Tag Archives: Brøndby IF

Artikler, Danske hold, FC København, Generelt

16 mere

Der er næsten lige fløjtet af. Thomas Delaney har reddet en uafgjort hjem med et mål syv minutter før tid, det er ikke det resultat som Brøndby havde håbet på men bedre end de havde frygtet. Camilla Martin og Peter Kjær står klar til at håndtere nedtakten i Viasats mobile studie, denne gang sat op nede ved spillertunnellen. Pludselig flyver det gennem luften med kasteskyts fra Brøndbys udebaneafsnit. Spillere skal dukke sig for golfbolde og jernrør og Viasats studie bliver nødt til at blive evakueret indenfor. Billedet af Brøndby fans der står oppe på spillertunnellen er forside stof næste dag.

Continue reading

Artikler, Danske hold, Generelt

Den unikke atmosfære

Stop mig hvis det lyder bekendt, Brøndby har problemer med indberetning af deres fans på udebane.

Kun indberetningen af deres fans, naturligvis. Som Brøndbys hjemmeside gør klart i starten af deres seneste indslag:

»I Brøndby IF har vi Danmarks bedste og mest loyale fans, som i tusindtal sæson efter sæson har fulgt Brøndby IF over alt i landet. I stort antal er de med til – både på hjemme- og udebane – at skabe en unik atmosfære til vores kampe.«

Den unikke atmosfære er ellers problemet. Hele tolv gange er Brøndbys fans blevet indberettet til Disciplinærudvalget, flere end nogensinde før på en sæson eller som Jesper Jørgensen kalder det »en nedadgående tendens i omfanget og graden af negative episoder på tribunerne«. Det til trods har Brøndby valgt at fremstille en række krav til deres kommende modstandere på udebane der skal sikre at den unikke atmosfære ikke koster flere indberetninger. En række krav der blandt andet indebærer et net til at stoppe kasteskyts, flere vagter til at visitere folk, bedre indgangsforhold på stadion, alt sammen for klubbernes egen regning og kan det eventuelt komme op indenfor den næste uge?

Ikke at Brøndby ikke selv gør noget ved problemet. Som de forklarer:

»Sideløbende med forventningerne om forbedrede rammer på udebaneafsnittene igangsætter Brøndby IF i samarbejde med fansene en oplysningskampagne rettet mod egne fans.

Den vil blandt andet bestå af et tribunekodeks med specifikke forventninger til, hvordan man opfører sig til Brøndby IF’s kampe, hjemme som ude. Et tribunekodeks, som udarbejdes af fansene.

Derudover justeres stadionreglementet på Brøndby Stadion, lige som kommunikationen omkring konsekvenserne ved at bryde reglerne opprioriteres fremadrettet.«

Eller med andre ord, næh næh næh, det må I ikke! Fy fy, skamme skamme, fy fy, slut, forbudt!

Undskyld hvis jeg ikke er imponeret over at deres eget ansvar bliver kogt ned til en pegefinger som fansene selv forventes at skulle løfte. Selv Brøndby Support gør mere end det der, som næstformand Sarah Agerklint forklarede til BT.

»Jeg tror, vi nærmest en gang årligt er ude med en udmelding om, at folk skal lade være med at kaste med ting.«

I samme interview forklarer hun at det hele handler om passion og følelser, hvilket jeg ikke helt kan få til at hænge sammen med at der bliver kastet batterier efter bolddrenge i Parken. Det ligner langt mere en overlagt handling af folk der nok godt ved at den slags ikke er okay, også uden et tribunekodeks udarbejdet af de samme fans som nu har brug for specialbehandling.

Men er det specialbehandling, er det ikke nødvendigt med de her krav, for hele ligaen? Det er ihvertfald argumentet der bliver fremlagt, at Brøndby håber at deres forslag »kan danne udgangspunkt for fælles rammer og reglement i hele Alka Superligaen« og vil hjælpe »alle klubber med fans, der rejser med på udebane, og som også har lignende udfordringer«. Nu skulle man tro at Brøndby, med deres tolv indberetninger for ikke at overholde det, ville være helt unikt kvalificeret til at vide at der allerede var et fælles ordensreglement for hele Alka Superligaen. Ligesom jeg har svært ved at se præcis hvem de tænker på når de taler om hold med »lignende udfordringer«.

Hvornår har vi sidst set målmænd og bolddrenge bombarderet med lightere, batterier og mere i kampe der ikke har Brøndby som en af parterne? Hvilke andre hold har den slags problemer i nok omfang til at net er nødvendige? Net som Brøndby forresten foretrækker i grønt og af typen som ikke umiddelbart kan hives ned, den sidste del nødvendig at have med fordi vi nu i flere omgange har set Brøndby-fans gøre netop det med nettet der sidder i Parken.

Jeg kan godt forstå at de gerne vil have bedre indgangsforhold men igen, måske gribe i egen barm først? Det er stort set en fast tradition nu at enhver nyhed om udsolgt på Brøndby Stadion bliver fulgt op af en forsinkelse af kampstart fordi de ikke kan få folk på plads i tide.

Og nu ved jeg godt at argumentet fra højt og lavt har været »jamen, hvad med FCK« og man skal bare kigge på antallet af vores indberetninger til fodboldens disciplinærinstans for at se at vi har problemer med pyroteknik på udebane. Men reaktionen hos FC København var allerede for år tilbage at gå igang med at indføre Awaykort, det var ikke en oplysningskampagne og en række krav til de andre klubber i ligaen om at løse vores problem. Og uden at sidde med aktuelle tal foran mig, så kunne man forestille sig at forsøget på at finde en reel omend upopulær løsning på problemet er hvad der i dag gør at Brøndby er blevet indberettet i over halvdelen af deres kampe indtil videre i denne sæson og FCK ikke er.

Men nu kommer løsningen så. Lige så upopulær som FCKs Awaykort, dog med de andre klubber snarere end klubbens egne fans. Spørgsmålet om hvorfor det skal være dem og ikke fansene kræver et større skriv end det her, det ville handle om Brøndby-fans der hopper på biler og en tidligere sikkerhedschef der blev truet med tæskehold, om en klub der har fundet ud af at de ikke er så uundværlige for dansk fodbold som de troede de var og derfor har bundet sig op på den ene ting som de stadig kan sælge som værende unikt, deres fans og stemning, to ting der både er blevet klubbens største aktiv (næststørste aktiv, efter Jan Bech Andersen) men samtidig en af deres største trusler.

