Det var slet ikke så ringe endda.
Efter spor, hints og antydninger af godt spil mod Lyngby blev det til reelt godt spil mod Brøndby. Bevares, ikke noget der nærmede sig Ståles sidste sæson og absolut heller ikke uden dårlige perioder og svaghedstegn, men bedre end længe set. Forhåbentlig var det ikke bare mødet med arvefjenden der motiverede, det kan ihvertfald ikke være den ægte partisaner stemning fra Helvede i Nord eller hvad de nu går og bryster sig med derude. Der var nemlig boykott på away afsnittet og det var nok ganske heldigt for både toiletter og sæder efter Dame N’Doye foldede hele arsenalet ud. Ikke udelukkende på den gode måde.
Nå, startopstillingerne først. Hos FCK var der ingen overraskelser, hvilket ikke var overraskende. I sagens natur. Hos Brøndby derimod var der et par gevaldige af slagsen og desværre for de mange fraværende Brøndby fans, ikke af den gode slags. Næh, det var nemlig et Brøndby hold der stillede op uden både Michael Krohn-Dehli og Dennis Rommedahl. Førnævnte har spillet med en knæskade gennem hele forårssæsonen og kunne nu ikke holde til det mere, men skulle være tilbage allerede mod HB Køge på mandag. Jeg ved ikke hvad der skal lægges i den timing. Dennis Rommedahl, derimod, var noget så gammeldags som syg, så istedet var det Jens Stryger Larsen på højrekanten og Mikkel Thygesen på venstre, med Femi inde centralt sammen med Mike Jensen. Rommedahl har ikke fået det store ud af opholdet på vestegnen indtil videre, men en Michael Krohn-Dehli havde nok pyntet gevaldigt på det Brøndby hold der tog i Parken.
Han kunne nok ikke havde gjort det helt store ved resultatet, i sidste ende var det nu tydeligt at det var rækkens nr. 1 mod rækkens nr. 8, selvom 3-1 målet først kom i allersidste minut af den regulære spilletid. Et mål af udskældte Pape Pate Diouf bringer ham op på tre i ligaen indtil videre, to af Dame N’Doye bringer ham op på 15, det magiske tal der engang var den absolut øverste grænse for hvad en angriber i FCK kunne score på en sæson. Han kommer nok til at score mere, den gode N’Doye.
Faktisk så Dame N’Doye ud til at have valgt lige præcis den her kamp til sådan rigtigt at starte salgskampagnen op mod sommervinduet, for på trods af at niveauet specielt i mand-til-mand duellerne ikke er helt hvor det har været (sammenlign nogle af situationerne i denne kamp med målet han scorede sidste sæson mod FCN hvor han vifter Michael Parkhurst væk) så viste han flere gange at hans eminente boldbehandling ikke har forladt ham og at han ikke bare har et øje for den gode aflevering men at han nu også formår ikke at ramme en forsvarsspiller på vejen med den. Og så var der selvfølgelig de store chancer og de to mål.
Clarence Goodson mente forresten efter kampen at begge N’Doyes scoringer skulle annulleres, først fordi Santin skulle have holdt ham væk og så fordi N’Doye skulle have haft armen til hjælp i opspillet til 3-1 målet. Faktisk var han så fornærmet over sidstnævnte at han både efter målet og efter kampen havde fat i N’Doye. Jeg ville sige døm selv, men dommeren har jo fint udsyn til begge situationer, så det er der egentlig ingen grund til.
Jeg ved så ikke om han også havde lige så godt udsyn til N’Doyes tackling på Michael Tørnes, men en strengere dommer kunne sagtens have hevet et gult op i den situation. Det havde været ærgeligt, for det gule han fik efter han ramte Jan Frederiksen ville så have været hans andet. Som det står, er N’Doye nu alligevel i karantæne mod AGF, så det bliver spændende at se hvordan CV håndterer det. Og jo, han er i karantæne. Niels Harilds ævl om at han skulle have fået gult kort for brok i en situation hvor han hurtigst muligt forlader gerningstedet uden at åbne munden eller på nogen måde tiltrække sig opmærksomhed var, som nævnt, ævl.
