Tag Archives: FC Midtjylland

FC København, Kamp tanker, Kampe

Kamptanker: Mod FC Midtjylland hjemme, d. 10, 09/17.

Kampen

Det er før set at 2-2 vendt til sejr hjemme mod FCM har været startskuddet til en mesterskabssæson og der var også en fornemmelse af at det her var en ny start af en art, Dag 1 med Zeca, Vavro og der er sikkert en tredje ny spiller som jeg vælger at glemme her.

Og Dag 1 med Falk tilbage fra start. Når vi var gode i første halvleg, var Falk god. Det første mål, den gode afleveringer fra Kvist, den fremragende aktion og hurtige aftræk fra Sotiriou, den starter med et tilbageløb fra Falk der vinder bolden tilbage på FCM’s banehalvdel. Verbic målet til 2-0, efter en god aflevering fra Falk og vigtigere, den slags vending om bold snarere end med bold som vi bare ikke ser fra andre end Rasmus Falk.

I anden halvleg blev Falk så ofret på taktikkens alter (og nok også for at holde ham klar til Europa League på torsdag) og den modsatte side med Verbic og indskiftede Pierre Bengtsson kom mere i fokus. Og begge var også indblandet i de to mål i anden halvleg, men faktisk var der et helt andet fokuspunkt for de mål fra optakten til kampen. Begge kom nemlig efter dødbolde, noget som var tidligere assistenttræner Brian Priskes ansvar. 3-2 målet kom efter et Verbic frispark hvor tre FCK’ere i muren var med til at blokere udsynet for Jesper Hansen der reagerede for langsomt på et skud der egentlig kom i hans side. Og ved Zeca’s mål til 4-2 var Sotiriou godt nok heldig med at få hovedet på og snitte den videre, men Denis Vavro var helt fri til at heade på tværs fordi en planlagt aktion endte med at han løb alene mod bagerste stolpe.

Nå ja, Vavro og Zeca. Jeg har dem ikke under Spillere punktet fordi jeg arbejder på en transfer-artikel hvor jeg kigger nærmere på dem, men positive debuter for begge. Specielt Zeca var fremragende, en debut af slagsen som der har været for få af, en spiller som ikke skal bruge to, ti, tyve kampe på at blive god, men kan gå ind og bidrage fra dag et. Men når det er sagt, så havde Denis Vavro også en fin debut og jeg glæder mig til at se mere til ham.

Spillere

Modsat Nicolaj Thomsen som højreback. Det tror jeg helt ærligt at jeg har set nok til lige nu. Kampens dårligste FCK’er, eneste reelle konkurrence er Andrija Pavlovic som var mere anonym end dårlig. Dårlige tæmninger, dårlige pasninger, misser markeringen på det første mål, ophæver offside på det andet mål og fuldendte sin aften med et selvmål. Et uheldigt selvmål, ikke meget han kunne gøre ved det, men stadig noget af et punktum.

Til gengæld var det en opløftende præstation fra Pieros Sotiriou. Han fik noget ud af sine dybdeløb i flere omgange, han var hårdtarbejdende som man regnede med fra APOEL tiden og så fik han endelig held med at agere targetmand, noget vi ellers ikke har set meget til fra cyprioteren. Og så var det selvfølgelig et flot, flot mål, en lidt heldig detalje da han tager bolden ned men så en resolut afslutning med ydersiden. En målscorers målscoring.

Konklusion

Det er let at tale om ny start, nu skal der følges op på det og det burde der også være gode chancer for mod Helsingør. Nu skal der lige spilles europæisk først, men det føltes godt i dag. Det gjorde det.

Artikler, Danske hold, Generelt

Er computeren ved at crashe?

Da FC Midtjylland efter 33. runde i 2014/2015 kunne fejre klubbens første mesterskab, fejrede de samtidig den mest dominante mesterskabssæson siden 2010/2011. 71 point, 22 sejre, et pointgennemsnit på 2.15, 64 mål scoret og en måldifference på +30 fortæller en tydelig historie om et hold der lagde sig i spidsen tidligt og aldrig så sig tilbage. I 30 runder var midtjyderne på førstepladsen og at de kun sluttede fire point foran FCK på andenpladsen siger mere om et FCM hold der slap grebet efter at mesterskabet var sikret og kørte de sidste fire runder hjem med en sejr, en uafgjort og to nederlag. Der blev talt om at bygge på, om at forstærke holdet, om Champions League gruppespil og tre europæiske gruppespil før 2020. Der blev sagt goddag til både velkendte danske navne som Kian Hansen og Mikkel Andersen, til navne hevet ud af Benhams supercomputer som Daniel Royer og Awer Mabil og der blev endda plads til en decideret Mikheil Ashvetia-handel, da Filip Novak blev hentet fra det Jablonec hold der havde slået FC København ud af Europa League.

Og der blev sagt farvel til Glen Riddersholm.

Riddersholm havde været med helt fra Ikast FS tiden, med kun en kort afstikker som DBU U-træner, og havde taget turen fra ungdomstræner til assistenttræner til cheftræner. Han havde i sin tid som cheftræner vundet to bronzemedaljer og da Matthew Benham kom til før 14/15 sæsonen og postede nok penge i klubben til at man både kunne holde på vigtige profiler og hente dyre forstærkninger, så blev det endelig til det mesterskab som klubben havde hungret efter i årevis.

Continue reading

Artikler, Danske hold, FC København, Generelt, Superligakampe

Held og forstand i den danske liga

Det kunne være interessant at høre fra statistikkens højborg og Danmarks ultimative magtcenter om FC Midtjylland egentlig har overpræsteret i denne sæson i forhold til alle de data, de samler sammen.

Jeg husker et citat fra Rasmus Ankersens research, at Newcastle en sæson fik mange flere point, end de havde gjort sig fortjent til. Er det mon tilfældet med FC Midtjylland i år, når man tænker på, hvor mange mål de har scoret på dødbolde og hvor mange mål de har scoret til slut i kampene.

Jeg spørger bare af nysgerrighed. Det er jo ikke mig, der står på en ølkasse og siger, vi gør alting smartere, bedre og hurtigere end vores konkurrenter.

Og med de ord afslog Jan Bech Andersen ikke bare Glen Riddersholms olivengren om fælles værdier mellem FC Midtjylland og Brøndby, han satte ild til den.

Man kunne spekulere i at Jan Bech Andersen og Brøndby føler sig mere truet af FC Midtjylland end FC København netop fordi de ser ud til at sætte sig på så mange af de pladser i dansk fodbold der traditionelt er Brøndbys. Her tænker jeg ikke så meget på pladsen i ligaen, men man kunne for eksempel for nyligt se et indslag i Onside om hvor upopulære FC Midtjylland er hos resten af klubberne i ligaen, hvilket må skurre i ørere for en klub hvis fans i lang tid har råbt med på “Alle Hader Os”. Også Brøndbys hang til lemfældig omgang med sandheden i forsøg på at tale sig selv op har FCM sat sig på, senest med Claus Steinleins ode til talentudviklingen i klubben.

