Tag Archives: Andreas Cornelius

To a Mouse

Smidt d. 06/07/2017 af CornerEagle

“The best-laid schemes o’ mice an’ men gang aft agley” skrev Robert Burns i 1785 og gad vide om digtet “To a Mouse” er røget igennem hovedet på Ståle Solbakken en gang eller to på det seneste?

Med Andreas Cornelius’ salg til Atalanta og Pieros Sotiriou den anden vej fra cypriotiske APOEL, så skulle angrebet have været på plads. Godt nok var Victor Jensen udtænkt en rolle som talent med spilminutter, men nu har man så taget unge Carlo Holse med på træningsturen og så må det være op til ham at bevise at han kan være med på senior-niveau.

Continue reading →

Artikler, Danske hold, FC København, Generelt, Spillere

Forventningernes målepæl

Smidt d. 14/04/2017 af CornerEagle

FC Midtjylland direktør Rasmus Ankersen kan være en polariserende skikkelse i dansk fodbold. Nogle ser det som forfriskende at Ankersen er med til at gøre statistisk analyse synligt i dansk fodbold og har tiltroen til at holde ved det koncept, andre ser ham som en populistisk platugle der slynger om sig med tomme buzzwords.

Her på siden er han blevet kaldt “international varmluftsforhandler”, af samme grund som folk ruller øjne når talen falder på “Table of Justice”, et selvopfundet udtryk for en ligatabel der giver et bedre billede af holdenes indbyrdes styrke fordi den er baseret på en hel masse statistiske milepæle i modsætning til den almindelige, kedelige ligatabel der kun kigger på hvor mange point klubberne har hentet. Man kan sige at problemet med Ankersen ikke er at han taler om ligegyldige ting, mange af de koncepter han taler om er skam interessante nok, men de bliver bygget op til noget større end de er, specielt hvis det får FCM (eller Brentford) til at se bedre ud end virkeligheden gør.

Continue reading →

Artikler, FC København, Spillere

De store mænd i angrebet

Smidt d. 19/06/2016 af CornerEagle

Federico Santander er den bedste angriber i Superligaen.

Nicolai Jørgensen var nok den bedste offensiv spiller i ligaen inden han tog til Holland, men taler vi om en ægte fuldblods angriber så er Santander, med tolv mål i forårssæsonen, inklusive fire mod de andre guld-konkurrenter og to i kampen mod FC Nordsjælland der endegyldigt sikrede mesterskabet, guldstandarden lige nu. Og han har sat prop i den lidt besynderlige kritik der allerede havde sat sig efter den første tredjedel af sæsonen.

Continue reading →

Artikler, FC København, Spillere

De to tårne

Smidt d. 02/08/2015 af CornerEagle

Vi skal nok komme tilbage til titlen, men først…

Federico Santander er ankommet til København.

Både ganske reelt, hans transfer var udsat til hans tidligere klub Guarani røg ud af Copa Libertadores og derfor var der nogle spændte FCK fans (og sikkert ledere) der så de to semifinale opgør mod argentinske River Plate. Det blev til et samlet nederlag og allerede dagen efter kunne man på Twitter følge Santanders rejse fra Paraguay til Danmark, hvor han ankom lige præcis for sent til at kunne få sin arbejds- og opholdstilladelse underskrevet før Esbjerg-kampen. Det skete om mandagen og så var Federico Santander helt officielt en del af FC København, med efterfølgende spilletid både mod Jablonec og mod SønderjyskE.

Og det er den anden måde som Federico Santander er ankommet til København på. For efter en svær debut mod Jablonec hvor man kun i glimt så hvad han havde vist i Guarani, og kun i glimt så noget til bolden for den sags skyld, viste Santander mod SønderjyskE et par af de kvaliteter der har gjort ham til Københavns dyreste indkøb denne sommer. Det blev ikke til det store afslutningsmæssigt, men med blandt andet to assists så man tydeligt den spil-intelligens som gjorde Santander til den perfekte frontløber for Guarani i Copa Libertadores.

Julio Cesar Caceres, landsholdsspiller for Paraguay og Guarani, forklarede klubbens spillestil i et interview til FIFA’s hjemmeside.

“We’re very patient with our marking, but we also go forward pretty persistently. We don’t play long ball, we try to do damage with our passing. We’ve got lots of pace on the wings and a No9 in Federico Santander who has shown himself capable of leading the line on his own until other difference-makers arrive on the scene.”

Problemet for Guarani i semifinalen mod River Plate var netop at de blev tvunget ud i alt for mange lange bolde op mod og forbi Santander. Den slags bolde kan han vinde, det så vi også mod SønderjyskE, men Guarani blev først rigtig farlige da de begyndte at tage Santander med i opspillet. Deres føringsmål på hjemmebane kom efter et angreb hvor Santander både deltog i opspillet og fik en assist ved at jagte en løs bold til venstre for mål og sende den retur ind i feltet.

Mod SønderjyskE fik han sin første assist for FCK ved at jagte en høj bold til venstre for mål og sende den retur ind i feltet.

I begge tilfælde var det en kombination af en dedikeret arbejdsindsats og en fornem spilforståelse der skabte målet. Og det så vi flere gange i det jyske. Manden de kalder Klædeskabet tog bolde til sig som var der en teenager der var blevet bedt om at rydde op i sine t-shirts. Uanset hvad der blev kastet imod ham sad det lige i skabet. Og stort set hver gang kom han både sikkert og konstruktivt af med bolden igen, i første halvleg med et par fine stikninger til Marvin Pourié og i anden halvleg med en lige så fin assist til William Kvist. Før kampen blev han spurgt om hvor mange mål han regnede med at score og svaret var at mål kom af sig selv, det vigtige var at hjælpe holdet. Det gjorde han i den grad.

