Tag Archives: Steaua Bukarest

Europæiske kampe, FC København, Kampe, Pokalkampe, Superligakampe

Efter Kampene: Brøndby, Randers og Steaua

“Vi har fire finaler tilbage inden vinterpausen mod Brøndby, Randers, Steaua Bukarest og FC Nordsjælland, som alle kan blive meget afgørende for resten af sæsonen.”

Med tre af Ariël Jacobs fire finaler i bogen kan vi konstatere to tabte finaler, kun sejr i den mindste af kampene og den absolut vigtigste af kampene tilbage.

Desværre er der ikke meget fra de tre kampe der peger mod et positivt resultat. Mod Brøndby var der rent faktisk en del chancer, men tre gange blev der sparket forbi bolden tæt under mål og når man så samtidig bliver snydt for et straffe og den offensive satsning først kommer med et kvarter tilbage af den forlængede spilletid, så skal man næsten ryge ud af pokalen.

Mod Randers var der rykket lidt rundt fra start, Martin Vingaard blev prøvet på den offensive midt plads han også blev skiftet ind på tidligere i sæsonen, da Ariël Jacobs tilsyneladende har mistet tiltroen til ham som kantspiller. Efter et kvarter fik Andreas Cornelius en halv-gratis chance som røg ind efter den tog et touch på en forsvarsspiller og ikke særlig lang tid efter kom Ragnar Sigurdsson først på et hjørne og viste at forskellen på “godt målmandsspil” og “hvad skal han dog også derude, jeg fatter det ikke” udelukkende ligger i om man rammer bolden. Med to lette mål var den kamp lukket og så gjorde det mindre at Vingaard endnu engang faldt igennem og at man følte sig nødsaget til at gå tilbage til en flad 4-4-2 efter kun en halv time af første halvleg. Resten af kampen fungerede offensiven omtrent lige så godt som i resten af sæsonen, selv da Nicolai Jørgensen kom ind i anden halvleg, men det blev alligevel til en sikker 2-0 sejr og videre i manuskriptet.

Til hjemmekampen mod Steaua, den vigtige, must-win hjemmekamp mod et rumænsk hold som vi havde kraftigt overvurderet i Rumænien og havde betalt prisen for. Nu skulle den kamp vindes og helst med to mål.

Så første halvleg blev brugt på at stå langt tilbage, ikke presse hverken boldholder eller modtager og når vi fik fat i bolden, slå en lang aflevering op mod Cornelius som så skulle snitte den videre til en Nicolai Jørgensen som ventede på at den blev lagt af eller lægge den af til en Nicolai Jørgensen der var løbet i dybden hvis den blev snittet videre.

Det var langt hen af vejen en ynk at se et hold der før kampen havde påstået at de ville komme stormende frem være så stillestående og smide så mange lange, ubrugelige bolde frem. Og når der endelig blev etableret noget offensivt, så endte man alt for ofte med at Andreas Cornelius var ene mand i feltet, klar ved bagerste stolpe, når der så endelig kom et alt for lavt indlæg til forreste.

Kort sagt en forfærdelig halvleg.

Anden halvleg blev egentlig værre da Thomas Kristensen lavede et dumt og kluntet straffespark men så meget bedre da dommeren ret uforståeligt valgte at dømme film i stedet for og vise Tanase, Steauas bedste mand på dagen, hans andet gule kort i kampen. Så kom der lidt mere boldkontrol ind og vi kom frem til nogle chancer men stadig tilfældige chancer der aldrig blev spillet større. Og så går den slags kampe hverken værre eller bedre end at Steaua scorede, fordi selvfølgelig gjorde de det, og et panisk pres til sidst skaffede kun et af de tre mål der så var nødvendigt.

Et uværdigt exit på en skuffende europæisk kampagne.

Og så er der FCN tilbage. Den sidste og den største af de fire finaler.

Vi får se.

Europæiske kampe, FC København, Kampe

Efter Kampen: Steaua Bukarest v. FCK, 04/10/12

Jeg sagde efter Horsens kampen at det måske var den værste præstation under Ariël Jacobs. Steaua kampen var muligvis den mindst ambitiøse kamp under Ariël Jacobs.