Der er ingen, der har stillet det geniale spørgsmål: “Kan det virkelig passe, at FC Midtjylland har udviklet fire næsten verdensklasse-stjernespillere igennem 10 år?” Jeg tænker på Simon Kjær, Winston Reid, Viktor Fischer og Pione Sisto.

Det er spillere ud over det sædvanlige, der har haft debut på landsholdet, inden de var 20 år. Det er der ikke mange akademier i Europa, der kan prale af.

På det tidspunkt havde Pione Sisto, allerede 20 år, endnu ikke fået landsholdsdebut, mens Simon Kjær var blevet 20 da han fik debut og Winston Reid hele 22 år før han kunne trække New Zealands hvide trøje over hovedet for første gang. Det efterlader Viktor Fischer og ham skal vi nok ikke kigge dybere ind i rekrutteringen af hvis vi vil undgå endnu en omgang “jamen vi er jo bare klassens frække dreng” fra det midtjyske.

Men nu skal det ikke handle så meget om FC Midtjylland men om Jan Bech Andersens spørgsmål om held og fortjente point. For Rasmus Ankersen har ganske rigtigt tidligere kigget på Newcastle og hvorvidt de rent faktisk fortjente deres femteplads dengang i 2011/12 sæsonen. Ud fra målforskel og skudforsøg kom han frem til at Newcastle nok var en 5-6 pladser højere oppe end de burde være og derfor var det ikke helt så overraskende at de blot sæsonen efter endte på en 16. plads i ligaen. Så hvordan vil Superliga-tabellen se ud hvis man ser på den slags tal? Ikke at jeg tror Jan Bech har noget at komme efter, men nu var min nysgerrighed ligesom vakt.

Og desværre Jan Bech, FCM er skam helt fortjente mestre på alle parametre. Det kan jeg ligeså godt skyde ned allerede før vi går i gang.

Kigger man kun på skudforsøg ligger FCM i toppen af ligaen, kigger man på antal scorede mål så ligger FCM i toppen af ligaen, så hvis man laver en liste over skudforsøg plus mål, så ligger FCM ikke overraskende stadig i front. Jeg har helt arbitrært valgt at skudforsøg tæller for 1/10 af scorede mål, for vildt imponerende er det jo ikke at have 500 skud på mål hvis kun 10 af dem er gået ind.

Ankersen

Og her i Ankersen+-ratingen tæller vi kun de skudforsøg der er indenfor rammen.

Ankersen+

Der kan man se at FCK’s tandløse offensiv har kostet både på mål og skudforsøg, hvilket heller ikke overrasker. Tilgengæld lidt interessant at se hvor højt Esbjerg ligger hvis man kun ser på det offensive. Deres angrebsspil er til langt mere end den 10. plads de reelt ligger på, mens AaB og Hobro begge ligner hold der ligger over hvad deres offensive spil har været til, alt efter hvilken tabel man kigger på.

Men nu kan vi jo ikke kun måle det på angrebsspillet, med fare for at Poul Hansen kigger fordi og dømmer det “ren Hawaii-bold”. Hvordan ser det ud hvis vi tager den fulde Ankersen-rating og kigger både på mål og skud for og imod?

Full Ankersen

Eller ++ udgaven med kun skud indenfor rammen?

Full Ankersen++

Nu har AaB taget springet op i nærheden af den midterplacering de reelt besidder men Esbjerg bliver også deroppe af. De er ikke længere i top tre men når vi taler held og fortjent, så ligner Esbjerg mere og mere et hold som faktisk har fortjent bedre end den nedrykningsplads de lige nøjagtigt holder fra struben. Nede på den plads finder vi istedet oprykkerne fra Hobro, som man må sige har fået det helt optimale ud af truppen, mere end de måske burde. Silkeborg og FC Vestsjælland har dog stadig sat sig solidt på de to nedrykningspladser, selv her.

Så hvis vi tager udgangspunkt i FC Midtjyllands 68 point og så går Full Ankersen++ og justerer tabellen derfra med Silkeborg i den modsatte ende som absolut nulpunkt, hvordan ville ligaen så se ud?

Justerede point

FC Københavns spil har ikke overraskende ikke været i nærheden af guldet i år og de må helt ned på en tredjeplads, omend vi taler om et par skudforsøg til forskel på dem og Brøndby. Brøndby må regnes som blandt mesterskabsfavoritterne næste sæson, og kan de bygge på det hold de har nu som man forventer at FCK gør på deres, så bliver det en yderst spændende tre-vejs duel om guldet.

I midterfeltet har Randers, AaB, FC Nordsjælland og OB alle beholdt deres plads i tabellen, faktisk er der kun to ændringer i hele den justerede tabel. Foruden Brøndby der hoppede lige op over FCK, så har Esbjerg og Hobro simpelthen byttet plads.

Den er svær at komme uden om, Esbjerg burde ligge langt højere i tabellen end de gør og det virker lidt absurd at tænke på at de faktisk stadig kan nå at rykke ned. Spørgsmålet for Esbjerg må være om det kun er et spørgsmål om fodboldens uransagelige veje og næste sæson er de tilbage i midterfeltet eller om Niels Frederiksen har fået det ud af truppen som han kan. Det ville ihvertfald være næsten kriminelt hvis de røg i 1. division.

En træner som absolut har fået maks ud af sin trup, det må så siges at være Jonas Dal. Men der kommer vi så tilbage til Newcastle som blandt andet fik sin femteplads på Papiss Cisses helt ekstreme scoringsrate som ganske enkelt ikke var holdbar i længden. I Mads Hvilsom har de (pr. dags dato) en spiller med den fjerdebedste minutter pr. mål ratio på listen over spillere med fem mål eller mere og det er med over dobbelt så mange minutter som nummer tre på listen (Djiby Fall). Faktisk er der kun to spillere i ligaen der har spillet flere minutter end ham og scoret mindst et mål. Den kommer ikke til at holde næste sæson, ikke kun fordi Hvilsom uden tvivl bliver solgt til sommer. Afløseren er fundet i Silkeborgs Morten Beck Andersen som godt nok har scoret fem mål i denne sæson, men Hvilsom er altså ansvarlig for omkring 40% af Hobros scoringer og det kommer Morten Beck ikke i nærheden af. Hobro har haft en eventyrs-sæson men næste sæson kan sagtens blive lidt af et mareridt.

Og endeligt må man sige at FC Vestsjælland og Silkeborg er fortjente nedrykkere. Med det caveat at FC Vestsjælland muligvis ikke rykker ned.

Så fortjente mestre, fortjente (mulige) nedrykkere, FC København har været dårligere end tabellen viser, Esbjerg har været bedre og Hobro får det hårdt næste sæson. Så overraskende var det alligevel ikke men nu fik jeg lov til at lege lidt med tal og så er jeg jo glad.

Artikler, FC København

Frygten for fiasko

Brøndby-træner Thomas Frank blev for nyligt præsenteret for mærkatet “favorit” og reagerede som så mange trænere før ham. Han skubbede det straks over på FC København.

FCK har investeret, jeg ved ikke hvor mange millioner i spillere, så de er klart de største favoritter. Det vil jo være en decideret fiasko, hvis de ikke bliver mestre i år.

