Endnu et flot mål fra Andreas Cornelius, et hovedstød på stolpen, flere store chancer til både Cornelius og Santin, et uheldigt mål imod og muligvis den værste præstation under Ariël Jacobs.
Det var hvad det endte med mod AC Horsens, efter en besynderlig første halvleg og en anden hvor det mest af alt virkede som om Jacobs havde set sig tilfreds med det ene point. Udskiftningen af Santin for Delaney vidnede i hvert fald ikke om den store angrebsvilje, ikke når man havde Rurík Gíslason på bænken med lige den løbevillighed og energi som anden halvleg skreg på. Nuvel, Gíslason kom ind senere og kom også til en stor chance, men den mindre offensive satsning kom først sent i kampen da Jacobs var sikker på at Horsens havde løbt sig tørre og ikke længere var en trussel. Too little, too late.
Hvor anden halvleg mest handlede om at stabilisere spillet var første halvleg så grunden til at der var noget at stabilisere. Det var næppe taktikken fra start men spillerne fandt åbenbart hurtigt ud af at Horsens var sårbare i løbedueller og så gik den vilde skattejagt ellers. Lange bolde op mod Cornelius, Santin eller Jørgensen og så spillede de tre mod seks indtil de mistede bolden og så ned i den anden ende hvor Jude Nworuh og Ken Fagerberg voldede et ikke særlig oplagt midterforsvar kæmpe problemer.
Det er forresten bemærkelsesværdigt at se forskellen på Fagerberg med ryggen til mål og med front mod mål. Med ryggen til mål er han rigtig fysisk stærk og kunne holde både Ragnar og Kris væk gennem hele kampen. Med front mod mål er han åbenbart allergisk overfor sin egen balance-evne.
Men nok om Fagerberg og tilbage til midterforsvaret. Der er blevet spekuleret i medierne om at det var presset fra Horsens midtbanen på Claudemir og Thomas Kristensen der endte med at gøre Stadsgaard og Sigurdsson nervøse og fremtvang fejl fra deres side. Jeg tror de bare spillede dårligt. Første fejl kom efter kun fem minutter, hvor Sigurdsson headede en clearing lige ind på Jude Nworuh og ikke lang tid efter hang han ved et frispark og spillede fem Horsens spillere onside. Kris Stadsgaard var ikke meget bedre, med specielt et par katastrofale tilbage-afleveringer der mindede mest af alt om den Kris der ikke tog tingene alvorligt nok tilbage i hans første halvår i klubben.
Selv Lars sløsede i defensiven og gav en farlig bold væk. Lige det sker ellers sjældent.
Oppe på midtbanen havde Claudemir et par uheldige afleveringer men kom godt ind mellem Horsens afleveringer og vandt flere bolde tilbage. Omvendt var TK mere sikker i sin boldomgang (også mindre ambitiøs) men havde så store problemer med at sætte sig igennem fysisk i duellerne. Selv lille Jude Nworuh kunne komfortabelt holde ham på afstand og målet til 1-1 kom efter en situation på kanten af feltet hvor han går ind i en duel og ender med at ligge på jorden og se hans mand sende en afslutning afsted som Nworuh prikker i mål.
Udligningen kom efter et føringsmål fra den helt ustyrlige Andreas Cornelius der var måske det eneste lyspunkt i kampen. Men hvor lyser han dog op. Ved målet har han en forsvarsspiller hængende på sig som han nærmest bare ignorerer da han løber forbi og så stiger op over en anden forsvarsspiller, hænger i luften og støder bolden stille og roligt over i det modsatte hjørne. Klassemål hele vejen igennem, fra Bolaños med den fine hælaflevering i dybden til Lars Jacobsen, til Jacobsens fine svævende indlæg, til afslutningen. Top mål og Cornelius burde faktisk have scoret flere. Han havde et hovedstød på stolpen i anden halvleg, han havde et mistimet hovedstød som Santin header ind fra en offside position og så havde han en afslutning der bliver reddet på stregen af en Horsens spiller efter at Cornelius havde udvist coolness med en sparkefinte som 19-årige ganske enkelt ikke burde have.
Og så har han også et vist argument for at skulle have haft mindst et straffe i kampen. Forsvarsspillerne har opdaget at Cornelius er bedre til at finde områder end de er til at dække dem, så hver gang der var optræk til indlæg så forsvandt alt fokus på bolden og der blev kigget udelukkende på manden. På et tidligt fladt indlæg fra Bolaños har Mads Agesen fra Horsens udelukkende kig på Cornelius og hægter sig fast på ham med en arm oppe i brystet. Det er ikke verdens største straffe, men helt reglementeret er det ikke. OK, Cornelius løber så bare igennem Agesen og kommer næsten frem til en afslutning alligevel, men interessant bliver det at se hvor langt dommerne vil lade modstanderne gå når det handler om at dække Cornelius. Senere har Santin en friløber hvor Cornelius bliver væltet omkuld da afslutningen falder og havde returen hoppet ud til ham istedet for ud til siden ville det også have været spændende at se dommerens reaktion.
Santins missede friløber var forresten hans største chance i kampen. Han havde muligheden for endnu en før pausen men hans touch på bolden svigtede ham. Det var ikke en god kamp fra Cesars side, hvilket gør det ekstra ærgeligt at Igor Vetokele er skadet. Santin ligner lige nu meget sidste sæsons udgave og man undrer sig lidt om hvorvidt det virkelig kan være afbrænderen mod Lille der har sat så dybe spor hos den følsomme brasser.
Når Nicolai Jørgensen så også spiller en dårlig kamp, så begynder offensiven at se lidt tandløs ud. Ret skal være ret, han prøvede en del, den gode Jørgensen, men det var ikke meget der lykkedes. Santidig var han helt utrolig doven i det defensive arbejde, en virkelig skam med tanke på hvordan han startede karrieren herinde mod FC Midtjylland med et aggressivt genpres der med det samme fik Parkens publikum på hans side. Mod Horsens skulle bolden ikke være meget længere væk end den først meter før det hele foregik i gå-tempo. Han har sikkert fået at vide at han skulle gemme kræfterne til offensiven, men selv med det in mente så var indsatsen mod Horsens altså under lavpunktet.
Så Hawaii bold i første halvleg, Belgisk Basics i anden og et point med hjem. Det skal være bedre mod Steaua.
