Kl. 16:00 blev bolden givet op på MASCOT PARK, kl. 17:15 gav jeg op.
Der var der spillet godt en time af kampen mod Silkeborg og en skuffende Martin Vingaard blev erstattet af Thomas Kristensen. Nu skulle der fedtes en afgjort hjem. Og det lykkedes. FCK er stadig ubesejret i den her halv-sæson, hvilket nok er det eneste positive man rigtig kan tage med fra den her kamp.
Kigger vi på startopstillingerne havde jeg slet ikke set Silkeborgs komme. Thorbjørn Holst gled direkte ind i startopstillingen efter en længerevarende skadespause og skubbede Jesper Mikkelsen ud på venstreback. Så røg Christopher Poulsen på venstrekanten, mens Christian Holst spillede i angrebet sammen med Jesper Bech, i en art 4-4-2-0 uden en egentlig spidsangriber. Hos FCK var Claudemirs lårskade alvorlig nok til at holde ham ude, så vi fik makkerparret Delaney/Grindheim at se inde centralt, mens Martin Vingaard tog kanten.
Resultatet blev en hel-kedelig 0-0, så man kan sige at man tog skridtet videre fra sidste uges halv-kedelige ditto mod FCM og bortset fra et klassisk Dame N’Doye hovedstød og en enkelt kvalificeret afslutning fra Cesar Santin var det meget svært at se hvor målene skulle være kommet fra. Silkeborg skabte flere store målchancer i de første ti minutter end FCK gjorde i hele kampen. Johan Wiland var så absolut kampens bedste FCK spiller, det var vel egentlig kun ham og Kris Stadsgaard der rigtig kunne være indsatsen bekendt og selv Kris Stadsgaard havde en enkelt stor fejlaflevering.
Fejlafleveringer var dagens tema i det midtjyske, i det mindste hvad angik FCK. Silkeborg fik aldrig rigtig gang i deres fattigmands tiki taka, men havde heller ikke brug for mere end to-tre afleveringer i træk for at være farlige. Hos FCK var der alt for mange bolde der blev smidt væk på grund af fejlafleveringer og måske værre, alt for mange gange hvor tempoet faldt fordi modtageren hele tiden lige skulle bruge et par ekstra sekunder på at kontrollere en upræcis pasning.
Første gang jeg så kampen virkede det som om at det var den centrale midtbane der smed de fleste bolde væk og det holdt ikke helt da jeg så den igen. Tilsammen havde de under ti boldtab på dårlige afleveringer, Grindheim, Delaney og senere Thomas Kristensen. Det virkede bare som flere fordi de så sjældent var på bolden. Den centrale midtbane var slet ikke nok med i spillet, tilbød sig ikke nok, satte sig ikke på den centrale midtbane og blev generelt udspillet af Silkeborgs makkerpar derinde, en omskolet højreback og en U20 spiller der fik sin førsteholds debut for under et halvt år siden.
Host.
Hvor var jeg? Nå ja, bolde der blev smidt væk. Den helt store synder var indlæg. Der var alt for mange indlæg der simpelthen var for lange. Specielt Lars Jacobsen var den store synder her, symptomatisk for en generelt dårlig kamp af den hjemvendte landsholdsspiller. Faktisk var de eneste indlæg der ikke konsekvent blev slået for langt hjørnespark. De blev nemlig med lige så stor sikkerhed slået ind i panden på den første forsvarsspiller man kunne finde. Jeg tror faktisk kun der var to rigtig gode indlæg i hele kampen, det ene var Bryan Oviedo der gik flot til baglinjen og sendte bolden ind til Dame N’Doye i en aktion der normalt giver mål. Denne gang fik Lasse Heinze så lige nøjagtigt lappen på. Det andet indlæg var Martin Vingaard der lagde et rigtig fint fladt indlæg som N’Doye desværre lige akkurat ikke kunne nå frem til.