Lige i år bliver vi nok ikke mestre, det ville AaB ihvertfald blive kede af, men ville det være en fiasko hvis København ikke blev mestre i denne sæson?

Ja. Ja, selvfølgelig ville det være en fiasko. Vi har hentet solidt ind, brugt mange millioner og vi vandt ikke mesterskabet sidste år. Selvfølgelig ville det være en fiasko at gå to år i træk uden et mesterskab.

Det her er FC København, det er en fiasko at gå et år i træk uden et mesterskab.

Men det vil også være en fiasko hvis Brøndby ikke vinder mesterskabet. De har investeret kraftigt i deres trup, de ser ud til at ende med at holde på deres største salgsobjekt på trods af egne (erklærede) ambitioner, de har to rigtig, rigtig dyre drenge rendende rundt i Thomas Kahlenberg og nu Johan Elmander, det ville da klart være en fiasko for dem hvis de ikke vinder mesterskabet.

Ligesom det vil for FC Midtjylland, som har formået at holde på de fleste af de profiler som man ellers regnede med ville blive solgt (regnede ret så kraftigt med, for visse spilleres vedkommende) og har lige fået endnu en omgang ny kapital ind med store ambitioner om Champions League i kølvandet. Det vil være en fiasko for dem ikke at vinde mesterskabet, specielt med tanke på hvor tæt de var sidste sæson.

Og AaB har godt nok mistet Kasper Kusk og måske Rasmus Jönsson men uden penge har de alligevel formået at hente Thomas Enevoldsen og Nicklas Helenius ind og kan de ellers holde på spillere som Jacob Ahlmann og Nicolaj Thomsen så er det svært at se AaB som svækket i forhold til det hold der vandt mesterskabet sidste år. Så ville det da også være en fiasko for dem.

Sådan er det i en liga med ambitiøse tophold. Det vil altid være en fiasko for nogle.

Forskellen på et mesterskab og en katastrofe-sæson er ofte hvordan man håndterer frygten for fiasko. Det så vi tydeligst med FC Midtjylland sidste sæson. Uanset hvor godt det gik, så stak man hovedet i jorden når man blev forelagt muligheden for at vinde guld, for har man først en forventning om at vinde noget så åbner man også op for at miste noget. Så længe man ikke kan vinde guld, så kan man heller ikke tabe guld. Så fingrene i ørene, lalala, jeg kan ikke høre dig når talen faldt på guldet. Indtil helt til sidst. Så blev man nødt til at tale om guldchancer. Og så tabte man.

Faktisk er det nærmest blevet en konkurrence i sig selv, det med ikke at ville tale om guldet. Danmarksmesterskab i favorit-forflytning. Thomas Frank har lagt hårdt ud, men lur mig om de andre konkurrenter ikke kommer stærkt igen når chancen for et mesterskab bliver præsenteret for dem.

Bortset fra en. For selv om der er en del hold som må anse det for en fiasko hvis de ikke vinder guldet, så er der kun et hold i Danmark som ikke kan slippe afsted med at flytte favoritværdigheden over på andre. Det er FC København. Selv efter den famøse 1-5 kamp i Parken hvor Ståle Solbakken prøvede at tale København ud af kampen og FC Midtjylland i front i favorit-kapløbet, så var der ingen der sådan rigtig bed på. For selvfølgelig skal København vinde mesterskabet. Også sidste sæson. Også for to sæsoner siden.

Og frygten for fiasko findes da også her i klubben. Bare se fanreaktionen på et par, hvis man er gavmild, middelmådige træningskampe. Og det er nok ikke noget der ændrer sig før et godt stykke inde i sæsonen, for Ståle Solbakken og resten af den sportslige ledelse har også taget sidste års fiasko til sig og er gået i gang med at bygge et nyt mesterhold.

Og et mesterskabshold, det bliver bygget op fra bagkæden og frem. Det er ikke tilfældigt at vi har hentet en målmand, tre centrale forsvarsspillere (hvoraf den ene nu ser ud til at blive brugt primært som defensiv midtbanespiller) og to backs (den ene først fra vinter). Nu skal der lukkes af defensivt efter vores dårligste sæson siden 04/05 sæsonen hvis man kigger på mål scoret imod os. Offensiven bliver afhængig af en solid defensiv og det fysiske overskud til at sætte et hårdt pres når modstanderne har bolden. Det fysiske overskud har vi ikke endnu og der går nok et par måneder før vi rigtigt er der hvor vi kan kværne modstanderne helt ned.

Det bliver ikke kønt. Og det bliver næppe vildt effektivt før vi får det fysiske overskud. Men det kommer til at vinde kampe. Og det kommer til at holde antallet af mål imod os nede. Og det vinder mesterskaber.

Ser man på den moderne era af Superliga fodbold, den periode jeg så godt kan lige at bruge som datasæt fra vores andet mesterskab i 00/01 sæsonen og frem til nu, så er otte af de fjorten mesterskaber gået til det hold der har scoret flest mål (eller delt-flest). Tolv af dem er gået til det hold der har haft færrest mål imod.

Med andre ord, er man det hold i Superligaen der scorer flest mål så er det stadig plat eller krone om man vinder mesterskabet men er man det hold der bliver scoret færrest mål imod, så er du over 85% sikker på et mesterskab.

Sådan circa.

Offensiven ser stadig tynd ud og jeg ville være pænt overrasket hvis truppen ikke får tilført en spiller eller to, men man bliver nødt til at gå ind til denne sæson velvidende at det her er et langsigtet projekt lige så meget som det er et kortsigtet. Der er ikke plads til flere fiaskoer, hverken nu eller fremover, og både trupsammensætning og taktik er sat derefter. Målet er at holdet topper i en sæson ligesom 10/11 holdet med et suverænt mesterskab og et europæisk raid, men ligesom opbygningen af det hold også startede med et AaB mesterskab mens vi lå og kæmpede med FCM om andenpladsen, så vil det her hold nok også have brug for et par sæsoner før det hele går op i en højere enhed.

Indtil da vil det være vigtigere at vinde end at vinde underholdende. Det første udelukker ikke det andet, men det vigtigste er at det her mesterskab ikke glipper. Det er frygten for fiasko. Nu skal vi vise at vi kan håndtere den.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Påsken: FCM v. FCK og Silkeborg v. FCK, 29/03/13 og 01/04/13

Det var så den påske. Gudskelov den er overstået. Først FC Midtjylland, der virkede som en sjælden dårlig kamp men endte med kun at være begyndelsen på påske-nedturen.Ariël Jacobs havde til kampen valgt den lidt aparte 4-5-1 eller 4-4-1-1 formation med Daniel Jensen ved siden af Cornelius. Der blev spekuleret i om den formation simpelthen skulle spilles ind før Champions League til efteråret og det må man håbe af to årsager. Den ene er at ud fra både OB og specielt FCM kampen så har man virkelig brug for at spile den ind, den fungerede slet ikke mod FCM og sporadisk mod OB. Den anden årsag er at det er pinligt hvis vi er nået til et punkt hvor vi ikke tør at stille med to angribere når vi tager til Herning.Det store problem med 4-5-1 opstillingen eller 4-4-1-1 opstillingen var i første halvleg faktisk netop at den ikke var en 4-5-1. Det var faktisk ikke rigtig noget. Daniel Jensen faldt ikke langt nok ned i banen til at hjælpe Thomas Kristensen og Claudemir mod FCM’s tre-mands midtbane, og vi ved af erfaring hvilke problemer Claudemir/TK duoen kan have bare med en to-mands midtbane, men samtidig støttede han ikke nok op omkring Cornelius. Han endte for ofte med at befinde sig i en art ingen-mands land, hvis de britiske og tyske tropper altså havde spillet fodbold i påsken i stedet for henover julen.

