CornerEagle

Den unikke atmosfære

Smidt d. 06/04/2015 af CornerEagle

Stop mig hvis det lyder bekendt, Brøndby har problemer med indberetning af deres fans på udebane.

Kun indberetningen af deres fans, naturligvis. Som Brøndbys hjemmeside gør klart i starten af deres seneste indslag:

»I Brøndby IF har vi Danmarks bedste og mest loyale fans, som i tusindtal sæson efter sæson har fulgt Brøndby IF over alt i landet. I stort antal er de med til – både på hjemme- og udebane – at skabe en unik atmosfære til vores kampe.«

Den unikke atmosfære er ellers problemet. Hele tolv gange er Brøndbys fans blevet indberettet til Disciplinærudvalget, flere end nogensinde før på en sæson eller som Jesper Jørgensen kalder det »en nedadgående tendens i omfanget og graden af negative episoder på tribunerne«. Det til trods har Brøndby valgt at fremstille en række krav til deres kommende modstandere på udebane der skal sikre at den unikke atmosfære ikke koster flere indberetninger. En række krav der blandt andet indebærer et net til at stoppe kasteskyts, flere vagter til at visitere folk, bedre indgangsforhold på stadion, alt sammen for klubbernes egen regning og kan det eventuelt komme op indenfor den næste uge?

Ikke at Brøndby ikke selv gør noget ved problemet. Som de forklarer:

»Sideløbende med forventningerne om forbedrede rammer på udebaneafsnittene igangsætter Brøndby IF i samarbejde med fansene en oplysningskampagne rettet mod egne fans.

Den vil blandt andet bestå af et tribunekodeks med specifikke forventninger til, hvordan man opfører sig til Brøndby IF’s kampe, hjemme som ude. Et tribunekodeks, som udarbejdes af fansene.

Derudover justeres stadionreglementet på Brøndby Stadion, lige som kommunikationen omkring konsekvenserne ved at bryde reglerne opprioriteres fremadrettet.«

Eller med andre ord, næh næh næh, det må I ikke! Fy fy, skamme skamme, fy fy, slut, forbudt!

Undskyld hvis jeg ikke er imponeret over at deres eget ansvar bliver kogt ned til en pegefinger som fansene selv forventes at skulle løfte. Selv Brøndby Support gør mere end det der, som næstformand Sarah Agerklint forklarede til BT.

»Jeg tror, vi nærmest en gang årligt er ude med en udmelding om, at folk skal lade være med at kaste med ting.«

I samme interview forklarer hun at det hele handler om passion og følelser, hvilket jeg ikke helt kan få til at hænge sammen med at der bliver kastet batterier efter bolddrenge i Parken. Det ligner langt mere en overlagt handling af folk der nok godt ved at den slags ikke er okay, også uden et tribunekodeks udarbejdet af de samme fans som nu har brug for specialbehandling.

Men er det specialbehandling, er det ikke nødvendigt med de her krav, for hele ligaen? Det er ihvertfald argumentet der bliver fremlagt, at Brøndby håber at deres forslag »kan danne udgangspunkt for fælles rammer og reglement i hele Alka Superligaen« og vil hjælpe »alle klubber med fans, der rejser med på udebane, og som også har lignende udfordringer«. Nu skulle man tro at Brøndby, med deres tolv indberetninger for ikke at overholde det, ville være helt unikt kvalificeret til at vide at der allerede var et fælles ordensreglement for hele Alka Superligaen. Ligesom jeg har svært ved at se præcis hvem de tænker på når de taler om hold med »lignende udfordringer«.

Hvornår har vi sidst set målmænd og bolddrenge bombarderet med lightere, batterier og mere i kampe der ikke har Brøndby som en af parterne? Hvilke andre hold har den slags problemer i nok omfang til at net er nødvendige? Net som Brøndby forresten foretrækker i grønt og af typen som ikke umiddelbart kan hives ned, den sidste del nødvendig at have med fordi vi nu i flere omgange har set Brøndby-fans gøre netop det med nettet der sidder i Parken.

Jeg kan godt forstå at de gerne vil have bedre indgangsforhold men igen, måske gribe i egen barm først? Det er stort set en fast tradition nu at enhver nyhed om udsolgt på Brøndby Stadion bliver fulgt op af en forsinkelse af kampstart fordi de ikke kan få folk på plads i tide.

Og nu ved jeg godt at argumentet fra højt og lavt har været »jamen, hvad med FCK« og man skal bare kigge på antallet af vores indberetninger til fodboldens disciplinærinstans for at se at vi har problemer med pyroteknik på udebane. Men reaktionen hos FC København var allerede for år tilbage at gå igang med at indføre Awaykort, det var ikke en oplysningskampagne og en række krav til de andre klubber i ligaen om at løse vores problem. Og uden at sidde med aktuelle tal foran mig, så kunne man forestille sig at forsøget på at finde en reel omend upopulær løsning på problemet er hvad der i dag gør at Brøndby er blevet indberettet i over halvdelen af deres kampe indtil videre i denne sæson og FCK ikke er.

