Tag Archives: claudemir

FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Kampen: AaB v. FCK, 04/03/12

Det her indlæg (artikel?) skulle selvfølgelig have været oppe i går, men lidt begyndervanskeligheder omkring det tekniske nødvendiggjorde desværre en forsinkelse. Det bliver bedre i fremtiden.

Forhåbentlig også for FC København. Ja, professionel overgang der. Det var ikke en sjov dag i det nordjyske, ikke medmindre man får den helt store ståpik af lidt rødt lys og noget røg, men der var dog lidt tegn på bedre tide forude.

Kigger vi først på opstillingerne, så havde jeg ret i 18 af 22 pladser. De eneste jeg tog fejl om var dem der ikke var åbenlyse. AaB valgte at stille med Henrik Dalsgaard oppe foran for at udfordre forsvaret på hurtigheden og Anders Due blev sat ind på venstrekanten, sikkert for at hjælpe med at dække op for Bolaños. FCK valgte så Sølvi Ottesen, som vi vender tilbage til, og Thomas Delaney på kanten. Delaney arbejdede hårdt som altid, men hele holdet blev bedre da Delaney blev rykket ind centralt og Martin Vingaard, just tilbagevendt fra skade, røg ind på kanten i anden halvleg. Jeg har svært ved at se Vingaard ikke tage den kant næste weekend.

Resultatet blev 1-1, samme som FC Nordsjælland fik AGF, og så er der status quo i toppen. Med langt hår, skaldede pletter og “Whatever You Want” kørende i baggrunden. Man kan ikke rigtig kalde 1-1 et ufortjent resultat for AaB, de var langt hen af kampen det farligste hold med overraskende simple midler, men efter at være kommet foran så sent på Dame N’Doyes hovedstødsmål, så er det alligevel en bitter pille at sluge at man ikke kan holde fast i føringen i bare to minutter mere.

Noget jeg syntes var spændende var den centrale midt. Vi har i optakten set forskellige kombinationer af Delaney, Grindheim og Claudemir, med TK på gæstevisit, men det føltes som om Carsten V. Jensen havde lagt sig fast på Grindheim og Claudemir inde centralt. Og det viste sig at holde stik, ihvertfald til den her kamp, dog uden det store held. I træningskampene har man kunne se Grindheim gå langt mere ned og hente bolden fra forsvaret, være den spilstation der skulle føre bolden ud fra de bagerste rækker, men det så man meget lidt til i AaB kampen.

Under min defination af konceptet, nemlig at en af de centrale midtbanespillere forlader sin kæde, trækker ned i banen og modtager bolden fra forsvaret (jeg regner ikke med de gange hvor de er trukket ned men ikke har fået bolden, eller har fået bolden på linje med resten af midtbanen), så var Claudemir nede og agere spilstation ni gange i løbet af kampen, Grindheim kun tre. Og første gang Grindheim trak ned og modtog bolden fra forsvaret i løbet af kampen var i 34:00 minut. Der gik altså over en halv time af kampen før det var Grindheim der tog sig af bolden. Og selv de i alt tolv gange hvor det skete er misvisende, langt størstedelen af gangene modtog midtbanespilleren bolden fra den ene centrale forsvarsspiller og spillede over til den anden centrale forsvarsspiller.

Faktisk viste Bryan Oviedo sig at være den vigtigste mand for vores opspil specielt i første halvleg. Hele elleve gange stod han for den afgørende aflevering frem i banen, altså fra de første 2/3 af banen og op til eller mod en angriber. I anden halvleg blev det til yderligere fem af slagsen, hvilket også meget godt viser at vi kom en del bedre i gang med spillet i anden halvleg da AaB begyndte at løbe sig trætte og vi fik mere plads at spille på. Men det er alligevel 16 gange venstrebacken på holdet var den igangsættende spilstation. Kombineret med en dag hvor hverken N’Doye eller Santin var på deres bedste viser det også meget godt hvor dårligt kørende vi faktisk var i den første halvleg.