Hvilket så kun blev værre i anden halvleg, hvor han bare forsvandt fuldstændig. I den halve time han fik på banen i anden halvleg havde Daniel Jensen kun tre vellykkede boldaktioner og kun to yderligere i alt. Det er meget længe at spille 10 mod 11. Og man så også med det samme at spillet blev bedre da Cesar Santin kom ind, ikke fordi han ikke faldt ned i nogle af de samme rum som Daniel Jensen lå i men fordi han også skubbede op og lå omkring Andreas Cornelius. Målet til 2-1 kommer fordi Santin er inde i feltet og trækker noget opmærksomhed som så gør at Cornelius kan trække væk fra Erik Sviatchenko og stå helt fri. Nuvel, Sviatchenko er ikke færdig med at hjælpe i situationen og hovedstødet på tværs når normalt ikke frem til Santin, men nu fejler Sviatchenko igen og så ligger Santin derinde og lukrerer, noget man ikke havde set fra Daniel Jensen.

Sviatchenko var i øvrigt på pletten igen, eller væk fra pletten igen, ved 2-2 målet, hvor Andreas Cornelius fik lov til at trække væk fra Sviatchenko og lægge sig op af Jesper Juelsgaard, som ikke er i nærheden af Cornelius i luftrummet. Thomas Delaney fik så tid og plads til at benytte sig af den snart berømte dropbold til bagerste stolpe og så gjorde Andreas Cornelius hvad Andreas Cornelius gør i de situationer, han scorede sikkert.

Et sidste-sekunds mål og en uafgjort mod FC Midtjylland var ikke den optimale start på påsken, men bare rolig, det skulle blive værre. Mod Silkeborg var det for flere af spillerne fjerde kamp på under halvanden uge og der var lagt op til store udskiftninger i kampen mod rækkens nummer sjok.

Dem kom der så i sidste ende kun en enkelt af og den var påtvunget, ikke selvvalgt, da Johan Wiland blev nødt til at forlade truppen da hans kone skulle føde. Nicolai Jørgensen, Andreas Cornelius og Lars Jacobsen var værst ramt af de mange kampe og det var heller ikke meget man så til de tre.

Nicolai Jørgensen specielt havde utrolig mange boldtab og endte også med at rage en dum frustrations-advarsel til sig der nu holder ham ude mod OB. Han havde et par enkelte gode aktioner, men langt størstedelen af de offensive aktioner fra venstresiden kom fra Pierre Bengtsson.

Modsat i den anden side hvor 34-årige Lars Jacobsen med de mange kampe i benene kunne tælle de offensive aktioner kampen igennem på to hænder og stadig have fingre tilovers. I pausen var det Rurik Gislason der blev ofret på højrekanten men han arbejdede i det mindste 100% for det og kom til et par indlæg, næsten helt uden offensiv støtte fra Lars. At Christoffer Remmer ikke fik kampen mod Silkeborg er mig ganske enkelt uforståeligt.

Og så var der Andreas Cornelius. Mod FCM skulle han bruge første halvleg på at komme op i omdrejninger, mod Silkeborg var det først til allersidst i kampen at der kom lidt klasse fra Cornelius. Så var det også høj klasse, men efter tre jongleringer i feltet og en volley så var det i sidste ende stolpe-ud.

Hvilket betød sejr til Silkeborg efter at Marvin Pourie løb i ryggen på Ragnar Sigurdsson, stop mig hvis I har hørt den før, gled forbi Kim Christensen og lagde bolden i mål med et kvarter igen. Et mål der mest af alt føltes som noget der havde været undervejs i et stykke tid. Ragnar Sigurdsson var i kampens start en del skarpere i Silkeborgs ende, bare ikke lige skarp nok, men efter det var det svært at se hvor målene skulle komme fra. Faktisk havde Silkeborg før målet flere gode angreb og halvlegens største chance i et Kasper Risgaard hovedstød.

Hvorfor gik det så galt? Jeg synes faktisk at trænerteamet har stort ansvar for at det gik som det gik i påsken, med taktikken mod FCM og opstillingen mod Silkeborg. Jeg sagde tidligere at det var pinligt kun at stille med en angriber mod FC Midtjylland og det er lidt groft sat op. En 4-5-1 formation kan sagtens forsvares med tanke på den solide fem-mands midtbane som FCM praktiserer. Men det viste sig ikke at være et taktisk greb for at stække modstanderen, som vi så det i to omgange mod FCN. Det lignede mest af alt en træningsøvelse, en undskyldning for at få Daniel Jensen spillet ind på rollen som hængende angriber, en rolle han ikke udfyldte særlig godt og vel egentlig ikke er særlig egnet til. I hvert fald ikke som den bliver spillet i det system. Mod Silkeborg var det en eklatant fiasko at skifte så lidt ud i startopstillingen. Med spillere som Christoffer Remmer og Thomas Delaney på bænken var der ingen grund til at specielt Lars Jacobsen og Nicolai Jørgensen skulle spille. Man kunne også sagtens se Martin Vingaard få spilletid mod et hold der selv i nederlag ikke var skræmmende, eller Michael Jakobsen. Både for at give nogle at de etablerede spillere et hvil men også for at holde de nævnte spillere inde omkring førsteholdet.
En fejl var det også at sætte TK sammen med Daniel Jensen på den centrale midtbane. Ikke bare er de to alt for ens til at spille sammen, men specielt mod et hold der stiller med en diamant på midtbanen bliver der nødt til at være en mere klar fordeling af offensiv og defensiv end der var mellem TK og Daniel Jensen. Den centrale midtbane var flad. Helt og aldeles og i alle spillets facetter flad. Der har Daniel Jensen og Claudemir en langt bedre forståelse, ikke mindst på grund af Claudemir der ganske overraskende har lagt sig i spidsen af de tre etablerede midtbanespillere. Det var ikke lige det jeg havde regnet med da Daniel Jensen kom til klubben, men lige nu må han og TK ligge og kæmpe om pladsen ved siden af Claudemir.

Så en uafgjort og et nederlag og så må man jo lede andre steder efter interessante ting henover sådan en påske. Brøndby kunne man desværre ikke regne med, fordi man netop kunne med AGF, så vi ender tilbage hos Andreas Cornelius. Internationalt gennembrud mod Tjekkiet, stor debat om hvorvidt han skal blive i FCK eller til det store udland allerede til sommer, alt det kunne man tale om, men det der slog mig var, endnu en gang, hvor meget forsvarsspillere i Superligaen dog kan slippe afsted med mod den stakkels mand.