Den sidste del er vigtig for det andet spørgsmål, ikke hvorfor dem men hvorfor nu. Hvorfor nu, med fem udekampe tilbage, er det pludseligt bydende nødvendigt med de her tiltag?

»Fodboldens disciplinærinstans har overvejet, om det var nødvendigt at anvende andre sanktioner end bøde for at få stoppet de kontinuerlige overtrædelser af Cirkulæret, men har ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for det på nuværende tidspunkt.«

Det var reaktionen på den ellevte indberetning denne sæson, efterfølgende har der været en tolvte. Jeg vil gerne garantere at de ikke slipper fra et Københavner-derby uden nummer tretten og så er spørgsmålet hvor langt DBU er villige til at strække sig for at undgå at eskalere straffen forbi bødestadiet. Så nu kommer de her krav, krav hvor halvdelen af dem er ting der allerede er dækket af det fælles reglement som klubberne har aftalt imellem sig. Der skal være kontrollører i udebaneafsnittet, de skal gennemsøge afsnittet for pyro, adgangsforholdene skal være i orden og der skal føres sager mod folk der overtræder reglementet. Klubberne er faktisk »forpligtet« til at føre sager hele vejen til byretten. Der står ingen steder hvad der sker hvis de ikke gør som forpligtet eller hvem de er forpligtet over for. Der skal være net foran udebaneafsnittet, Brøndby skal have indflydelse på hvor mange der kommer ind på afsnittet og hvem der kommer ind på afsnittet.

Jeg ved ikke hvilken kommunikation der har været mellem DBU og Brøndby IF, men der begynder at danne sig et skær af panik over de her krav.

Ikke mindst over reaktionen hvis klubberne vælger ikke at lægge sig under for Brøndbys krav. Eller, ikke reaktionen så meget som truslen. Brøndby truer nemlig med at frasige sig retten til udebaneafsnit. Og sker det, så bliver klubberne nødt til at følge trop med SønderjyskE der stoppede helt for billetsalget. For Brøndbys fans dukker stadig op. Samlet på et udeafsnit grænser det allerede til en uholdbar sikkerhedsrisiko, uden muligheden for at holde de medrejsende Brøndby-fans samlet et sted og uden noget udebaneansvar eller hjælp fra Brøndbys side er det fuldstændigt uholdbart. Det ville ikke kunne forsvares fra hjemmeholdets side. Så det hedder enten Brøndby-fans eller ingen fans.

Det er ikke et krav. Det er afpresning.

Og så er spørgsmålet om Brøndby endnu engang bliver ramt på uundværligheden eller om deres fans endnu engang bliver bekræftet i at de er det mest unikke Brøndby har tilbage.

Artikler, FC København

Frygten for fiasko

Brøndby-træner Thomas Frank blev for nyligt præsenteret for mærkatet “favorit” og reagerede som så mange trænere før ham. Han skubbede det straks over på FC København.

FCK har investeret, jeg ved ikke hvor mange millioner i spillere, så de er klart de største favoritter. Det vil jo være en decideret fiasko, hvis de ikke bliver mestre i år.

Lige i år bliver vi nok ikke mestre, det ville AaB ihvertfald blive kede af, men ville det være en fiasko hvis København ikke blev mestre i denne sæson?

Ja. Ja, selvfølgelig ville det være en fiasko. Vi har hentet solidt ind, brugt mange millioner og vi vandt ikke mesterskabet sidste år. Selvfølgelig ville det være en fiasko at gå to år i træk uden et mesterskab.

Det her er FC København, det er en fiasko at gå et år i træk uden et mesterskab.

Men det vil også være en fiasko hvis Brøndby ikke vinder mesterskabet. De har investeret kraftigt i deres trup, de ser ud til at ende med at holde på deres største salgsobjekt på trods af egne (erklærede) ambitioner, de har to rigtig, rigtig dyre drenge rendende rundt i Thomas Kahlenberg og nu Johan Elmander, det ville da klart være en fiasko for dem hvis de ikke vinder mesterskabet.

Ligesom det vil for FC Midtjylland, som har formået at holde på de fleste af de profiler som man ellers regnede med ville blive solgt (regnede ret så kraftigt med, for visse spilleres vedkommende) og har lige fået endnu en omgang ny kapital ind med store ambitioner om Champions League i kølvandet. Det vil være en fiasko for dem ikke at vinde mesterskabet, specielt med tanke på hvor tæt de var sidste sæson.

Og AaB har godt nok mistet Kasper Kusk og måske Rasmus Jönsson men uden penge har de alligevel formået at hente Thomas Enevoldsen og Nicklas Helenius ind og kan de ellers holde på spillere som Jacob Ahlmann og Nicolaj Thomsen så er det svært at se AaB som svækket i forhold til det hold der vandt mesterskabet sidste år. Så ville det da også være en fiasko for dem.

Sådan er det i en liga med ambitiøse tophold. Det vil altid være en fiasko for nogle.

Forskellen på et mesterskab og en katastrofe-sæson er ofte hvordan man håndterer frygten for fiasko. Det så vi tydeligst med FC Midtjylland sidste sæson. Uanset hvor godt det gik, så stak man hovedet i jorden når man blev forelagt muligheden for at vinde guld, for har man først en forventning om at vinde noget så åbner man også op for at miste noget. Så længe man ikke kan vinde guld, så kan man heller ikke tabe guld. Så fingrene i ørene, lalala, jeg kan ikke høre dig når talen faldt på guldet. Indtil helt til sidst. Så blev man nødt til at tale om guldchancer. Og så tabte man.

Faktisk er det nærmest blevet en konkurrence i sig selv, det med ikke at ville tale om guldet. Danmarksmesterskab i favorit-forflytning. Thomas Frank har lagt hårdt ud, men lur mig om de andre konkurrenter ikke kommer stærkt igen når chancen for et mesterskab bliver præsenteret for dem.

