Stop mig hvis I har hørt den her før:
FCM kommer til Parken til en kamp hvor Nicolai Jørgensen gjorde udslaget så længe det varede, hvor vi misbrugte en del chancer for at lukke kampen, hvor Cesar Santin var skuffende og Cornelius energisk men målløs, en kamp hvor TK’s tacklinger kan tælles på en hånd af selv den mest klodsede slagter og hvor problemerne med den danske dommerstand endnu engang blev udstillet.
Nå ja, og hvor vi vandt.
Ja, Nicolai Jørgensen var tilbage og endnu engang havde han en nærmest talismanisk indflydelse på spillet. Eller… det havde han nu ikke. Jo, jo, spillet flød bedre med ham end uden ham og han var også selv bedre end han var sidste uge mod AaB, indtil et niv i baglåret tvang ham ud. Men så godt var opspillet altså heller ikke i første halvleg hvor meget af det offensive drev faktisk kom fra en velspillende Rurik Gíslason i højre side. Blandt andet det frispark der førte til 1-0 målet.
Jo, opspillet blev værre efter han gik ud. Thomas Delaney er ikke kantspiller, han bidrager slet ikke i samme omfang som Jørgensen og det kan man heller ikke forvente af ham. Ovre i modsatte side spillede Gíslason som sagt en god kamp, også i anden halvleg, men det kom på drev, speed og fysik, ikke på de kreative indslag vi kan forvente fra Jørgensen og Bolaños. Det helt store problem lå dog centralt. Sammenlignet med AaB kampen havde den centrale midtbane mod FCM fire færre bolderobringer tilsammen, selv om Claudemir faktisk havde flere mod FCM end AaB. TK havde færre pasninger end Delaney, Claudemir havde næsten halvt så mange som mod AaB, alt det flow vi så mod AaB var forsvundet som dug for solen. Tilmed kom Albæks reducering efter Petter Andersson spadserede forbi Thomas Kristensen og Claudemir glemte at følge med Albæk i hans løb.
Det er simpelthen problemet der skal løses i vinterpausen, den centrale midtbane. Indtil da må TK vige pladsen for Delaney resten af året. Hvilket ikke kommer til at ske.
Oppe foran var Santin igen Santin. Nogle gode aktioner, en fin aflevering til Gíslason, et par forfærdelige afspil og en misset 100% chance. Det interessante denne gang var at det rent faktisk fik konsekvenser, da han blev hevet ud med tyve minutter igen til fordel for unge Danny Amankwaa. Nu bliver det store spørgsmål om Danny når at prøve at starte inde i ligaen før vinterpausen. Han virker som en ung mand med et begrænset men veldefineret sæt arbejdsredskaber, vel nok den hurtigste spiller vi har haft oppe foran siden Zuma i sine unge dage. Og han kom netop frem til en stor chance mod FCM på den speed.
Andreas Cornelius er faktisk også pænt hurtig, hvilket han fik vist en enkelt gang eller to mod FCM, modsat sin helt store styrke som er luftspillet. Endnu en gang var der en mangel på de der dropbolde mod bagerste stolpe som han levede af i sine første kampe og de chancer han kom frem til kom i stedet på langskud. Et enkelt rigtig flot af dem, men stadig ikke hans ideelle afslutningstyper. I stedet måtte han tage til tåls med at lægge et par gode afleveringer i dybden til Thomas Delaney i anden halvleg. Den første burde Delaney have fundet Amankwaa på, den anden burde Jacob Tykgaard have dømt straffe eller i det mindste et frispark på kanten af feltet. I stedet vinkede han spillet videre.
Jeg gider egentlig ikke bruge tid på Tykgaard, men jeg er godt nok træt af dommere der vil have at et frispark på egen bane der bare skal smides ud til en back absolut skal en meter længere tilbage end hvor det blev taget de første to gange mens et benspænd i feltet bare bliver ignoreret.
Eller stakkels Andreas Cornelius der utrolig hurtigt er røget ned i Zuma-skuffen, hvor en spiller har nogle kvaliteter der så åbenlyst overmatcher modstanderne at dommerne begynder at overse de små frispark. For ellers er det ikke fair. Hos Zuma var det teknikken der var så god at der ikke var noget der hed “at gå i ryggen” på ham. Hos Cornelius er det den fysiske styrke der gør at modstanderne får lov til at skubbe lidt mere, hive lidt mere, eller i Kristian Baks tilfælde hoppe op og sparke ham på knæet uden at der bliver dømt noget.
Måske lyder det lige paranoidt nok, så tak til Danmarks Bedste Dommer Claus Bo Larsen for lige i dag efter FCN kampen at udtale at hvis han så en situation han ikke mente var fair, så ville han opfinde noget for at kompensere. Han talte godt nok om Adrianos mål efter dommerkast mod FCN, men der er ikke langt fra den tankegang og så til “jamen han er jo bare for stor, det er ikke fair”.
Nå, vi vandt da. Endda efter endnu et kanonmål af Nicolai Jørgensen, hvis skade holder ham ude mod Molde men heldigvis ikke skulle være værre end at han kan være tilbage allerede mod SønderjyskE. Så må vi bare se om der bliver satset lidt mod Molde på hjemmebane eller om det bliver Delaney på kanten igen.
Lad os krydse fingre for at der bliver prøvet på lidt seværdig fodbold, selv uden Jørgensen.
