Jeg skrev kort efter kampen på Twitter at det her var en “gratis” kamp for FCK. En kamp i en turnering som ingen i sidste ende forventer at vi skal gøre os gældende i og hvor forskellen på hvad der bliver anset for succes og fiasko reelt bare er om vi ryger ud i denne runde eller næste. Der hvor det nuværende hold er, så kan Europa League højst bruges til at give nogle af de yngre spillere lidt europæisk erfaring.
Eller til et taktisk sats. Der var comeback til FCN opstillingen, bare med Grindheim på højrekanten og Claudemir rykket frem på Nicolai Jørgensens plads. Selvfølgelig vil enhver startopstilling med fire centrale midtbanespillere give anledning til mumlen i krogene om defensiv indstilling og så på hjemmebane, men man skal nok forvente at se den her opstilling igen i fremtiden, nu hvor Jørgensen er tilbage. Med Vingaards form og med et snarligt salg af Bolaños, så kunne diamanten sagtens være vejen frem efter vinterpausen mens man finder ud af om den afløser der forhåbentlig er hentet ind for Bolaños er et N’Doye/Jørgensen køb eller et Diouf/Grindheim et.
Mod Stuttgart virkede diamanten også i en lang periode efter hensigten. Stuttgarts spil blev enten dirigeret ind gennem midten hvor kværneren kørte med TK, Delaney og alternativt Claudemir eller Grindheim, eller spredt ud på kanten hvor det primært var de to backs der fik lov til at slå indlæg der var længe undervejs og generelt til at håndtere for forsvaret. Når de endelig fik chancer var det på individuelle aktioner, enten deres, Traore der overraskede Lars med et hurtigt træk og en afslutning tæt forbi det lange hjørne, eller vores, som de to gange TK serverede bolden for henholdsvis Ibisevic og Harnik.
I anden halvleg kom de frem til lidt mere, Stuttgart, men det var stadig først da Nicolai Jørgensen kom ind og man mistede den første skanse på midtbanen. Det kunne også ses på målet, efter at have tvunget så mange halv-farlige indlæg fra fløjen så blev Claudemir og TK fanget centralt efter at TK havde været til behandling for et riv i baglåret og Boka fik nu lov til at slå et tidligt indlæg fra en position længere inde i banen, før forsvaret var klar til at afvise.
Og da først det mål var scoret, så var kampen ligesom afgjort. Bevares, vi kom da frem til nogle chancer, både på tilfældigheder og på dødbolde, hvilket næsten er hele vores repertoire for tiden, men det tætteste vi kom på et “gennemspillet” angreb kom aldrig over de to afleveringer. En til en offensiv spiller, som så lagde den af til Pierre Bengtsson der kom med et af hans terninge-indlæg. Uh, en 1’er, ud over baglinjen.
Specielt angrebet ser skidt ud for tiden. Andreas Cornelius er nede i den bølgedal som alle godt viste ville komme og hvor det var så vigtigt at han havde en erfaren angriber at læne sig op ad. Desværre er den erfarne angriber Cesar Santin. Og et er at være nede i en bølgedal, men når man ligefrem er på førstenavnsbasis med alle man møder dernede… det er længe siden Cesar har set farlig ud. Han har ikke lignet en topangriber, selv efter dansk Superliga standard, siden august. Og med Igor ude med skade og Mos som er totalt fejlcastet til dette hold, så er det ikke meget støtte han får oppe foran, den gode Cornelius. Forhåbentlig vil Nicolai Jørgensens retur give ham en ordentlig legekammerat igen.
Og forhåbentlig vil han begynde at få nogle ordentlige bolde at arbejde med igen. Jeg ved ikke hvor de er blevet af, men kan I huske de høje, bløde indlæg til bagerste stolpe som var så farlige fordi Cornelius kunne komme op over stort set alle og pande sådan en i nettet? Mod Stuttgart blev de prøvet to gange. Første gang mod Kris Stadsgaard efter et hjørne, i en situation hvor Cornelius slet ikke var i feltet, anden gang var den ikke helt lang nok og i stedet var det Thomas Delaney der fik hovedet på. Lars Jacobsen forsøgte sig med flere skud på mål end indlæg mod Cornelius. Vi skal altså have ham i gang igen, lige nu er han vores eneste angriber med potentiale for international klasse.
Til sidst fik Stuttgart så smækket endnu en i kassen, et flot mål som der ikke kan siges helt så meget om. Det ændrede heller ikke noget, nu skal de sidste to kampe vindes for at gå videre fra puljen, men fokus burde være på den hjemlige turnering. Som kampen mod AaB.