Men nu kommer løsningen så. Lige så upopulær som FCKs Awaykort, dog med de andre klubber snarere end klubbens egne fans. Spørgsmålet om hvorfor det skal være dem og ikke fansene kræver et større skriv end det her, det ville handle om Brøndby-fans der hopper på biler og en tidligere sikkerhedschef der blev truet med tæskehold, om en klub der har fundet ud af at de ikke er så uundværlige for dansk fodbold som de troede de var og derfor har bundet sig op på den ene ting som de stadig kan sælge som værende unikt, deres fans og stemning, to ting der både er blevet klubbens største aktiv (næststørste aktiv, efter Jan Bech Andersen) men samtidig en af deres største trusler.

Den sidste del er vigtig for det andet spørgsmål, ikke hvorfor dem men hvorfor nu. Hvorfor nu, med fem udekampe tilbage, er det pludseligt bydende nødvendigt med de her tiltag?

»Fodboldens disciplinærinstans har overvejet, om det var nødvendigt at anvende andre sanktioner end bøde for at få stoppet de kontinuerlige overtrædelser af Cirkulæret, men har ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for det på nuværende tidspunkt.«

Det var reaktionen på den ellevte indberetning denne sæson, efterfølgende har der været en tolvte. Jeg vil gerne garantere at de ikke slipper fra et Københavner-derby uden nummer tretten og så er spørgsmålet hvor langt DBU er villige til at strække sig for at undgå at eskalere straffen forbi bødestadiet. Så nu kommer de her krav, krav hvor halvdelen af dem er ting der allerede er dækket af det fælles reglement som klubberne har aftalt imellem sig. Der skal være kontrollører i udebaneafsnittet, de skal gennemsøge afsnittet for pyro, adgangsforholdene skal være i orden og der skal føres sager mod folk der overtræder reglementet. Klubberne er faktisk »forpligtet« til at føre sager hele vejen til byretten. Der står ingen steder hvad der sker hvis de ikke gør som forpligtet eller hvem de er forpligtet over for. Der skal være net foran udebaneafsnittet, Brøndby skal have indflydelse på hvor mange der kommer ind på afsnittet og hvem der kommer ind på afsnittet.

Jeg ved ikke hvilken kommunikation der har været mellem DBU og Brøndby IF, men der begynder at danne sig et skær af panik over de her krav.

Ikke mindst over reaktionen hvis klubberne vælger ikke at lægge sig under for Brøndbys krav. Eller, ikke reaktionen så meget som truslen. Brøndby truer nemlig med at frasige sig retten til udebaneafsnit. Og sker det, så bliver klubberne nødt til at følge trop med SønderjyskE der stoppede helt for billetsalget. For Brøndbys fans dukker stadig op. Samlet på et udeafsnit grænser det allerede til en uholdbar sikkerhedsrisiko, uden muligheden for at holde de medrejsende Brøndby-fans samlet et sted og uden noget udebaneansvar eller hjælp fra Brøndbys side er det fuldstændigt uholdbart. Det ville ikke kunne forsvares fra hjemmeholdets side. Så det hedder enten Brøndby-fans eller ingen fans.

Det er ikke et krav. Det er afpresning.

Og så er spørgsmålet om Brøndby endnu engang bliver ramt på uundværligheden eller om deres fans endnu engang bliver bekræftet i at de er det mest unikke Brøndby har tilbage.

Artikler, FC København, Superligakampe

Lies, damn lies and statistics

Smidt d. 22/02/2015 af CornerEagle

Hvis man spørger Ståle Solbakken, og det er der flere der har gjort, så er løsningen på vores manglende mål hjørnespark og effektivitet foran mål. Hvilket ikke er forkert, det ville absolut pynte på sagerne, men det er måske lidt for simpelt sat op. Det kan vi gøre langt mere kompliceret.

Jeg kan godt lide statistik. Det er næppe nogen hemmelighed for folk der har fulgt med her på siden, og hvis vi skal kigge på vores offensiv over den første halvdel af sæsonen, så er det selvfølgelig statistikken jeg slår ned på. Men jeg vil starte med at påpege at de her tal jeg kommer med ikke skal ses som et argument i sig selv, dertil er fodbold for tilfældigt og kilden for lille. Det er snarere at bruge som en indikation på noget.

Som når vi ser på den type mål vi har scoret.

Som sagt, målt kun på efteråret 2014 er det svært at vurdere ud fra. Men der er nogle udviklinger hvis man kigger årene igennem som alligevel er værd at bide mærke i. For eksempel er flere af vores mål indtil videre scoret på tilfældige aktioner end var tilfældet før. Tilfældige nedfald, som SønderjyskE på udebane hvor en headet clearing falder lige ned for fødderne af Alexander Kacaniklic på kanten af feltet, eller returbolde som de to sidste mål mod FC Midtjylland i 3-0 sejren på hjemmebane. Det er selvfølgelig ikke totalt tilfældige mål, de fleste mål i kategorien bliver skabt på at have nok spillere med fremme hvor man kan drage fordel af de her tilfældigheder, men det er mål som man ikke selv er herre over som hold. Havde Kacaniklic stået en meter til højre eller var De Ridders afslutning mod FCM blevet pareret ud over baglinjen, så var målene ikke blevet scoret. Det er altså ikke mål man selv har kreeret.

