Tag Archives: Randers FC

FC København, Kamp tanker, Kampe, Superligakampe

Kamptanker: Mod Randers FC ude, d. 22, 07/17.

Kampen

Trykventiler. Den lette aflevering som man intet vinder på men er en sikker måde at komme ud af pres på.

Det var en langt bedre kamp end mod AaB, det var en bedre kamp end mod Zilina, men stadig med problemer, problemer der som oftest kom når spillerne enten ikke var klar over hvor deres trykventil var, ikke kunne ramme deres trykventil eller værst af alt, ikke havde en trykventil.

Heldigvis var det de individuelle fejl snarere end de systemiske fejl der tegnede sig for vores største problemer, for individuelle fejl kan udbedres, man kan sikre sig imod dem. Får vi fjernet de individuelle fejl, så var der tegninger til en rigtig god kamp og rigtig gode kampe i fremtiden.

Det store spørgsmål fremover bliver dog højrekanten. Den stod svagt i billedet igen igen, med en Boilesen der blev sat til højre for at få noget kontinuitet ind frem mod Vardar kampen og så Kasper Kusk foran ham. Det blev to meget individuelle præstationer, Boilesen der som fejlfodet back havde sit hyr med at bidrage i offensiven og Kusk der stadig døjer med de samme problemer i forhold til returløb og det at arbejde bagud i banen som holdt ham ude af holdet sidste sæson. Det bliver ikke den kombination der løser vores problematiske højrekant, men så er det jo også godt at se både Thomsen og Amankwaa få spilletid i dag. De to kunne sammen spille en rigtig spændende højrekant, faktisk, selvom vi næppe får det at se.

Og hey, tre angribermål. Nice.

Spillere

Michael Lüftner, jeg gentager mig selv, er en tung, tung dreng. Jeg ved ikke om han ligefrem skal tabe lidt vægt, måske lidt muskelmasse, eller om det mere handler om at U21 EM stadig sidder i kroppen, men han var endnu engang tung både i tanke og handling.

Erik Johansson havde lidt det samme problem, der var nogle beslutninger der skulle tages hurtigere end de blev gjort og der var nogle bolde der bare burde være ud af kommunen hvor Johansson lignede en mand der insisterede på først at høre hos Borgerservice hvilke muligheder bolden nu havde og, åh gud, chance til Randers! Der skal strammes ind hos Lüftner og op hos Johansson.

Pieros Sotiriou. Eller, vi starter hos Marcus Ingvartsen. Ingvartsen scorede 23 mål sidste sæson, han scorede mål i 21 kampe af de 35 han spillede. Med andre ord, Superligaens ubestridte topscorer scorede ikke i 40% af kampene. Sotiriou viste i dagens kamp at han er en konsekvent afslutter der ikke behøver at komme helt ind i det lille felt for at heade bolden i mål, men han må også gerne vise lidt af hvad han kan bidrage med i de kampe hvor han ikke scorer, for det så vi ikke meget til i dag. Men altså, indtil da så heler mål mange sorger.

Konklusion

Stadig ting at arbejde med, men det virker mindre uoverskueligt end før. Nu er der ligesom et roadmap frem mod CL kvalifikation. Nu skal vi bare følge det.

Og så glæder mig til at Viasat ikke længere er interessede i at køre “FCK med problemer” historien. Så holder de nemlig forhåbentlig op med at sætte Stig Tøfting til at kommentere os. De ved nemlig præcis hvad de får med Tøfting.

Europæiske kampe, FC København, Kampe, Pokalkampe, Superligakampe

Efter Kampene: Brøndby, Randers og Steaua

“Vi har fire finaler tilbage inden vinterpausen mod Brøndby, Randers, Steaua Bukarest og FC Nordsjælland, som alle kan blive meget afgørende for resten af sæsonen.”

Med tre af Ariël Jacobs fire finaler i bogen kan vi konstatere to tabte finaler, kun sejr i den mindste af kampene og den absolut vigtigste af kampene tilbage.

