbejde ofte gjort før kampen. Det vigtigste arbejde for en sæson bliver gjort før sæsonen. Gode klubber har ikke lette kampe, de gør kampe lette.
Og derfor er det relativt svært at analysere på individuelle kampe for FCK. Ja, det er faktisk FCK-relateret selvom det tog lidt tid.
Selvfølgelig er der ting der bliver gjort forkert i kampene, ligesom der er ting der bliver gjort rigtigt i kampene. Men det store stykke arbejde, det der skulle gøre kampene lettere, det stykke arbejde man rent faktisk kan sætte sig ned og kritisere eller rose (og lad os nu være ærlige, primært kritisere), det er blevet gjort. Eller ikke gjort.
Ståle Solbakken har været nærmest overraskende åben over problemerne i truppen, måske et selvforsvar lært fra tiden i Köln og Wolverhampton, om at han overtog en trup i enorm ubalance og har senest givet udtryk for at der nok bliver en større overhaling af truppen end han umiddelbart troede var nødvendigt. Den trup vi står med i dag er simpelthen ikke bedre end det niveau den viser for tiden.
Hvilket er lidt… gamle nyheder.
De problemer vi står overfor nu, de store problemer der påvirker alle vores kampe er alt sammen ting man har talt om før. At AGF scorer til 1-1 kort før tid, det er en græstørv, det er tilfælde. At vi spiller 1-1 mod AGF, det er fordi man ikke har gjort sit arbejde som klub. Hvis jeg skal tale om hvad der gik galt mod AGF eller FCM eller AaB, så skal jeg til at tale om Christian Grindheim og Jesper Grønkjær. Om Roland Nilsson, om Carsten V. Jensen.
Hvis man skal til at tale om hvad der er gået galt i 2014, så skal man tale om hvad man ikke gjorde godt nok i 2013, i 2012, i 2011. Om en trup der siden 2010 har sagt farvel til Atiba Hutchinson, Zdenech Pospech, Jesper Grønkjær, William Kvist, Zanka Jørgensen, Bryan Oviedo, Dame N’Doye, Cesar Santin og senest Ragnar Sigurdsson enten helt uden at hente kvalificerede afløsere eller først hente dem langt senere. En åreladning af talent gennem flere sæsoner.
Så skal vi tale om mislykkede transfers, om Christian Grindheim, Pape Pate Diouf, Marvin Pourié, Mustafa Abdellaoue, om succesfulde spillere der blev hentet dyrt til et system de ikke passede ind i, eller om Johnny Thomsen, Søren Frederiksen, Johan Absalonsen, Michael Jakobsen, om spillere der simpelthen ikke havde niveauet til en klub som FCK.
Så skal vi tale om fire trænere på tre-et-halvt år, om Roland Nilsson der seks måneder efter at være den helt rigtige i ledelsens øjne pludselig blev den helt forkerte i de samme øjne, om Carsten V. Jensen der satte sig fra kontor til bænk og, da han ikke kunne få det hold han selv havde sat sammen til at fungere, satte sig tilbage på kontoret før han blev fyret, så skal vi tale om Ariël Jacobs, en ledelsens mand der i sidste ende løb tør for værktøjer til at fikse det rod han blev overladt.
Men det er igen gamle nyheder. Man kan finde indlæg her på siden der taler om det alt sammen.
Selv de ting man kunne tale om fra det foregående transfervindue virker mest som om de er beregnet på næste sæson, ikke på den her. Der er hentet en kvalificeret altmuligmand til backpladserne og en Energizer Bunny fra Argentina til en alt for stillestående central midtbane, men først fra sommer. Andreas Cornelius blev sensationelt hentet tilbage, men et halvt år med nedtur og fiasko bliver altså ikke børstet væk på grund af et hattrick i en træningskamp. Man må have vidst, eller ved i hvert fald nu, at han havde brug for tid målt i måneder, ikke uger. Endnu et køb der i sidste ende er beregnet til næste sæson.
Der blev også lavet ændringer i klub-setuppet. Budgettet for både løn og transfers blev sat op, men det blev reelt kun brugt på Andreas Cornelius. Det er positivt at det blev gjort, men det er forarbejde for et travlt transfervindue nu til sommer. Johan Lange kom tilbage i en nyoprettet stilling som udviklingschef, som støtte til både Ståle som træner og CV som sportsdirektør. Glimrende ide og tiltrængt forstærkning til den sportslige ledelse, men indtil videre er der ikke rigtig nogen der ved præcis hvad Langes rolle egentlig er i FCK. Under fire måneder inde i et job som ikke fandtes i FCK før han blev ansat, mon Johan Lange helt præcis ved det endnu? Vi kommer nok ikke til rigtig at mærke hans indflydelse før tidligst… ja, I kan næsten gætte det.
Så det er hverken overraskende eller et udtryk for hvad der sker fra kamp til kamp at vi ligger hvor vi gør i ligaen. Vi spiller dårlige kampe fordi fundamentet for at spille bedre ikke er blevet lagt i tide. Det mest overraskende ved situationen lige nu er faktisk at vi stadig er med i mesterskabskampen her med syv kampe tilbage. AaB kan gå ubesejret gennem deres resterende kampe og stadig nå at tabe det hele på gulvet. Men skulle vi gå hen og vinde mesterskabet, så ville det ikke være på grund af hverken taktik, spillere eller motivation eller noget af det man kan sætte sig ned og pege på i de enkelte kampe.
Så ville det vitterligt være mere held end forstand.