I højere grad end angrebsmakkerne. Pourié løb meget men fik ikke det store ud af det og efter en time blev han hevet ud til fordel for William Kvist og Nicolai Jørgensen blev sendt op foran sammen med Santander. Her gjorde han det ikke meget bedre end han havde gjort på kanten, hvor han havde levet en anonym tilværelse der kun fløj under radaren fordi Kasper Kusks endnu mere anonyme indsats tog al opmærksomheden.

Nej, jeg ved ikke helt præcis hvordan det fungerer.

Med Benjamin Verbic ude skulle det kreative endnu engang primært komme fra Nicolai Jørgensen, men hverken på den kant som han og Ståle har erklæret ham fysisk for stor til at spille længere eller oppe på hans fortrukne angrebsplads virkede Jørgensen klar og fokuseret. Med hvad vi har set fra Verbic indtil videre virker det ikke som om der er plads på kanten til Jørgensen mere og med Bashkim Kadrii og Andreas Cornelius på vej tilbage virker han heller ikke urørlig i angrebet. I hvert fald ikke hvis han fastholder niveauet han har vist indtil videre.

Så mens der bliver talt meget om hvor vigtigt det er for FCK at holde på Nicolai Jørgensen kigger jeg lidt på hvordan angrebet kunne se ud uden ham.

Federico Santander taber stort set ikke en eneste fysisk duel mod de hærdebredde SønderjydEr, suger bolden til sig og er chanceskabende med den. Hvis han kan score mål i den danske liga som han har gjort i Sydamerika, så ligner han en komplet angriber og umiddelbart er det ikke Hernan Crespo som flasher for mit indre øje når jeg ser ham trække ned på midtbanen og tage imod bolden, det er Dame N’Doye. Jeg har ingen tvivl om at han bliver fast mand i angrebet. Så spørgsmålet er egentlig hvem der skal spille ved siden af ham.

Det kunne være Marvin Pourié. Men jeg skal være ærlig, jeg har aldrig været Marvin fan. Jeg er stadig ikke Marvin fan. Og jeg tror ikke han stadig er i klubben når transfervinduet lukker. Når det er sagt, så er Marvin en klassisk dybdeløber som har lagt en masse hårdt arbejde oven på i forhold til hans sidste ophold i klubben. Han har stadig mangler i forhold til teknik og overblik, han har stadig sine primære forcer steder hvor FC København som klub ikke har dem, men vi så mod SønderjyskE at han kan løbe rundt om Santander. Men nej. Duer ikke, ikke god nok, farvel.

Hvad så med Bashkim Kadrii? Det er selvfølgelig svært at spå om i hvilken tilstand Bashkim Kadrii vender tilbage i, men er det den Kadrii vi så i perioden omkring Dnipro kampene, så taler vi om en hurtig, pågående spiller med kort aftrækker og et eksplosivt venstreben. Det lille chip fra Santander som Pourié bragede forbi med venstre i første halvleg mod SjE, den havde jeg gerne set med Bashkim som modtager. Det ville være en »klassisk« stor og lille kombination i angrebet, hvor Santander kunne flække bolde videre som Kadrii kunne løbe på. Selv uden en startplads ville Kadrii pynte gevaldigt i vores angreb, en hidsig lille angrebsterrier at kunne sætte ind mod et træt forsvar, en klinisk afslutter, det kan kun hjælpe.

Men kan vi gøre det bedre?

»’Corner’ kan det hele. Han styrer det selv. Han er mentalt ekstremt stærk. Han har en smertetærskel, som andre kun kan drømme om. Han er jo lavet af granit. Det er tre en halv måned siden, at benet stod lige ud til siden, og så ser du, hvad han laver nu. Det er næsten et mirakel. Han er jo lidt Dolph Lundgren. En mand, hvis smertetærskel ikke ser ud til at have en kobling mellem hovedet og resten af kroppen. Det kunne være, vi skulle overføre det fra ham til nogle af de andre spillere.«

Det er ikke første gang at en FCK-spiller er blevet sammenlignet med Dolph Lundgren, men når man ser Andreas Cornelius løbe rundt på 10’eren på en ankel man kunne se igennem for et par måneder siden så er det lige før man nærmere tænker Arnold Schwarzenegger som Terminator. Vender han tilbage på 100% rent fysisk, så ville det næsten være mere end man kunne forvente med hans skade in mente, men det ville også give forhåbninger om at se ham vende tilbage til det spillemæssige niveau som han havde i sin gennembrudssæson. For hvor man kunne være bekymret for at to store, fysiske angribere ville løbe i vejen for hinanden ser jeg snarere Santander som den perfekte makker til Cornelius.

Den gængse kritik af Andreas Cornelius, fra både Ståle Solbakken samt diverse fodboldeksperter og Stig Tøfting, var at han brugte for meget energi udenfor feltet. Han løb rundt og deltog i småspillet midt på banen, han var for lang tid for langt væk fra målet. Andreas Cornelius skal ind i feltet, han skal søge det lille felt, han skal bruge sin fysisk derinde.

Hvis bare vi havde nogen der kunne tage de der slagsmål uden for feltet, der kunne deltage i opspillet, der kunne give Cornelius tid og plads til at koncentrere sig om at søge det lille felt.

Samtidig har Santander i sine løb i feltet netop ikke taget de løb til bagerste stolpe som Cornelius har levet af. Han trækker ofte lidt tilbage i feltet, giver en mulighed for en bold skråt tilbage. Så på trods af at de fysisk minder om hinanden burde der faktisk være plads til begge inde i feltet. Og så bliver det pludselig et enormt pres man kan sætte modstanderne under. Får vi kanterne og backs i gang, får vi pres-spillet fra midtbanen i gang, kommer vi ind i en af de der perioder hvor vi vinder alle andenbolde, hvor modstanderen ikke kan få bolden over midterlinjen? Så kan jeg ikke forestille mig et farligere angreb. Heller ikke med Nicolai Jørgensen.