Desværre er der ikke meget fra de tre kampe der peger mod et positivt resultat. Mod Brøndby var der rent faktisk en del chancer, men tre gange blev der sparket forbi bolden tæt under mål og når man så samtidig bliver snydt for et straffe og den offensive satsning først kommer med et kvarter tilbage af den forlængede spilletid, så skal man næsten ryge ud af pokalen.

Mod Randers var der rykket lidt rundt fra start, Martin Vingaard blev prøvet på den offensive midt plads han også blev skiftet ind på tidligere i sæsonen, da Ariël Jacobs tilsyneladende har mistet tiltroen til ham som kantspiller. Efter et kvarter fik Andreas Cornelius en halv-gratis chance som røg ind efter den tog et touch på en forsvarsspiller og ikke særlig lang tid efter kom Ragnar Sigurdsson først på et hjørne og viste at forskellen på “godt målmandsspil” og “hvad skal han dog også derude, jeg fatter det ikke” udelukkende ligger i om man rammer bolden. Med to lette mål var den kamp lukket og så gjorde det mindre at Vingaard endnu engang faldt igennem og at man følte sig nødsaget til at gå tilbage til en flad 4-4-2 efter kun en halv time af første halvleg. Resten af kampen fungerede offensiven omtrent lige så godt som i resten af sæsonen, selv da Nicolai Jørgensen kom ind i anden halvleg, men det blev alligevel til en sikker 2-0 sejr og videre i manuskriptet.

Til hjemmekampen mod Steaua, den vigtige, must-win hjemmekamp mod et rumænsk hold som vi havde kraftigt overvurderet i Rumænien og havde betalt prisen for. Nu skulle den kamp vindes og helst med to mål.

Så første halvleg blev brugt på at stå langt tilbage, ikke presse hverken boldholder eller modtager og når vi fik fat i bolden, slå en lang aflevering op mod Cornelius som så skulle snitte den videre til en Nicolai Jørgensen som ventede på at den blev lagt af eller lægge den af til en Nicolai Jørgensen der var løbet i dybden hvis den blev snittet videre.

Det var langt hen af vejen en ynk at se et hold der før kampen havde påstået at de ville komme stormende frem være så stillestående og smide så mange lange, ubrugelige bolde frem. Og når der endelig blev etableret noget offensivt, så endte man alt for ofte med at Andreas Cornelius var ene mand i feltet, klar ved bagerste stolpe, når der så endelig kom et alt for lavt indlæg til forreste.

Kort sagt en forfærdelig halvleg.

Anden halvleg blev egentlig værre da Thomas Kristensen lavede et dumt og kluntet straffespark men så meget bedre da dommeren ret uforståeligt valgte at dømme film i stedet for og vise Tanase, Steauas bedste mand på dagen, hans andet gule kort i kampen. Så kom der lidt mere boldkontrol ind og vi kom frem til nogle chancer men stadig tilfældige chancer der aldrig blev spillet større. Og så går den slags kampe hverken værre eller bedre end at Steaua scorede, fordi selvfølgelig gjorde de det, og et panisk pres til sidst skaffede kun et af de tre mål der så var nødvendigt.

Et uværdigt exit på en skuffende europæisk kampagne.

Og så er der FCN tilbage. Den sidste og den største af de fire finaler.

Vi får se.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Kampen: Randers v. FCK, 25/08/12

Og dybt inde i overtiden var det Sölvi Ottesen der kom sidst på et indlæg og scorede til 3-2 til heltemodige FC København over de forfærdelige blåblusede modstandere med den tidligere FCK’er på højreback.

Men nok om FCK’s sejr over Lyngby tilbage i 2010 og til kampen mod Randers, hvor der var comeback i startopstillingen til Thomas Delaney og Sölvi Ottesen efter skadespauser, Delaneys af en del længere varighed, samt debut til Michael Jakobsen. Hvad kunne dog på nogen mode gå galt?

