Tag Archives: Horsens

FC København, Kampe, Pokalkampe

Efter Kampen: AC Horsens v. FCK, 17/05/12

Pokalmestre, woohoo!

Okay, okay, det lyder måske ikke helt overbevisende med tanke på mine tidligere skriblerier om pokalen, men det er altid rart at vinde sølvtøj, selvom det virker helt absurd at FCK efter den her sæson pludselig har muligheden for at stå med The Double om to kampe.

Ser vi lige hurtigt på startopstillingerne, så havde Horsens både Jeppe Mehl og Martin Spelmann med fra start, selv om begge døjede med lidt skadesproblemer. Det viste sig at være en smartere beslutning for Mehl, der spillede hele kampen, end Spelmann som kun kunne klare den første halve time. Hos FCK var det Claudemir der havde trukket tjansen ved siden af Grindheim og Bryan Oviedo der fik venstreback pladsen.

Specielt sidstnævnte viste sig at være en rigtig god løsning. Med Martin Vingaard foran sig på venstremidt spillede Oviedo en af sine bedste kampe længe og blev fortjent kåret til årets Pokalfighter.

Åh, når jeg siger “spillede en god kamp” eller bare generelt taler om noget positivt, så taler jeg kun om den første time. Efter tres minutter blev Pape Pate Diouf, der i dagens anledning fik lov til at spille højrekant, erstattet af Thomas Kristensen og Claudemir blev skubbet ud på højrekanten. Efter det mistede FCK alt kontrol over kampen, stillede sig konsekvent ned med ti mand på den sidste tredjedel af banen og overlod alt initiativ til Horsens.

Men hey, den første time var fin. Specielt med tanke på at det var en noget reserveholds-agtig startopstilling.

Eller, generelt fin. Oviedo spillede som sagt en glimrende kamp men der var også udfald den anden vej. Morten Nordstrand spillede ikke særlig godt i hvad der højst sansynligt bliver hans sidste kamp i FCK trøjen, han har uden tvivl en høj fodbold IQ, en god forståelse for spillet, men der var for mange bolde der blev smidt væk eller bare aldrig kom under kontrol. Han kom også alt for ofte til kort over for Horsens to fysisk stærke midterforsvarere.

Samme problem havde Mustafa Abdellaoue, som godt nok viste bedre takter end Nordstrand men specielt hans dueller med Morten Rasmussen viste at skal Mos have en fremtid i FCK, så skal sommeren altså bruges i styrkelokalet. Han havde nogle gode løb og faldt generelt godt ind i rollefordelingen med at være dybdeløberen over for Nordstrands rolle som ham der faldt ned i banen, men han tabte klart alle de fysiske dueller han endte i.

Nede på midtbanen havde Christian Grindheim en fin kamp så længe han ikke havde bolden og en dårlig kamp når han fik den. Måske derfor han havde så travlt med at give den væk igen. Tilgengæld skal siges at han så ud til at have fundet en løsning på problemet med at han ofte går og gemmer sig bag modspillere for ikke at modtage bolden. Han gik stadig og gemte sig bag modspillere, men denne gang havde han ofte armene i vejret for at vise at han skam var helt fri og sagtens kunne spilles.

Lidt mere positivt var det at se på kanterne. Med Oviedo på backen og Christian Bolaños på bænken, så var der plads til både Martin Vingaard og Pape Pate Diouf og selvom ingen af dem havde en decideret blændende kamp, så var begge gode nok til at løsningen med Oviedo på kanten og Bengtsson på backen burde være et overstået kapitel.

Jeg vil faktisk gå så langt, med tanke på hvor god Oviedo var efter han endelig kom tilbage på backpladsen, som at sige at det vil være en deciderert falliterklæring at stille op med Bengtsson og Oviedo samtidig i de to sidste kampe i ligaen.

Så kan man diskutere hvem af Vingaard og Diouf der skal ind på kanten, kampen mod Horsens viste at Pape Pate Diouf måske er en anelse bedre kørende end Vingaard er, han havde et par gode indlæg, en rigtig flot aktion hvor han tog bolden med sig med yderside af foden og så var han også oppe og vinde et par hovedstødsdueller, blandt andet en enkelt på et indlæg af Vingaard der strøg lige forbi stolpen. Omvendt vil Martin Vingaard være et merre skolet alternativ, han vil falde bedre ind i det taktiske oplæg som Carsten V. Jensen arbejder ud fra. Bedømt ud fra de sidste par kampe er han også ved at få skudt sig ind på målet, han har haft et par afslutninger der gik lige forb og så mod Horsens et skud på mål som blev rettet af, næste trin må jo være at han rent faktisk rammer målet.