Og kunne lidt pres på startpladsen gøre at Nicolai Jørgensen finder sit gamle niveau igen? Det kunne blive helt eventyrligt.

Se, jeg sagde jo at vi nok skulle komme tilbage til titlen.

Artikler, FC København

Hvad siger tallene? Et kig på statistik fra denne sæson og sidste.

Smidt d. 16/01/2014 af David

I 2012/2013 sæsonen scorede vi 62 mål på 33 Superliga kampe. Det gav et målgennemsnit på 1.87 mål per kamp og var det næststørste antal mål vi har scoret i ligaen siden 2009/2010 sæsonen. Kun i den fantastiske 2010/2011 sæson scorede vi flere, hele 77 mål. Det var også Ståles sidste sæson i klubben før han tog til Köln.

2013/2014 er Ståles første sæson siden han kom tilbage. På de 18 kampe vi har spillet i ligaen indtil videre har vi scoret 34 mål. Det er et målgennemsnit på 1.88 per kamp.

Jeg har, som det nok kan ses, været igennem tallene for denne sæson og sammenlignet en del af dem med sidste sæson. Som udgangspunkt har jeg valgt kun at fokusere på ligaen og altså hverken pokalen eller Champions League. Der er simpelthen for stor forskel på modstandere og niveauer til at begynde at drage de to turneringer ind i det her.

Faktisk startede det med at jeg ville se hvilken indflydelse det havde haft at Andreas Cornelius var blevet solgt og en direkte afløser ikke var blevet fundet. Selvfølgelig er der den åbenlyse indflydelse der hedder at vi mangler 18 mål i ligaen i forhold til sidste sæson, men hvad har det betydet for den slags mål vi scorer? Hvor vi scorer dem? Hvad har ændret sig?

Og der kom så den første overraskelse. Sidste sæson scorede vi i alt femten mål på indlæg og havde altså et gennemsnit på 0.45 mål på indlæg per kamp. Hele 24% af vores mål blev scoret på indlæg i 12/13 sæsonen. Uden Andreas Cornelius her i 13/14 sæsonen har vi indtil videre scoret otte mål på indlæg, hvilket giver et gennemsnit på 0.44 per kamp og en procentdel af vores samlede mål på 23%. Med andre ord, kun en marginal nedgang.

Okay, men hvad så med hovedstød? Vi kommer stadig frem til en masse indlæg, men uden Cornelius og hans otte hovedstødsmål, kan vi så måle en mere markant nedgang der? I 12/13 blev det foruden Cornelius til ni andre mål på hovedstød og altså en total på sytten mål. Det giver et gennemsnit på 0.51 hovedstødsmål per kamp og betyder at 29% af vores mål i Superligaen den sæson blev scoret med hovedet. I 13/14? Indtil videre er der scoret ti mål på hovedstød, hvilket giver et gennemsnit på 0.55 og en procentdel af vores samlede mål der igen hedder 29%.

tv. FCKs mål på hovedstød i sæsonen 12/13. th. FCKs mål på hovedstød i sæsonen 13/14.

(Her kan vi se en af de åbenlyse forskelle på de to sæsoner, Cornelius-området ved bagerste stolpe på indlæg fra højre. I denne sæson er det blevet mere centreret.)

Så på indlæg ser vi kun en marginal nedgang og på hovedstød endda en marginal forbedring. Hvordan kan det være? Blandt andet ved at flere spillere har scoret med hovedet i denne sæson end i sidste. Sidste sæson scorede Andreas Cornelius som sagt otte gange på hovedstød mens Nicolai Jørgensen og Ragnar Sigurdsson begge scorede tre gange. Kun tre andre spillere scorede med hovedet, alle tre kun en enkelt gang, og altså seks forskellige spillere i alt. I denne sæson har kun Thomas Delaney og Igor Vetokele scoret to gange med hovedet mens seks andre har scoret en enkelt gang hver. Så allerede nu, efter kun 18 af de 33 kampe vi skal spille i denne sæson, har der været flere forskellige spillere der har scoret med hovedet end i hele sidste sæson.

Og så er kun et enkelt af de mål kommet fra det centrale forsvar. Ikke bare på hovedstød, men overhovedet. I sidste sæson blev der scoret otte mål af den bagerste kæde, seks af dem scoret af centrale forsvarsspillere. Ragnar Sigurdsson var forsvarstopscorer med hele tre mål. I denne sæson har vi kun fået tre mål fra hele den bagerste kæde og det eneste mål fra en central forsvarsspiller var Olof Mellberg mod Viborg.

Hvad med de andre kæder? Der bliver det lidt mere besværligt at sammenligne, for hvor skal man placere Nicolai Jørgensen? Sidste sæson var han venstremidt der blev brugt lidt rundt omkring. I denne sæson har han spillet flere kampe i angrebet end på midtbanen, men det har lugtet af nødløsning langt hen af vejen. For en god ordens skyld så regner vi Nicolai Jørgensens mål i kampe hvor han er startet i angrebet som en del af angribernes og kampe hvor han er startet på midtbanen som en del af midtbanespillernes. Så ignorerer vi behændigt eventuelle justeringer undervejs.

Når det så er på plads, så starter vi med at kigge på angrebet. Sidste sæson scorede Andreas Cornelius og Cesar Santin tilsammen 29 mål, fordelt på 11 til den klejne brasser og 18 mål fra Cornelius. Vetokele scorede tre mål og Mos Abdellaoue nåede faktisk også to før han blev sendt på lejeophold i det norske. Det giver 34 mål og et gennemsnit på 1.03. Vi kunne altså være rimelig sikre på at få mindst et mål per kamp fra vores angribere sidste sæson.