Bortset fra en. For selv om der er en del hold som må anse det for en fiasko hvis de ikke vinder guldet, så er der kun et hold i Danmark som ikke kan slippe afsted med at flytte favoritværdigheden over på andre. Det er FC København. Selv efter den famøse 1-5 kamp i Parken hvor Ståle Solbakken prøvede at tale København ud af kampen og FC Midtjylland i front i favorit-kapløbet, så var der ingen der sådan rigtig bed på. For selvfølgelig skal København vinde mesterskabet. Også sidste sæson. Også for to sæsoner siden.

Og frygten for fiasko findes da også her i klubben. Bare se fanreaktionen på et par, hvis man er gavmild, middelmådige træningskampe. Og det er nok ikke noget der ændrer sig før et godt stykke inde i sæsonen, for Ståle Solbakken og resten af den sportslige ledelse har også taget sidste års fiasko til sig og er gået i gang med at bygge et nyt mesterhold.

Og et mesterskabshold, det bliver bygget op fra bagkæden og frem. Det er ikke tilfældigt at vi har hentet en målmand, tre centrale forsvarsspillere (hvoraf den ene nu ser ud til at blive brugt primært som defensiv midtbanespiller) og to backs (den ene først fra vinter). Nu skal der lukkes af defensivt efter vores dårligste sæson siden 04/05 sæsonen hvis man kigger på mål scoret imod os. Offensiven bliver afhængig af en solid defensiv og det fysiske overskud til at sætte et hårdt pres når modstanderne har bolden. Det fysiske overskud har vi ikke endnu og der går nok et par måneder før vi rigtigt er der hvor vi kan kværne modstanderne helt ned.

Det bliver ikke kønt. Og det bliver næppe vildt effektivt før vi får det fysiske overskud. Men det kommer til at vinde kampe. Og det kommer til at holde antallet af mål imod os nede. Og det vinder mesterskaber.

Ser man på den moderne era af Superliga fodbold, den periode jeg så godt kan lige at bruge som datasæt fra vores andet mesterskab i 00/01 sæsonen og frem til nu, så er otte af de fjorten mesterskaber gået til det hold der har scoret flest mål (eller delt-flest). Tolv af dem er gået til det hold der har haft færrest mål imod.

Med andre ord, er man det hold i Superligaen der scorer flest mål så er det stadig plat eller krone om man vinder mesterskabet men er man det hold der bliver scoret færrest mål imod, så er du over 85% sikker på et mesterskab.

Sådan circa.

Offensiven ser stadig tynd ud og jeg ville være pænt overrasket hvis truppen ikke får tilført en spiller eller to, men man bliver nødt til at gå ind til denne sæson velvidende at det her er et langsigtet projekt lige så meget som det er et kortsigtet. Der er ikke plads til flere fiaskoer, hverken nu eller fremover, og både trupsammensætning og taktik er sat derefter. Målet er at holdet topper i en sæson ligesom 10/11 holdet med et suverænt mesterskab og et europæisk raid, men ligesom opbygningen af det hold også startede med et AaB mesterskab mens vi lå og kæmpede med FCM om andenpladsen, så vil det her hold nok også have brug for et par sæsoner før det hele går op i en højere enhed.

Indtil da vil det være vigtigere at vinde end at vinde underholdende. Det første udelukker ikke det andet, men det vigtigste er at det her mesterskab ikke glipper. Det er frygten for fiasko. Nu skal vi vise at vi kan håndtere den.

Artikler, FC København, Superligakampe

Kampen for fremtiden

Vi er godt nok i December, men kampen mod Brøndby er muligvis årets vigtigste kamp, muligvis sæsonens vigtigste kamp.

Jeg har nu i et par uger prøvet at skrive en artikel om hvorfor kampen mod FCN var den kamp der bedst tegnede Ståle Solbakkens nye FCK, specielt sat op mod Ariël Jacobs’ FCN kampe, men jeg kan simpelthen ikke få hul på den. Det må blive en vinterpause ting og så må jeg hive noget video gøjl ind over. Men selv om den var interessant på den måde, så var den ikke lige så vigtig som kampen mod Brøndby tegner til. Dertil er FCN alt for langt fra fordums styrke.

Kampen mod Galatasaray var imponerende. Men det var en, om man så må sige, gratis indsats. Der skal forhåbentlig ikke det store til for at motivere sig selv til at spille en Champions League kamp i Parken og da vi først var kommet lidt tilfældigt foran, så mindede det ærlig talt om den slags “store” europæiske indsatser man før har set fra danske hold, en stædig kamp for at holde modstanderne fra fadet der kun lykkes med hiv og med sving. Mod Juventus blev der hevet i Llorente og svunget med armene og så blev en lignende indsats i stedet til et af de nederlag der ofte bliver omtalt som hæderligt.

Ser vi bort fra Champions League og så kampen mod FC Nordsjælland, så har vi på det seneste haft en længere række kampe som vel bedst kan beskrives som gennemsnitlige. Mondæne. Der har været lyspunkter, Youssef Toutouhs pludselige markering som reelt alternativ på den centrale midtbane, Igor Vetokele der er begyndt at score mål, Thomas Delaney og Rurik Gislason der fortsætter hvad der forhåbentlig er deres endelige gennembrud i det københavnske, men samtidig en række kampe der har budt på diverse forfærdelige indsatser, enten af hele holdet i en halvleg eller af enkelte spillere over en hel kamp (jeg kigger i din retning, Nicolai Jørgensen). Vi har set en angrebskæde der, udover Vetokele, havde så lidt at byde ind med at Daniel Braaten blev de facto førsteangriber. Vi har set en forsvarskæde der stadig lider under individuelle fejltagelser, enten af typen som man havde håbet vi var sluppet for nu (Mellberg) eller af typen som vi åbenbart aldrig slipper for (Wiland, Sigurdsson). Vi har set Christian Bolaños. Ikke meget, men vi har set ham.

Det har været op, det har været ned, der har heldigvis været mest fremskridt men det har hele tiden været to skridt frem, et tilbage. Vi er blevet bedre til at komme i gang efter en dårlig halvleg, men vi spiller stadig den dårlige halvleg. For al den udvikling som Delaney, Toutouh, Gislason, Vetokele og selv Claudemir og for den sags skyld Lars Jacobsen har vist, så er der spillere som Bolaños og Adi som virker til at være milevidt fra holdet og vel egentlig også en Nicolai Jørgensen der stadig ikke har formået at løfte sit bundniveau siden det imploderede efter et par mislykkede landskampe sidste sæson.