Hvem var så bedst af de centrale midtbanespillere? Claudemir blev kritiseret heftigt efter kampen, også af mig selv, men når jeg så den igen efterfølgende så var forskellen på de to ikke så markant. Claudemir lavede flere fejl, men havde også længere tid på banen til at begå dem. Han var også mere boldsøgende end Grindheim var og havde ganske enkelt flere muligheder for at lave de fejl. Men det betød også at han var vigtigere for vores spil, specielt i den gode anden halvleg, end Grindheim var. Det der nok umiddelbart gjorde at Claudemir fik den hårdeste kritik var at han begik de to største fejl, af typen vi har set ham lave før, to forfærdelige fejlafleveringer inden for et par sekunder af hinanden. Men Grindheims anonymitet i opspillet og boldtab centrale steder på banen var et problem og det gav en del mere mening anden gang igennem at det var Claudemir der blev på banen og Grindheim der blev taget ud for Vingaard.

Så var der argumentet om at Grindheim i det mindste prøvede noget frem af banen og han havde måske lidt mere vilje til at smide en offensiv aflevering, men de blev alt for ofte for upræcise. Faktisk havde han kun en enkelt vellykket aktion af slagsen, en bold op til Cesar Santin midt for mål som, endnu en gang, ikke kunne få den under kontrol. Der havde Claudemir ikke så mange af de der bolde op i fødderne på en angrebsspiller, men han var langt bedre i anden halvleg til at brede spillet ud og få sendt primært Oviedo afsted.

Der er et boldtab midt på banen som det måske var lidt unfair at tage med, den langsomme gengivelse ligner grangiveligt et frispark af Augustinussen, men ellers minder størstedelen af fejlene mest af alt om manglende koncentration. Han går ikke 100% ind på den aflevering han skal smide og så bliver den fanget på vejen. Eller målet til sidst hvor han stopper op og ikke følger med Helenius. Da han opfanger at situationen bliver farlig er han lige to meter fra Helenius og kommer nu halsende efter ham. Til hans forsvar skal siges at den anden centrale midtbanespiller Thomas Delaney også stoppede op i situationen, men det er Claudemir der er tættest på Helenius, det er ham der bliver nødt til at følge ham ned. I stedet kigger han fodbold.

Hvordan skal midtbanen så se ud næste gang? Thomas Delaney var et af lyspunkterne i kampen da han først kom ind centralt, han burde spille medmindre CV går all-in på Grindheim/Claudemir konstellationen. Men hvem skal have pladsen ved siden af Delaney? Lige efter kampen havde jeg sagt Grindheim. Lige efter kampen tror jeg faktisk jeg sagde TK, men vi siger alle ting vi ikke mener når vi er oprørte. Nu? Claudemir. Der er stadig mere fodbold i ham end nogen af de andre. Og så må CV altså tage en alvorlig snak om koncentrations-evne og muligheden for at tape en elektrochok anordning fast til pungen hvis han ikke snart holder op med de der selvmordsafleveringer på tværs af banen.

Nede i forsvaret tog jeg også fejl om opstillingen. Jeg havde troet at den lidt mere mobile Sigurdsson ville være at foretrække for den mere solide Sølvi Ottesen og der må jeg blankt erkende at jeg havde ret. Det er stort af mig at indrømme det, jeg ved det. Det var ikke et hold der passede Sølvi og det var godt nok heller ikke en god kamp fra den islandske klippe. Kendetegnet for klipper er at de ikke er særlig gode i løbedueller og både Nicklas Helenius og Henrik Dalsgaard var tydeligvis blevet gjort klart at så de chancen skulle de bare tage spurten. Så var planen, som Kris Stadsgaard også sagde senere, at Stadsgaard skulle tage løbeduellerne og så tog Sølvi sig af de fysiske af slagsen. En solid plan der afhænger af to ting. Den ene er at modstanderne er med på kun at lægge sig op af den hurtige forsvarsspiller når der kommer lange bolde. Den anden er at Sølvi så også rent faktisk skal vinde de fysiske dueller. Ingen af de to gik forsvarets vej mod AaB, Dalsgaard satte på et tidspunkt Sølvi så tidligt at islændingen bare gav op og Stadsgaard blev nødt til at trække på tværs, mens nogen af de største muligheder til AaB i første halvleg kom på enten tabte eller fejlede hovedstødsdueller fra Sølvis side.

Tilsæt så forsvarsspil der et par gange, specielt ved målet til sidst, lignede den berømte hund i et spil kegler og det var en gennemført dårlig dag på kontoret for Sølvi Ottesen. Man må selvfølgelig håbe at han kommer stærkt igen, men mod et Sønderjyske hold med Quincy Antipas og Kenneth Fabricius? Jeg ville være en del mere tryg ved Ragnar Sigurdsson, selvom han ikke selv regner med det.