Så kan det sikkert ikke overraske at det ikke ser helt sådan ud i en sæson hvor Igor Vetokele godt nok har scoret ni mål i ligaen mens ingen andre angribere på listen har scoret mere end tre mål i de kampe hvor de har spillet som angribere.

Jeg sagde jo den blev lidt mere besværlig med Nicolai Jørgensen.

Det er forøvrigt ikke Jørgensen der har scoret de tre, i hans kampe som angriber har han kun scoret to mål. Nej, det er faktisk Fanendo Adi der har været mest scorende makker til Igor Vetokele. De to der har spillet mest sammen med vores lille belgier er så omvendt Nicolai Jørgensen med to mål og Daniel Braaten med nul. Cesar Santin kom også op på de to mål han manglede og så fik Marvin Pourié lige sneget en enkelt scoring ind på falderebet og altså alt i alt 17 mål og et målgennemsnit på 0.94. Så endnu en lille overraskelse, man kan sige at salget af Cornelius kan ses men ikke mærkes.

Hvad så med midtbanen? Vi er målmæssigt dårligere kørende i bagerste kæde og lige en flig bagefter i forreste, så det er på midtbanen at vi har set den største fremgang. Sidste sæson kom der atten mål fra midtbanen eller gennemsnitligt 0.54. I denne sæson indtil videre, tretten mål i de kampe hvor Nicolai Jørgensen har spillet på midtbanen og altså et mål gennemsnit på 0.72, en rimelig markant forskel. Vi kan også se på antal mål scoret uden for feltet, hvor der i 12/13 blev scoret ni mål på 33 kampe og i denne sæson seks mål på 18 kampe. Det er 0.27 sidste sæson og 0.33 nu her. De seks mål i denne sæson forresten scoret af seks forskellige spillere, mens der kun var fem spillere sidste sæson der fik scoret fra distancen.

tv. alle mål scoret af FCK i sæsonen 12/13. th. alle mål scoret af FCK i sæsonen 13/14.

(Et par ting går igen, både Cornelius området men også at målene er blevet mere centreret i denne sæson.)

Så en mere målfarlig midtbane end sidste sæson men hvad man tjener på gyngen har man jo så ofte mistet på karrusellen. I 12/13 sæsonen havde vi femten assists fra midtbanen, indtil videre i 13/14 sæsonen har vi fire. To indlæg, et fra Braaten og et fra TK, og så to afleveringer fra Nicolai Jørgensen. Altså kun en enkelt assist fra en central midtbanespiller og ingen fra vores to normale startere derinde. Det tætteste vi kommer på en assist fra Claudemir var kampen mod Brøndby hvor det var hans lange bold som Vetokele kæmpede sig foran Almebäck på, men vi kan vist godt alle blive enige om at det var Vetokele og ikke Claudemir der skabte det mål.

Så det er ikke så overraskende at der bliver set på den centrale midtbane, selvom det glippede med Stefan Johansen der valgte at tage til Celtic. Nu er det så Franco Mussis det kredser om og skulle det glippe, så må man håbe at der er flere navne at tage af. Men hvad med angrebet? Det oprindelige spørgsmål gik på Andreas Cornelius og hvad det betød at der ikke var fundet en direkte afløser.

Jeg tror faktisk der er fundet en afløser.

Eller ikke en hel afløser men jeg vil faktisk mene at der er fundet tre-kvart afløser (forklaring følger) for Andreas Cornelius og det er Igor Vetokele.

tv. Andreas Cornelius’ mål for FCK i 12/13 sæsonen. th. Igor Vetokeles mål for FCK de sidste to sæsoner.

tv. Cesar Santins mål for FCK de sidste to sæsoner. th. Marvin Pouriés mål for Silkeborg i 12/13 sæsonen.

(Vetokele er ikke helt lige så stærk uden for feltet, men ellers minder deres data mere om hinanden end nogen af vores andre angribere. Pourié er fra hans tid i Silkeborg, Adi havde ikke nok data til at være med.)

Ja, Igor kommer jo nok aldrig i nærheden af Cornelius på indlæg, for eksempel, som Corner scorede halvdelen af sine 18 mål på, men mindre kan også gøre det. Faktisk er Igor oppe på at 25% af hans mål kommer på indlæg. Generelt ligner hans fordeling af mål mere Andreas Cornelius end, for eksempel, Cesar Santin der i langt højere grad lever af afleveringer end nogle af de to. Og sammenligner vi på mål med og uden assists, så kan man se at både Igor og Cornelius har en circa lige fordeling af de to, modsat Santin som har tre gange så mange mål med assists som uden.

Selvfølgelig kunne man ikke tale om en afløser hvis vi stadig spillede som vi gjorde sidste sæson og som vi faktisk også gjorde i starten af denne sæson, hvor Plan B meget hurtigt blev til Plan A. Men vi har faktisk formået at stille om til at spille uden en decideret targetman oppe foran, faktisk så godt at vi er marginalt bedre end sidste sæson både på boldbesiddelse og antal skud. Og i det nye system spiller Vetokele så den rolle som Cornelius havde i det gamle system, rollen som spidsangriber. En påstand som til dels bliver underbygget af at den angriber vi kigger på lige for tiden i højere grad ligner Santin af type end Cornelius.