Det var så også hvad jeg sådan lige har af roser til Martin Vingaard. Han fejrede sin nye kontrakt med en flad og ukoncentreret indsats. Jeg sagde det sidste uge og jeg siger det igen, Vingaard virker simpelthen ikke klar til fodbold på topniveau. Og heller ikke på superliga niveau. Måske første divisions niveau. Måske. Han kom frem til en enkelt afslutning i kampen, lige ind i benene på en Silkeborg spiller. Det var det. Han kunne ikke sætte sig igennem fysisk, vandt vel ikke en eneste duel, og hans pasningsspil var under niveau. I anden halvleg begyndte han at misse helt basale tæmninger og blev hevet ud efter en times spil.
Og så kunne man måske tænke at nu fik Pape Pate Diouf chancen for FCN var foran mod Horsens, der skulle tre point på tavlen og det kunne ikke blive værre end hvad vi allerede havde set. Men nej. Det blev Thomas Kristensen der røg ind på den centrale midtbane for at agere boldflytter og så røg Thomas Delaney ud på kanten igen. Delaney havde en enkelt god aflevering til Oviedo og det var sådan set hvad man så til ham offensivt, Thomas Kristensen løb lidt rundt og det var hvad man så til ham overhovedet. Nej, nu skulle det uafgjorte resultat sikres og værre blev det da Christian Bolaños blev hevet ud til fordel for Pierre Bengtsson med små ti minutter igen. Så gik man over til hvad der endte med at ligne en art 4-1-3-2, med Bengtsson som wingback lige foran Oviedo og så Grindheim som yderste mand til højre i en tre-mands midtbane.
Christian Grindheim havde ellers i dag fået chancen som den mere offensive af de to centrale midtbanespillere, nu hvor makkeren på midten hed Thomas Delaney istedet for Claudemir. Men hvis han så det som en chance for at sætte sig tungt på den plads, så var det svært at få øje på. Det var ikke en dårlig indsats af nordmanden, bare en middelmådig en hvor man aldrig rigtig så de offensive egenskaber han ellers selv nævnte i et interview med Tipsbladet. Der var gange hvor han smed bolden væk men så selv erobrede den tilbage minuttet efter, der var et par enkelte gode raids op af banen men det så aldrig rigtig planlagt ud. En flot dribling og efterfølgende pasning ud til Lars Jacobsen blev kun mulig fordi det første træk med bolden blev alt for langt. Og ligesom resten af midtbanen satte han sig aldrig rigtig igennem.
Der bliver naturligvis talt en del om manglen på William Kvist, men det man virkelig kunne sidde og savne på den nuværende midtbane er en Tobias Linderoth, typen der kan gå ind og skralde igennem på en tackling og generere lidt respekt. Det så man ikke fra Christian Grindheim i dag.
Med lige over et kvarter igen fik Mos Abdellaoue så hvad man vel dårligt kan betegne som “chancen”. Det var ikke en dårlig kamp af Cesar Santin, han var generelt involveret i de bedste aktioner på dagen, men det var et meget stationært angreb og når bolden så endelig faldt ned for ham, så er Cesar Santin altså ikke den der kliniske afslutter der bare hugger den i kassen. “Mos” er så, i de kampe han har fået spilletid, kommet ind på et tidspunkt hvor spillet går dødt og det var det samme mod Silkeborg. Det er ikke meget man kan sige om manden endnu.
Kan man så sige noget om Carsten V. Jensen? Det er svært. Vi ved ikke hvad der bliver sagt i omklædningsrummet, hvor meget af det der bliver sagt offentligt som han virkelig mener og hvor meget der er røgslør. Men bedømt ud på hans aktioner ude fra bænken mod Silkeborg, så er jeg skuffet. Jeg vil kalde det næsten uværdigt for FCK, for det FCK der er blevet opbygget gennem Ståle tiden, at gå ud på udebane mod Silkeborg og spille efter uafgjort på den måde.
Næste gang er det Lyngby, igen på udebane, og denne gang må man være foruden Martin Vingaard, der nok kommer til at misse hele april. Ud fra kampen mod Silkeborg bliver det Thomas Delaney som fast mand på venstrekanten og Thomas Kristensen som den primære offensive indskiftningsmulighed på midtbanen. Og primære defensive indskiftningsmulighed. Det skal nok blive… noget. Videre mod Lyngby.