Mod FCM var der et par tvivlsomme situationer i feltet, den værste en hvor Cornelius blev trukket omkuld i feltet efter at have løbet bag om Kristian Ipsa mens Ipsa havde godt fat i Cornelius’ trøje. Der valgte Kenn Hansen i stedet at dømme et tvivlsomt frispark på Cornelius. En situation tidligere i kampen hvor Sviatchenko rugby-tackler Cornelius i feltet (og det retfærdigvis skal nævnes at Cornelius giver ham en DDT fra amerikansk wrestling efterfølgende) blev helt ignoreret. En arm i nakken på en FCM spiller i en luftduel gav naturligt nok frispark, en albue i nakken på Cornelius i en luftduel gav intet. Og det er ikke kun når han bliver gået på kroppen at der tilsyneladende er andre regler for Cornelius. Selv når han bliver sparket ned lige foran dommeren er det 50/50 om der bliver dømt noget eller om dommeren bare vinker ham op.Mod Silkeborg blev det helt forrykt. Silkeborg-spillerne havde tydeligvis fået at vide at specielt ved hjørnespark skulle Cornelius stoppes med alskens vold og magt og flere gange så man en Silkeborg-mand bogstavelig talt hænge efter Cornelius. To arme på skulderen, to arme omkring livet, en enkelt gang blev Cornelius væltet af to arme om benene. Alt sammen uden at hverken dommer eller kommentatorpar så ud til at ænse det.Nu skal det ikke lyde som en dårlig undskyldning for dårligere resultater, FCK fortjente ikke det fjerneste fra den Silkeborg kamp og der skulle en hel del held til for at hente den uafgjorte hjem i Herning. Men det med Cornelius er faktisk en længere trend, han bliver bare ikke beskyttet af dommerne på samme måde som stort set enhver anden spiller ville blive det, de her to kampe havde bare nogle rigtig grelle eksempler.

Nå, det bliver kun værre næste år når Claus Bo Larsen trækker sig. På den anden side trækker Michael Svendsen sig også, så både top- og bundniveauet for danske dommere bliver påvirket. Forhåbentlig bliver FCKs top- og bundniveau også påvirket snart, for fortsætter vi med at skrabe bunden mod OB og FCN bliver ved med at hive point ind, så kunne det godt begynde at ligne sidste år.

Uh, dårlige dommere og et mesterskab der begynder at vakle, det var ikke en sjov påske overhovedet. Tre point mod OB, tak, så begynder det at se bedre ud.

FC København, Kampe, Superligakampe

Før Kampen: FCM v. FCK, 29/03/13

En kort optakt i anledning af påsken, det er FC Midtjylland der tager imod langfredag kl. 19:00 på MCH Arena og 3+, der er trupper her og her og så er der røde næser hele vejen rundt for at støtte Danske Hospitalsklovne. Ikke første gang at Viasat bruger den sene aftenkamp til at støtte nogle klovne…

Hos FCM er der comeback i truppen til Erik Sviatchenko, der ser frem til duellen med Andreas Cornelius som han sammenligner lidt med Ken Fagerberg, og ellers er det samme flok som fik 1-1 mod Brøndby. Hmm.

Jonas Lössl

Kolja Afriyie – Erik Sviatchenko – Kristian Ipsa – Jesper Juelsgård

Kristian Bak

Danny Olsen – Mads Albæk – Petter Andersson – Rilwan Hassan

Morten ‘Duncan’ Rasmussen

Mads Albæk startede kampen mod Brøndby på kanten for at give plads til Izunna Uzochukwu uden det store held og allerede i pausen blev der omrokeret, efter en Kristian Bak skade. Jeg tror ikke umiddelbart at FCM har tænkt sig at prøve det igen, men det er ikke utænkeligt at de prøver at sætte sig på kampen med en massiv midtbane, så det er stadig en mulighed.

Hos FCK er Thomas Delaney tilbage efter et trykket ribben, men han er næppe en der går direkte i startopstillingen. Spørgsmålet er nok nærmere om FCM på udebane er nok til at gå fuld kujon og stille med Daniel Jensen i angrebet. Jeg håber og tror på nej, men ligesom Albæk på kanten er det en mulighed. Nok desværre en større mulighed end Albæk, faktisk. Det andet spørgsmål er så om Christian Bolaños starter inde. Han var i aktion henover landskampspausen, en kamp der mindede mere om Anders And mod Rip, Rap og Rup end en fodboldkamp, hvilket betyder to lange flyture og en hård kamp i benene. Det har tidligere betydet kamppause til højrefløjen, hvilket muligvis vil gøre ham godt selv hvis han var frisk. Får han en pause, så må man regne med at det er Rurik Gislason der får chancen over Martin Vingaard.

Cesar Santin – Andreas Cornelius

Nicolai Jørgensen – Daniel Jensen – Claudemir – Rurik Gislason

Pierre Bengtsson – Kris Stadsgaard – Ragnar Sigurdsson – Lars Jacobsen

Johan Wiland

Forhåbentlig ser vi en bedre indsats end sidste gang vi havde en fredagskamp hvilket var… i fredags. Vi har i lang tid haft rigtig godt styr på FCM på udebane, men i de sidste fire kampe har vi tabt tre og kun vundet en, så det kan sagtens blive en svær nød at knække. Det ideelle ville være at lukke kampen i første halvleg og kunne spare lidt kræfter med tanke på at vi har en kamp igen allerede på mandag. Men vi får se.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Kampen: FCK v. FCM, 18/11/12

Stop mig hvis I har hørt den her før:

FCM kommer til Parken til en kamp hvor Nicolai Jørgensen gjorde udslaget så længe det varede, hvor vi misbrugte en del chancer for at lukke kampen, hvor Cesar Santin var skuffende og Cornelius energisk men målløs, en kamp hvor TK’s tacklinger kan tælles på en hånd af selv den mest klodsede slagter og hvor problemerne med den danske dommerstand endnu engang blev udstillet.

Nå ja, og hvor vi vandt.

Ja, Nicolai Jørgensen var tilbage og endnu engang havde han en nærmest talismanisk indflydelse på spillet. Eller… det havde han nu ikke. Jo, jo, spillet flød bedre med ham end uden ham og han var også selv bedre end han var sidste uge mod AaB, indtil et niv i baglåret tvang ham ud. Men så godt var opspillet altså heller ikke i første halvleg hvor meget af det offensive drev faktisk kom fra en velspillende Rurik Gíslason i højre side. Blandt andet det frispark der førte til 1-0 målet.

Jo, opspillet blev værre efter han gik ud. Thomas Delaney er ikke kantspiller, han bidrager slet ikke i samme omfang som Jørgensen og det kan man heller ikke forvente af ham. Ovre i modsatte side spillede Gíslason som sagt en god kamp, også i anden halvleg, men det kom på drev, speed og fysik, ikke på de kreative indslag vi kan forvente fra Jørgensen og Bolaños. Det helt store problem lå dog centralt. Sammenlignet med AaB kampen havde den centrale midtbane mod FCM fire færre bolderobringer tilsammen, selv om Claudemir faktisk havde flere mod FCM end AaB. TK havde færre pasninger end Delaney, Claudemir havde næsten halvt så mange som mod AaB, alt det flow vi så mod AaB var forsvundet som dug for solen. Tilmed kom Albæks reducering efter Petter Andersson spadserede forbi Thomas Kristensen og Claudemir glemte at følge med Albæk i hans løb.