Uanset vil man få mere ud af en reel venstrekant og så Oviedo på backen end ved at flytte Oviedo tilbage på kanten og så Bengtsson ind. Specielt i to kampe som er must-win. Men mere om det i optakten.

Som kommer om lidt. Først vil jeg lige nyde pokaltriumfen i et par minutter. Og prøve ikke at tænke på N’Doyes afbrændere.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Kampen: FCK v. Horsens, 22/04/12

Det er aldrig rart at sidde i skyggen af andre, større præstationer men det var ikke desto mindre hvad der skete i denne runde. Ja, Kenn Hansens dommerpræstation var ikke den dårligste i runden, den ære må Michael Svendsen ikke så overraskende tage til sig efter han faldt pladask for HB Køges Ronnie Bendtsen og hans skuespil mod SønderjyskE. Faktisk var linjevogter præstationen, en der ellers så rimelig urørlig ud når vi taler om dårlige kendelser, heller ikke dårlig nok til at være den dårligste i runden, der tager OB’s fantom-mål der kun var en lille meter over stregen klart prisen.

Nå ja, vi vandt kampen 2-1.

Jeg er nu lidt grov ved Kenn Hansen, han havde kun et par mindre heldige kendelser, både straffesparket til Santin og det han ikke dømte til Horsens’ Andre Bjerregaard var helt korrekte. Og det er ved grød ikke nemt at være dommer i en kamp hvor selv den mest åbenlyse korrekte dom affører kæmpe protester fra det ene holds anfører.

Læg forresten mærke til situationen omkring Andre Bjerregaard, hvordan kommentatorerne går fra “den skal dømmes!” til “den skal ikke dømmes”. Og ignorer dem ellers, for det var da godt nok forfærdeligt at høre på.

Til kampen! Startopstillingerne havde jeg på ingen måde set komme, hverken den ene eller den anden. Jeg havde op til kampen overset at Morten Rasmussen også var i karantæne, så allerede der gik det godt, og så valgte Johnny Mølby efterfølgende at give en pause til en del af de etablerede kræfter, tilsyneladende for at holde fuld fokus på pokalen. Det er måske lidt mærkeligt når man nu ligger og kæmper om en bronzemedalje der ville være klubbens første medaljer nogensinde, men omvendt er det da meget rart at selv klubber på trejdepladsen i ligaen ser kampe mod FCK som nogle hvor man nok ikke har de helt store chancer alligevel.

FCK stillede op med Bryan Oviedo på venstrekant og Pierre Bengtsson på venstreback. Der blev spekuleret i at Oviedo skulle bidrage med lidt defensivt arbejde når nu midtbanen hed Claudemir og Grindheim men jeg kan næsten kun tro at det var en beslutning taget før man vidste at Horsens ville stille op i en 4-5-1. Standard-svaret på en fem-mands midtbane har været at flytte kantspilleren lidt ind og så lade backen komme frem og skabe nogle overtalssituationer den vej igennem. Bolaños mestrer det, på Santins straffespark er det Bolaños der er helt inde på venstre side af den centrale midtbane der kommer med pasningen, men det er ikke der Oviedo har sine styrker. Hans højreben er ikke godt nok til at spille så meget ind over banen, det så vi også i anden halvleg da han byttede med Bolaños, og hans naturlige instinkt er at spille bredt.

Det betød så for Bengtsson at han ikke kom nær så meget frem i venstreside som Lars Jacobsen gjorde i højre. Bengtsson har generelt stadig ikke omstillet sig til den der Oscar Wendt-agtige angrebsback der kommer galoperende gang efter gang, men mod Horsens var han i højere grad end normalt tilbageholdende, oftest fordi Oviedo allerede lå ude på den plads hvor han ellers skulle komme med sine løb. I hele kampen fik Bengtsson bolden to gange i overlap og tog et par løb mere hvor han ikke fik bolden, det var det hele. Han kom ikke en eneste gang til baglinjen for at slå et indlæg, modsat Lars i højreside som lagde op til Oviedos 2-1 mål på den måde. Hvis Bengtssons tilbageholdenhed så bare betød at der var hermetisk lukket i hans side, men det var derude at Ken Fagerberg brød igennem til Horsens udligning. Det var nu ikke kun Bengtsson, han blev fanget højt oppe og kunne ikke løbe Fagerberg op, men Ragnar Sigurdsson så også utrolig tung ud i den situation og kom slet ikke ud for at genere Fagerberg som han skulle lige så snart det blev klart at Bengtsson ikke kunne nå ham. Og så var det, retfærdigvis, en ganske pæn afslutning.