Nå, men det var ikke bare N’Doye der spillede godt. Hele midtbanen spillede en god kamp, specielt den centrale midt med Christian Grindheim og Thomas Kristensen formåede med hårdt arbejde og helt uden spektakulære offensive aktioner at holde Brøndbys midtbane stangen under stort set hele kampen. Før kampen gik i gang blev der fokuseret meget på at nu skulle Brøndby komme med fem udsmidere på midtbanen og så slå alt i stykker, men faktisk formåede de kun at forcere syv deciderede boldtab, fem i første halvleg og tre i anden. Størstedelen på egen banehalvdel og størstedelen igen stod Femi for. Faktisk havde han næsten lige så mange bolderobringer som afleveringer ud over sidelinjen.
Hvor Brøndby havde større held var med lange bolde op mod Simon Makienok Christoffersen. Hvilket var heldigt for dem, for det lignede både plan A, B og C. Nu er der efter kampen blevet talt meget om Ragnar Sigurdsson og hans præstation, men han havde faktisk mere held med Makienok end Sølvi Ottesen havde. Af otte dueller med Makienok vandt Sigurdsson fem af dem og tabte kun tre, mens Sølvi Ottesen i hans 11 dueller med Makienok kun vandt tre og altså tabte otte af dem. Tilgengæld stod Sigurdsson i flere tilfælde længere væk fra Makienok istedet for at gå ind og tage duellen, men med tanke på Makienoks boldomgang som godt nok ikke er Hannes Sigurdsson, men er tættere på det end på Zlatan Ibrahimovic, så var det ikke nødvendigvis en dårlig ide. Den ene gang Sigurdsson gav Makienok plads og den unge angriber faktisk fik vendt sig om, var Sigurdsson hurtigt oppe og blokere afslutningen.
Alligevel sad man og savnede Kris Stadsgaard og der er en situation som ganske godt viser hvorfor. Der er ikke den samme forståelse mellem Ragnar og Sølvi som der ville være mellem Stadsgaard og en af de to andre, for Stadsgaard er simpelthen en klogere forsvarsspiller end de to. Med en halv time spillet lægger Femi endnu en af Brøndbys lange bolde op til Simon Makienok Christoffersen. Makienok er i en duel med Sigurdsson da bolden rammer ham lidt tilfældigt og får lov til at hoppe en enkelt gang.
Nu skal Sigurdsson ned og dække af, så Makienok ikke får vendt sig mod mål. Det røde område her.
Samtidig skal Sølvi tage løbet ned højre om Makienok og Sigurdsson, for at dække af for Nicolai Agger, der kommer på ydersiden, i det blå område.
I stedet sker der det at bolden hopper, Sølvi bliver fokuseret på bolden og prøver at komme venstre om for at nå den, mens Sigurdsson bliver fanget halvvejs mellem målet og Agger.
Kæmpe hul til Makienok at vende sig i og en bedre angriber havde straffet det. (Klik på billederne for større versioner)
Brøndbys mål til 1-1 springer jeg let henover for det var hvad englænderne ville kalde “a comedy of errors”. Der bliver hverken tænkt eller gjordt nok hos midtbane eller forsvar og så er det Ragnar Sigurdsson der ender i skammehjørnet til sidst.
Oppe i den anden ende er der også blevet sat spørgsmålstegn ved hvorfor Morten Nordstrand kom ind i stedet for Mustafa Abdellaoue, men det er ikke helt lige så uforklarligt som 1-1 målet. Uanset hvad man mener om Nordstrand, så er han en smart spiller, han kan modtage en bold, holde på den og sende den videre, lige den slags boldomgang man har brug for når man skal hive en 2-1 føring hjem. Og nu hvor N’Doye er i karantæne mod AGF, så er det nok ikke en dårlig ide at give Nordstrand lidt minutter, for det bliver sikkert ham der starter inde med Santin. Men det kommer vi til i optakten.
I optakten til den her kamp sagde jeg 1-1. Brøndby virkede som om de havde momentum, men det findes altså ikke. Kvalitet er vigtigere og selv med andet og tredjevalget på nogle pladser har vi altså kvalitet nok til at spille godt og til tider endda bedre end godt. Det havde jeg ikke forventet at jeg skulle sige efter den her kamp. Nu skal formen bare holdes mod AGF. Vi får se.
Reblogged this on Uffes blog.