Vi har haft et “Hvem” og et “Hvordan”, så vi slutter af med et “Hvad”. Hvad var så det positive ved kampen? De sidste tyve minutter der rent faktisk blev spillet. Ja, AaB fik udlignet efter et intelligent angreb og noget kludespil i forsvaret, men  indtil dag lignede det et FCK hold der havde håndteret en dårlig kamp bedst muligt, ved at køre modstanderne trætte indtil der opstod plads nok på midtbanen til at spille bolden rundt og så begynde at lægge et stadig hårdere pres. Det var ikke helt det ishockey power play vi så nogle gange under Ståle, men fremgang fra første halvdel af sæsonen var det da. Bryan Oviedo og Thomas Delaney. To unge spillere der igen viste at de både kunne være med her og være vigtige brikker for holdet. Delaney skal ind og spille centralt og Oviedo skal øve indlæg, men sker det kan man også forvente store ting af de unge fyre. Kris Stadsgaard. Havde en enkelt stor fejl men var ellers solid og havde så et offensivt fremstød som kun Zanka nok kunne gøre kunsten efter hvis vi ser på de sidste mange års centrale forsvarsspillere i FCK. Han skal selvfølgelig stadig falde til ro derinde i det centrale forsvar, men det er svært at se ham være andet end fast mand her fra og ud. Dame N’Doye. På en dag hvor ikke meget lykkedes var han alligevel professionel nok til at stå det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og var stensikker da den bold kom. Den mand bliver svær at undvære.

Til sidst kan man ikke komme uden om at nævne de problemer der var på tilskuerpladserne. Så det har jeg nu gjort.

Og så videre mod SønderjyskE.

Artikler, FC København, Træningskampe

Sidste tanker før sæsonen starter igen

Jeg havde egentlig tænkt mig at vente til efter Elfsborg kampen og så skrive om henholdsvis det centrale forsvar og den centrale midtbane, hvilket lige nu ser ud til at være de to steder hvor der er størst konkurrence om pladserne. Men hvis jeg, og Carsten V. Jensen, havde håbet på at Elfsborg kampen ville besvare nogle af de spørgsmål der var tilbage, så blev vi begge godt nok skuffede.

En halv-kedelig første halvleg, hvor Claudemirs uvante position på venstrekanten lukkede alt for meget ned for offensiven i den side, blev afløst af en helt forfærdelig anden halvleg, hvor ingen rigtig gad… spille fodbold. Det eneste positive fra anden halvleg var at Bolãnos og Lars Jacobsen viste glimt af et offensivt samarbejde og så det klokkeklare straffespark som ikke blev dømt af en dommer der stod en meter væk. Så blev det istedet et knebent nederlag, men selv om man måske kan kalde selve målet for lidt et lucky punch, så var det ikke fordi Elfsborg manglede chancer til at score. De havde masser, primært skabt af det Københavnske forsvar og mangel på samme.

Men lad os kigge på noget af hvad kampen kunne fortælle os.

Det ser ud til at kampen står mellem Delaney og Claudemir om pladsen ved siden af Grindheim.

Da Christian Grindheim kom til klubben udtalte dengang kun sportsdirektør Carsten V. Jensen at man havde fulgt ham i mange år og at man nu havde hentet en spiller der “altid er først på holdkortet” for sine klubber. I sin første halvsæson for FCK har Grindheim også rigtig nok været i markspillernes top 5 over samlet spilletid, men det tegner ikke et fyldestgørende billede. Jo længere henne i sæsonen vi kom, jo mere røg han på bænken til fordel for enten Thomas Kristensen eller Thomas Delaney. Der var ellers lagt op til en ny midtbane konstellation på niveau med den William Kvist/Claudemir duo der sendte os i Champions League 1/8 finalerne. Ja, nærmest en forbedring, som Carsten V. Jensen udtalte dengang.

Rollefordelingen mellem eksempelvis William og Claudemir var ofte med William i en tydeligere defensiv rolle. Med Claudemir og Grindheim vil det være mere fleksibelt og ikke så tydeligt, hvem der har den ene og anden rolle. Det vil de begge kunne håndtere, og det vil blive lidt mere uforudsigeligt.