Og her peger jeg så på den blå del af grafikken. Men det kommer vi tilbage til.

Før vi går videre kan det måske overraske at dødbolde er så godt med, med tanke på problemerne vi har haft med hjørnespark. En del af forklaringen ligger i at halvdelen af de dødbolde har været straffespark og fortsætter vi i samme takt ender vi med flere mål scoret på straffespark end nogen sæson siden 2003/2004.

Hvis vi kigger på hvem der scorer vores mål, så har jeg desværre ingen pæn grafik, men selve tallene kommer nok ikke som en overraskelse. Vi får langt færre mål fra vores kantspillere end vi gjorde før i tiden. Den er selvfølgelig lidt tricky, for en af grundene til det er at Nicolai Jørgensen er røget op i angrebet indtil videre og han har været vores primære trussel fra kanterne de sidste to sæsoner. Men hvor spillere som Bolaños, Vingaard og Gislason tidligere har været garant for ihvertfald en lille håndfuld mål, så er den eneste kantspiller med mere end et enkelt mål i denne sæson ikke længere i klubben, nu hvor Alexander Kacaniklic (med hele to) er røget tilbage til Fulham.

Faktisk har kanterne samlet været de helt store syndere indtil videre. Kigger vi på assists, så har kant- og backspillere tilsammen stået for over 75% af vores assists i både 12/13 og 13/14 sæsonen. Indtil videre i 14/15 sæsonen står de for under 40% og faktisk er der ikke en kantspiller der står noteret for en assist endnu. Også vores backs står svagere i billedet, i 12/13 havde vi 16 assists fra vores backs, i 13/14 havde vi hele 18 (over 65%) og indtil videre i denne sæson 3.

Hvoraf de to er taget til Mainz.

Hvis der er noget der har naget i baghovedet, så var det måske den med kantspillerne og ingen assists. Hvad med Amankwaa mod FC Midtjylland? Ja, der må jeg så indrømme at jeg går mod strømmen når det kommer til assists. Hvis afleveringen eller aktionen ikke var direkte målgivende, så har jeg det med ikke at give en assist. Amankwaa havde et skud på mål og målmanden skubbede bolden direkte ud til Nicolai Jørgensen. Det giver for mig ikke en assist. Tilgengæld er det ofte svært at se hvor målene kommer fra hvis man kun kigger på målscorer og assist, så jeg har vovet at låne et koncept fra ishockey og er begyndt at måle anden-assists. Simpelthen den andensidste spiller der rører bolden eller, i situationer som den med Amankwaa eller hvis der bliver begået et straffespark, den næstsidste FCK’er.

Hvor kommer målene så fra? Kort sagt, målene kommer i færre grad fra midtbanen og i højere grad fra angrebet. Da man sagde farvel til Claudemir udtrykte jeg selv en bekymring for at den til tider så frustrerende brasilianer faktisk betød mere for vores spil end man lige kunne se. Set over de sidste to og en halv sæson kan det derfor næppe overraske at Claudemir er i top med 12 anden-assists. Med hvor vigtig Nicolai Jørgensen har været for vores offensiv kan det næppe heller overraske at han også ligger på 12 (hvoraf 1/4 af dem kom på mål han selv scorede). Men at den tredje spiller der deler 1. pladsen med 12 anden-assists skulle være Christian Bolaños kom faktisk som en overraskelse for mig. Bolaños, der nu spiller i Qatar efter kun et halvt år i den hjemlige liga, var altid god til at holde på bolden og gøre sig spilbar ind i banen og selvom Danny Amankwaa har vist noget af den samme tekniske kunnen, så har han ikke i samme omfang formået at sætte sit præg på spillet som Bolaños altså gjorde.

Måske endnu mere overraskende er det næste navn på listen. Med 10 anden-assists, 8 af dem i sidste sæson, er det Rurik Gislason. Faktisk, hvis man kigger på mål, assists og anden-assists, så hed top tre for sidste sæson Igor Vetokele (15 i alt, 13 mål og 2 anden-assists), Nicolai Jørgensen (14 i alt, 7 mål, 2 assists og 5 anden-assists) og Rurik Gislason (12 i alt, 4 mål og 8 anden-assists). Jeg vil gå så langt som at sige at tabet af 13/14 Rurik Gislason har måske været den spiller-afgang der har skadet klubben mest, hvilket er imponerende for en spiller der stadig er her.

Når jeg siger, forresten, at målene i højere grad kommer fra angrebet hænger det naturligvis også sammen med at Nicolai Jørgensen er flyttet fra kanten og op i angrebet. Men det hænger også en del sammen med at færre mål er scoret på angreb der startede på vores egen tredjedel af banen i denne sæson i forhold til de to foregående sæsoner og flere mål er scoret på angreb der startede på modstandernes tredjedel af banen i forhold til tidligere. Når vi scorer sker det fra en startposition højere oppe på banen og det sker hurtigere.