Så der skal arbejdes hårdt i vinterpausen, både med det spillermateriale vi har og også med at få tilført tiltrængte nye kræfter. Ikke mindst fordi de ude på Vestegnen allerede har været godt i gang med det og med større succes end vi har de sidste par sæsoner.

Derfor er kampen mod Brøndby så vigtig. Det er ikke sidste sæsons Brøndby hold, en samling spillere med større navne end evner, anført af en træner uden nogen af delene, i en klub uden penge, med en ledelse uden moral, på et stadion uden tilskuere. Brøndby er kommet ud af dødsspiralen, ganske vidst ved at smide andre folks penge efter problemet indtil det forsvandt men det er forsvundet. Og pengene strømmer stadig ind.

Og ud igen og hele situationen minder mest af alt om bolig-boblen der førte til den finansielle krise men indtil den popper, så er Brøndby gået fra en syg patient til førsteudfordreren til både mesterskabet og pladsen som lokomotivet i dansk fodbold. Der er hentet dyrt ind, bevares, men de har også ramt plet med deres indkøb, noget der for en FCK fan vækker svage minder om at det gjorde vi vist nok også engang, for længe siden. De har hentet både store navne og store talenter og begge har præsteret stort set fra dag et, eller i hvert fald fra dag to. De har en ung træner med et godt navn og et fast system, de har fået de fans tilbage der ellers stod af da tingene så skidte ud (bare lad være med at nævne ordet “medløber”) og det kan da godt være at det finansielle aspekt stadig ser lidt suspekt ud, med dyre kontrakter, flere udgifter end indtjening, en stadig manglende hovedsponsor og en række storaktionærer som man godt kunne have mistænkt for at cashe ud lige så snart de øjner den store gevinst, men pengekisten er fyldt godt op på det seneste og den sidste rige idiot er ikke født endnu, så der sker nok ikke det store lige med det samme. Og hvis først de formår at komme igennem kvalifikationen til Champions League, så vil der for alvor komme fut på det tog.

Og så er der en alvorlig chance for at vi bliver hægtet af.

Det kunne det dog godt se ud til at de har fået øjnene op for på ledelsesgangen i Parken. Anders Hørsholt har været i Tipsbladet med sjældent bombastiske udtalelser om at der ville være “kamp til stregen” hvis nogen forsøgte at tage mesterskabet fra FCK, en reaktion der udeblev da FC Nordsjælland rent faktisk tog mesterskabet fra FCK og man må derfor formode at det kommer på baggrund af Brøndbys massive oprustning. Senest har Morten Crone Sejersbøl haft øret til vandrørene og kan på rygtebasis berette om en kapitaltilførsel af en “ekstraordinær størrelse”, hvilket også ville være nye vinde efter et år hvor ledelsen ikke så noget problem i at tage pengene fra Champions League og Andreas Cornelius salg og bruge dem til at at nedbringe gælden til Nordea mens fodboldholdet blev spist af med Marvin Pourié, for derefter at forklare fans og resten at fra nu af var FCK kun en af tre ligestillede dele af Parken Sport og Entertainment. Nu ser det ud til at vi skal til at være specielle igen.

Men der er godt nok stor forskel på at sætte gang i den omvæltning fra en position som førsteudfordrer til FC Midtjylland, selv hvis det skulle blive fra tredjepladsen, efter at man har sat sin største rival på plads lige op til vinterpausen og så at sætte gang i den efter selv at være blevet sat på plads og overhalet af ny-rige Brøndby. Flasker alt sig, så hedder den sejre over Brøndby og FC Vestsjælland, overbevisende af slagsen og så point nok mod Real Madrid til at der skal spilles europæisk efter vinterpausen. Så er tonen ligesom sat og kursen udpeget.

Men et nederlag mod Brøndby, et klart, et fortjent nederlag mod Brøndby… og så endnu en øretæve mod Madrid? Så er Vestsjælland kampen egentlig ligegyldig, for så er alt momentum alligevel fjernet, så er pusten gået af ballonen, så skal man op på hesten igen og alle de andre klicheer. Så er historien ikke længere at FC København er tilbage. Så er historien at Brøndby er tilbage, for alvor tilbage. Den er svær at lokke nye penge til med, den er svær at lokke nye spillere til med.

Så kampen mod Brøndby kan ende med at blive sæsonens vigtigste. Den vil i høj grad være med til at afgøre i hvilken retning pilen peger når vi går til vinterpause og forhåbentlig begynder arbejdet med for alvor at genrejse klubben efter de sidste par år. Spørgsmålet er om det her hold kan sætte sig selv op til sådan en kamp, også når modstanderne ikke hedder Juventus, Real Madrid eller Galatasaray, og om holdet reelt er godt nok til at give sig selv den bedste udgangsposition til at forbedre sig. Der vil nok være en spiller eller to der går på banen for at sørge for at klubben kan hente bedre spillere end dem selv til deres egen position, hvilket må være en mærkelig situation at stå i.

Og sidst men ikke mindst, så kan kampen her være årets vigtigste fordi vi har mødt Brøndby to gange denne her sæson, vi var ikke særlig gode da vi fik 0-0 derude sidste sæson, vi var ikke særlig gode da vi tabte 2-3 derude tidligere på sæsonen og hvis vi ikke vinder denne gang, så er det første gang siden 2008 at vi ikke har vundet over Brøndby i et helt år. Og hvem har lyst til det?

Europæiske kampe, FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Brøndby og Madrid eller en trup med problemer

Av.
Efter et par uger med fremgang blev der godt nok udstillet nogle problemer denne uge. Hvis man af en eller anden grund stadig gik rundt med en ide om at FCK stadig kunne vinde mesterskabet, måske er man kronisk jubeloptimist, måske er man ansat som ekspert hos Viasat og ved bare ikke bedre, så må det være endegyldigt manet i jorden. Det er truppen simpelthen ikke til. Der er for mange problemer.