Det er simpelthen problemet der skal løses i vinterpausen, den centrale midtbane. Indtil da må TK vige pladsen for Delaney resten af året. Hvilket ikke kommer til at ske.

Oppe foran var Santin igen Santin. Nogle gode aktioner, en fin aflevering til Gíslason, et par forfærdelige afspil og en misset 100% chance. Det interessante denne gang var at det rent faktisk fik konsekvenser, da han blev hevet ud med tyve minutter igen til fordel for unge Danny Amankwaa. Nu bliver det store spørgsmål om Danny når at prøve at starte inde i ligaen før vinterpausen. Han virker som en ung mand med et begrænset men veldefineret sæt arbejdsredskaber, vel nok den hurtigste spiller vi har haft oppe foran siden Zuma i sine unge dage. Og han kom netop frem til en stor chance mod FCM på den speed.

Andreas Cornelius er faktisk også pænt hurtig, hvilket han fik vist en enkelt gang eller to mod FCM, modsat sin helt store styrke som er luftspillet. Endnu en gang var der en mangel på de der dropbolde mod bagerste stolpe som han levede af i sine første kampe og de chancer han kom frem til kom i stedet på langskud. Et enkelt rigtig flot af dem, men stadig ikke hans ideelle afslutningstyper. I stedet måtte han tage til tåls med at lægge et par gode afleveringer i dybden til Thomas Delaney i anden halvleg. Den første burde Delaney have fundet Amankwaa på, den anden burde Jacob Tykgaard have dømt straffe eller i det mindste et frispark på kanten af feltet. I stedet vinkede han spillet videre.

Jeg gider egentlig ikke bruge tid på Tykgaard, men jeg er godt nok træt af dommere der vil have at et frispark på egen bane der bare skal smides ud til en back absolut skal en meter længere tilbage end hvor det blev taget de første to gange mens et benspænd i feltet bare bliver ignoreret.

Eller stakkels Andreas Cornelius der utrolig hurtigt er røget ned i Zuma-skuffen, hvor en spiller har nogle kvaliteter der så åbenlyst overmatcher modstanderne at dommerne begynder at overse de små frispark. For ellers er det ikke fair. Hos Zuma var det teknikken der var så god at der ikke var noget der hed “at gå i ryggen” på ham. Hos Cornelius er det den fysiske styrke der gør at modstanderne får lov til at skubbe lidt mere, hive lidt mere, eller i Kristian Baks tilfælde hoppe op og sparke ham på knæet uden at der bliver dømt noget.

Måske lyder det lige paranoidt nok, så tak til Danmarks Bedste Dommer Claus Bo Larsen for lige i dag efter FCN kampen at udtale at hvis han så en situation han ikke mente var fair, så ville han opfinde noget for at kompensere. Han talte godt nok om Adrianos mål efter dommerkast mod FCN, men der er ikke langt fra den tankegang og så til “jamen han er jo bare for stor, det er ikke fair”.

Nå, vi vandt da. Endda efter endnu et kanonmål af Nicolai Jørgensen, hvis skade holder ham ude mod Molde men heldigvis ikke skulle være værre end at han kan være tilbage allerede mod SønderjyskE. Så må vi bare se om der bliver satset lidt mod Molde på hjemmebane eller om det bliver Delaney på kanten igen.

Lad os krydse fingre for at der bliver prøvet på lidt seværdig fodbold, selv uden Jørgensen.

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Kampen: FCK v. FCM, 15/07/12

Før vi går i gang, så lad mig lige dykke ned i sækken med klicheer og se hvad jeg kan få fat i.

“Vanvittigt drama”.

Ja, den er vist god nok.

Englænderne er også godt glade for udtrykket “it was a game of two halves”, men hvor de mener at der var stor forskel på første og anden halvleg så var det mod FCM ved Claudemirs udvisning at kampen brækkede over. Nå, men mere om det senere.

Kigger vi først på startopstillingerne så var FCK’s som forventet og FCM’s egentlig også. Jeg havde nævnt muligheden for Kibebe på backen og sørme så. Den overraskelse der så kom var mere i valget af anfører end opstilling hos FCK. Det var nemlig Martin Vingaard der ledte holdet ind på plænen istedet for gode, gamle Johan Wiland. Det skal man åbenbart ikke lægge det store i, ifølge Ariël Jacobs, for anføreren er en der bliver valgt på dagen og det vigtige er nærmere at de fire spillere med lederpotentiale alle tager et ansvar. De fire skulle så være Vingaard, Wiland, Sölvi Ottesen og Lars Jacobsen.

Hvis Christian Poulsen får taget sig sammen til at smutte hjem istedet for at vente på den sidste guldrandede kontrakt, så tror jeg meget hurtigt anførerbindet får en permanent adresse.

Nå, men sæsonen skulle så i gang og der var et håb om at Ariël Jacobs tilgang kunne ændre på det forfærdelige spil vi så sidste sæson. Det håb fik så et mindre hak da Jacobs brugte det meste af pre-match interviewet på at minde folk om at tre uger var forfærdelig kort tid til en sæson-opstart og så et større hak da kampen rent faktisk gik i gang.

Det var ikke en god kamp, hvis vi ser udelukkende på de første 70 minutter. Manglende bevægelse førte til et statisk angrebsspil af den type vi så alt for meget til sidste sæson. Det gjorde specielt ondt når nu vores to angribere i større (Mos) eller mindre (Santin) grad lever af at blive iscenesat. Det blev de på ingen måde i første halvleg, hvor Cesar Santin var marginalt mere med i spillet kun fordi rollefordelingen nu var sådan at Santin faldt ned i banen mens Mos lå på skulderen af den bagerste forsvarsspiller. Det bedste man kan sige om angriberne var at de begge arbejdede hårdt defensivt når FCMs opspil skulle lukkes ned.

Istedet kom langt det meste offensive spil fra Christian Bolaños og Bryan Oviedo. Bolaños var banens bedste i den tid han fik, hans seks indlæg var lige så mange som resten af holdet havde tilsammen da han blev skiftet ud, han var med i det defensive presspil og fik endda erobret et par bolde, det der nok primært trækker ned var manglende præcision i indlæggene. Det var faktisk kun det ene der ramte en angriber, hvilket så førte til den første afslutning mod mål som Jonas Lössl valgte at stoppe med hænderne. Den lidt vage beskrivelse der dækker over at Mos’ hovedstød var et par meter ved siden af da Lössl griber den men det var alligevel det tætteste vi kom på en afslutning. Den kom i overtiden af første halvleg.