Kan i huske den blå del af grafikken i toppen?

Fra 12/13 og frem er det gennemsnitlige antal afleveringer per mål gået ned. Jeg vil faktisk sige rimelig markant. En del af det er Ståles fokus på at flytte bolden mere i længderetningen, men jeg mener at vi her faktisk kan ane en af de helt store grunde til vores svage offensiv.

Der er blevet talt meget om at vi skaber færre chancer end før, Ståle selv har været villig til at gå med til at vi tidligt i sæsonen skabte færre chancer men henmod vinterpausen skabte chancer nok, vi skulle bare være bedre til at udnytte dem. Men hvor vi i 13/14 sæsonen havde i gennemsnit 16 skud på mål og 5.5 skud inden for rammen, så har gennemsnittet i denne sæson heddet 14 skud og 4.5 indenfor rammen. En nedgang, ja, men ikke voldsomt. Boldbesiddelse og antal hjørnespark ligger også kun marginalt under sidste sæson. Og kigger man kun på denne sæson, så havde vi faktisk flere skud og skud inden for rammen tidligt i sæsonen hvor alle var enige om at vi skabte færre chancer.

Som sagt, statistik er ikke et argument i sig selv men snarere en indikation og måske er alt det her med til at forklare en række ting.

Er forklaringen på vores manglende effektivitet foran mål måske ikke manglende effektivitet foran mål men snarere at man ikke har været gode nok til at spille chancerne store? Det gennemsnitlige FCK-mål, fraregnet dødbolddssituationer, i 13/14 bestod af fem afleveringer. I denne sæson er vi nede på kun tre. Hvis man ikke lige fanger modstanderne i ubalance, så er det ikke meget man har at gøre sig farlig med. Derfor er der flere mål der bliver skabt på tilfældigheder og færre mål skabt på afleveringer og indlæg.

Er det også hvorfor Steve De Ridder ikke har haft den umiddelbare gennemslagskraft man havde håbet på? Da han kom som erstatning for Cesar Santin var der mange der tænkte at hvis en erfaren Eresdivisions angriber som De Ridder fik bare halvdelen af de store chancer som Santin fik (en af de mest scorende spillere i FCKs historie men muligvis også den mand der har misset flest chancer foran et tomt mål), så ville han ihvertfald kunne gå ind og dække det mål-underskud som Santins afgang efterlod os med. Men hvor mange af den slags chancer har vi egentlig set? Ikke til De Ridder specifikt, i det hele taget?

Måske kan det forklare hvorfor Andreas Cornelius ikke står så stærkt i billedet som man havde håbet? Af mandens i alt 28 Superliga-mål for FC København er 16 af dem scoret med assist, af dem er 10 af dem med assist fra en kant eller en back, 14 af dem kom på et indlæg af en art og 14 af dem kom på hovedstød. I denne sæson har han scoret tre mål assisteret (og to straffe), ingen af dem med en assist fra en kantspiller eller en back, kun et af dem med hovedet.

Og af de kant/backer med assist er der kun to tilbage i klubben. Rurik Gislason og Christoffer Remmer, hvoraf ham der kan slå et ordentlig indlæg er skadet og ham der ikke er skadet, ja… gad vide hvad der er sket med ham.

Nu har Ludwig Augustinsson heldigvis vist masser af positive takter i opstarten og måske har Tom Høgli nu gennemgået det halve års tilvænningsperiode som man altid læner sig op af når en ny spiller ikke slår igennem med det samme, men lige nu ser det ud til at man måske hellere skulle have valgt Hamdallah end Cornelius tilbage i vintervinduet 2014, for som truppen er sammensat lige nu kunne det godt se ud til at vi simpelthen ikke har nok spillere der kan servicere Andreas Cornelius på et niveau hvor vi kan få det bedste ud af ham.

Nej, seriøst, hvad er der sket med Rurik Gislason? OK, det var ikke en mulig forklaring, det var bare et spørgsmål, men come on?

Og måske kan de manglende indlæg også forklare hvorfor vi ikke er bedre på hjørnespark. Men… et eksempel på hvorfor jeg elsker statistik.

Mathias “Zanka” Jørgensen har i sine 167 kampe for klubben scoret i alt 12 mål. Mikael Antonsson har i sine 149 kampe for klubben scoret i alt 3 mål. Tilsammen har de altså i 316 kampe scoret 15 mål. Det giver et gennemsnit på, rundet op, 0.05 mål per kamp. På de 17 Superliga-kampe der er spillet indtil videre burde man altså kunne forvente at de tilsammen ville score 0.85 mål. Runder vi op giver det Zankas ene mål mod FC Nordsjælland.

Måske er vi ikke bedre på hjørnespark fordi vi ganske enkelt ikke kan forvente at være bedre?

Det er selvfølgelig noget vrøvl, vi har jo også spillere som Nicolai Jørgensen, Cornelius og Delaney der alle har noget at byde ind med når det kommer til hovedspillet. Men mon ikke vi alligevel havde været lidt farligere hvis Pelle Nilsson havde kunne holde Anton på bænken?