I stedet endte man under Roland Nilsson alt for ofte i situationer hvor det så ud til at hverken Claudemir eller Grindheim kunne håndtere den defensive rolle. Til at begynde med prøvede Nilsson sig med den lidt akavede løsning der hed Thomas Delaney som defensiv midtbaneslider ude på venstrekanten, men til sidst endte det med at Delaney blev rykket ind på en central plads og Grindheim røg på bænken, i en halvsæson hvor Grindheim selv endte med at indrømme i pressen at han havde spillet under niveau. Men under den nye træner, samme mand som hentede ham til at begynde med, ser Grindheim ud til at være røget først på holdkortet alligevel.

I træningskampene indtil videre er det ham og Claudemir der har fået med afstand mest spilletid af de fire centrale midtbanespillere. Thomas Delaney led med en mindre skade under en del af opstarten, selvfølgelig, men når man så kampene var det tydeligt at CV meget gerne ville have Grindheim i gang. Flere gange så man den nye cheftræner stå ude på sidelinjen og råbe instrukser ind til den norske midtbanemand. Og i den afsluttende optaktskamp mod Elfsborg var det Claudemir og Delaney der blev kastet frem og tilbage mellem central midt og venstrekant. Man kan selvfølgelig kalde det en naturlig konsekvens af Grindheims manglende evne til at spille kant, men det virkede grangiveligt som om der blev afholdt sidste optagelsesprøver mellem Claudemir og Delaney om hvem der skulle spille ved siden af Grindheim.

Forsvaret er stadig skræmmende vakkelvornt.

Noget af det man kunne være optimistisk omkring i træningskampene indtil videre har været at presspillet fra midtbanen begyndte at hænge langt bedre sammen end under Roland Nilsson. Når der blev spillet gennem presset, så det tilgengæld ikke helt så godt ud. Og mod Elfsborg, hvor presspillet enten ikke fungerede eller bare ikke blev brugt, der så forsvaret godt nok hullet ud. Noget så enkelt som en flad aflevering ned mellem de to midterforsvarere blev håndteret som var det Michael Laudrup i karrierens højeste der smed rene guldbolde afsted. En angriber der også løb uden bold var noget som de slet ikke var klar på dernede. Og når begge midtstoppere så begynder at krydre indsatsen med personlige fejl, så kan det ikke ende godt.

Jeg skal være ærlig og sige at jeg nu længe har mistænkt Sølvi Ottensen for i virkeligheden ikke at være en særlig god forsvarsspiller. Og selvom det ikke var ham der stod for de største fejl i forsvaret mod Elfsborg, så blev min mistanke alligevel styrket. Han virkede, som ofte, sløv både i vendinger og løb og havde alt for let ved at miste overblikket. På et tidspunkt blev der lagt en høj bold op mod ham som han havde alt mulig tid til at vurdere, men det at der løb en Elfsborg spiller en meter forbi ham gjorde at han missede bolden fuldstændig med hovedet, men tilgengæld formåede at få begge hænder på bolden, først venstre og så højre. Elfsborgs opstilling med den hurtige Jawo på toppen gjorde ham tydeligt utilpas og hans måde at håndtere den lille, kvikke angriber ved flere gange at løbe op til ham mens bolden blev spillet rundt på midtbanen, gribe fat i ham, vælte ham til jorden og så løbe væk igen måske virkede et par gange her, så fremstår det ikke umiddelbart som en holdbar løsning hver gang FCK møder et hold med en angriber der er hurtigere end Sølvi Ottesen. Det er de fleste.

Hans makker i forsvaret, nytilkomne Kris Stadsgaard, brød rækken af gode kampe med en rigtig katastrofe kamp. Flere gange gav han store chancer væk, den største af dem da en aflevering fra Oviedo lå en lille meter bag ham og Stadsgaard valgte at lade Wiland tage sig af den, uden først lige at orientere sig om hvor Wiland rent faktisk befandt sig. Resultatet var en 1-mod-1 situation mellem Wiland og Victor Claesson, hvor Wiland måtte se sig afdriblet og kun en dårlig afslutning fra en spids vinkel forhindrede et Elfsborg mål. Det positive man kan tage fra kampen hvad angår Stadsgaard er at det igen var ham der skubbede forsvaret op og det virker generelt som om han er ved at indfinde sig i en rolle som forsvarsstyrmand. Det ville ikke overraske mig hvis han overtog hvervet som anfører næste sæson.

På backerne er Lars Jacobsen stensikker og har været blandt de bedste i optakten, inklusive mod Elfsborg hvor han godt nok var blandt de bedste af de værste, men stadig var et af få lyspunkter. I den anden side virker Oviedo til at have holdt Bengtsson bag sig, han har forbedret sin defensiv det sidste halve år og offensivt er han både løbevillig og tager mere initiativ end Bengtsson umiddelbart gør. Hvis man bare kunne lave en Frankenstein back der havde Oviedos offensive indstilling og Bengtssons indlæg.

Spørgsmålet lige nu ser ud til at være om det bliver Sølvi Ottesen eller Ragnar Sigurdsson der tager pladsen ved siden af Kris Stadsgaard. Jeg hælder mest til Sigurdsson, selvom vi måske taber lidt på dødbolde. Gør CV det samme?

N’Doye og Santin er stadig førstevalg i angrebet.

Der er blevet spekuleret en del i Mustafa “Mos” Abdellaoues ankommen til klubben og hvor han ville ende i angriber-hierakiet. Ud fra de sidste par kampe må det vist være ganske klart. På bænken, ved siden af Morten Nordstrand. Og muligvis ikke engang før Morten Nordstrand i køen.

Der var selvfølgelig aldrig nogen tvivl om hvorvidt Dame N’Doye ville være fast mand i foråret, specielt når spillet ikke fungerer er N’Doye en enmandshær oppe foran. Mod Elfsborg var han langt fra imponerende langt hen af vejen og så pludselig stod han helt alene med Elfsborgs nye danske keeper Kevin Stuhr-Ellemann, tog trækket uden om keeperen og blev nedlagt i feltet. Normalt ville det være straffe og endnu et eksempel på et FCK hold der spillede dårligt og blev reddet af Dame N’Doye. Nu ville dommeren det anderledes, men stadig en påmindelse om hvor vigtig den mand er.

Hans makker oppe foran, Cesar Santin, kunne man tilgengæld tvivle lidt på. Godt nok har Santin scoret flere mål i ligaen end N’Doye, men med hans ønske om at prøve noget nyt til sommer og indkøbet af en norsk Tippeliga topscorer kunne man godt forestille sig at foråret blev brugt primært på at køre “Mos” ind på pladsen ved siden af N’Doye. Indtil videre er Santin istedet startet inde i 7 ud af 8 kampe og den ene kamp han ikke startede inde i var mod Spartak Moskva hvor der blev stillet op med hvad der tydeligvis var reserverne.

De to der startede inde for det reserve-hold var så, naturligt nok, de to tilbageværende angribere. Morten Nordstrand og Mustafa Abdellaoue. Og mens det var Abdellaoue der startede inde sammen med Santin mod HSV, var det Nordstrand der kom ind og scorede to mål. Og da Santin skulle ud mod Elfsborg var det Nordstrand og ikke Mos der kom ind. I sidste ende bliver det nok Abdellaoue, fremtidens mand, der bliver første-indskifter i angrebet og ikke Nordstrand, der forlader klubben til sommer, men Nordstrand skal nok få sine minutter. Og det ville ikke være så overraskende igen hvis spilletiden ender med at blive meget ens for de to angrebsreserver.

Så er der en uge til sæsonen starter op igen. Der er stadig en del ubesvarede spørgsmål og man kan ikke forvente at CV har fået skuden vendt allerede fra dag et. Men man må håbe at vi taler om lystjolle mere end supertanker for med fire point ned til FC Nordsjælland skal der ikke alt for mange dårlige resultater til før skibet begynder at gynge. Og… gæsterne på krydstogtet begynder at klage… jeg tror jeg stopper her.

AaB om en uge.

Here we go.

Artikler, FC København, Træningskampe

Tanker fra en træningskamp

5-0 over Vålerenga i en iskold Parken. Det sætter lidt tanker i gang.