Nå ja, og dagens dommer var Michael Svendsen.

Det var ikke en god kamp fra FCK’s side. Det var heller ikke en dårlig kamp, nødvendigvis, men en middelmådig en i mange henseender. Spillere som Cesar Santin og Christian Bolaños virkede ikke helt tilstede, Martin Vingaard startede godt men faldt ud af kampen som den skred frem og virkede generelt mere interesseret i at have bolden end at tage de tunge defensive løb. Sölvi Ottesen var tung og næppe klar til en startplads endnu efter sin skade, Thomas Delaney gav ikke 100% simpelthen fordi han endnu ikke har 100% at give. Han gav hvad han havde, men han er heller ikke klar til en startplads endnu.

Omvendt, stor ros til unge Christoffer Remmer som spillede en stort set fejlfri kamp på højrebacken og krydrede det med to assists. Nu er han oppe på tre af dem på to kampe. Nogle vil måske mene at han var impliceret i målet til 1-0, men selvfølgelig skal han løbe på Bolaños’ stikning i dybden og så kan han ikke nå fra ene baglinje til den anden i tide. Michael Jakobsen så heller ikke helt godt ud, men i en tre-mod-to situation er det heller ikke nemt. Han hopper måske lidt for let på Ronnie Schwartz’s fintede aflevering ud til venstre men alternativet er at han ikke hopper på den og Ronnie Schwartz så reelt afleverer ud til venstre. Tilgengæld er det fuldstændig utilgiveligt af Sölvi Ottesen at han sælger holdet på den måde. Han har ingen chance for at nå bolden, der er ingen grund til at sætte sig selv fuldstændig af på den måde. En af de ting som Ariël Jacobs har ændret hos FCK er at indføre nogle automatismer for det defensive spil. I Fodboldmagasinet (som er tilbage, gå ind og download podcasten med det samme) bliver det omtalt som 3+1, ideen om at der hele tiden skal være tre forsvarsspillere og en midtbanespiller med tilbage. Sölvi bryder i situationen den aftale med sin kamikaze tackling og pludselig er det tre mod tre. Da Thomas Delaney så sætter sig midt mellem to stole og hverken følger Schwartz helt i bund eller stopper ham med et professionelt frispark, så hedder den pludselig tre mod to og 1-0.

I anden halvleg kom Nicolai Jørgensen ind istedet for Cesar Santin og 1-1 målet stod han for med et flot hovedstød, på oplæg af Christoffer Remmer. Jacobs sagde i pausen at han ville have mere tilstedeværelse i Randers’ straffesparksfelt og selvom Jørgensen måske virker mere som en fløj eller hængende angriber end en decideret boksspiller, så viste han at han forstår at bruge sin højde og drøjde samt at han har et forholdsvis veludviklet hovedspil. Ikke bare header han den tilbage på tværs af Randers keeper David Ousteds bevægelse, han drejer den faktisk ind. Hvis det hovedstød var fortsat i en lige linje fra Jørgensens hoved, så var den gået forbi. Det veludviklede hovedspil kunne faktisk gøre det ud for en Cornelius-aflaster, næsten af ren og skær nødvendighed hvis Igor Vetokele er den eneste angriber vi henter. Problemet med at hive Jørgensen op foran er bare at der kun er tre reelle alternativer til kanterne i truppen. Ja, Vetokele blev præsenteret som en mulighed på kanten og Thomas Delaney har også spillet derude et par gange, men naturlige kantspillere er de ikke. Cercle Brugge spilleren Rudy er blevet nævnt som den udsete afløser for Bolaños, hvis han nu skulle blive solgt, men ham henter man næppe hvis Bolaños bliver i truppen. Med seneste udmelding om at man er åben i det SønderjyskE for det salg af Lasse Vibe, så virker 5 millioner og Søren Frederiksen i bytte som et bud som skal prøves.