Hvad skal der så ske her i foråret? Jeg så gerne at gennemsnittet for afleveringer røg op. Jeg så gerne at antal assists for backs og kanter røg op. Og man kan håbe at det store udlæg i sommers for at skabe et ordentligt fundament nu gør at spillerne har haft tid til at finde hinanden og at spillet kan blive bedre. Det er allerede nu at grundplanen for næste sæsons hold skal lægges og der er en del spillere der skal overbevise om at de skal være med der.

Men nogle gange er det OK at holde det simpelt. Så vi skal score nogle mål og vinde nogle kampe.

Og så kigger vi på statistikken igen til sommer.

Artikler, FC København

Når et vindue lukker bliver taktik-bogen åbnet

Smidt d. 09/09/2014 af CornerEagle

Med under halvandet døgn til transfervinduet lukkede kom Ståle Solbakken med to yderst interessante erkendelser.

OB var blevet slået på udebane med 1-0 efter et mål af Bashkim Kadrii og med transfervinduets deadline lige om hjørnet afslørede Ståle at FCK havde prøvet med Fulhams talentfulde kantspiller Alexander Kacaniklic men at han havde valgt at blive i England. I sidste ende sagde Kacaniklics mavefornemmelse alligevel FC København, men på daværende tidspunkt var Ståle ikke bleg for at erkende at uden Kacaniklic stod man stort set på bar bund hvad angik transferemner.

– Vi har telefonerne åbne i morgen (mandag, red.), og vi får tilbudt mange spillere. Det kan godt være, jeg selv prøver et par stykker, men det kan også ske, at vi ikke får en, for vi skal heller ikke ud at hente en breddespiller. Det skal være en spiller, der virkelig kan tilføre noget.

Så Kacaniklic var det sidste skud i bøssen, men lige så overraskende var at Kacaniklic overhovedet var et emne. For Fulhams svensker er en lille, hurtig kantspiller der kan drible og løbe dybt. Men Ståle havde selv forklaret hvilken type man ledte efter.

– Den offensive spiller, som jeg har talt om, at vi har brug for, er en angriber. Vi har ikke brug for små typer og folk, der kan løbe i dybden. Vi har brug for en stor, stærk type.

Hvorfor ændrede man fokus? Et par dage efter vinduet lukkede forklarede Ståle at man simpelthen ikke kunne finde den rigtige type til den rigtige pris med det rigtige niveau. Og hvad gør man så, hvis man står med alvorlige mangler på en position? Man ser på hvad der ellers er på markedet og så fjerner man problemet ved at fjerne positionen.

FC København havde flyttet fokus væk fra en front-angriber allerede før OB kampen, hvilket faktisk blev afsløret før al snakken om Kacaniklic. For efter OB kampen kom den anden erkendelse samtidig med at der blev uddelt ros til målscorer Bashkim Kadrii. Ståle fortalte til FCK TV at han havde været enormt bevægelig i sin rolle som hængende angriber i vores 4-2-3-1 formation.

Med al den fokus der har været blandt fans på at Ståle holder stædigt fast i hans stenalder 4-4-2, så blev den lille nyhed forbigået i overraskende stilhed.

Og det var ikke bare en fortalelse. For det første kunne man se en tydelig forskel i Kadriis placering i OB kampen kontra Dnipro kampen hvor han spillede angriber sammen med Andreas Cornelius. Mod Dnipro lå han ofte helt oppe på linje med Cornelius og når han faldt ned i banen var det i højere grad afstemt på front-angriberen end på kantspillerne.

Mod OB lå Kadrii ofte længere tilbage og indgik meget mere i kombinationer med specielt Danny Amankwaa på kanten.

Men man kunne også høre det da Kacaniklic så gik efter mavefornemmelsen og alligevel valgte FCK. Ståle forklarede igen til FCK TV at man med Kacaniklic foruden en del Premier League erfaring fik en spiller der kan spille alle tre pladser bag en top-forward. Altså alle pladser i 3-delen af 4-2-3-1. Også Johan Lange i hans gennemgang af trupsammensætningen forklarede at man nu havde rigtig mange spillere der kunne spille pladsen bag en forward og hvis Andreas Cornelius skulle have en pause, så måtte man jo finde en løsning.

FCK spiller 4-2-3-1 nu.

Og det giver mening. Både i at man nu havde plads til en spiller med Kacaniklics niveau, der blev ellers spekuleret i om man var blevet træt af Nicolai Jørgensens skadesfrekvens eller om Kacaniklic skulle ind og spille central midtbane for første gang i karrieren, og at man med den meget lille ændring formår at ændre offensiven fra der hvor vi var tyndest til muligvis der hvor vi er stærkest besat.