  • Jamen, sikke dog en forskel fra for bare et par måneder siden. Bare at se FCK spillerne langsomt lukke spilmulighederne ned og så samle sig to eller tre mand om boldholderen og vinde bolden på den måde, det var jo forsvundet fuldstændig under Roland Nilsson. Og angrebsspil med kombinationer, med overlap, med mere end bare individuelle præstationer, alt sammen noget man har savnet.
  • Lars Jacobsen, man of the match? Det ville jeg mene. Det var en fryd at følge den formstærke fynbo i dagens fodboldkamp når han for frem (jeg skal nok holde op nu) over den kant i angreb efter angreb. Han har ikke det samme offensive punch som Zdenek Pospech havde, den lille tjekke var i en kategori for sig hvad det angik, men han er nærmest utrættelig i sin vilje til at gå med frem og har vist vigtigheden af offensive backs i FCK’s system.
  • Det bliver et hårdt forår for Thomas Delaney. Han startede godt nok inde i dag på den centrale midtbane, men efter en solid første halvleg krydret med et par flotte detaljer var det alligevel det unge talent der måtte vige pladsen for Christian Grindheim istedet for den skuffende Claudemir. Man skal vist ikke læse andet i dagens startplads end at Delaney ikke havde fået så meget spilletid i de sidste par træningskampe grundet en mindre skade og at Grindheim, omvendt, netop havde spillet ekstra meget af samme grund. Men mere om midtbane situationen en anden dag.
  • Bliver det et hårdt forår for Sølvi Ottesen? Både mod Shakhtar Donetsk og i dag mod Vålerenga lignede det i høj grad noget nær stærkeste opstilling og begge gange er Kris Stadsgaard startet inde sammen med Ragnar Sigurdsson. Det vidner om to ting, det ene er at man i klubben må mene at man har hentet en lederskikkelse i Kris Stadsgaard. Med al snakken om manglende ledere på banen, så smider man næppe en type som Sølvi på bænken hvis manden der kommer ind ikke har nogle af de samme ledermæssige kvaliteter. Det andet er at man også internt må have ment at centerforsvaret var for tungt i efteråret. Med Stadsgaard ville man have en hurtigere mand dernede, en der mindede lidt om “Zanka” Jørgensen, men også på den anden plads har man altså indtil videre valgt den hurtigere Ragnar Sigurdsson frem for Sølvi Ottesen.
  • Dommere har også brug for træningskampe, for det var da en uheldig præstation af dagens dommer. Det helt store samtaleemne kom selvfølgelig da en Vålerenga spiller fra en position flere meter offside løb i dybden, tog et træk uden om målmanden og så blev løbet ned bagfra af Ragnar Sigurdsson. Resultat? Straffe og rødt kort til målmand Kim Christensen. Så kom Thomas Kristensen på mål og reddede endda straffesparket, men det betød også at de sidste 20 minutter af dagens træningskamp blev rimelig ligegyldige. Der kunne man godt forvente, når der nu ikke kunne blive dømt korrekt, så bare lidt nous af dommeren i den situation. Han havde forresten flere dårlige indgreb i dag, flere gange var fordelsreglen oplagt men der blev alligevel fløjtet, i slutminutterne blev en Pape Pate Diouf afslutning skubbet over mål af Vålerenga målmanden, men åbenbart ved tankens kræft for dommeren mente ikke der var hjørne på trods af at bolden tydeligt ændrede bane. Ikke en god dag.
  • Apropos, dårlig kamp både af Martin Vingaard, der stadig virkede lidt rusten, og af Claudemir. I første halvleg var Claudemir primært ansvarlig for at føre bolden op, man så hele tiden Delaney lægge bolden af til ham, men uden det store held. Flere gange blev der lagt bløde afleveringer ud til specielt Bryan Oviedo der pludselig måtte kaste sig ned for at redde situationen. På et tidspunkt kom Claudemir og Vingaard nærmest op og toppes over Claudemirs hang til at modtage bolden og så vende rundt, ned mod eget mål, hvor Vingaard ville have ham til at spille bolden fremad med det samme. I anden halvleg begyndte Claudemir og Grindheim at bytte lidt frem og tilbage med hvem der skulle hente bolden og så blev det lidt bedre, men stadig ikke rigtig godt. Han skal op i niveau, Claudemir, og hurtigt. Det bliver en udfordring for Carsten V. Jensen.
  • Og lige til slut, så kunne det godt se lidt ud som om vi har vundet i Abdelotto.