I modsatte side var det som sagt Bryan Oviedo der var den primære trussel. Lad det være sagt med det samme, det var ikke en god kamp fra Oviedo, den første af dem. Han kom igennem til flere indlæg, fire styks i første halvleg, men der var ikke noget der bare mindede om præcision i dem og flere gange virkede han tung og ukoncentreret i hans spil. Den nye anfører Martin Vingaard havde ikke en af de bedre kampe heller, det er tydeligt at de to ikke har fundet samarbejdet endnu, selvom Vingaard prøvede at sende Oviedo i dybden et par gange og faktisk lykkedes en enkelt gang med en fin førstegangs aflevering.

Også Claudemir inde centralt var glad for ideen med at sende Oviedo i dybden, med lidt mere held end Vingaard. Claudemir spillede faktisk en ganske hæderlig kamp indtil han holdt op med det, god fordeling af bolden og søgte rigtig meget i position for at modtage den. Hans makker i det centrale, Thomas Kristensen, ikke helt så hæderlig. Da jeg sad og så kampen anden gang noterede jeg så mange gange “TK sætter sig ikke rigtig igennem” at det efter de første par stykker blev til “TK sætter sig osv” og til sidst bare var “TK”. Han har ingen fysik at komme med og blev flere gange enten verfet væk eller bare ignoreret. Det store problem med TK er at han er en rollespiller. Han har en rolle han kan spille og er der behov for den rolle, så er han utrolig god til det. Er der ikke behov for lige den rolle, så er han nærmest nyttesløs, nok bedst illustreret af den FCN kamp hvor Ståle følte sig nødsaget til at rive ham ud allerede efter en halv times spil.

Det var kort sagt ikke en kamp med mange gode præstationer. Sölvi Ottesen gav bolden væk ved 1-0 målet og kiggede bold ved 2-0, iøvrigt sammen med førnævnte TK. Sölvi formåede også at hive et gult kort til sig allerede inden der er spillet tre minutter da han helkikser en clearing og bliver nødt til at hive Janssen omkuld. Alt i alt nok dagens dårligste FCK’er og selv om Ragnar Sigurdsson var bedre, så var midterforsvaret generelt ikke godt. Der må snart komme en chance for Kris Stadsgaard. Endelig var der Lars Jacobsen på højreback og man kan sige, det gode ved Lars Jacobsen er at man ved hvad man får. Det dårlige er at man ved hvad man får.

Det var så de første 70 minutter, hvor FCK generelt kom frem til en del indlæg men ikke var farlige på dem mens FCM havde det spillemæssige overtag men ikke spillede sig frem til særlig mange reelle chancer. Bortset fra de to mål, selvfølgelig. Men så startede kamp nummer to…

Før vi kommer dertil vil jeg nu lige knytte et par ord til Tim Janssen. Dem der følger mig på Twitter (hint hint) har set mig tweete at Janssen skal være glad for at de to debatprogrammer ikke er startet endnu. Var der større mediebevågenhed på Superligaen ville det undre hvis hans opførsel ikke blev taget op. Først får Claudemir en hånd smasket i ansigtet og falder om. Dommer Jacob Kehlet, som skal stoppe spillet hvis der er tale om hovedskader, gør intet og FCM spiller videre, dog ikke før Tim Janssen lige er henne og skælde ud på den liggende Claudemir. Senere er det Izunna der kommer forkert ned på anklen og bliver liggende. Dommer Kehlet, som ikke skal stoppe spillet hvis der ikke er tale om hovedskader, stopper spillet og nu er Janssen sur over at FCK spillede videre. Han og Claudemir skal tage sig af dommerkastet og da Janssen lægger an til at sparke bolden helt ned til Wiland så prikker Claudemir lige bolden tilbage til midterforsvaret istedet for. Janssen vender sig nu om mod Kehlet og appellerer for… jeg ved ærlig talt ikke hvad i alverden han mener Kehlet skal gøre der. Det pisser ham ihvertfald så meget af at FCK nu har bolden istedet for at det var FCK der havde bolden at han løber efter Claudemir og ind i ham bagfra. Hvilket vel egentlig er at tælle som en hævnagt. Hvis vi skal være lidt Kim Milton barske. Så provokerer han Claudemir, Claudemir markerer med hovedet og rødt kort. Mens Janssen slipper med gult.

Og ja, selvfølgelig er det rødt til Claudemir, han skal slet ikke lave den bevægelse med hovedet, men der er intet af det Janssen gør der som er i orden. Havde han sluppet afsted med at fremprovokere et rødt kort på den måde, så ville det helt hen i vejret. Men det gør han så ikke.

For nu starter den anden kamp så. Retfærdigvis skal det nævnes at Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius er kommet ind ti-tolv minutter før istedet for Bolaños og Mos Abdellaoue og begge har umiddelbart en effekt på spillet, men det er først efter Claudemirs røde kort at den rigtige trodsreaktion sætter ind hos resten af holdet. Resten af holdet og hos fansene. En fælles følelse af “det skal være løgn, skal det”. Og pludselig begynder spillet at flyde. 1-2 målet er en god aflevering af Vingaard, en flot førsteberøring af Cesar Santin, Erik Sviatchenko der går forkert af bolden og så en fabelagtig afslutning af typen som man havde glemt Santin rent faktisk magtede. Et par minutter efter er der pludselig tre FCK’ere igennem med Sviatchenko, Nicolai Jørgensen får bolden, trækker udenom målmand Lössl og inde centralt kan Andreas Cornelius score sit første FCK mål efter en af de afslutninger fra Santin som vi alle ved han magter.

Og der knækker FCM. FCK begyndte at spille godt efter udvisningen, de fik troen på det ved 1-2, men FCM tabte kampen ved 2-2 målet. Pludselig er frygten der, man begynder at kunne se frustrationer blandt FCM spillerne og så trækker Cornelius gult kort nummer to til Sviatchenko. Det er smart lavet, et løb i dybden på et hurtigt indkast og pludselig skal Sviatchenko trække i nødbremsen for at undgå at Cornelius er alene igennem bag forsvaret. Glenn Riddersholm stod ellers efter kampen og prøvede ihærdigt at overbevise om at det var et tvivlsomt gult kort men det er nok nærmere placeringen ude langs sidelinjen istedet for inde centralt der gør at det kun er gult og ikke direkte rødt. Også værd at nævne, når vi nu har gang i Cornelius, at det var utrolig forfriskende, specielt efter at have set Kenneth Zohore, at se Cornelius være i stand til at bruge sin fysik. Han er en stor fyr og det anerkender han og bruger efter bedste evne. Zohore og også en spiller som Niclas Bendtner har fysikken til at være targetman men ingen af dem har mentaliteten til det. De vil være Ibrahimovic istedet og det magter de ikke. Cornelius har et begrænset antal våben i arsenalet men virker tilgengæld villig til at bruge dem bedst muligt. Også selv om sammenligningen er mere Emile Heskey end Zlatan Ibrahimovic.