Eller måske ikke Santin. Jeg tror faktisk at det vi leder efter er en der kan gå ind og gøre nogle af de ting man gerne så Nicolai Jørgensen gøre i angrebet. For hvis der er en spiller vi har manglet, så er det Nicolai Jørgensen ala efteråret 2012.

tv. Nicolai Jørgensens mål for FCK i sæsonen 12/13. th. Nicolai Jørgensens mål for FCK i sæsonen 13/14.

(Selv Nicolai Jørgensen er ikke immun overfor den skævridning der var sidste sæson. Muligvis immun overfor målscoring i denne sæson. Hans straffespark er ikke taget med i 13/14, skal lige siges.)

I efteråret 2012 spillede Nicolai Jørgensen seksten kampe og scorede ni mål, mens han lagde tre assists. Det er nok det bedste målsnit for en midtbanespiller i den moderne FCK æra. Han sluttede sæsonen med kun to mål mere og har scoret seks i alt i denne sæson, inklusive et på straffe. Bevares, specielt det mod Brøndby var både flot og, ikke mindst, vigtigt. Men han har selv været ude og tale om at skulle tilbage på det niveau han havde tidligere og der er ingen tvivl om at kan han ramme det niveau igen, så bliver han FCK’s vigtigste spiller.

Men det kommer ikke til at ske i angrebet. Det har hele tiden været en nødløsning fordi man havde brug for en spiller der kunne operere bag Vetokele og være den sidste fjerdedel af afløseren for Cornelius (jeg sagde jo at en forklaring ville følge). Cornelius var god til at modtage bolden og flytte den videre og selvom vi ikke længere smider høje bolde op mod en fysisk stor angriber, så skal vi stadig have en spiller der kan spille på kanten af feltet, modtage bolden, flytte den videre, indgå i spillet. Det er nogle spidskompetencer som hverken Fanendo Adi eller Marvin Pourié har og derfor er både Daniel Braaten og Nicolai Jørgensen blevet brugt i den rolle i stedet. Problemet er at Braaten er ikke målfarlig nok og Jørgensen mister en del når han ikke kan vandre ind fra kanten og få overblikket over de åbne rum derfra.

Så ud fra de tal jeg har set på vil jeg konkludere at fokus-områderne på vej ind i det her transfervindue har været en pasningsstærk midtbanespiller og en teknisk stærk angriber der kan frigøre Nicolai Jørgensen fra angrebet.

Og til spørgsmålet om hvilken indflydelse det har haft at vi ikke har fundet en afløser for Cornelius bliver svaret, overraskende nok, at hvad man ikke kunne finde på transfermarkedet har man i stedet fundet på træningsbanen gennem en taktisk ændring og en lille belgier der slog til på det rette tidspunkt. Hvad man har tabt på gyngen har man tjent ind på karrusellen.

Artikler, FC København, Spillere

Indiana Cornelius og Jagten på den Hellige Afløser

Smidt d. 29/06/2013 af David

Så røg han sgu. Andreas Cornelius, solgt for op mod 80 millioner kroner til Cardiff City i den bedste engelske liga. Ja, jeg ved godt de er fra Wales, bare lad som ingenting.

Og først af alt, tillykke til Andreas Cornelius. Hvis en spiller skulle smadre Daniel Aggers transfer-rekord, så skulle det næsten være Andreas Cornelius. Et gennembrud ikke set bedre i årevis, et talent ikke set større i årevis og så endda på den lukrative angriberplads. En angriber bygget til international fodbold og som på trods af sin unge alder formåede at holde et højt niveau sæsonen igennem. Nogen vil mene at han faldt med holdet, men han kunne reelt ikke gøre mere end der blev bedt af ham og det gjorde han gennem hele sæsonen.

Hvilket bringer os videre i teksten til FCK. For Andreas Cornelius skal nok blive en gevinst for Cardiff og uden tvivl også for større og bedre klubber med tiden, men han efterlader et hul i FCK der er større end hvad nogle umiddelbart ser ud til at indse. Foruden atten mål der nu skal findes andre steder, så er der flere store konsekvenser af salget af Cornelius.

Man mister en opspilsstation.

En af de rigtig imponerende ting ved Andreas Cornelius var at han kunne gå ind og gøre de ting som Dame N’Doye gjorde der ikke foregik på bagerste stolpe. Han kunne gå ned i banen og modtage en bold, gå med i opspillet, holde på bolden og så skille sig fornuftigt af med den. I lange perioder af foråret var han plan A, B og C når det kom til opspil. Uden Andreas Cornelius kan det være at holdet vil holde op med at smide lange, høje bolde op mod angriberne. Men der er større chance for at det stadig vil ske og vi nu bare står med Igor Vetokele, Cesar Santin og circa 20% chance for rent faktisk at vinde de bolde. Optimistisk set.

Man mister den eneste angriber i truppen der er bygget til international fodbold.

Fodbold gennemgår en konstant udvikling. Både taktisk, teknisk og spillermæssigt. Her kan man tale om tiki-taka eller om 4-2-3-1, men også om udviklingen af angriberen i international fodbold. Specielt set i lyset af at langt flere klubber kun spiller med en angriber, ligesom FCK blandt andet gør i den klassiske europæiske opstilling, er angriberen begyndt at skulle have en vis størrelse uden at blive for stillestående. Ser man på de internationale topangribere fra Lewandowski over van Persie til Balotelli og Mandzukic er de alle et sted mellem 1.84m og 1.89m. Der er udstikkere på begge sider, Messi og Ibrahimovic som de største navne i hver sin ende, men gennemsnitligt er en international topangriber i dag 1.86, fysisk stærk og med en veludviklet teknik. Vi har fire angribere i truppen, hvis man ikke regner hverken Pape Diouf (der ikke kommer til at spille) eller Toutouh (som er midtbanespiller, selvom FCK.dk mener noget andet) med. Kun en af de fire er over 1.80m høj, gennemsnitshøjden er 1.76m. Den eneste der rent fysisk kan sætte lidt imod en forsvarsspiller i en fysisk duel er samtidig den laveste. Vores angreb er simpelthen ikke tidssvarende.