Nicolai Jørgensen kan endnu ikke spille Grønkjær rollen. Han forsvinder for meget fra kampene og er slet ikke i stand til at finde de samme åbne rum som han kan når han kommer ind fra kanten. Faktisk har vi endnu ikke set ham ramme det samme individuelle niveau som han havde i det første halve år i klubben. Med tanke på at han lige nu er vores primære kreative kraft på holdet, så er det essentielt at han snart rammer noget der minder om topformen.

Vi har fire angribere og ingen af dem er førsteangriber. Adi har haft nogle gode præstationer, men det er svingende og han har ikke for alvor sat sig igennem i ligaen endnu. Igor har været endnu mere svingende og hvor Adi i det mindste har et relativt OK bundniveau, så kan Igor svinge fra det fantastiske til det uhørt ringe, nogen gange i samme aktion. Cesar Santin har rollen som veteran, men han har aldrig været typen der tog sig af andet end sine egne præstationer. Det har faktisk været OK med Cesar de gange han er kommet ind, men han er ikke manden man bygger et angreb op omkring. Og så er der Marvin Pourié, som hverken personligheds- eller typemæssigt passer ind i FCK og aldrig har gjort. Et fejlkøb af typen som man desværre har set for mange af.

Christian Bolaños har tjekket ud. Efter en smøre i pressen om manglende tillid fra en træner der flåede ham ud lige så snart noget gik galt, så er den umiddelbare opblomstring blevet erstattet af en række præstationer der har fået Ståle til at flå ham ud tidligere og tidligere. Mod Madrid startede han ude og nu mod SønderjyskE er han slet ikke i truppen. Men det er et større problem end bare Bolaños.
Dele af truppen, vigtige dele af truppen, virker ikke til helt at have forstået situationens alvor. Folk som Claudemir, Lars Jacobsen og TK, spillere der burde fungere som kulturbærere for den vinderattitude der har tegnet klubben i lang tid nu, de spiller istedet med en attitude der hedder “Det går nok, vi er jo bedre end de andre, ik’?”.
Lige nu? Nej.
Det kan ikke være rigtigt at man til et derby mod Brøndby igen, igen, igen, igen skal høre Lars Jacobsen fortælle i pausen at de skal til at spille bedre i anden halvleg. Nej, Lars, I skal spille bedre i første halvleg. TK udtalte før Brøndby kampen at han ikke følte noget specielt pres og da han kom ind var det da også en utrolig nonchalant brysttæmning til Zohore der førte til et rødt kort til Pierre Bengtsson, det andet røde kort inden for få kampe efter Ragnar Sigurdssons hjerneblødning. Mod Real Madrid var vi nede med en enkelt men var stadig med i kampen, mere end mod Juventus på samme tidspunkt, da Christian Bolaños kom ind. Få minutter efter stemplede han ud af en defensiv aktion i stedet for at følge Di Maria og kort efter stod det 2-0 efter et, skal det siges, teknisk flot udført indlæg fra samme.
Det er simpelthen en mangel på koncentration. Det ses også i forsvaret, hvor Olof Mellberg har været længere end ventet om at omstille sig til zoneopdækningen, også længere end man burde kunne forvente af en spiller med Mellbergs CV. Ragnar Sigurdsson og Kris Stadsgaard har begge haft deres hjerneblødninger og absurde afspil og Johan Wiland i målet… hvad er der dog sket med Wiland?
Det er ikke udelukkende negativt, selvfølgelig. Thomas Delaney har taget skridt efter skridt, senest med endnu en god kamp mod Real Madrid. Jeg spår ham som anfører senest til sommer og spørgsmålet for fremtiden må være hvem der skal spille ved siden af Delaney. Rurik Gislason har bygget på efter en langsom start i klubben og begynder at ligne mere Silberbauer+ end Silberbauer Light. Margreitter har vist nogle OK takter i forsvaret så længe han ikke skal bruge venstrebenet. Og Youssef Toutouh virker til at have fået en ny chance under Ståle, efter at have været på vej ud af klubben under Jacobs.
Spørgsmålet er om det er nok i denne sæson. Uden tvivl kommer der en større udrensning på et eller andet tidspunkt, men det bliver nok først til sommer. Så hvor langt kommer man i denne sæson med den her trup? Kan Adi og Vetokele udvikle et reelt makkerskab? Tager Nicolai Jørgensen snart det offensive ansvar han bliver nødt til? Kan Claudemir få sig selv til at droppe selvmordsafleveringerne på tværs af banen? Og vil forsvar og målmand holde op med at give mål væk? Alt det og meget mere i denne sæsons udgave af Skum!
Var… var den reference for gammel?
FC København, Kampe, Superligakampe

Efter Kampen: Brøndby v. FCK, 05/05/13

Så kom mesterskabet i hus. Men vi får alligevel først pokalen på sidste spilledag og der er masser af tid til at se nærmere både på mesterskabet og Champions League deltagelsen der følger med. Så lad os i stedet kigge på kampen for sig selv.

For tal om et mesterskab med en dårlig smag i munden.

Vi har i de svære udebanekampe stillet op i den europæiske 4-4-1-1 og mod ligaens nummer ti der lå a point med nedrykningsstregen var vi tilbage i den. Godt nok påstod Ariël Jacobs at Nicolai Jørgensen skulle agere “striker” og at hans job var at score mål, men det holdt helt op til kampstart og så røg han ned bag Cornelius i den klassiske europæiske.

Med Delaney på venstrekanten var det begrænset hvor meget offensivt der kom fra midtbanen. Meget skulle komme fra de to backs og Bolaños, men specielt Lars Jacobsen er gået kraftigt ned i niveau rent offensivt og det fortsatte mod Brøndby. I første halvleg skulle der gå en halv time før hans første overlap kom og i anden halvleg skulle vi helt hen til tre minutter før tid før hans første reelle offensive aktion. Bengtsson og Bolaños var mere aktive i det offensive spil men det er sigende for deres kampe at de to bedste indlæg i kampen begge kom fra Claudemir, begge fra løb ud i den højre side som Lars Jacobsen havde opgivet.