Til de tre offensive pladser bag angriberen har vi nu Alexander Kacaniklic, Nicolai Jørgensen, Danny Amankwaa, Youssef Toutouh, Steve De Ridder og Rurik Gislason. Alle seks kan stort set spille enhver af de tre pladser, så pludselig står vi med et luksusproblem hvor det handler om at vælge de tre der er bedst kørende fra kamp til kamp. Foran dem er Andreas Cornelius lige så sikker på sin plads som han var før og som han ville have været uanset. Der er godt nok ikke en oplagt reserve hvis Cornelius ikke kan spille, men af spillerne i truppen har både Nicolai Jørgensen og Steve De Ridder vist evner ud i at spillere modstanderne på fysikken og kunne holde på bolden. Nicolai er nok mest oplagt, vi så ham spille den rolle mod FCN sidste sæson i en sjælden 4-3-3 optræden, men det ser godt nok lidt tyndt ud med hans skadeshistorik in mente.

Også fordi man endelig fik skibbet Marvin Pourié afsted. Tag ikke fejl, Pourié er en glimrende angriber i de rette omgivelser men de omgivelser er, var og vil ikke være FCK. Dertil har han simpelthen ikke redskaberne til at spille front-angriber her i klubben, specielt ikke i et 4-2-3-1 system hvor angriberen i endnu større grad skal bruges både i opspillet og i feltet. Marvin skal nok få masser af succes i SønderjyskE, en klub hvor han kan få lov til at flitte rundt i angrebet som han vil velvidende at selv hvis han misser to, tre, fire chancer så er han stadig manden de spiller ind til den femte.

Efter transfervinduet lukkede blev der både på Twitter og FCKFCs fanforum spekuleret i transferfrie angribere, spekulation der blev fodret af Michael Qureshis oplysning om at Ståle også havde tanker i den retning. Der blev spekuleret i alt fra Hugo Almeida over Tulio de Melo til Bangura brødrene, men det viste sig at være islandske Eidur Gudjohnsen der kom på besøg. Gudjohnsen havde tidligere været på kort visit i OB da hans søn spillede ungdomsturnering i Kolding og dengang afviste hans agent ellers at den danske liga lå i kortene, men man har et standpunkt og så videre. Gudjohnsen trænede med et par dage og var også med i en reservekamp mod FCN hvor han med to assists viste at overblikket og teknikken stadig var der. Som Ståle også lagde mærke til.

– Vi så lidt det, vi havde håbet. Overblikket og fodboldintelligensen har han stadig, og det har han nok også om ti år. Men for os handler det lidt om hvor lang tid det tager at få ham i gear, samt hvor mange kampe vi tror han kommer til at spille.

Endnu en udtalelse der er værd at gå lidt tættere ind på. Hvor mange kampe han kommer til at spille separat fra hvor lang tid det tager at få ham i gear. Det tyder altså ikke på at han bliver set som en makker til Andreas Cornelius, det lyder mere som om man skal holde hans lønkrav op mod hvor meget spilletid han egentlig vil få. Hvilket også forklarer hvorfor det blev Gudjohnsen og ikke en yngre spiller med mere umiddelbar effekt, vi leder ikke efter en makker til Andreas Cornelius, vi leder efter en mere oplagt reserve end hvad vi har.

Gudjohnsen har selvfølgelig ikke den samme arbejdsradius eller for den sags skyld den samme pondus i feltet som Andreas Cornelius, men han viste mod FCN at han sagtens kan modtage bolden og skille sig fornuftigt af med den og at han heller ikke helt har glemt hvordan man scorer mål viste han med et flot hovedstød der sneg sig lige forbi fjerneste stolpe. Det ville være en anden type end Cornelius, men ideen om en Eidur Gudjohnsen der trækker ned i banen og efterlader rum bag sig som typer som Danny Amankwaa og Alexander Kacaniklic kan komme løbende i, specielt med nogle af de sukkerballer som Gudjohnsen kan slå, det kan sagtens blive farligt. Dermed ikke sagt at vi aldrig kommer til at se ham sammen med Andreas Cornelius, men jeg tror primært det bliver i kampe og situationer hvor vi skal satse med to angribere snarere end det bliver med Gudjohnsen som fast makker til Cornelius.

Hvis vi skriver med den rutinerede islænding. Vi får se.

Et andet problem der blev forsøgt vendt om med den taktiske ændring var den centrale midtbane. Claudemir har længe virket uden den samme offensive glød som man så i hans første sæson i klubben og argentinske Franco Mussis var udset til at være manden der skulle bringe noget gnist og angrebsiver til den centrale midt. Sammen med Youssef Toutouh, som havde spillet et par rigtig opmuntrende kampe inde centralt sidste sæson før hans skade, ville man have nogle valgmuligheder inde centralt som man ikke havde haft før.

Hvad der så skete er nok til en længere artikel men El Gordo gik fra at være et kælenavn til en beskrivelse af Franco Mussis og så valgte Ståle og klubben at sende ham videre til Genoa mens der stadig var værdi i manden. Samtidig er Youssef Toutouh ikke kommet umærket gennem sit skadesforløb og mangler stadig en del for at ramme det niveau vi så ham strejfe i sidste sæson. Alt det betyder at den centrale midtbane indtil videre har bestået primært af Thomas Delaney og Daniel Amartey. Specielt Amartey har været en åbenbaring indtil videre, men det er ikke meget nogen af dem bidrager med i angrebet. I en flad 4-4-2 kan det være problematisk, i en 4-2-3-1 er det i langt højere grad forventeligt at den centrale midtbane koncentrerer sig om de defensive pligter.

