Før Kampen: SønderjyskE v. FCK, 25/04/12

Så er det imorgen at det går løs, den helt store semifinale bliver afgjort, det længe ventede returmøde der afgør hvem der skal i finalen og kæmpe om pokalen med den store lighed med en pokal.

Og så er der vist også noget Champions League gøjl efterfølgende.

Ja, turen går til det sønderjyskE, hvor 1-0 sejren fra første opgør skal forsvares. Der er udtaget trupper, både hos SønderjyskE som man kan se på deres forfærdelige hjemmeside og hos FCK. Hos SønderjyskE er det samme trup som mod HB Køge og de har selv udtalt at de nu føler sig ude af nedrykningskampen og derfor kan fokusere helt og holdent på pokalen, så mon ikke det bliver samme opstilling for dem.

Nathan Coe

Jarl Andre Storbæk – Anders Østli – Hallgrimur Jonasson – Daniel Christensen

Conor O’Brien – Henrik Bødker

Lasse Vibe – Henrik Hansen – Eyjolfur Hedinsson

Quincy Antipas

Hos FCK er Lars Jacobsen ude med hvad manden selv mener er en mindre skade der kun burde holde ham ude i en uge og så må man håbe at der ikke går en Claudemir i den. Sølvi Ottesen er også ude og den er lidt mere mærkelig. Han sad over i den første kamp mod SønderjyskE, sad på bænken i hele kampen mod Horsens og er nu ude af truppen igen. Men han står ikke på listen over skadede spillere på FCK.dk, som trods alt har haft tid til at opdatere med Lars Jacobsens fiberskade. Nå, men ifølge forlydender så er det den unge mand fra Costa Rica, Christian Gamboa, der tager sig af højrebacken og så må man formode at det er Sigurdsson og Stadsgaard igen centralt. Jeg ville ikke blive helt så overrasket hvis man gav Zanka muligheden fra start, han virker klar til at spille, men mon ikke man tager den sikre løsning. Faktisk bliver spørgsmålet nok hvor meget der rent faktisk vil blive skiftet ud. Kim Christensen får nok endnu en pokalkamp, men fortsætter man med Oviedo på kanten og Bengtsson på backen? Kommer Vingaard eller Diouf ind istedet og hvem tager så venstreback? Santin oppe foran eller Mos? Jeg gætter.

Mos Abdellaoue – Dame N’Doye

Martin Vingaard – Christian Grindheim – Claudemir – Christian Bolaños

Pierre Bengtsson – Ragnar Sigurdsson – Kris Stadsgaard – Christian Gamboa

Kim Christensen

Oviedo kunne sikkert godt bruge en pause og Vingaard fik som forudsagt et kvarter mod Horsens, så mon ikke han kan tage en time her. SønderjyskE vil uden tvivl komme med hele arsenalet, så det ville selvfølgelig være rart at dræbe opgøret med endnu et hurtigt mål fra Mos, men så heldige er vi næppe. Jeg sælger den gerne for en 1-1 og en tur i finalen.

FacebooktwitterFacebooktwitter
[ssba]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *