Jeg lovede jo mere om Rurik Gislason senere og alle ved jo at det der tiltrækker folk til et website er hot, hot transfersnak, så nu kombinerer vi de to.
For ja, transfervinduet er endegyldigt lukket og først nu kan man rigtig vurdere om vi er kommet usvækket eller endda forstærket ud af transfervinduet.
Nej.
Okay, godt klaret, vi tager den igen til vinter og… ja, okay, lidt flere detaljer, fair nok. Hvis du trykker igennem til resten af klummen, så ser vi nærmere på hvad der rent faktisk er sket i det her vindue.
Til at starte med kigger vi på hvad Carsten V. Jensen sagde før transfervinduet.
FØR VINDUET
Udgangspunktet er altid at forstærke sig. Det er sjældent, at der er nogle klubber, der siger det modsatte. Så målet er at være stærkere eller som minimum usvækket. Vi vil gerne forstærke os, men vi skal som minimum opretholde vores styrke.
Hvis man tænker på at have et antal spillere til hver position, er vi egentlig dækket godt ind, og vi har en stærk trup. Vi har også fået tre spillere tilbage fra lejemål, så kigger man på antal og placeringer, ser det godt ud. Men der er stadig et par positioner, hvor der er mulighed for at styrke os, men hvor det er henne på banen, vil jeg ikke ind på.
Så vi fik endnu engang den gamle traver om usvækket ud af vinduet, denne gang med den relativt sjældne storebror med at komme stærkere ud af vinduet. Til Politiken var han lidt mere specifik.
Vi skal nok tilsætte andre kvaliteter til truppen, så vi kan balancere holdet lidt anderledes. Det betyder løbekraft, duelkraft og karakter, som kan være med til at modne holdet
På trods af artiklens overskrift siger han dog aldrig at klubben skal have en leder. Så usvækkede ud af vinduet, noget løbekraft ind, noget duelkraft, noget karakter. Lykkedes det? Vi kan jo se på hvem der forlod os først.
HVEM FORLOD KLUBBEN?
To spillere forlod klubben allerede før transfervinduet åbnede, nemlig Mathias “Zanka” Jørgensen og Morten Nordstrand der begge havde kontraktudløb og tog til henholdsvis PSV Eindhoven og FC Nordsjælland. Det var lige fem og otte landskampe, 142 og 130 kampe for FCK, 10 og 41 mål for FCK der forlod klubben. Senere var der to store salg, Dame N’Doye til Lokomotiv Moskva for lidt over 50 millioner og Bryan Oviedo til Everton for mellem 20 og 30 millioner. Det var yderligere 12 og 17 landskampe der forsvandt, 150 og 46 kampe for FCK, 82 og 2 mål der forsvandt. Det var også størstedelen af vores offensiv fra sidste sæson.
Usvækket? Den bliver svær.
Mathias “Zanka” Jørgensen havde godt nok været ude med en skade og nåede kun lige at komme med til den sidste del af sæsonen og i teorien havde man allerede hentet hans erstatning i Kris Stadsgaard fra Malaga. Men Stadsgaard fandt aldrig rigtig niveauet i forårssæsonen og satte sig ikke på pladsen som boldspillende forsvarsspiller, så Zanka efterlod alligevel et hul.
Nordstrand var gledet ud af førsteholdet og man skal faktisk helt tilbage til 2011 for at finde hans sidste mål i FCK trøjen. Alligevel havde han tidligere vist sig som en ganske målfarlig herre og han fik alligevel spilletid i 30 kampe sidste sæson. Også her havde man i teorien allerede hentet erstatningen, men Mos Abdellaoue fik heller ikke hægtet sig fast på førsteholdet og er i den her sæson gledet længere ud i baggrunden.
Dame N’Doye var i to sæsoner spilleren der bar FCK på sine skuldre, desværre var det i sidste sæson bare ikke nok. Og det lignede også at han var blevet lidt træt af det, så i sidste ende var tidspunket det rigtige for at sælge ham, men en spiller der i sådan en grad har defineret holdet gennem flere år og også har været klubbens topscorer, klubbens første reelle topscorer, han er umulig at erstatte. I ordets bogstaveligste forstand. Problemet med et N’Doye transfer har alle dage været at FC København nok kan sælge en spiller på N’Doye niveau, men de kan ikke købe en spiller på N’Doye niveau. N’Doye var ikke på N’Doye niveau da han kom til klubben. Altså efterlader han uundgåeligt et hul der simpelthen ikke kan fyldes af en enkelt spiller.
Og så var der Bryan Oviedo. Her var situationen lidt anderledes, erstatningen for Oviedo var ikke bare købt allerede, svenske Pierre Bengtsson var faktisk udtænkt som førstevalg før Oviedo slog ham af pladsen. Med hans evner ud i duelspillet var Oviedo en utrolig vigtig brik i FCK’s offensiv sidste sæson, men det var også en i større og større grad uorganiseret offensiv der i høj grad levede på enkeltmands-præstationer af typen som Oviedo og N’Doye kunne præstere. Desværre var han ikke interesseret i at forlænge kontrakten og så var et salg egentlig det eneste der gav mening.
Heldigvis var det ikke kun de gode spillere der røg, der blev også luget ud i overskudslageret. Og, for nu at være fair, så skal det nævnes at selv her betød det altså et farvel til sammenlagt tolv landskampe.
Martin Bergvold og Youssef Toutouh tog begge til Esbjerg men kun Toutouh kommer tilbage igen efter at han fik en halvårlig lejekontrakt med fiskerne. Bergvold blev solgt for hvad der kun kan være et minimalt beløb og forhåbentlig kan han hjælpe til at stabilisere Esbjerg og rykke dem over stregen. Både fordi det ville rykke Brøndby under stregen men også fordi jeg under manden en fortsat Superliga karriere. Hans elleve kampe for FCK efter tilbagekomsten fra italienske Livorno var nok hverken hvad Bergvold eller FCK havde regnet med, men glasbenene slog til igen og da han endelig var klar kunne han simpelthen ikke bide sig fast. Hvad angår Toutouh, så er det et synk-eller-svøm transfer. Det er nu han skal vise at talentet er til mere end reserveholdskampe, selvom jeg tvivler på det.
Johan Absalonsen forlod også klubben, til fordel for SønderjyskE, og det er her de første to landskampe dukker op. Ja, Johan Absalonsen har faktisk hele to landskampe. Til sammenligning nåede han 16 kampe for FC København på det år han fik i klubben. Hentet på en fri transfer som supplement til og senere erstatning for Jesper Grønkjær virkede Absalonsen overmatchet fra dag et. Alt for etbenet til at spille den brede midtbane som Martin Vingaard og for dårlig teknisk til at spille den offensive kant som Jesper Grønkjær, Absalonsen endte hurtigt med at spille angriber for reserverne og blive lejet ud til Horsens sidste sæson, før SønderjyskE købte ham for et symbolsk beløb.
De to næste landskampe kom for det svenske landshold og tilhører Peter Larsson der efter en lang og ærlig talt uværdig tid i klubben, for alle involverede, endelig røg tilbage til Helsingborgs IF på en købsaftale istedet for sidste sæsons lejeaftale. HIF fandt åbenbart endelig nogen af alle de penge som de forsikrede alle om at de skam havde til at købe Larsson fri. Det var ærgeligt med Peter Larsson, han kom lige fra en længere skade, virkede lovende i sine første kampe og løb så ind i endnu en lang skadespause. Efter det lignede han aldrig en spiller med Superliga niveau og at han kunne gå tilbage til den svenske liga og være en af de bedste stoppere i ligaen kunne man godt mistænke siger mere om Allsvenskan end om Larsson.
Pape Pate Diouf røg også, tilbage til Molde på en lejeaftale for resten af 2012 efter kort at have flirtet med en arabisk klub. Den ranglede senegaleser som aldrig rigtig fandt sig tilrette mellem fløj og angreb må rangere blandt de største fejlkøb i klubbens historie og jeg må indrømme at jeg er lidt paf over den måde Carsten V. Jensen behandlede ham på sidste sæson. Men på et tidspunkt må man have sagt at nu må 18 millioner være 18 millioner og nu skal vi bare af med ham. Molde stod klar og allerede i sejren over Heerenveen i Europa League kvalifikationen slog Pape til med en scoring.
Diouf var ikke den eneste spiller der røg til det norske på en lejeaftale, men modsat Molde så har Rosenborg sikret sig en forkøbsaftale på Cristian Gamboa og hans otte landskampe for Costa Rica. Lidt ligesom kollegaen i den anden side, så kom Gamboa til klubben og virkede til at have sine forcer i hvert fald defensivt i duelspillet mens det taktiske haltede kraftigt efter. Offensivt var han ikke lige så skarp som Oviedo og med Christoffer Remmers opblomstring på højreback pladsen, så var der bare ikke plads til Gamboa længere.
