Samme vinder som sidste kamp? Samme vinder som hver kamp, James. Heller ikke denne gang lykkedes det Silkeborg at slippe sejrrigt ud af Parken og efter kampen mellem FCN og FCM endte uafgjort er FCK nu 14 point foran nummer to i rækken med kun 11 kampe tilbage, vi har altså flere point ned til FCN end der er kampe tilbage i sæsonen.
Alligevel har jeg på fornemmelsen at det måske ville have været bedre at tabe den kamp. Som en anden Star Wars figur har jeg en dårlig fornemmelse omkring denne runde, jeg ved ik–hvad var det, AGF træner Peter Sørensen? Hvis AGF bare vinder deres kampe mod de omkringliggende rivaler, så vinder AGF bronze? Udtalt mindre end en uge før kampen mod ligaens nummer sjok? Ja, så giver det pludselig mere mening.
Ganske rigtigt, et gennemført svagt AGF hold tabte til Brøndbyernes IF der nu kun har et enkelt point op til nedrykningsstregen. Det er da også utroligt med AGF. De siger igen og igen at denne gang har de lært lektien af at bralre op om medaljeaspirationer kun for at se dem brænde op som en bønne-spisende mand i en lighter-fabrik og når de så endelig rent faktisk stikker næsen frem? Bang, så klapper fælden. Kvajhoveder.
Nå, men det skal da ikke afholde os fra at nyde en faktisk rigtig god kamp fra FCKs side. Eller ihvertfald en god kamp, med et par præstationer der var endnu bedre. Specielt Claudemir bliver man nødt til at nævne, den aflevering til Nicolai Jørgensen ved 1-0 målet var af typen der ville få sportsjournalister til at kamme over i Laudrup sammenligninger hvis det havde været en ung dansk spiller som Casper Sloth der havde lagt den. Mere vigtigt var det den type aflevering vi ikke rigtig har set fra ham siden hans første tid i klubben. Og så var der selvfølgelig resten af kampen, hvor han valgte at holde niveau fra anden halvleg af OB kampen. Det kunne godt virke som om at interessen fra Twente har vækket den gode brasilianer og fortsætter han på den her måde, så vil der uden tvivl være mere interesse fra det store udland til sommer.
Nicolai Jørgensen var ikke helt så overvældende som han var sidst Silkeborg var på besøg, men det var stadig en god kamp fra Jørgensens side og, ligesom Claudemir, så var der lige det der mål. Måden han fandt det åbne rum, igen ved at trække ind fra kanten, måden han tog bolden ned på og måden han resolut smækkede den ind var alle af høj klasse og i resten af kampen viste han også i flere omgange hvor vigtig han er for vores opspil.
Men den bedste spiller mod Silkeborg var klart vores unge angrebskomet Andreas Cornelius. Ikke bare scorede han to mål, mål nummer to af dem godt nok en del mere imponerende end det første, han viste også ikke bare kropsstyrke men evnen til at bruge den kropsstyrke. Både til at vinde bolden, han brugte sin kropsstyrke til at komme frem til afslutninger og han brugte den også i flere situationer til at modtage bolden, holde sin modstander væk og lægge bolden af til medspillere. Nicolai Jørgensens mål kom efter en aflevering fra Claudemir, men angrebet startede med at bolden blev lagt op på Cornelius som så lagde den af til Claudemir. Samme skete faktisk igen lidt senere, bogstavelig talt det samme. Bold op på Cornelius, Cornelius lagde den af til Claudemir, Claudemir afleverede til Nicolai Jørgensen som bare denne gang skød lige ved siden af stolpen. Og så var det et fremragende mål til 3-0, hvor han vender en forsvarsspiller på en lang bold, skyder en god fart ned mod målet og så holder det helt kølige overblik og lægger bolden i mål uden problemer. En fremragende kamp fra Cornelius.
Helt så god var Daniel Jensen ikke. På grund af en lille skade til Thomas Kristensen, det står alle frit for hvor meget de har lyst til at tro på den udmelding, så var det Daniel Jensen der spillede ved siden af Claudemir på den centrale midtbane. Mod OB havde han en rolle med lidt mindre ansvar end mod Silkeborg hvilket også betød at han kunne falde lidt igennem fra tid til anden. Mod Silkeborg betød de samme udfald at den centrale midtbane ikke rigtig kunne sætte det tempo på kampen som træner Ariël Jacobs efterlyste i pausen. De bold-aktioner han havde var generelt af et højt niveau, men der kom ikke rigtig de der genistreger som kombinationen med Nicolai Jørgensen mod OB.
Og så fik han også sit gule kort. Det er nu to kort på to kampe og ser man på de to situationer så kunne det godt ligne et vedvarende problem. Han skal nok rage sine karantæne-dage til sig.
Hvor Cornelius lå i toppen af listen over FCK-præstationer og Daniel Jensen rimelig meget i midten, så var det nok Christian Bolaños der lå nederst. Selv han havde dog flere gode aktioner, både indlæg og afslutninger. Næh, den mest interessante spiller på listen er nok Cesar Santin. Nok også den mest omdiskuterede, flere mente efter kampen at det var en rigtig god kamp af Santin, flere mente at det var endnu en forfærdelig kamp fra hans side. Virkeligheden ligger som altid et sted imellem de to men nok nærmere forfærdelig end fremragende.
Ja, ja, han arbejdede hårdt og gik med i spillet. Ikke altid godt med i spillet, men dog med i spillet. Og det var selvfølgelig positivt at se ham gå tilbage til noget af det der fungerede rigtig godt i starten af sæsonen, det med at gå ned i banen og deltage både i offensiven men så sandelig også i defensiven hvor der var flere gange hvor han var nede og vinde bolde før Silkeborg kunne sætte angreb i gang. Men som angriber havde han store mangler. Kampen igennem havde han reelt kun to afslutninger, en svær inderside volley langt ude fra der ikke voldte Lasse Heinze i Silkeborg målet nogen problemer og en tåhyler på en Cornelius-retur som heller ikke voldte Lasse Heinze nogen problemer, denne gang fordi den var lige på ham. Og problemet er ikke nødvendigvis de to afslutninger, en af dem var utrolig svær og den anden kom i det mindste ud til ham meget hurtigt, det var ok at han nåede at reagere. Nej, problemet er alle de gange hvor han modtog bolden i feltet eller i farlige positioner og enten smed bolden væk eller vendte væk fra målet og reelt stoppede farlige angreb.
Der var mindst fire angreb der strandede på at Santin modtog bolden inde i feltet, vendte væk fra mål, trak ud af feltet og spillede en central midtbane- eller forsvarsspiller. Det er ikke i orden for en angriber. Der skal noget ud af de situationer, han skal prøve at udfordre når han får bolde i de situationer. Men ikke bare vandt han ikke en eneste udfordring, han tog ikke en eneste udfordring. Når han så på et tidspunkt modtog bolden i fri position inde i feltet, jamen så blev det også farligt. Ikke på en afslutning men i det mindste et farligt indlæg. Han kan bare ikke kun være farlig når andre spillere tvinger ham til det.
I sidste ende betød det ikke det store, selvfølgelig. Det var en rimelig sikker 3-1 sejr, også efter et frisparksmål til Silkeborg som Johan Wiland intet kunne gøre noget ved. Det var ellers en god kamp for Wiland efter den mindre fiasko mod OB. Så, ja, tre point, et par rigtig gode individuelle præstationer og så videre i manuskriptet. Kom så med Horsens.