Hvis ikke midtbanen eller backs, så skulle det komme fra de to forreste. Nicolai Jørgensen havde et par gode aktioner hvor han var i stand til at modtage bolden og vende med den og havde også kampens største chance da tre Brøndby-spillere gik på Cornelius ved et langt indkast og gav Jørgensen en upresset first-timer et par meter fra mål som endte et godt stykke over mål. Han havde også et par andre skud på mål af varierende kvalitet men det var primært en anonym kamp fra Jørgensens side. Og en underlig afskåret kamp. Det han primært var så god til i efteråret, at trække ind i banen og agere playmaker, at binde spillet sammen, det så vi intet af mod Brøndby. Der var ingen små kombinationer, ingen bolde i dybden, de få gange han havde chancen var det enten lange, sløve bolde til modsatte fløj eller også holdt han på bolden for at komme til en afslutning. Jørgensen er, ligesom resten af holdet, offensivt gået i stå.

Hvilket bringer os til Andreas Cornelius. Bortset fra et par kvalificerede afslutninger var det yderst begrænset hvad vi så til ham. Og mærkelig nok var det Martin Albrechtsen der efter kampen forklarede hvorfor; størstedelen af de bolde han fik var høje, planløse bolde hvor modstanderen sad lige i rykken på ham. På de bolde han vinder skal han være heldig med at have bare en eneste medspiller omkring sig, oftest skal han tage bolden ned, kontrollere den, komme uden om en eller to modstandere og så kan han lægge den af til en medspiller. Det er både planløst og håbløst, det gør opspillet langsommere når han skal bruge så mange berøringer hver gang der bliver spillet en bold op på ham. At vi ikke er i stand til at bruge en angriber med hans åbenlyse kvaliteter bedre er en af de helt store grunde til at vi i foråret har spillet 4-5-1 og kun har en sejr i de sidste syv kampe.

Og at vi ikke har en større interesse i at vinde kampe er ærlig talt forbløffende. Ja, vi kunne vinde mesterskabet mod Brøndby men vi skulle kun have et point i fire kampe, der var reelt ingen risiko ved at prøve at vinde sæsonen og muligvis historiens sidste kamp mod Brøndby på Brøndby stadion. Alligevel stillede vi op i den europæiske ude-formation forbeholdt de svære kampe, alligevel var det Daniel Jensen der kom ind for at stabilisere holdet da Nicolai Jørgensen gik ud (og perioden efter var muligvis Brøndbys bedste i hele kampen), alligevel brugte trænerstaben kun en udskiftning og efterlod to angribere på bænken. Det var en kamp der kunne vindes men en kamp hvor man valgte at stå tilfreds med det ene point.

Ærlig talt sad jeg efter kampen og tænkte at hvis man som træner ikke går 100% efter at vinde en kamp mod Brøndby, så burde man måske overveje om FCK er den rigtige klub at være i.

Men vi er i det mindste mestre. Og skal nu spille Champions League. Men den tid, den sorg.

Tal om en dårlig smag i munden…

FC København, Kampe, Superligakampe

Før Kampen: Brøndby v. FCK, 05/05/13

Og så kom dagen.

Det er derby dag og klokken er og så videre. Hvad der begyndte med Jarlen af Derby tilbage i 1780 ender nu på Brøndby Stadion kl. 19:00, 3+ hvis man ikke kan komme derud. Ja, ender og ender. Det gør det så ikke nødvendigvis og selve brugen af ordet derby ender naturligvis ikke, men (endnu en gang) kan det faktisk være det sidste Københavner-derby.

Last of the New Firms.

Den truende konkurs kom desværre aldrig, en mislykket emission blev i sidste øjeblik reddet af Aldo Petersen og en række pengemænd der alle har været yderst omhyggelig med ikke at smide nok penge i skidtet til at deres navn skulle oplyses. Intet siger kærlighed til klub og fodbold som “Jeg vil ikke have mit navn associeret med hvad der kommer til at ske i den her klub”.

Eller siger det “hvidvaskning af narkopenge”? Jeg kan aldrig huske den slags.

Anyway. Brøndby er, på trods af at både OB og AGF har gjort deres allerbedste for at hjælpe, stadig fanget i en drabelig nedrykningskamp med AC Horsens og medmindre Brøndby spiller sig helt vildt op eller Horsens falder endnu mere sammen, så kommer det hele til at stå og falde med 33. runde hvor Brøndby skal til Horsens. Så det gælder egentlig bare om at give dem så dårligt et udgangspunkt før den kamp som muligt.

Og så kan vi vist også vinde et dansk mesterskab derude. En sejr eller, desværre, uafgjort kan gøre det. Jeg siger desværre, for står den 1-1 med et kvarter igen så kommer vi nok ikke til at se nogen hold prøve at forcere. Selvfølgelig, står den 1-0 til Brøndby med et kvarter igen er der også en chance for at vi ikke ser det her FCK hold prøve at forcere, men nok om min personlige holdning til Ariël Jacobs. Uanset, med sejr eller uafgjort så er både det danske mesterskab og en plads i næste sæsons Champions League på plads. Så der er en masse på spil, forhåbentlig får vi en kamp der kan leve op til det.

Brøndby har udtaget deres trup her, FCK har bare udtaget “alle mand” uden at komme nærmere ind på det. Det er også fair enough, nu hvor man står til at vinde mesterskabet, selvom det nok vil føles lidt mærkeligt for Pape Pate Diouf hvis han skal gå rundt inde på Brøndby Stadion efter kampen med guldparyk på. Mens TK står ude til siden og ikke vil lege idiot.

Hos Brøndby er Dario Dumic ude med karantæne og Jan Kristiansen med skade, mens Michael Tørnes, Dennis Rommedahl, Daniel Stenderup og Clarence Goodson er med igen. To af de tre går nok direkte ind i startopstillingen og man må næsten regne med at Lebogang Phiri får chancen igen efter en god kamp mod OB.

Michael Tørnes

Frederik Holst – Martin Albrechtsen – Daniel Stenderup – Patrick da Silva

Lebogang Phiri – Mikkel Thygesen

Dennis Rommedahl – Quincy Antipas – Jens Stryger Larsen

Simon Makienok

Hos FCK er alle med, så man må gå ud fra at det er stærkeste opstilling men med TK istedet for Delaney.