Så ti spillere ud. Fire forsvarsspillere, fire midtbanespillere og to angribere. Havde vi bare solgt en målmand, så var pladen fuld og vi kunne have fået transfer bingo. Tre af dem alvorlige svækkelser, en af dem stadig en svækkelse selvom han var faldet lidt ud af truppen, resten fyld. Et farvel til muligvis den bedste angriber nogensinde i Superligaen. Hvad fik vi så ind?
HVEM ER DUKKET OP?
Tre indkøb og en lejeaftale; en angriber, to kantspillere og en central forsvarsspiller. Foruden er der rykket tre spillere op fra U19 holdet. I alt syv nye spillere. 24 landskampe, nu hvor jeg selv er begyndt at holde øje med den slags. Gode transfer, men ikke den der store transfer, den der får folk til at spærre øjnene op. Vi er ikke gået forstærket ud af vinduet. Er vi gået usvækket?
Nicolai Jørgensen er manden med lejeaftalen, men der er en købsoption og det er de færreste der kan forestille sig at FCK ikke gør den aftale permanent. Specielt ikke når Jørgensen selv nærmest tigger om at blive i klubben. Da han kom til mente jeg at han måske var for offensiv til at spille på kanten og skal man absolut pege på en svaghed hos ham så er det da også at han nogen gange forsvinder i det defensive arbejde når han ligger på kanten. Men hvis Jesper Grønkjær kunne lære det, så kan Nicolai Jørgensen også og det er hverken første eller sidste gang at sammenligningen går på Jesper Grønkjær. For første gang har FCK fået en spiller som ser ud til at kunne fylde det hul ud, her et år efter han stoppede, og Jørgensen er da også allerede gledet ind på Grønkjær pladsen i de europæiske kampe. Og når hans transfer bliver officielt, så vil jeg heller ikke være overrasket hvis han overtager trøje nummer 10.
Michael Jakobsen kom til fra spanske Almeria og på trods af stort set alle danske mediers insisteren på at den centrale forsvarsspiller var købt til venstreback positionen så gjorde både Jakobsen selv og Ariël Jacobs det hurtig klart at han var købt til det centrale forsvar. At han så også kan spille back pladsen i nødstilfælde har nok ikke gjort ham mindre attraktiv, men reelt er han hentet for at udfylde det hul som Zanka efterlod og Stadsgaard ikke har kunne fylde, det som den boldsspillende forsvarsspiller. Samtidig er han den første venstrebenede stopper vi har haft siden Ulrik Laursen, noget som Jacobs har udtalt at han foretrækker at spille med i venstre side af midterforsvaret. Indtil videre er det svært at vurdere hvor han ligger rent niveaumæssigt, efter kun to kampe for klubben, en af dem en træningskamp mod Brønshøj.
Igor Vetokele var nok for de fleste et ukendt navn selv efter træningskampen mod Cercle Brugge og for alle før. Ganske overraskende blev det den kun 1.73 høje belgier der blev hentet ind som angrebsforstærkning, efter kun godt en hel sæson på førsteholdet hos Brugge. Den unge mand med flere U-landskampe for Belgien er blevet beskrevet som både hurtig og fysisk stærk og kan bruges i rollen som angriberen der truer i dybden, en af de ting som Ariël Jacobs ganske tidligt slog ned på som en mangel i truppen. Samtidig kan han også vikariere på højrekanten, som man så mod Lille hvor han på ganske kort tid fik vist både fart i benene, en villighed til at bruge sin fysik og endda lidt teknisk lækkerier med en flot aflevering i dybden mellem benene på en Lille spiller. Mod OB et par dage senere blev hans indskiftning trukket så længe at den faktisk aldrig kom og så er det selvfølgelig lidt svært at spå om hvordan det kommer til at se ud med spilletiden fremover. Rent umiddelbart ser han ud til at være tredjevalg i angrebet når man ser på de udprægede angribere, men Nicolai Jørgensen står nok også foran ham i køen til en af pladserne og så kunne det godt ligne lutter sidsteminuts-indskiftninger. Men altså, nu har vi en angriber der hedder Igor. Er det ikke en forstærkning i sig selv?