Det betyder dog at man har fjernet Youssef Toutouh fra regnskabet når man taler central midt. Han har ikke de defensive egenskaber til at komme i betragtning der længere, så man har reelt sagt farvel til to centrale midtbanespillere. Her ville det jo være fint hvis man kunne hente en transferfri spiller, en leder-skikkelse der kan give videre af sin erfaring og være med til at udvikle både Delaney og Amartey, en spiller med langt, lyst hår og et hårbå–jeg taler om Christian Poulsen, tydeligvis.

Det skulle efter sigende også være klubbens intentioner og med den nye taktik giver det en masse mening at gå efter de to spillere. Så spørgsmålet må næsten være om man også havde dem med i tankerne før OB kampen, da man gik væk fra 4-4-2?

Nu får vi se, det kan være vi ikke får nogen af dem, det kan være vi er tilbage i 4-4-2 når vi møder AaB, det kan være at Kacaniklic virkelig blev hentet fordi man ikke længere turde stole på Nicolai Jørgensen over en hel sæson og at man alligevel vælger at gå efter en decideret topangriber i vintervinduet. Men det kan også være at det her er hvordan Bibelen nu ser ud, at vi også i fremtiden ser FCK spille 4-2-3-1.

Vi får se, du. Vi får se.

Artikler, FC København, Spillere

Det er på tide at Nicolai Jørgensen bliver voksen

Smidt d. 31/08/2014 af CornerEagle

Det er ikke let at skrive om FCK for tiden. Ikke fordi man ikke kan finde emner, tværtimod. Fordi så snart man lægger sig fast på et emne at skrive om, så hopper der et andet op og råber “Mig, mig, tag mig, jeg er det vigtigste!”. Så, for ikke at springe frem og tilbage mellem fire eller fem halvfærdige artikler, så bliver jeg nødt til at tage dem en af gangen og så må jeg bare undskylde hvis timingen ikke altid er lige aktuel.

Case in point.

Da Nicolai Jørgensen stod på sidelinjen den dag i juli, 2012, og ventede på at få sin debut for FC København hjemme i Parken mod FC Midtjylland var det med blandede forventninger fra publikum. Godt nok var den unge mand et stort talent der allerede i Leverkusen tiden havde været inde omkring det danske landshold, men det endelige gennembrud havde ladt vente på sig, både i Leverkusen og i Kaiserslautern, og der er altid nogle spørgsmålstegn ved en spiller som en klub gerne vil af med.

Da sæsonen var ovre havde Jørgensen allerede skiftet lejekontrakten ud med en permanent en og FCK fans undrede sig lidt over at manden ikke allerede havde fået ti-tallet på ryggen. Tolv mål og ti assists kom der fra manden der havde sat sig så solidt på venstrekanten at Martin Vingaard røg helt ud af klubben. Specielt målene var af en karakter hvor hver gang man troede man havde set årets mål, så overgik Jørgensen det lige ugen efter.

Det var godt nok lige ti kampe han havde misset og man vidste også godt at der var lidt skadesproblemer i Tyskland, men kunne han bare holde sig nogenlunde skadesfri, så lignede Nicolai Jørgensen manden der ville få FCK fans til at glemme savnet af Jesper Grønkjær.

Der var faktisk mere end bare lidt skadesproblemer i Tyskland. Jørgensen havde ikke fået så mange kampe i Bundesligaen efter sit skifte fra AB, men i Europa League var det blevet til en del. Men hver gang at han skulle til at tage skridtet op, så kom der skader i vejen. En lejeaftale med Kaiserslautern skulle have været gennembruddet i det tyske, halvandet år i en klub hvor vejen til spilletid var en del mindre end Leverkusen, men efter bare et halvt år og kun fem kampe blev Jørgensen sparket tilbage til Leverkusen af en nedrykningsklausul der forhindrede ham i at følge Kaiserslautern ned i 2. Bundesliga.

Havde Nicolai Jørgensen ikke haft de skadesproblemer var han sikkert aldrig kommet til FCK. Men i 2013/14 sæsonen så man hvorfor gennembruddet aldrig var kommet. Kun 24 kampe af 45 mulige blev det til og selvom han med otte mål holdt sit målsnit fra sæsonen før så blev det kun til fem assists yderligere. I mange af kampene virkede han ude af form, ikke klar til at spille førsteholdsbold, nogle gange direkte ugidelig. I foråret 2014, hvor mesterskabet blev afgjort, blev det til et mål og ingen assists i kun fire kampe. Da det hele spidsede til forsvandt Nicolai Jørgensen bogstavelig talt.

Indtil videre ser det ikke meget bedre ud i denne sæson. Seks kampe holdt bentøjet til før den første skade indbefandt sig. Et enkelt mål men måske også flest afslutninger af alle FCK’ere i de seks kampe, der blev skudt meget og oftest i situationer hvor lidt overblik og en enkelt aflevering kunne have gjort det hele meget farligere. Det er faktisk det største problem med Nicolai Jørgensen for tiden, det er skidt at han er skadet men hvis han heller ikke spiller godt når han spiller?