Man mister to angribere, ikke bare en.

Ikke at Andreas Cornelius var lige så god som to angribere (nødvendigvis…), men uden et salg af Cornelius gik der rygter om Cesar Santin til APOEL, det var en åben hemmelighed at klubben gerne ville af med Mos Abdellaoue og man kunne dårligt forestille sig at klubben ikke ville hente en ny angriber. Man kan stadig dårligt forestille sig det, men lige så svært er det at se Carsten V. Jensen hente hele to nye angribere til klubben. I stedet får Santin nok besked på at køre sin kontrakt færdig fordi man har brug for hans erfaring med så mange nye ansigter i angrebskæden.

Og der var ellers brug for et nyt ansigt ved siden af Cornelius. Ser man på de nuværende angribere har vi Mos Abdellaoue der lige er vendt tilbage fra et låneophold hos hans gamle klub Vålerenga. Klubben var ikke interesserede i at forlænge opholdet efter ti kampe og kun et mål og det er svært at se den 24-årige angriber have en fremtid hos FCK heller. Mos har ikke vist niveauet endnu og selvom han skulle tage skridtet op er hans spillestil langt fra skræddersyet til det nuværende FCK hold. Mos er meget lige vinkler og løb i dybden og det harmonerer dårligt med vores ”giv den til kanterne og se hvad der sker” spillestil. Vi har Danny Amankwaa der uofficielt-officielt er rykket op i førsteholdstruppen. Danny sidder på talent-pladsen når det kommer til angriberne, han er endnu ikke på et niveau hvor han kan bidrage positivt i superliga-sammenhæng og det er stadig usikkert om han nogensinde kommer til det. Vi har Igor Vetokele der var et spændende bekendtskab indtil han rendte ind i et par alvorlige skader og kom tilbage på 80% hastighed af hvad han viste før. Igor mener selv at en ordentlig opstart kan give ham farten tilbage i stængerne og det må man håbe, ligesom man må håbe at hans mange skader bare var udtryk for et uheldigt år og ikke en decideret tendens hos den unge angriber. Får han farten tilbage i stængerne kan han stadig vise sig at blive en reel gevinst for klubben men gør han det ikke er det svært at se ham have en fremtid i København. Der er Pape Pate Diouf som måske er angriber, måske er kant, men ikke kommer til at få spilletid uanset. Og så er der Cesar Santin, som er faldet i niveau gennem de sidste tre sæsoner, både når man ser på spillet og på tallene. Den netop overståede sæson burde have været Santins sidste i FCK men han fik lidt uforstående en kontraktforlængelse på et år. Det lignede så småt en genialitet da APOEL på Cypern så ud til at ville betale penge for ham, men en Champions League sæson med den forskrækkede brasilianer som førsteangriber? Den går altså ikke.

Så man skal have en spiller der kan:

score kasser på både samlebånd og fodboldbanen.
tilføje noget af den tyngde i feltet som ingen af vores andre angribere har.
gå med i spillet uden for feltet og som man kan smide bolden op på som spilstation.
være førsteangriberen, ham som de andre kan læne sig op af, også ude i Europa.

Og per Carsten V. Jensen, en spiller som ikke er et stort navn eller købt decideret til Champions League, for den slags gør vi ikke. Og heller ikke en spiller der er en decideret kopi af Cornelius, for den slags har vi højst sandsynligt heller ikke råd til. Hvilket betyder at vi begynder at blive nødt til at gå på kompromis med listen af kriterier.

Okay, så hvem er der at vælge imellem? En del, i hvert fald hvis man skal tro de danske medier. Både Sporten.dk, Politiken og Thomas Færch Kvist på TV2 Sporten har udarbejdet mere eller mindre gennemtænkte lister hvor specielt et par navne eller fire går igen. Men lad os kigge på dem der falder udenfor først.

Borek Dockal. Foreslået af Thomas Færch Kvist, der starter med at kalde Dockal for ”ikke en klassisk 9’er”, hvilket er en meget venlig måde at sige ”højre midtbane” på. Da vi stadig havde Cornelius til at stige op på bagerste var Dockal med den kultiverede højreskøjte højt på listen over Bolaños-erstatninger, men nu er det lidt sværere at sige hvor godt han ville passe ind. Angriber er han dog uanset ikke, hverken som falsk 9’er eller hvad man ellers kan finde på.

Johan Elmander. En anden Færch Kvist opfindelse og også her er han venlig nok til selv at nævne hvorfor det ikke er en særlig sandsynlig ide. Elmander skulle være på blokken hos både Hull og Sunderland og hans fortid i Bolton sikrer ham nok i sidste ende endnu en lukrativ kontrakt i det engelske. Nok også for stort et navn til at Carsten V. ville gøre forsøget. Det skulle i hvert fald ikke være Brøndby-fortiden der skulle afholde os. Kunne man lokke Elmander til klubben ville han opfylde størrstedelen af kriterierne.

Nicki Bille Nielsen. Den sidste af Færch Kvists mere specielle ideer og også den nok mest usandsynlige. Bille har selv været ude i flere omgange og kalde superligaen for et skridt tilbage og ellers forsikre om at FCK altså ikke er større end Rosenborg. At Færch Kvist så kalder Nicki Bille for en billetsælger, det gælder vist kun for den del af publikummet der alligevel kommer ind på akkrediteringen. Medmindre han bogstavelig talt mener at man burde ansætte Nicki Bille til at sælge biletter og selv det virker ikke som en god ide.