Andreas Cornelius – Cesar Santin

Nicolai Jørgensen – Thomas Kristensen – Claudemir – Christian Bolaños

Pierre Bengtsson – Ragnar Sigurdsson – Kris Stadsgaard – Lars Jacobsen

Johan Wiland

Jeg har faktisk ikke så meget at sige om selve kampen. Jeg håber den bliver god, jeg tvivler dog. Vi er ikke inde i en god stime og Brøndby har for en gangs skyld noget selvtillid. Omvendt burde kvalitetsforskellen være sigende. Og man kan håbe på at Auri “FCK kampen er ikke noget specielt for mig og den skal heller ikke være det for spillerne” Skarbalius holder motivations-tale før kampen.

Kom nu, spark til et hold der ligger ned. Giv os nu den sejr. Og DM og CL. Ej at forglemme.

Artikler, Danske hold, Generelt

Clouseau og kunsten at tage ansvar

Brøndby præsenterede i dag første udspil til den redningsplan, der skal skaffe klubben op af det sorte hul, man sidder så ubehjælpsomt fast i. Det er en simpel plan. Spillerne skal ned i løn.

Sådan præsenterer Thomas Færch Kvist Brøndbys plan for TV2 Sporten. En simpel plan. Hvor simpel?

Det er en helt sort/hvid-sag med to udfald. Succes eller fiasko. Og det er alene spillerne, der bestemmer udfaldet.

Helt alene spillerne. Og Spillerforeningen. Men shhh. Og som Færch Kvist forklarer, så har spillerne reelt ikke noget valg.

Ønsker de at stå med blodet på hænderne, som dem der tog livet af Danmarks måske største og mest elskede fodboldklub?

Her på et primært FCK-centreret site vil man måske påstå at man skal være enten Brøndby-fan eller journalist for at påstå at Brøndby p.t. er nogen af delene, men det bliver faktisk værre.

Hvis Brøndby går ned, går de ikke ned alene. En Brøndby-konkurs vil starte en lavine af nye katastrofer.

En lavine af katastrofer som vi ikke har set siden Lyngby gik konkurs mindre end ti år efter deres sidste DM titel. I kan nok huske alle katastroferne efter Lyngby gik konkurs? Efter det der forår hvor det ikke kun var ledelsen der var nogle amatører men også spillerne? Nej? Kan I huske de tårevædede artikler om hvor meget den danske liga ville miste hvis Lyngby røg ud?

Hvad med AB? Ni mesterskaber, en pokal, 45 sæsoner i den bedste danske række, to gange bronze kun seks år før Per Frimanns overforbrug (han gav ni millioner kroner for Abdul Sule!) og det efterfølgende oprydningsarbejde førte AB til konkursens rand og et afmagret AB hold blev sendt ud af ligaen med en 9 points straf i bagagen på grund af Ali Akida sagen. Var der andet end skuldertræk da AB røg ud?

Nu skal jeg selvfølgelig heller ikke underspille betydningen. Det vil være større hvis Brøndby ryger ud end da AB gjorde det. Men Superligaen har overlevet uden OB, uden AGF, uden Esbjerg, Vejle, Frem og B93. Ja, ja, Viasat bliver sikkert noget så forfærdede over ikke at kunne vise horrible bundkampe hver uge i prime time, men omvendt så kan Viasat så holde op med at vise horrible bundkampe hver uge i prime time.

En Brøndby-konkurs vil ikke starte en lavine af nye katastrofer for det er ikke i sig selv en katastrofe. Det er en engang-hæderkronet klub der ikke kunne følge med i moderne topfodbold og nu betaler prisen. Det er set før. Og verden gik ikke under. Den største forskel på Brøndby og hold som OB, AGF og Vejle vil i sidste ende nok være at ingen vil kigge på Brøndby og sige “Den motorvejssammenfletning, den fortjener et hold i den bedste række”.

Men hov, var der noget om Spillerforeningen?

Spillerforeningen vil naturligvis også redde Brøndby, da klubben som både talentudvikler og stor Superliga-institution sikrer foreningen masser af medlemmer på både den korte og den lange bane.

Igen, jeg mindes ikke den her selvfølge om en håndsrækning fra Spillerforeningen da Lyngby sad i suppedasen, men Lyngby havde selvfølgelig heller ikke et finansielt udestående med Spillerforeningen på det tidspunkt.

Og her er det så, ligesom Peter Sellers’ inkompetente inspektør Clouseau der opklarer forbrydelser ved tilfældigt at falde over løsningen, at Thomas Færch Kvist uden at vide det er faldet over en vigtig ting i den her sag.

Ansvar. Og ansvarsforflyttelse.

Som tidligere Brøndby-venstreback Thomas Rasmussen udtrykte det:

Brøndby sender lorten videre til andre. De lægger presset over på spillerne, på de ansatte og på andre, de skylder penge. Hvis Brøndby går konkurs om 14 dage, så kan de putte ansvaret over på andre, ’der ikke ville redde klubben’.

Hvad var grunden til at spillerne nok skulle acceptere at gå ned i løn? Ellers vil de stå uden job. Ikke det mest bidende argument for de elleve spillere der alligevel står uden kontrakt til sommer, så de vil også have ansvaret for at være dem der lukkede Brøndby IF. Samme med Spillerforeningen. Selvfølgelig skal Spillerforeningen gå ind på Brøndbys præmisser fordi ellers lukker de klubben. Og skader deres egne medlemmer. Det er deres ansvar.

Det er Spillerforeningens ansvar at Brøndby ikke kan betale de penge de ved Fodboldens Voldgiftsret er blevet beordret til at betale fordi de ikke overholdte den overenskomst som Per Bjerregaard selv var med til at forhandle hjem.

Det er spillernes ansvar at Brøndby ikke kan betale de penge som de selv forhandlede sig frem til at skulle betale til de her spillere, senest her til sommer hvor Quincy Antipas blev lokket til klubben med et lukrativt tilbud der var bedre end hvad han havde i SønderjyskE. Det var den store udenlands-kontrakt for Antipas. Nu er det hans ansvar at klubben ikke kan betale hvad de lovede ham.

Intet under at det ikke var noget der blev vendt med hverken spillere eller Spillerforening før den offentlige pres-bal blev spillet ud.

Skulle man være i tvivl om hvorvidt det faktisk er helt så slemt, så se på hvad Benny Winther sagde da han samme dag som planen kom frem valgte at tage på ferie.

Jeg kan ikke gøre mere. … Det er Spillerforeningen og de ansatte, der bestemmer.

