Der har været travlt på arbejdet, så den kommer både lidt sent og lidt… lidt. Tilgengæld kommer der snart noget mere generelt FCK skribleri på siden. Men først, OB kampen. Skal man sætte et ord på den kamp ville det nok blive:
PANIK!
Nej, faktisk ikke. Der kom godt nok kun et enkelt point på kontoen denne gang og det betyder så syv point ned til FCN før kampen på mandag, men skal der sættes et ord på selve kampen ville det nok nærmere være “solidt”.
Eller “indlæg”.
Specielt i første halvleg havde FCK et solidt overtag uden at det på noget tidspunkt blev prangende. Alligevel endte det med flere gode muligheder til Lars Jacobsen (?), Rurik Gislason og Cesar Santin, sidstnævnte fik endda chancen over de fleste da der endelig, langt om længe, blev dømt et straffespark til FCK. Godt nok for en både uheldig og en anelse tilfældig hånd på bolden, ikke for et af de mange overfald vi har set på Cornelius i boksen, men et straffespark alligevel.
Som han så brændte.
På det skammeligste.
Virkelig, virkelig skammeligste.
Det var tydeligt at Jesper Christiansen ikke havde tænkt sig at gøre det første udfald og jeg sad også efter sparket og undrede mig over hvorfor der ikke var nogen der var gået hen til Santin og sagt “Hør, han har ikke tænkt sig at smide sig først, bare vælg et hjørne og skyd”. Efter kampen viste det sig så at der var faktisk en henne og fortælle Santin at Jesper Christiansen ikke havde tænkt sig at smide sig først.
Det var Jesper Christiansen der var henne og sige det.
Måske troede Santin han bluffede?
Han havde også to andre store chancer tæt under mål og på en af dem formåede han endda at rette sin afslutning ind mod målet. Det var en “Åh Cesar” kamp af typen vi nu kender alt for godt til.
Heller ikke Rurik Gislason havde en god kamp. Et par tidlige aktioner startede godt men slutproduktet manglede og så virkede det som om selvtilliden gik af ballonen. Han kom lidt tilbage i anden halvleg ved at koncentrere sig om at modtage og skille sig af med bolden, holde den taktiske formation og ellers lade Lars Jacobsen om højrekanten. Bortset fra en enkelt kombination hvor han endte med at slå et yderst kvalificeret indlæg til en rigtig farlig Lars Jacobsen hovedstødsafslutning (!!!).
Specielt i anden halvleg blev det vigtigt at holde formationen, for første halvlegs overtag handlede i stor grad om at OB var kommet ud i en 3-5-2 formation med Bashkim Kadrii og Esben Ruud som wingbacks, en formation de skiftede ud med deres mere velkendte 4-4-2 allerede sidst i halvlegen. Ideen var vel at bruge en tre-mands midtbane med Silberbauer, Vadócz og Schoop til at knokle sig til et overtag centralt. Der kom boldflytteriet fra TK og Claudemir rigtig til sin ret, OB fik aldrig sat sig på midtbanen for bolden blev aldrig rigtig derinde. I stedet røg den med det samme ud på kanten hvor OB enten måtte se en back og en kant komme i overtal mod en enkelt wingback eller også måtte de flytte en spiller ud af position ved enten at rotere en central midtbane eller en midtstopper derud. Og det skulle ske i en fart, specielt på FCKs venstrekant hvor Pierre Bengtsson igen og igen udfordrede med bolden og hvor han ikke kunne løbe forbi sin modstander kunne han ofte alligevel få drejet et kvalificeret indlæg ind.
Eller, ihvertfald et indlæg. Det var FCKs helt store problem og ironisk nok måske der hvor man mest savnede Nicolai Jørgensen, ikke så meget hans evner i pasningsspillet men måden han så ofte kommer med ind i feltet når det begynder at brænde på. Mod OB kom FCK bare i første halvleg alene frem til tyve indlæg fra åbent spil. I anden halvleg var det 22. Næsten helt lige fordelt mellem højre og venstre. Men Andreas Cornelius endte kun med at komme på seks af dem, tre i hver halvleg. Santin, Thomas Delaney, Rurik Gislason og Lars Jacobsen kom også sidst på et par indlæg, men kun Santin kom på mere end et og… ja, åh Cesar.
Cornelius gik ellers ok med i spillet og fik også vist nogle tekniske raffinementer men inde i feltet var det bedste hovedstød han frem til nok da han og Daniel Høegh smækkede hovederne sammen sidst i kampen. Det gav så noget uforståeligt et gult kort for film fra en dommer som fra den afstand burde have hørt det kæmpe KLONK! der uden tvivl lød. Heldigvis er han ikke i karantænefare men mod FCN må der altså gå noget kvalitet-over-kvantitet i de indlæg hvis vi skal have noget ud af ham.
Nu er Nicolai Jørgensen så tilbage mod FCN og bliver det ligesom sidst går vi over i en formation hvor Christian Bolaños alligevel ikke havde spillet, men mod OB var det alligevel vores to mest kreative kræfter der manglede. Ser man på det, så var det langt hen af vejen en godkendt kamp. OB havde næsten ingen chancer og burde selvfølgelig ikke få lov til at score. FCK havde en tre-fire kæmpe chancer som der selvfølgelig skal scores på. Og gennem hele kampen var der stort set styr på et ellers kompetent OB hold, både i en ny 3-5-2 formation og da de gik tilbage til 4-4-2. Eneste minus var egentlig at kampen ikke blev vundet.
Det er selvfølgelig noget af et minus, men alligevel.
Nu venter plasticbanen i Farum så på mandag. Kan vi vende rækken af nederen mandagskampe? Det var vi godt nok bare at gøre. Ingen spænding, tak. Det mesterskab skal bare hjem nu.