Nå, 1-1 blev det og så skulle det da også blive 2-1 og fik jeg nævnt at Michael Svendsen var dommer? Michael Svendsen, som nu har dømt fire kampe i denne sæson og dømt straffe i tre af dem. Før det i Randers kampen var det i åbningskampen mellem AGF og AaB hvor Devdariani bliver nedlagt af Würtz i feltet og så i kampen mellem Esbjerg og SønderjyskE hvor Esbjerg keeper Lukas Hradecky går op for at gribe en bold og Tommy Bechmann løber forsigtigt ind i hans udstrakte fod og kaster sig til jorden. Så ud af hans sidste tre straffespark er to af dem rent faktisk dømt for noget der skete inde i feltet og en af dem kunne faktisk dømmes. Det er da en meget pæn statistik.

Nej, selvfølgelig var der ikke straffe mod Michael Jakobsen. Selv hvis man ikke mener at det skub Ronnie Schwartz giver ham er nok til et frispark, så burde det faktum at det foregik en meter udenfor feltet være nok i sig selv til at der ikke kunne dømmes straffe. Der burde man også kunne forvente at linjevogteren kunne se at det foregik bogstavelig talt en meter uden for feltet, men enten så han det ikke eller også tog Svendsen ham ikke med på råd før han dømte straffe. Uanset var det en forfærdelig beslutning af Svendsen som ikke kommer til at få konsekvenser for ham men nok burde. Det hjælper ikke på vurderingen at han kampen igennem kørte den meget danske version af den internationale linje, som er at dommeren bare undlader at dømme de små frispark indtil han mister kontrollen og så dømmer et straffe for en hånd på bolden en meter uden for feltet.

Men okay, han skal have ros for en ting, den gode Svendsen. Han var god til at lade spillet fortsætte selvom der lå en Randers spiller på jorden og virkelig gerne ville trække nogle minutter. Ved 2-2 målet begår Ronnie Schwartz et halvgroft frispark på Oviedo og lægger sig straks selv ned for at trække noget tid. Oviedo springer op og sætter spillet i gang og et par sekunder senere har Christoffer Remmer den på højrekanten, ind foran, Cornelius med hovedet (teenage angriber der scorer, endnu en sammenligning med Lyngby kampen) og 2-2. Det var ikke en god kamp af Cornelius heller, han er endnu ikke på det punkt i sin udvikling hvor han kan løfte sit spil over holdets niveau, men et flot mål var det og det viste endnu engang en af hans forcer i hovedspillet, nemlig evnen til at sætte kraft og fart på et hovedstød. Indlægget fra Remmer var præcist men ikke ligefrem hårdt og alligevel får Cornelius sat nok kraft på til at pande den ind bag Ousted.

Og ja, så var der Sölvi til sidst.

Alt i alt, en okay kamp med mange ændringer der i lang tid så ud til at koste mere end den endte med. FCK spillede ikke så dårligt endda som det blev gjort til nogen steder, primært spillede Randers bare en rigtig god kamp. Faktisk spillede Randers vores kamp mod Lille, endda med Tidiane Sane i den direkte TK-rolle. Da Sane havde været i ligaen i et par år begyndte jeg at holde øje med ham som en mulig afløser for Atiba Hutchinson på den centrale midtbane. Han endte aldrig med at udvikle talentet derhen hvor han blev rigtig interessant, men kampe som den mod FCK får en til at tænke over hvad det kunne have endt med.

Men nok om Randers, nok om Sane, alt for meget om Svendsen. Nu handler det om Lille og måske det sidste skridt i Champions League eventyret for i år. Måske det første.

FC København, Kampe, Superligakampe

Før Kampen: Randers v. FCK, 25/08/12

Så blev det Randers FC og kigger man i ordbogen under “midt-imellem-kamp” så finder man ikke noget… men man burde finde den her kamp. Jo, ja, professionel indstilling og alt det der, men helt ærlig. Hvem tænker ikke mere på returopgøret mod Lille end en udekamp mod Randers FC?