En solid defensiv organisation, med den arbejdsomme Gíslason på højrekanten og den defensive midtbanespiller Delaney på venstre, Nicolai Jørgensen som hængende angriber/offensiv midt bag Cornelius og to backs med tydelige ordrer om ikke at gå for meget med frem, fokus var på at holde nullet og komme hjem med en uafgjort. Hvilket selvfølgelig gjorde det ekstra uheldigt med det mål der kom med fem minutter tilbage, en afslutning som Kris Stadsgaard header ind på en Steaua spillers hage hvorfra den ryger videre ned på Ragnar Sigurdssons ben og ind bag Johan Wiland, som endda lige får en hånd på.

Men hvad var værre var at i de resterende fem minutter viste holdet faktisk at selv på en dag hvor der var visse problemer i det offensive spil, så var Steaua altså ikke mere frygtindgydende end at man kunne komme frem til relativt store chancer uden de helt store problemer. Tidligere i kampen havde Andreas Cornelius også et frit hovedstød fra et Claudemir indkast, hvor markeringen fra Steaua fuldstændig brød sammen og samme Cornelius stod også helt fri inde foran mål da Thomas Kristensen brød kæderne og erobrede bolden. Desværre tog han et træk for meget i stedet for at smide den ind foran med det samme, men stadig et tegn på at de altså var mere til at tale med end hvad FCK forsøgte.

Forhåbentlig er det her Ariël Jacobs Benfica-kamp, hans udgave af Ståles første kamp i Champions League der skulle bruges til se hvor holdet egentlig stod på den europæiske scene. Defensivt stod vi godt gennem det meste af kampen, de største problemer kom gennem individuelle fejl, offensivt viste de sidste fem minutter at vi sagtens kunne være med. Men spørgsmålet er om det her er en Benfica-kamp eller om det bare er Ariël Jacobs spillestil. Det ville være synd.

Okay, okay, nu er jeg måske lidt for optimistisk for hvor vi står. Det er trods alt under et halvt år siden at vi smed det danske mesterskab og kun et par måneder siden at vi solgte den største profil i klubben de sidste mange år. Måske er vi stadig på stadiet hvor det hedder defensiven først og så bygger vi på derfra. Men forhåbentligt satser vi lidt mere på chancen når det gælder Stuttgart.

Der var som sagt nogle personlige fejl. Specielt to spillere synes jeg havde en dårlig dag. Pierre Bengtsson var den ene og det kan godt være det er fordi jeg sidder med en ordentlig influenza selv men jeg synes altså han så mærket ud af den sygdom han havde kæmpet med. Alt for mange gange endte bolden ovre hos Bengtsson som tog en berøring for meget og blev nødt til at smide en høj bold op i hovedet på Steaua forsvaret. Der blev også spillet på ham, kunne man se, mange lange afleveringer som han ikke var god til at placere sig rigtigt på. Heldigvis var de fleste bolde upræcise og røg ud over sidelinjen ellers kunne det have endt rigtig slemt. Forhåbentlig er han kommet sig helt, den gode svensker. Men det viser også at vi altså mangler en reserve på den plads. Michael Jakobsen kan ikke, specielt ikke når han er skadet, og det er da positivt at man allerede mener at Casper Højer er klar til at være inde omkring førsteholdstruppen, men han er stadig kun 17 år gammel og kan næppe forventes at gå ind allerede og lave en Christoffer Remmer.

Den anden var desværre Rurík Gíslason. Jeg var og er positiv indstillet over skiftet fra OB, jeg synes han har mange kvaliteter der kan bruges i klubben og arbejdsindsatsen var der ikke det store at indvende imod men det tekniske niveau fra den islandske landsholdsspiller var godt nok på et alt, alt for lavt niveau. Der var intet der lykkedes for ham, selv den mindste tæmning røg flere meter væk. Jeg vælger at kategorisere den her kamp under “shit happens” for Rurík og så være i lidt bedre humør end før over at Bolaños er med i truppen mod Esbjerg.

Så det var de første to kampe i Europa League. Tre point, to-to i målscore, aktuelt en delt andenplads med Molde der højst overraskende slog Stuttgart, det kunne være værre. Og det kan sagtens blive bedre.