Inden da havde Cesar Santin vist koldblodighed på straffespark, en af de få gange han hørte bolden uden at blive dømt offside. Straffet, som man kan se længere oppe, var der ikke det helt store at indvende imod. Selvom Niels Lodberg formåede at indvende sig til et gult kort. Og de mange offsidekendelser imod ham var ganske absurde, men bortset fra det så man ham næsten ikke. Faktisk var begge angribere meget tæt på anonyme, på den ene side er det positivt at FCK stadig formår at vinde selvom Dame N’Doye er holdt op med at score, på den anden side er Dame N’Doye holdt op med at score. Nu er der seks kampe tilbage i ligaen, i teorien kan et mesterskab sikres søndag d. 6 mod OB, men den kan sagtens køre helt til de sidste to kampe og så har man altså brug for at sit angrebspar, ens to topscorerer rent faktisk scorer. Hvis holdet skal i gang med at køre på alle cylindre, så er det ved at være sidste udkald.

Omvendt vinder vi jo stadig og det er det vigtigste. Nu er der en midtuge kamp mod SønderjyskE, returen i pokalsemifinalen, og så er det AaB på søndag. Et skridt nærmere.

FC København, Kampe, Superligakampe

Før Kampen: FCK v. Horsens, 22/04/12

Efter en kort afstikker til pokalturneringen er det nu ligaen det handler om igen og i en uge hvor Borussia Dortmund sikrede sig det tyske mesterskab og Real Madrid så godt som sikrede sig det spanske, kan vi med en sejr over Horsens igen ligge seks point over FCN med seks runder tilbage. Det ændrer altså ikke det store.

Medmindre vi taber, selvfølgelig, for FCN vandt deres kamp mod AaB og er nu, med 27 kampe spillet, 52 point på kontoen og syv point ned til Horsens på tredjepladsen, endelig klar til at tale om mere end top fire. Eller var det top seks. Pointen er, Kasper Hjulmand har endelig anerkendt at FCN er en del af medaljeræset. Eller, nej, pointen er selvfølgelig hvor latterligt det er at der skulle gå så langt før det skete, men lad nu det ligge. Sagen er at det kræver en sejr for at holde FCN på afstand, når AC Horsens kl. 16:00 entrerer Parken. Kampen kan selvfølgelig skimtes på Canal 9 også, hvis man ikke er for kræsen.

Der er trupper, naturligvis, både FCK og Horsens har udvalgt deres… udvalgte. Horsens er uden den rutinerede Martin Retov på midtbanen, den tidligere Brøndbymand er i karantæne, men har ellers fået et par skadede spillere tilbage sammenlignet med Brøndby kampen. FCK lejesvenden Johan Absalonsen er også med og mon ikke han får lov til at starte inde mod sin tidligere og fremtidige og vel teknisk set også nuværende klub. Hos FCK er Thomas Kristensen ude med den skade han fik raget til sig i pokalen, men tilgengæld er det et glædeligt gensyn med Martin Vingaard. Han får så nok næppe lov til at starte inde, men et lille kvarter til sidst i kampen ville ikke overraske.

Frederik Rønnow

Alexander Juel Andersen – Morten Rasmussen – Nabil Aslam – Anders Nøhr

Lasse Kryger – Janus Drachmann – Martin Spelmann – Jeppe Mehl

Johan Absalonsen – Henrik Toft

Med TK ude af truppen giver midtbanen sig selv og mon ikke også Sølvi Ottesen træder ind i centerforsvaret igen efter han fik en pause mod SønderjyskE.

Cesar Santin – Dame N’Doye

Pape Pate Diouf – Claudemir – Christian Grindheim – Christian Bolaños

Bryan Oviedo – Kris Stadsgaard – Sølvi Ottesen – Lars Jacobsen

Johan Wiland

Efter en trist affære i pokalen er det absolut nødvendigt at en spiller som Dame N’Doye kommer op i niveau igen, ligesom det kun kunne hjælpe hvis Christian Bolaños holdt fast i hans stigende formkurve. Og så ville det også lune hvis Mos kunne komme ind fra bænken og fortsætte stimen med nu to mål i to kampe. Jeg tror det nu ikke. Den her kamp lugter mest af alt af et tidligt mål til FCK og så en masse usammenhængende spil, specielt i den sidste halve time. Forhåbentlig uden den der irriterende sidste-minuts udligning der altid ligger og lurer i den slags kampe.

Jeg tror på en 1-0 sejr, skal vi sige senegalesisk målscorer, og så holder vi afstanden til FCN. Nu begynder det alligevel at snerpe til. Forhåbentlig er det nu at holdet viser mesterskabsrutinen og ikke mesterskabs-gummibenene. Men vi får se, du. Vi får se.