Efter enerådigt at have forhandlet med unavngivne investorer kan næstformanden i Brøndby IF ikke længere gøre noget. Det hele er op til Spillerforeningen og de ansatte. Det er deres ansvar.

A- og B-aktierne er stadig ikke blevet slået sammen, Per Bjerregaard sidder stadig som formand for amatørerne, klubben har stadig ikke fundet en hovedsponsor, fan-emissionen blev en dundrende fiasko, en reel emission er stadig måneder borte, men det er spillerne der har ansvaret.

For hvis de siger nej, så er det dem der dræber klubben.

Og får de deres krav trumfet igennem med pistolen for hovedet, går Nordea ind og betaler lønnen de næste par måneder, er det så der at Brøndby IF endelig tager ansvar for deres egen situation? Her taler Ole Bjur om det transfervindue der lukker den 31. januar.

 Jeg er på udkig efter en forstærkning til den centrale midtbane. …  Vi er i dag lidt tyndt besat centralt på midten. Derfor er det også naturligt at kigge efter forstærkninger, men vi må være tålmodige og bruge pengene fornuftigt.

De har ikke penge til at betale spillerne, de har ikke penge til at betale Spillerforeningen, men de har penge til at hente nye spillere. Planen er at lægge mere til det lønbudget som de nuværende spillere bliver bedt om at skære ned.

Der bliver ikke handlet meget. der er mange klubber i økonomiske problemer og som slet ikke har økonomi til at gøre noget som helst, så jeg forventer ikke et specielt aktivt vindue.

Der er mange klubber som slet ikke har økonomi til at gøre noget som helst, men i Brøndby regner man ikke sig selv som værende en af dem. Og der er heller ingen planer om at sælge en spiller som Simon Makienok der ellers er på tale både i fransk og belgisk fodbold. De vil gerne spare 10% af hans løn, men ikke 100%.

Seneste nye rygte er så nu at Brøndby kommune alligevel finder ud af en måde at poste penge i klubben, denne gang gennem et køb af Brøndby Gymnasium. Så endnu en gang ser klubben ud til at kunne løbe fra deres ansvar. Og så må man se om de til april har fundet nok mennesker der er villige til at smide penge efter dem.

Vores aktiviteter på og udenfor banen vil også fremover være baseret på dybt forankrede værdier som socialt ansvar og interesse for mennesker og samfundet omkring os.

Brøndbys værdigrundlag.

Som man ser det.

Europæiske kampe, FC København, Kampe, Pokalkampe, Superligakampe

Efter Kampene: Brøndby, Randers og Steaua

“Vi har fire finaler tilbage inden vinterpausen mod Brøndby, Randers, Steaua Bukarest og FC Nordsjælland, som alle kan blive meget afgørende for resten af sæsonen.”

Med tre af Ariël Jacobs fire finaler i bogen kan vi konstatere to tabte finaler, kun sejr i den mindste af kampene og den absolut vigtigste af kampene tilbage.

Desværre er der ikke meget fra de tre kampe der peger mod et positivt resultat. Mod Brøndby var der rent faktisk en del chancer, men tre gange blev der sparket forbi bolden tæt under mål og når man så samtidig bliver snydt for et straffe og den offensive satsning først kommer med et kvarter tilbage af den forlængede spilletid, så skal man næsten ryge ud af pokalen.

Mod Randers var der rykket lidt rundt fra start, Martin Vingaard blev prøvet på den offensive midt plads han også blev skiftet ind på tidligere i sæsonen, da Ariël Jacobs tilsyneladende har mistet tiltroen til ham som kantspiller. Efter et kvarter fik Andreas Cornelius en halv-gratis chance som røg ind efter den tog et touch på en forsvarsspiller og ikke særlig lang tid efter kom Ragnar Sigurdsson først på et hjørne og viste at forskellen på “godt målmandsspil” og “hvad skal han dog også derude, jeg fatter det ikke” udelukkende ligger i om man rammer bolden. Med to lette mål var den kamp lukket og så gjorde det mindre at Vingaard endnu engang faldt igennem og at man følte sig nødsaget til at gå tilbage til en flad 4-4-2 efter kun en halv time af første halvleg. Resten af kampen fungerede offensiven omtrent lige så godt som i resten af sæsonen, selv da Nicolai Jørgensen kom ind i anden halvleg, men det blev alligevel til en sikker 2-0 sejr og videre i manuskriptet.

Til hjemmekampen mod Steaua, den vigtige, must-win hjemmekamp mod et rumænsk hold som vi havde kraftigt overvurderet i Rumænien og havde betalt prisen for. Nu skulle den kamp vindes og helst med to mål.

Så første halvleg blev brugt på at stå langt tilbage, ikke presse hverken boldholder eller modtager og når vi fik fat i bolden, slå en lang aflevering op mod Cornelius som så skulle snitte den videre til en Nicolai Jørgensen som ventede på at den blev lagt af eller lægge den af til en Nicolai Jørgensen der var løbet i dybden hvis den blev snittet videre.

Det var langt hen af vejen en ynk at se et hold der før kampen havde påstået at de ville komme stormende frem være så stillestående og smide så mange lange, ubrugelige bolde frem. Og når der endelig blev etableret noget offensivt, så endte man alt for ofte med at Andreas Cornelius var ene mand i feltet, klar ved bagerste stolpe, når der så endelig kom et alt for lavt indlæg til forreste.

Kort sagt en forfærdelig halvleg.

Anden halvleg blev egentlig værre da Thomas Kristensen lavede et dumt og kluntet straffespark men så meget bedre da dommeren ret uforståeligt valgte at dømme film i stedet for og vise Tanase, Steauas bedste mand på dagen, hans andet gule kort i kampen. Så kom der lidt mere boldkontrol ind og vi kom frem til nogle chancer men stadig tilfældige chancer der aldrig blev spillet større. Og så går den slags kampe hverken værre eller bedre end at Steaua scorede, fordi selvfølgelig gjorde de det, og et panisk pres til sidst skaffede kun et af de tre mål der så var nødvendigt.

Et uværdigt exit på en skuffende europæisk kampagne.

Og så er der FCN tilbage. Den sidste og den største af de fire finaler.

Vi får se.