Mod Dnipro i Parken havde han seks mislykkede driblinger og tolv gange mistede han bolden. Han stoppede flere FCK angreb end langt størstedelen af Dnipro spillerne. Ingen indlæg blev det til og kun tre afleveringer til en spiller der kom i et overlap. Specielt det sidste var frustrerende at se. Igen og igen kom specielt Pierre Bengtsson i et rush udenom uden at få bolden. Første gang Pierre så fik bolden fra Nicolai i et overlap lagde han den fladt ind til Cornelius der scorede, så man skulle tro at man ville fortsætte den succesoplevelse men nej, kun en anden gang i kampen fik Bengtsson bolden i et overlap.

Mod Hobro, hans sidste kamp før skaden, mistede han bolden hele seksten gange. Seks gange i første halvleg og ti gange i anden.

Seksten boldtab.

Læg hertil fem mislykkede driblinger, en del udfordringer der lykkedes på tværs af banen men kun en enkelt en der faktisk blev farlig, ingen skud på mål og kun et enkelt indlæg i hver halvleg…

Og igen blev det manglende samarbejde med backen udstillet. Efter de kun tre afleveringer til en spiller i overlap fra Dnipro kampen skulle man tro at det kun kunne blive bedre, men mod Hobro endte det med kun to af den slags afleveringer. Nu kom Bashkim Kadrii selvfølgelig ind og spillede en lidt uvant plads men det gjorde ikke at venstrebacken kom mindre med frem. Faktisk var der et utal af situationer (kode for “jeg holdt op med at tælle da det blev to-cifret”) hvor enten Bengtsson eller Kadrii stod alene med bolden overfor to modstandere fordi Nicolai Jørgensen var løbet ind på midten i stedet for at hjælpe sin back.

Og det var ikke kun i offensiven. Hobros første mål kom fordi Pierre Bengtsson blev nødt til at reagere på et offensivt løb fra modsatte back og Nicolai Jørgensen slet ikke kom ned og pressede Hobro-spilleren med bolden. I stedet fik han alt den tid han havde brug for til at lægge et perfekt indlæg til en fremstormende Quincy Antipas. På TV var det Zanka der fik skylden for det mål, men så fri må man altså ikke få lov til at stå og slå et indlæg.

Så hvad nu for Nicolai Jørgensen? Førnævnte Bashkim Kadrii blev hentet i OB og selvom han mest er blevet brugt i angrebet indtil videre så skabte han sit navn som venstrekant. En type med mere power i sit spil end Nicolai Jørgensen, en type mere ala Rurik Gislason, og som venstrebenet en spiller der er mere tryg ved at gå mod baglinjen og lægge et indlæg end Nicolai Jørgensen. Danny Amankwaa har spillet flere kampe på venstrekanten og ligner en spiller på randen af et gennembrud. Youssef Toutouh spillede venstrekanten i Esbjerg og flere gange for FCK før. Vi har rent faktisk alternativer til Nicolai Jørgensen, måske ikke alternativer til Nicolai Jørgensens topniveau men hvor ofte ser vi også det?

Ja, hvor ofte ser vi rent faktisk det topniveau? Selv når han ikke er skadet, hvor god er han så? Kan man stadig bygge et hold op omkring Nicolai Jørgensen? Hvis man ikke direkte bygger det op omkring ham, kan han så stadig være en hjørnesten i et nyt hold? Eller skal man til at se ham som en champagne-spiller? En luksus når man har ham men ikke en normal del af holdet.

En ting er sikkert. Hvis Nicolai Jørgensen vil have sit endelige gennembrud på topniveau, så er det på tide at han bliver voksen. Det er på tide at han får styr på sine skader, på tide at man kan regne med at have ham til rådighed i løbet af en sæson. Og det er på tide at han får styr på sin tilgang og indstilling. Det er ikke altid sjovt, man er ikke altid den største stjerne på banen, men det er ingen undskyldning for at tjekke ud af kampe.

Nu har Nicolai Jørgensen fået ti-tallet. Nu er det på tide at han lever op til det.

Uncategorized

WordPress Resources at SiteGround

Smidt d. 28/07/2010 af CornerEagle

WordPress is an award-winning web software, used by millions of webmasters worldwide for building their website or blog. SiteGround is proud to host this particular WordPress installation and to provide the following resources, which facilitate the creation of WP websites:

WordPress tutorial
The WordPress tutorial at SiteGround shows how and where to actually start creating your blog site. It includes installation and theme change instructions, management of WordPress plugins, upgrade and backup manuals, and more.

Free WordPress themes
The WordPress theme gallery at SiteGround contains a rich collection of free to use WordPress themes. The themes are suitable for any type of blog and are easy to customize for the particular use the webmaster might need.

Expert WordPress hosting
SiteGround servers are fully-optimized to accommodate WordPress-powered websites. Free installation of WordPress is also included in the hosting services provided by SiteGround.