Marcus Berg. En af tre spillere der træder uden for den fælles liste hos Politiken, præsenteret som en af seks muligheder under rubrikken ”Fem mulige afløsere”… Berg er også den eneste af de tre der virker bare halvvejs gennemtænkt. ”Svarte-Marcus” er ude i kulden hos tyske HSV og er reelt fire år fra en decideret succesoplevelse, så det kan godt være at man kunne lokke med CL fodbold og en plads som førsteangriber. Han har dog tidligere virket ganske afvisende overfor en tur tilbage til Skandinavien og er samtidig en helt anden type end Cornelius.

Mikkel Beckmann. Endnu en af Politikens, Beckmann har lønproblemer i APOEL og med deres interesse i Cesar Santin begynder det at være indlysende at spekulere i en byttehandel. Problemet er selvfølgelig at Beckmann ikke er en særlig god angriber. Han fungerede i FC Nordsjællands 4-3-3 system hvor han kunne bevæge sig lidt frem og tilbage på de offensive pladser men hos FCK ville han opfylde circa halvdelen af et af de kriterier vi satte op.

Ronnie Schwartz. Den sidste af Politikens og egentlig kun værd at nævne fordi Bo Moshage der har skrevet artiklen mener at et transfer af Schwartz fra Randers til FCK ville blive den ”formentlig dyreste spiller handlet internt i Superligaen nogen sinde”. Her må jeg minde om at FC Midtjylland smed 20 millioner kroner da de hentede Jonas Borring i OB.

Over tyve millioner kroner for Ronnie Schwartz.

Over. Tyve. Millioner.

Ronnie Schwartz.

Du godeste gud. Nå, hvem går så igen? Hvem er på listen i hvert fald to ud af tre steder?

Marvin Pourie, Baye Djiby Fall, Simon Makienok og Nicklas Bendtner.

Lad os kalde det en blandet landhandel, en liste med emner som alle har deres egne styrker og svagheder.

Marvin Pourié. Tyskeren rykkede ned med Silkeborg og på trods af en del udtalelser om at han aldrig kunne se sig spille i en anden dansk klub end Silkeborg, mest fordi han mente at han allerede var blevet for god til den danske liga, så er det vel tvivlsomt om han i sidste ende virkelig ville sige nej hvis FCK henvendte sig. Men måske ville han. For han mener det uden tvivl når han siger at han er for god til den danske liga. Pourié har en attitude som specielt Thomas Færch Kvist er så vild med at han to gange på syv korte linjer formår at kalde den fed og opfordre Pourié til at blive ved med den slags. For de fleste andre er den mere selv-fed end fed, specielt fra en klassisk bundholds mål-poacher. Ikke en spillertype FCK har haft særlig succes med. Og kan man forestille sig et angreb der hed Marvin Pourié og Cesar Santin? Nej vel?

Baye Djiby Fall. Manges store favorit gennem flere år og efter sigende også den spiller som Carsten V. gik efter da Dame N’Doye blev solgt til Lokomotiv Moskva. Det blev ikke til noget dengang, men nu sidder Fall ude i kulden hos Greuther Fürth og på mange måder ligner det et oplagt køb. Der er dog nogle advarselslamper der blinker. Hos Fürth er han som sagt godt ude i kulden med kun to kampe for dem hele sidste sæson. De købte ham ellers efter kun otte måneder hos Lokeren i Belgien, hvor det blev til otte kampe og fem mål. Et imponerende snit men stadig, otte kampe på lige så mange måneder? Han fik halvt så mange måneder hos OB på en lejeaftale, men også kun ti kampe der og meget tid på bænken. Faktisk har Fall, bortset fra de otte kampe i Belgien, kun haft succes indenfor Skandinavien, med fiasko-opholdet i Fürth og tre sæsoner i Lokomotiv Moskva hvor det blev til femten kampe og nul mål. Uden ellers at sammenligne har Dame N’Doye i denne sæson alene spillet 25 kampe for Lokomotiv og scoret 10 mål. Fall har også nogle spillemæssige svagheder, han er i langt højere grad end Cornelius en ren boks-angriber, men kan man få ham tilbage i den form han viste for Molde, OB (i første omgang) og Randers, så ville han i det mindste være garant for mål i superligaen.

Simon Makienok. Går som den eneste på listen kun igen hos to af de tre, men det er faktisk efter det første chok ikke verdens dårligste ide. Det kommer ikke til at ske, men ikke en dårlig ide. Makienok var om nogen manden der holdt Brøndby IF oven vande i foråret med en del mål og en markant udvikling. Som Fall er han langt mere en boks-angriber end Cornelius er, men han viste alligevel et overraskende godt touch for en så høj spiller (tm Peter Crouch). Men nu har Brøndby fået penge i kassen, indtil videre, og skal Makienok sælges så vil Aldo og co. nok insistere på at det bliver til udlandet. Han ville heller ikke løse problemet med at have en førsteangriber som resten kan læne sig op af. Medmindre det er rent bogstaveligt.

Og Nicklas Bendtner. Det største navn på listen, et der går igen og igen og igen, både på de her lister og andetsteds når der tales FCK. Den fortabte KB-sjæl der lokkes hjem for at genstarte karrieren i trygge omgivelser med kæresten og sønnen omkring sig. Eller den forvoksede teenager der skal sige farvel til mange millioner på lønchecken før det kan blive til noget. Alle har en mening om Bendter, personen. Ville han passe ind? Næppe. Måske. Hvis han kunne bruge opholdet til at vokse som menneske, se at han bliver nødt til at tage tingene alvorligt hvis det sådan rigtigt skal blive til noget med udlandskarrieren. Bendtner, fodboldspilleren? Han ville være ligaens bedste angriber, med det samme. Et er ikke at slå igennem i Premier League for Arsenal eller Serie A for Juventus, men i Superligaen? Ubestridt ligaens bedste angriber. Tjekmærke ud for alle kriterierne. Plus signal-værdien i at hente en spiller fra Brian Laudrup/Jesper Grønkjær hylden. Men selv hvis Bendtner gerne ville, hvilket jeg tvivler på, selvom FCK gerne ville, hvilket der rygtes at de gerne vil, så kan jeg ikke se det blive til noget af den samme grund som står i vejen for så mange af de andre store og urealistiske navne som bliver vendt i fankredse.