Og så kom Rurik Gislason minsandten også, på transfervinduets sidste dag. Det var ganske interessant at følge reaktionerne på OB’s forum der gik fra en blanding af vrede over at sælge til FCK og forundring over at FCK var villige til at betale hvad der utvivlsomt var ren ågerpris for Rurik Gislason af alle mennesker til bare vrede i takt med at den formodede salgspris gik længere og længere ned og endte på lige omkring de fem millioner kroner. Med købet af Gislason, som CV forklarede at man havde haft i kikkerten siden Viborg tiden og lidt foruroligende havde været “på ham” flere gange, er der nu endelig dobbelt-dækning på højrekanten, noget vi ikke har haft siden William Kvist holdt op med at spille pladsen. Og hvis man er en af dem der hader det når Christian Bolaños sætter tempoet ned når han modtager bolden for at kunne sætte en mand på et temposkift, så vil Rurik Gislason nok være en glædelig variation på den kant. Islændingen er kendt for altid at give 100%, arbejde stenhårdt og altid klø på, sidst set i kampen mod netop FCK hvor det var Gislason selv der blokerede en clearing hen til Sölvi Ottesen og var med til at skabe hans eget 2-2 mål. Sidst i kampen overspurtede han også en midtbanespiller hos FCK, sendte et brag af et skud afsted mod mål og ilede så tilbage for at være med i det defensive arbejde. Gislason kan også bruges på venstrekanten eller fremme i angrebet, men det er nok primært som alternativ på højrekanten at man kommer til at se ham, hvor han giver trænerteamet en meget anderledes type end Christian Bolaños at sætte ind.
De tre unge talenter der er røget op i førsteholdstruppen har indtil videre haft varierende indflydelse på sæsonen og holdet.
Jakob Busk er kommet op som tredjemålmand og har været udtaget til ret mange kampe uden dog at være med i kamptruppen de fleste gange. Der er blevet talt meget godt om ham, men uden at have set ham til ret meget andet end træning, så er det svært at vurdere. Dog må man gå ud fra at enten Kim Christensen eller, gud forbyde, Johan Wiland meget snart skal videre fra klubben og så bliver det interessant at se om man vurderer Busk klar til rollen som andenmålmand.
Christoffer Remmer kom op som en alsidig spiller der kunne bruges både i midterforsvaret og på højreback, men det blev hurtigt klart at hvis han skulle få en chance på førsteholdet, så skulle det være som back. Og den chance må man sige han har grebet. Det er selvfølgelig ikke blevet til så meget med landsholdsaktuelle Lars Jacobsen foran sig i køen, men to kampe har han alligevel fået, hvilket er lige så mange som Cristian Gamboa fik på højreback i hele sidste sæson, og hele tre assists har han strøget om sig med. Foruden assists har det været præstationer uden de der store fejl som man ofte ser hos unge, uerfarne spillere, de fejl der får kommentatorer til at sige at, ja, de skal lige vende sig til niveauet. Remmer har virket rigtig solid og kan han fortsætte den udvikling så er højreback pladsen pludselig godt dækket ind i de næste mange sæsoner.
Og så er der Andreas Cornelius, den unge komet som vi har kigget på tidligere. Ikke så meget at tilføre der, bortset fra at den bølgedal som jeg personligt var bekymret for at han var på vej ned i efter Brøndby kampen, den viste sig i stedet at være en motorvej direkte ind på landsholdet. Cornelius har formået at fylde i hvert fald lidt af hullet efter Dame N’Doye og det i sig selv er ganske imponerende.
Det var ud og ind, men hvilke handler blev ikke til noget?
HVAD KUNNE VÆRE SKET?
En lang række af spillere blev bragt op som erstatning for Dame N’Doye, Fenerbahce’s Henri Bienvenu (stadig i Fenerbahce), Mons’ Jeremy Perbet (stadig i Mons), Joseph Akpala fra Club Brugge (nu i Werder Bremen), Yannick Sagbo (stadig i Evian), Marko Mitrovic (Brescia), selv Wesley Sonck (nu uden kontrakt) var muligvis, muligvis ikke på tale. Alle sammen emner der rangerer på “mindre” delen af skalaen “mere eller mindre seriøse”. Interessen for Vetokeles tidligere klubkammerat Rudy skulle have været mere reel, men da et formodet salg af Christian Bolaños til enten Lille eller Everton ikke blev til noget, så lagde interessen i Rudy sig igen. CV har dog ifølge Cercle Brugges formand fortalt dem at FCK vender tilbage omkring Rudy i fremtiden, så mon ikke man sigter efter at sælge Bolaños enten til vinter eller næste sommer og så håber på at hente den lang-lemmede portugiser til den tid?