Som foregår på AutoC Park i Randers, med kick-off kl. 17:00 og kampen bliver selvfølgelig sendt på 3+… nej… kampen bliver selvfølgelig sendt på Canal 9? Nej. Hvor helvede… TV2 Sport? Det er godt nok længe siden. Kampen bliver selvfølgelig sendt på TV2 Sport fra kl. 16:45. Så i det mindste er der lige så meget interessant optakt som hvis den blev sendt på 3+.

Der er udtaget trupper, FCK og Randers, og hos Randers har de efter min bedste overbevisning ingen skader som de har lyst til at nævne på deres hjemmeside et sted hvor jeg kan finde det. Derfor må man også formode at startopstillingen bliver noget nær den samme som sidste uge mod Silkeborg, hvilket blandt andet betyder et gensyn med gode, gamle Johnny Thomsen. Eller, gamle Johnny Thomsen. Og med det forfærdelige svin Remco van der Schaaf. Eller, det forfærdelige svin på en fodboldbane Remco van der Schaaf. Så godt kender jeg heller ikke manden.

David Ousted

Johnny Thomsen – Remco v. d. Schaaf – Mads Fenger – Chris Sørensen

Jonas Kamper – Tidiane Sane – Christian Keller – Alexander Fischer

Frank Kristensen – Ronnie Schwartz

Vildt overraskende vil det dog næppe være hvis for eksempel Lasse Riise, Randers FC’s topscorer med to mål, ryger ind på toppen istedet for “Farlige” Frank, mens Chris Sørensen muligvis vil blive flyttet op på midtbanen for at bruge sin rutine der. Medmindre selvfølgelig at Adama Tamboura så skal spille venstreback, så bliver han nok ikke rykket.

Hos FCK er Christian Grindheim stadig ude med en skade, går jeg ud fra, men Sölvi Ottesen er tilbage i truppen. Nyindkøbte Igor Vetokele udgik allerede efter sit første træningspas med en lille skade og det har sikkert noget at gøre med hans manglende deltagelse i truppen. Ellers er det interessant at se at der igen er tre målmænd med. Det må næsten være en vane at have tre målmænd med i den første kamptrup og så skære en fra på dagen, for sikkerhedens skyld, lidt ligesom Arïel Jacobs har det med at holde på den sidste udskiftningsmulighed indtil der er maks ti minutter tilbage af kampen, sikkert også hvis der nu skulle komme en skade. Apropos, så netop for at undgå skader kunne man godt forestille sig en del rokeringer på holdet. Ihvertfald må Martin Vingaard forventes at starte inde og muligvis også Mos Abdellaoue, Christoffer Remmer og Michael Jakobsen. Thomas Delaney kunne også være en mulighed, men jeg tror ikke man vil løbe den risiko med ham efter hans skade.

Mos Abdellaoue – Andreas Cornelius

Martin Vingaard – Thomas Kristensen – Claudemir – Christian Bolaños

Pierre Bengtsson – Michael Jakobsen – Ragnar Sigurdsson – Christoffer Remmer

Johan Wiland

Kim Christensen kunne også sagtens få spilletid, men det viser også lidt hvor tynde vi er på midtbanen. Med Grindheim ude med en ikke-nærmere-defineret skade og Delaney ikke klar til 90 minutter (jeg syntes faktisk hans indhop mod Lille viste at han ikke var klar til bare det endnu), så skal TK, Claudemir og Bolaños pludselig alle spille, medmindre man sætter Vingaard på højre og Nicolai Jørgensen på venstre. Det er stadig minimum tre forventede startere på onsdag der også skal spille mod Randers.

Men nu må vi jo se hvordan det går. Jeg ved godt at Randers er nogen vi skal slå og alt det der, men jeg ville nu have det OK med en kedelig uafgjort og så alle mand fit for fight til på onsdag.

Okay, måske en kedelig uafgjort indtil 10 minutter før tid hvor Cornelius bakser en bold i mål.