Tag Archives: FC Sofa

Artikler, FC København

Kongefald

Det rumlede i hjørnerne. Var det blevet tid?

Havde Ståle Solbakken, manden der har tegnet FC København i en samlet periode på snart ti år, udspillet sin rolle, kørt død i den, havde han simpelthen ikke mere at kunne bringe til klubben?

Skulle Ståle Solbakken fyres?

Continue reading

Artikler, FC København

Store og små farveller

På en dag hvor man kunne have sagt goddag til FC København som mesterskabskandidat blev det i stedet til en masse farveller, både store og små.

Det helt store farvel i dag var selvfølgelig mesterskabet. Elleve point op og tre hold der alle virker i mesterskabsform foran os ville være svært nok at forholde sig optimistisk til hvis vi lignede et hold på mod topformen igen, men i vores nuværende forfatning kan den helt afskrives.

Det blev farvel til stimen som ubesejret i Parken i Superliga-regi, en der har kørt siden 2014 og som aldrig rigtig lignede en stime man kunne holde da først Brøndby kom foran. Ikke at Brøndby nødvendigvis var bedre end os i dag, da vi først kom forbi de første tyve minutter synes jeg faktisk at vi var fuldt med i kampen. Vi var absolut dem der var bedst til at skabe chancer, selvom en del af dem vi skabte var til Brøndby.

Continue reading

Artikler, FC København, Spillere

Benjamin

Der er to slags fejlkøb.

Der er spilleren hvor selve købet er en fejl, hvor mangelfuld scouting eller bare en forkert beslutning gør at en spiller som ikke burde være hentet bliver hentet alligevel.

Vi så det her i klubben mest berømt med Pape Pate Diouf. CV havde lagt sig fast på at han ville have Diouf til klubben og så var alt andet ligegyldigt. Ståle ville ikke have ham, men Ståle var der ikke længere. Han spillede en plads man ikke havde i systemet. Faktisk var man slet ikke klar over hvilken plads Diouf skulle spille. Men CV ville have ham, lige indtil han selv sad i trænersædet og så måtte selv CV erkende at Diouf var et fejlkøb.

Continue reading

Artikler, FC København, Spillere

To a Mouse

“The best-laid schemes o’ mice an’ men gang aft agley” skrev Robert Burns i 1785 og gad vide om digtet “To a Mouse” er røget igennem hovedet på Ståle Solbakken en gang eller to på det seneste?

Med Andreas Cornelius’ salg til Atalanta og Pieros Sotiriou den anden vej fra cypriotiske APOEL, så skulle angrebet have været på plads. Godt nok var Victor Jensen udtænkt en rolle som talent med spilminutter, men nu har man så taget unge Carlo Holse med på træningsturen og så må det være op til ham at bevise at han kan være med på senior-niveau.

Continue reading

Artikler, FC København, Spillere

Den stillestående mand

Da Kasper Kusk vendte tilbage til Danmark efter et forfejlet ophold i hollandske Twente, så var det med en forventning om at han ville gå ind og genoplive en højrekant der var gået i forfald siden højdepunktet i 10/11. Ståle’s ønskespiller var prædikatet og umiddelbart virkede den stille nordjyde også som den perfekte løsning. Den prototypiske omvendte kant, teknisk stærk, målfarlig og med både vilje og vision til at drive bolden ind over midten som man havde set senest Nicolai Jørgensen gøre det fra modsatte fløj.

Continue reading

Artikler, FC København, Spillere

Det store puslespil

I sæsonen 2014/2015 endte FC København med en mål difference på 40-22 i ligaen.

Det var delt med 09/10 sæsonen det laveste antal mål imod FCK i Superligaens historie, men samtidig var det også det laveste antal scorede mål af FCK i Superligaens historie, næsten halvt så mange mål som i 2010/2011 sæsonen hvor man sparkede 77 af slagsen i kassen.

Nicolai Jørgensen blev topscorer med 10 mål, Andreas Cornelius nummer to med 6 mål, Daniel Amartey havde 3 scoringer i løbet af sæsonen. Ingen andre spillere scorede over to mål i ligaen. Der blev talt meget om manglende mål fra Steve de Ridder, det belgiske nyindkøb der skulle erstatte Cesar Santin, men en vigtigere del af forklaringen kunne man finde på kanterne. Danny Amankwaa blev sæsons mest produktive kantspiller, med et mål og hele fem assists. Den eneste anden kantspiller med assists overhovedet var egentlig ikke kant, men den udlejede Wolverhampton angriber Bjørn Sigurdarson der skulle spilles i gang på kanten og stadig var der da hans lejeudtale udløb.

Alt i alt stod kanterne i 2014/2015 sæsonen for syv mål og syv assists i Superligaen.