Cesar Santin så også ud til at skulle ryge til Spanien i længere tid, Elche var favorit indtil det kom frem at de ikke kunne betale selv et symbolsk beløb men i stedet prøvede at Blanche DuBois’ sig til Santin. Op til transfervinduets start var der rygter om Bengtsson til Holland og Claudemir til Tyskland, men da først transfervinduet åbnede så blev der meget stille igen. Omvendt så ville rygtet om Christian Poulsen nærmest ikke dø, selv da hans agent var ude og sige at han slet ikke kunne se Poulsen vende hjem til Danmark. Og der skulle eftersigende også have været snakket frem og tilbage med Poulsen helt frem til ugen før Ajax Amsterdam var så uforskammede at smide et sportsligt og økonomisk interessant tilbud på bordet. Ovre i de mindre seriøse kilder, så skulle den nigerianske midtbanespiller Nosa Igiebor med en fortid i Lillestrøm også have været til forhandlinger med klubben før han valgte Real Betis i Spanien istedet, ligesom klubben blev rapporteret kraftigt interesseret i den norske højreback/wing Vegar Hedenstad der endte med at tage til Freiburg og endda skulle have sendt et kontrakttilbud afsted til den skotske forsvarsspiller Kirk Broadfoot der tog fra Glasgow Rangers fallitboet til Blackpool.
Og sidst men ikke mindst, så prøvede man i transfervinduets sidste dage at leje Michael Silberbauer, men Young Boys ville kun af med ham i en hel sæson og FCK ville kun leje i en halv og så blev det i sidste ende OB der løb med ham. Silberbauer endte nok med at være den største hvide hval, spilleren der “slap væk”, selv større end Christian Poulsen hvis dårlige indsatser for landsholdet endte med at temperere interessen fra de fleste fans. Silberbauer lød som den perfekte løsning, en spiller der kunne dække både højrekant, central midt og endda venstreback. Hvorfor blev det så ikke til noget? Hvorfor kun en lejeaftale indtil vinterpausen? Man må næsten formode at CV efter Christian Poulsen tog til Ajax og TK spillede sin årlige brandkamp, endda på et højere niveau end tidligere set, mente at den centrale midtbane ikke var den vigtigste prioritet lige nu. Og højrekanten er ikke nødvendigvis hvor Silberbauer er bedst længere. Folk husker ham som den her dynamiske kraft på højrekanten, ham der altid løb, altid gav 100% procent. Hos Young Boys blev han beskrevet som en spiller der har sine forcer i den defensive del af spillet. På landsholdet har han primært fået spilletid som venstreback. Hvis man gerne så den Silberbauer man husker på højrekanten, så er Rurik Gislason faktisk nok et bedre bud.
Så er der også teorien om at klubben kun ville leje Silberbauer frem til vinterpausen fordi man har planer om at hente en midtbanespiller der. Der er ikke så meget der umiddelbart peger i den retning, men helt ude i hampen er det ikke. Til vinter er den norske sæson færdig og klubberne skal til at bygge holdet op til den nye sæson. Det ville give okay mening at sende Christian Grindheim til en norsk klub til vinter for at skabe plads i truppen til en central midtbanespiller. Det kunne endda være en central midtbanespiller fra det norske, Kara Mbodj er stadig i Tromsø, Henning Haugers lejekontrakt med Lillestrøm udløber netop til vinter og Ruben Yttergård Jenssen er begyndt at tale højlydt om lysten til at prøve sig af i udlandet, selvom han primært taler om Holland og Belgien.
Men den tid, den sorg.
HVORDAN SER DET SÅ UD?
Er vi gået styrket gennem transfervinduet? Nej. Usvækket? Både ja og nej. Selvfølgelig er vi ikke gået usvækket ud af et transfervindue hvor vi har sagt farvel til profiler som N’Doye, Zanka og Oviedo uden at der er blevet hentet spillere ind på samme niveau. Men omvendt ser truppen bedre sammensat ud end den har gjort nok siden Ståle tiden. Der er stadig nogle spillere der nok skal sendes videre i karrieren, der er stadig nogle steder på banen der godt kan forstærkes, men generelt ser truppen både stærk og velbalanceret ud. Trimmet og fit. Det er sandsynligvis først næste sæson at vi rigtig kommer til at se Ariël Jacobs’ FCK trup, men vi er godt på vej.
Så nej, vi er hverken kommet styrket eller usvækket ud af transfervinduet. Men vi er kommet stærkt ud af det og det er godkendt.
