Så kom AaB til Parken og hvor FCM kampen var et ufatteligt drama og SønderjyskE kampen i sidste ende et fair resultat, så var AaB kampen business as usual og en påmindelse om at det er helt i orden at vi har to hjemmekampe mod AaB i den her halvsæson.
Faktisk har AaB kun vundet tre udekampe i ligaen siden 17. juli 2011, syv siden 19. juli 2010. I 08/09 sæsonen vandt de seks kampe på udebane, 09/10 fem kampe, 10/11 fire kampe, 11/12 tre og indtil videre i 12/13 er begge udekampe endt uden sejr. Man må sige at der tegner sig et billede.
Billedet i Parken viste sig i sidste ende at være et af en smerteløs sejr, endda med et mål til hver af de tre angribere, men specielt i første halvleg kunne det godt have set anderledes ud. Bevares, AaB fik aldrig de helt store chancer, den største stod Nicklas Helenius for da han snørrede en skuffende Kris Stadsgaard og fik afsluttet fra en skarp vinkel, og FCK burde have været foran relativt tidligt da Cesar Santin skød forbi fra tæt ind under mål, men alligevel var det i lange perioder AaB der så ud til at have mest styr på kampen. FCK’s presspil fungerede slet ikke og midtbanen hos AaB fik ofte lov til at føre bolden helt ind på FCK’s banehalvdel før der skete noget. Lidt mærkeligt når det nu var Thomas Augustinussen og Rasmus Würtz på midtbanen som begge ellers sagtens kan og kunne blive sat under pres i boldbesiddelsen.
Desværre ser det ud til at truppen generelt stadig ikke har vænnet sig til at høre efter hvad træneren siger igen efter turene med Roland Nilsson og Carsten V. Jensen, for igen skulle der en opsang til i pausen før spillet begyndte at fungere. Og så udtalte Martin Vingaard endda efter kampen at de ikke havde noget imod at lade AaB have bolden på midtbanen, hvilket Ariël Jacobs ellers havde en del imod da han blev interviewet i pausen.
Det til trods, så blev første halvleg reddet af lidt småspil mellem et par sydamerikanere og så en hærdebred dansk teenager. For anden gang på tre kampe fik Andreas Cornelius bolden i kassen og hvor hans første mål mod FC Midtjylland blev prikket ind med den helt lange tå, så blev mål nummer to høvlet ind med venstreskøjten. Dejligt befriende, specielt når man sammenligner med den sidste teenage angriber vi havde løbende herinde, Kenneth Zohore der aldrig rigtig så ud som om der var noget power i ham, hverken i skud eller fysiske dueller. Fysiske dueller er ellers noget som Cornelius ser ud til nærmest at nyde, faktisk kom hans største fejltrin mod AaB når han fik for meget fokus på at holde modstanderen væk fra bolden og glemte at holde øje med, ja, bolden. I anden halvleg faldt hans niveau, hvilket er meget naturligt på det her trin i hans karriere, men han fik igen vist at potentialet til mere er der.
Er han så løsningen på vores angriberproblemer? Nej. Ariël Jacobs var i flere omgange ude efter kampen og advare mod at drive rovdrift på den unge mand. Han understregede hvor vigtigt det var at Cornelius havde en angriber med lignende evner som han kunne læne sig op ad. Han jokede med at han ikke ville rose sine angribere for meget efter en kamp hvor alle tre scorede fordi så kunne det jo være at klubben ikke ville købe en ny. Han talte om at truppen var for smal uden en ny angriber.
Han vil virkelig gerne have en ny angriber.
Hvilket der er brug for men endnu mere er der brug for nyt blod på den centrale midtbane. Der har været lidt snak om hvor på den åbne Pirlo-Linderoth skala en ny defensiv midtbanemand skal ligge, der har været argumenter for at en playmaker type ville være bedre til at sætte tempo på spillet og få holdet til at være mere boldbesiddende. Der er jeg så ovre i den modsatte grøft, et defensivt monster på midtbanen ville hjælpe på presspillet, ville erobre bolde tidligere og i bedre positioner, hvilket så igen ville hjælpe både på tempoet og på boldbesiddelsen. Den bedste måde at være et boldbesiddende hold er at have bolden, den værste måde er at stå ti meter inde på egen banehalvdel og se modstanderen køre bolden rundt.
Hvilket vi så lidt af i anden halvleg hvor Jacobs havde råbt højt i et kvarter og spillerne kom ti-femten meter længere frem på banen. Pludselig blev der fanget nogle bolde, Bolaños og Oviedo kom mere i gang over kanterne og pludselig havde vi 2-0 målet. Bolaños hurtig på bolden, TK i et overlap, en rigtig fordeling af spillere i feltet, det så overraskende positivt ud. Faktisk vil jeg gerne blive ved den med fordeling af spillere i feltet.
- Nicolai Jørgensen trækker tilbage i banen for at modtage en aflevering skråt bagud.
- Cesar Santin løber mod forreste stolpe for at komme først på et fladt indlæg.
- Andreas Cornelius løber mod bagerste stolpe for at kunne sætte hovedet på et højt indlæg.
Tre spillere, tre valgmuligheder, et mål til følge. Det er lige efter drejebogen. Og efter et par kampe med Santin og Mos der begge gik på samme stolpe er det yderst forfriskende at se.
Til startopstillingen mod AaB havde Jacobs foruden Cornelius også valgt at give Christian Grindheim, Kris Stadsgaard og Nicolai Jørgensen chancen fra start, mens Mos Abdellaoue, Martin Bergvold, Sölvi Ottesen og Martin Vingaard røg på bænken. Stadsgaard var en skuffelse, Grindheim vekselerede mellem anonym og middelmådig, men Nicolai Jørgensen var igen et positivt bekendtskab indtil kræfterne slap op. Han udfordrede, gik med i kombinationerne og var i flere omgange hårdtarbejdende i defensiven. Kræfterne slap dog op på et tidspunkt og som han selv har sagt, så er han ikke i kampform endnu. Men det tegner godt.
Da først Jørgensen og Cornelius var gået ud, så døde kampen lidt. AaB havde ikke rigtig energi eller mod til at gøre noget ved det i defensiven, FCK i offensiven. I de sidste 10 minutter var der faktisk to tre-mod-to situationer der endte med mere (Mos) eller mindre (TK) kvalificerede afslutninger. Der kom til sidst endnu et mål og da det endelig skete, så var det altså også et mål af høj klasse. Vingaards aflevering fra egen banehalvdel med venstrebenet der fandt Pierre Bengtsson i fuld fart på venstrekanten, en fortrinlig retningsbestemt brysttæmning i løb og så et godt, hårdt og fladt indlæg til Mos der viste at godt nok skal han sættes op mere end de andre angribere i truppen, men får han chancen så scorer han altså også.
Så ja, skal man opsummere kampen så er det en halvdårlig første halvleg, en okay anden halvleg og så tre mål der hørte hjemme i en bedre kamp end den her. Det går.
Og så hedder det Champions League (kvalifikation) på onsdag. Tænk sig, Champions League (kvalifikation).