Continue reading

Artikler, Danske hold, FC København, Generelt, Spillere

Forventningernes målepæl

FC Midtjylland direktør Rasmus Ankersen kan være en polariserende skikkelse i dansk fodbold. Nogle ser det som forfriskende at Ankersen er med til at gøre statistisk analyse synligt i dansk fodbold og har tiltroen til at holde ved det koncept, andre ser ham som en populistisk platugle der slynger om sig med tomme buzzwords.

Her på siden er han blevet kaldt “international varmluftsforhandler”, af samme grund som folk ruller øjne når talen falder på “Table of Justice”, et selvopfundet udtryk for en ligatabel der giver et bedre billede af holdenes indbyrdes styrke fordi den er baseret på en hel masse statistiske milepæle i modsætning til den almindelige, kedelige ligatabel der kun kigger på hvor mange point klubberne har hentet. Man kan sige at problemet med Ankersen ikke er at han taler om ligegyldige ting, mange af de koncepter han taler om er skam interessante nok, men de bliver bygget op til noget større end de er, specielt hvis det får FCM (eller Brentford) til at se bedre ud end virkeligheden gør.

Continue reading

Artikler, FC København, Spillere

Kaptajnen af København

KB-Hallen stod stadig første gang jeg så Thomas Delaney.

Det var ude på Peter Bangs Vej, dengang School of Excellence var et forfejlet projekt i Sydafrika, dengang FCK-spillerne klædte om i KB’s klubhus og for at komme til træning skulle forbi bjælken med KB’s motto, “Gør drenge til mænd og mænd til drenge”. Det var en ynglingekamp på Bane 1, fra dengang det stadig hed drenge og ynglinge. Jeg kan ikke huske mod hvem eller hvornår, jeg kan egentlig kun huske en ting fra den kamp, en drenge-spiller som var blevet hevet op på ynglingeholdet til den her kamp, en pjusket pøjk der kastede sig frygtløst ind i dueller mod langt større modstandere.

Continue reading

Artikler, Generelt, Kommentatorer

Den Hellige Fodboldlov

(Mødelokale et sted i København. Diverse fodboldkommentatorer og eksperter er samlet for at få en briefing af dommerobservatør Jan Carlsen før sæsonens start. Han er i gang med at vise en situation frem på et TV.)

Carsten Sæbye: Har vi en holdeforseelse?

Peter Graulund: Nej.

Poul Hansen: Vi har to hænder i ryggen!

Sæbye: Ja, selvfølgelig! To hænder i ryggen! En af forseelserne i den Hellige Fodboldlovbog! Lad os bruge to hænder i ryggen! Hvordan, øh, hvordan fungerer det?

Hansen: Det ved jeg ikke.

Sæbye: Vi må konsultere lovbogen. Dommer Carlsen, bring den Hellige Fodboldlovbog frem.

(To linjevogtere bærer den Hellige Fodboldlovbog ind fra gangen mens de synger Europa League hymnen.)

Jan Carlsen: Fodboldloven § 1. Underlag. Underlaget skal være enten udelukkende naturligt, eller – hvis turneringsreglementet tillader det – udelukkende kunstigt, medmindre turneringsreglementet tillader en integreret kombination af kunstigt og naturligt materiale (hybrid).

(Sæbye og Graulund kigger på hinanden.)

Carlsen: En kunstbane skal være grøn.

Sæbye: Spring lidt over.

Carlsen: Og fodboldloven siger “Først skal du sikre dig at der er kontakt. Så skal du tælle antallet af hænder og antallet af hænder du tæller skal være to.

Tre skal du ikke tælle, ej heller skal du tælle en hånd medmindre du så tæller en anden. Fire er helt forkert.

Når du har talt to hænder, to værende antallet af hænder i ryggen, så dømmes et frispark for to hænder i ryggen mod spilleren som har været fræk.”

Alle: Amen.

Carlsen: Og skal vi så se på den situation igen?

Sæbye: Der er en hånd og der er tre hænder!

Graulund: To.

Sæbye: To hænder!

Carlsen: Frispark!

(And scene.)

Artikler, FC København, Spillere

Flyvefærdig

Dansk fodbolds værst bevarede hemmelighed gennem de sidste par år? Rasmus Falk er rigtig, rigtig god.

Det passede allerede i Odense men efter syv sæsoner og tæt på 150 kampe for et OB-hold i en nedjusteringsperiode har det bare været let at tænke på Rasmus Falk som en spiller der nok var den store fisk i Odense å men ikke havde niveauet eller indstillingen til at tage det næste skridt op. Den fattige mands Matt Le Tissier, altid god for et øjeblik eller to af genialitet men dømt til at forblive en fange af sin egen tryghedsnarkomani. Selv skiftet til FCK blev i samme øjeblik anset som både alt for uambitiøst, han skulle da være taget direkte til udlandet, og som for stort, han kom da ikke til at få særlig meget spilletid i København. Continue reading