Og sådan endte hvad der i større og større grad ligner det sidste derby i Parken.
Med et FCK hold der endnu engang spillede under niveau.
Med et Brøndby hold der kæmpede bravt for sagen.
Og med et 1-0 resultat der sagtens kunne og retfærdigvis burde være et par mål større.
For mens der uden for banen er historier om Faxe der overtager den daglige træning, om et hovedsponsorat som nummer tolv i ligaen ikke vil sælge for under 10 millioner som de ikke kommer til at få men har såre brug for, mens sportsøkonomer udtaler at BIF er “too big to fail” og at Spillerforeningen burde lempe på deres krav primært fordi det ville være godt for Brøndby hvis de gjorde, mens Spillerforeningen bruger ord som “endnu” når de taler om at begære klubben konkurs, mens alt det foregår, så skulle der på banen to helt igennem vanvittige offside-kendelser til for at holde det på et et-måls nederlag.
Foruden de to på Cornelius og Vetokele var der også et par yderst tvivlsomme kendelser på Santin og TK og et frispark dømt på Cornelius hvor han ellers var alene igennem. Ikke den bedste dag for dommerteamet, men også et billede på at Brøndby på trods af den fight og vilje man havde forventet efter Faxes ankomst og et par kvalificerede skud udefra alligevel ikke havde nok i posen til at udfordre et FCK hold der ellers har været til at tale med i et stykke tid nu. Den centrale midtbane var stadig problematisk, når Brøndby havde overtag i spillet var det når bolden var i rummene enten foran eller bagved de to centrale midtbanespillere. Og det er sådan set ikke fordi der ikke er nok bevægelse i dem, Claudemir var igen den med flest kilometer i benene efter kampen, men ingen af dem har det taktiske overblik der er brug for. Endnu en grund til at al den snak om at TK ligner William Kvist for meget er noget vrøvl.
På venstrekanten var Martin Vingaard endnu en gang milevidt og fucking miles away fra eget topniveau og fra at kunne udfylde hullet efter den skadede Nicolai Jørgensen. Jeg skal ikke dybere ind på den venstrekant lige nu, det venter vi lidt med, men det gjorde at Pierre Bengtsson ganske hurtigt fik lært at det ikke kunne betale sig at komme med frem efter de første tre afleveringer fra Vingaard var helt igennem ubrugelige og så var der ellers lukket ned for den venstre side.
I sidste ende betød det bare ikke rigtig noget. Selv uden de mange fejlkendelser var der et par store chancer til både Cesar Santin og Christian Bolaños (på sidstnævnte var der endda en slem dunst af straffespark inde centralt hvor Anders Randrup havde travlt med at hive Rurik Gislason i armen) mens Brøndbys bedste på dagen, nytilkomne Quincy Antipas, led den tort at være ineffektiv i første halvleg fordi han var for selvisk og i anden halvleg fordi han begyndte at spille de andre.
Og i sidste ende betød det bare ikke rigtig noget fordi det ikke rigtig betød noget. Det er en kamp der i stigende grad har mistet nerven og intensiteten og denne gang var ingen undtagelse. Jo jo, Brøndby kæmpede godt, men det gør de altid. Det gør det ikke mere intenst fordi det kommer af at en træner har stået og forklaret hvor vigtig det er at de kæmper. De her opgør levede dengang det var utænkeligt for begge hold at tabe. Vi er gået fra at begge hold skulle vinde til at kun det ene hold vandt og forbi det til hvor begge hold kan vinde. Begge hold kan vinde sådan en kamp, der er bare større chancer for at det ene hold vinder.
Ligesom kampe mod Esbjerg. Eller AGF. Eller enhver anden modstander i ligaen.
Det er blevet enhver anden kamp i ligaen.
Selv med 28.000 på lægterne, alligevel et stykke vej fra den udsolgt der var annonceret, selv med BIF fans tilbage på udebaneafsnittet, som endte med mest at ligne en undskyldning for dem til at kaste med romerlys igen og smadre Rosie McGees. Igen.
Og jo, selvfølgelig er den vigtig, kampen. Vigtig for medierne ikke mindst, læg mærke til at ingen er klar til bare at nævne muligheden for at det her var New Firms død, ikke dens genopstandelse. Den er vigtig for Viasat, ligesom enhver kamp med Brøndby er vigtig for dem. Deres Peter Pan strategi omkring Brøndby er en af de mere unikke i moderne fodbold. Ligesom Klokkeblomst kunne overleve hvis bare folk klappede, så håber Viasat at hvis de bare viser Brøndby nok gange så får de også nok point til at holde sig oppe.
Men er den vigtig for FCK? Med tanke på hvor langt Brøndby er fra det gamle New Firm niveau, hvad får de så ud af den kamp som lidt marketing og en god stime ikke kunne skaffe fra en kamp mod OB? Eller FC Nordsjælland? FCN har et stærkt koncept, et godt hold, nogle klare profiler, mindst en veteran der er klog nok til at være et dumt svin (det hjælper altid når man skal sælge sådan nogle opgør), den geografiske nærhed og status som reel udfordrer til FC København. Det eneste der mangler er den rabide fanbase. Faktisk kunne noget af det bedste for FCK og dansk fodbold være hvis Brøndby gik konkurs og en større del af deres fanbase kastede deres kærlighed på Farums fineste.
Pointen er at vi er nået til et punkt hvor Brøndby ikke længere er nødvendige i dansk fodbold. Den rolle Brøndby havde skal udfyldes, men de er selv op til flere engelske mil væk, af den fornikerende slags.
Så egentlig er jeg vel bare træt af at høre al den tale om at dansk fodbold har brug for et stærkt Brøndby. Det skib er sejlet. Og så træt af at se den her Stuttgart-FCK kamp. Der kommer nok ikke noget om den kamp specifikt. Gislason ud og Grindheim ind med 10 minutter igen siger et eller andet sted alt om den kamp.
Fri os fra opblæste bundkampe og defensive europæiske udebaneture. Giv os nu lidt kampe med nerve i. Og lidt godt spil igen.
Eller en mandagskamp mod Horsens. Whatever.
