Det bedste ved Molde kampen var at Molde var akkurat lige så gode som FCK gav dem lov til at være.
Det værste ved Molde kampen var at Molde var akkurat lige så gode som FCK og så videre.
Nogle kampe er den proverbielle “tale of two halves”, hvor hvert hold har hver sin halvleg. Sådan var Molde kampen også lidt, her var FCK’s halvleg bare delt op på de første tyve minutter i første halvleg og de sidste 25 minutter af anden. FCK’s dominans sluttede da Nicolai Jørgensen gik ud med en mindre skade i første halvleg og startede op igen da Igor Vetokele kom ind i anden. Ser man på det første så kunne man være bekymret for at Jørgensen allerede var kommet til at betyde så meget for vores spil at det ikke kan overleve når han sidder uden for. Men når Vetokele kan komme ind og kickstarte det igen, så er det nok ikke derfor. På trods af Igors gode jndhop mod FCN, så er han ikke endnu på talisman-niveau.
Så hvad var det? Samme problem som så ofte før med FCK, manglede bevægelse. Nicolai Jørgensen var ikke super-involveret i det offensive spil, der var kun fire eller fem situationer hvor han var med, et par af dem faktisk efter han blev skadet, men han var alligevel altid mobil. Han trak modstandere med sig og åbnede rum som andre spillere kunne løbe i. Martin Vingaard er en taktisk dygtig spiller men samtidig mere stillestående. Når du ser Vingaard uden bold er det oftest stående stille, pegende på sine fødder. Han vil have bolden først og så bevæge sig. Det gjorde at holdet mistede noget drev og bevægelse som resten af holdet ikke i ordentlig grad formåede at kompensere for. I Moldes bedste periode var der ofte kun en spiller der prøvede at finde åbne rum, hvilket også var en af grundende til de mange fejlafleveringer fra Claudemir og TK. For ofte var de nødt til at forcere en aflevering, hvilket de retfærdigvis skal siges også bare var for dårlige til. Den kan ikke helt fejes af på alle de andre.
Med Igor ind kom så den dynamik der manglede, den der bevægelige type der skaber rum til andre. Han var ikke lige så vigtig for selve opspillet som Jørgensen har vist sig at være i andre kampe, men det var alligevel Jørgensens rolle han gik ind og udfyldte. Bare ikke den rolle vi normalt forbinder med Nicolai Jørgensen. Ser vi tilbage på Vingaard, så er det blandt andet værd at bemærke at målet til 2-1 kom i en situation hvor Vingaard var trukket helt over i højre, mere bevægelse.