Ikke at han ikke kan spille fodbold, se bare på den et-to kombination han har med Santin ved 3-2 målet. Det er generelt flot opspil, startet af Nicolai Jørgensen og afsluttet af Bryan Oviedo der kom stærkt igen i kamp to. Han havde også en afgørende fod med i 4-2 målet, først en rigtig mandetackling og så en halvdårlig afslutning som Lössl alligevel giver en retur på som Oviedo selv kan prikke ind centralt til Cesar Santin. Han fik lidt kritik efter kampen, Oviedo, for ikke at aflevere første gang ved det mål men Kristian Bak er faktisk kommet rigtig godt med tilbage og det bliver til en rigtig svær aflevering hvis han skal prøve. Så det gav faktisk OK mening at prøve selv, men så skal afslutningen være af højere kvalitet i fremtiden.

Det er lidt unfair at jeg kun nævner Nicolai Jørgensen i forbifarten, han havde en kæmpe andel af et usandsynligt comeback, han kom ind med både viljen til at prøve noget og talentet til lykkes med det. Noget af det første han gjorde da han kom ind var at vinde bolden midt på FCMs banehalvdel og så lige sætte to FCM spillere med en fiks vending. Allerede der begyndte publikum så langsomt at vende tilbage. Og hans træk uden om målmanden ved 2-2 målet, man hørte så småt i det fjerne Svend Gehrs råbe om at nu ville han skyde og så nej, han venter.

Okay, okay, jeg sammenligner ham ikke med Michael Laudrup, men han virker som et frisk pust på et hold der har desperat brug for et og kan man samtidig erhverve ham for kun fem millioner så virker det ærlig talt som en rigtig god deal. Han har ihvertfald umiddelbart gjort mine bekymringer om ham til skamme.

Så, en dårlig kamp, en rigtig god, men 70 minutter af den dårlige og kun 20 af den rigtig gode. Hvad betyder det? At der stadig er rigtig meget der skal arbejdes på, blandt andet hele Dame N’Doye situationen, men nu har man et mål. Kan Ariël Jacobs få holdet til at spille som de gjorde i de sidste tyve minutter, så er meget nået. Og nu har de vist at de kan. Nu skal de bare gøre det igen.

Ja… “bare”.

FC København, Kampe, Superligakampe

Før Kampen: FCK v. FCM, 15/07/12

Så starter træningskampene endelig frem imod en Superliga start der… hvad? Allerede? Oh.

Så starter Superligaen endelig… ja… her søndag i Parken mod FC Midtjylland. Der er kickoff på det nye sene søndags tidspunkt der nu hedder kl. 19:00, med optakt på 3+ fra kl. 18:00. Eller man kan tage sit ordrenummer på sæsonkort og tage ned i en af billetboderne hvis man gerne vil ind og se kampen. Eller bare dit sæsonkort hvis du, hoho, rent faktisk skulle have modtaget det.

Der er udtaget trupper og hvis vi starter med FC Midtjyllands, så minder den meget om den trup de stillede med til deres sidste træningskamp/kampe, et lidt akavet setup hvor de spillede en halvleg hver mod Esbjerg og mod Werder Bremen, så man må formode at startopstillingen også kommer til at minde meget om den de stillede med der. Glen Riddersholm var for et stykke tid siden ude og så tvivl om Tim Janssens plads i angrebet mod FCK, med Jude Nworuh som et farligt alternativ mod vores gumpetunge forsvar. Jacob Poulsens afløser, den svenske midtbanespiller Petter Andersson som blev hentet i Groningen, er ikke klar til at spille turneringsbold (også kendt som at være en smule “Randers FC”) og sidder udenfor. Går vi ud fra at Janssen alligevel får chancen, så hedder det nok en opstilling ala:

Jonas Lössl

Jesper Lauridsen – Kristian Bak – Erik Sviatchenko – Jesper Juelsgård

Izunna Uzochuckwu – Mads Albæk

Sylvester Igboun – Danny Olsen – Rilwan Hassan

Tim Janssen

Der er som sagt en OK chance for at det bliver Jude Nworuh oppe foran istedet for Tim Janssen og muligvis bliver der comeback i dansk fodbold til Benjamin Kibebe på højrebacken istedet for den unge Jesper Lauridsen. Hvis man undrer sig over manglen på Kolja Afriyie (som jeg gjorde), så er det fordi han sidder udenfor med karantæne.

Kigger vi så på FC Københavns trup er den generelt uden overraske–vent, Dame N’Doye sidder udenfor? Okay så. Ja, vores transferlystne senegaleser er ikke engang med i truppen så, hvilket er lidt af et statement fra Ariël Jacobs. Heller ikke den skadede Thomas Delaney, den små-skadede Christian Grindheim, den ikke-skadede Pape Pate Diouf eller den hvem-ved Peter Larsson er med i truppen, det er tilgengæld den nytilkomne Nicolai Jørgensen, de to unge Christian Remmer og Andreas Cornelius og så en Martin, hvad står der, Bergvold? Er det stavet rigtigt? Bryan Oviedo er også med i truppen, på trods af forlydender fra hjemlandet om en avisartikel hvor han i stærke vendinger omtaler den her måned som muligvis hans sidste i klubben. Det har så ikke skabt helt den samme reaktion som N’Doyes kommentarer om at sidde oppe om natten mens han tænker på hvor han nu skal hen, men ærlig talt skal man nok også lige tage den lidt med ro der. Det ville hverken være første eller sidste gang at hjemlige aviser har strammet eller helt opfundet citater der så giver spilleren problemer. Man må også formode at Oviedo starter inde, forøvrigt sammen med Johan Wiland der ellers sad over mod Cercle Brugge med en skulderskade. Den skulle han være kommet sig over, så det giver:

Cesar Santin – Mustafa Abdellaoue

Martin Vingaard – Claudemir – Thomas Kristensen – Christian Bolaños

Bryan Oviedo – Sølvi Ottesen – Ragnar Sigurdsson – Lars Jacobsen

Johan Wiland

Jeg ville personligt foretrække Kris Stadsgaard i midterforsvaret, men jeg er så heller ikke den store fan af Sølvi Ottesen og de to islændinge sammen bliver ofte meget tungt. Men ud fra træningskampene indtil videre virker han ikke til at være Ariël Jacobs’ type, det er ihvertfald begrænset med spilletid han har fået, selv hvis man tager med at han missede halvdelen af træningslejren.

Og så bliver det et angreb uden Dame N’Doye, et sjældent syn sidste sæson og sjældent et succesfuldt et. Mustafa Abdellaoue har virket skarp i træningskampene, Cesar Santin… har fået spilletid i dem, men det ser godt nok ikke skræmmende ud. Jeg har tiltro til Mos, jeg tror han kan blive en god angriber for klubben, men som nævnt et par gange så skal han i større grad end vores andre angribere iscenesættes for at få succes. Det ved jeg ikke om vores angrebsspil p.t. er godt nok til. Samtidig er det et efterhåndet godt sammentømret FCM mandskab der nok har deres sidste sæson med den her gruppe af spillere. Sylvester Igboun taler om at komme videre, Izunna er ved at være moden til det, samme med Sviatchenko og Juelsgaard, måske endda Lössl. Skal FCM skabe noget så er det i den her sæson.

Så resultatet? Skal vi sige 1-1 og begge hold er tilfredse? Måske endda med Mos som målscorer.

Og så er Superligaen i gang igen. Ja ja.