Vi kan ikke betale lønnen. Vi kan ikke betale i nærheden af lønnen.

Athletic Bilbao har kun baskiske spillere i truppen. Da Fernando Llorente, klubbens angrebsstjerne, blev kædet sammen med gud og hver mand sagde Bilbaos dengang manager, argentinske Marcelo Bielsa, at han egentlig var ligeglad med hvor meget Llorente blev solgt for, for uanset for mange millioner man fik ind på transfer ændrede det ikke hvilke spillere de kunne hente.

FCK er lidt i samme situation. Om vi fik 65 millioner eller 80 millioner for Andreas Cornelius ændrer ikke reelt hvilke spillere vi kan hente, vores begrænsning hedder bare lønbudgettet. Vi kan højst sandsynligt ikke engang matche de lønninger vi gav Dame N’Doye og Jesper Grønkjær for et par år siden på nuværende tidspunkt og slet ikke komme i nærheden af noget der ville interessere en spiller som Nicklas Bendtner. Desværre, siger nogen, gudskelov siger andre. Jeg så ham ærlig talt gerne. Jeg tror bare ikke på den.

Er det så hvad der er? Nej, men vi er tæt på at have nævnt alle de kendte navne. Carsten V. Jensen sagde at han ville bruge hele sit netværk, inklusive Ariël Jacobs, hvilket er andre toner end dem vi hørte da Jacobs først kom til klubben og fortalte at han ikke havde tænkt sig at blande sig i transfers og for øvrigt aldrig rigtig havde gjort den slags. Så er spørgsmålet om Jacobs faktisk har nogle kaniner at trække op af hatten. Han hiver næppe Matias Suarez fra Anderlecht til København. Tidligere rygtet Joseph Akpala delte en overgang repræsentant med Jacobs og er ikke slået igennem i Werder Bremen. Ellers er det svært at pege på nogen som Jacobs skulle kunne hjælpe med. Bliver vi i Tyskland er svenske Denni Avdic også i overskud hos Werder, men er ikke en typisk målsluger og har ikke rigtig overbevist i udlandet. Anthony Ujah, et andet tidligere emne i klubben, sidder fast hos Mainz men har haft pænt med succes hos Köln i 2. Bundesliga. Omvendt har han haft pænt med succes hos Köln i 2. Bundesliga så vi ville næppe være de eneste interesserede.

Men ærlig talt, det her bliver meget hurtigt til en omgang opremsning af navne, det ene mere urealistisk end det næste. Kigger vi på de spillere der er realistiske, inklusive en jeg ikke har nævnt endnu, så begynder man ikke at kunne komme uden om det umulige ved at lukke det hul som Cornelius har efterladt med en enkelt spiller. Vi kan ikke få en Cornelius-klon og vi kan ikke ramme alle kriterierne i et hug. Skal vi komme usvækket ud af det her vindue, bliver CV nødt til at hente mere end en spiller til samme kæde selvom ”en til hver kæde” har været et gennemgående mantra gennem mange år nu.

Jeg nævnte en spiller jeg stadig ikke havde sat navn på, nemlig Yussuf Poulsen. Ung angriber fra Lyngby, høj, hurtig, pågåelig. Han har ikke Cornelius’ fysiske styrke, men kan stadig rage op i feltet og har teknikken til at gå med i spillet. Stort talent som Brøndby blandt andet er ude efter. Han har selv udtalt at han gerne vil enten til udlandet eller til toppen af den danske liga og rygterne vil have det at vi allerede har budt på ham. At man arrangerer en træningskamp mod Lyngby på trods af alt det hurlumhej der er rundt om sådan en kamp rent sikkerhedsmæssigt kunne godt lugte af at man gerne vil se Poulsen an på eget græs før man går videre med sagen.

Desværre giver han ikke meget mening alene. Det ville være en angriber på 19 år fra den danske 1. division der skulle gå ind og spille Champions League sammen med Cesar Santin. Så en Yussuf Poulsen løsning giver næsten kun mening hvis man samtidig kunne gafle Marcus Berg. På trods af Bergs manglende succes i HSV og PSV ville han stadig være garant for mål i den danske liga. Og med en pæn del erfaring fra udlandet, blandt andet med stor succes i Groningen, så kunne han både være den naturlige førsteangriber, ham fans og specielt medier ville pege på og sige ”han skal score målene”, og være i stand til at bære det ansvar. Og samtidig være en spiller som de unge angribere omkring ham kunne lære af.

Jeg ved godt det i sidste ende reelt bare er Fantasy Manager materiale, det her. Jeg har reelt ingen viden om hvorvidt vi kigger i Marcus Bergs retning og kun spredte rygter om Yussuf Poulsen. Jeg nærer ingen tro om at Carsten V. Jensen læser det her og pludselig tænker ”Hov, det giver sgu god mening”. Det er ikke engang den løsning jeg tror er mest sandsynlig. Men hvis vores angreb i det nye år kom til at hedde Yussuf Poulsen/Marcus Berg, så ville jeg både være tilfreds og også fortrøstningsfuld for fremtiden. Henter vi tilgengæld kun Baye Djiby Fall og erklærer hullet for lukket vil jeg hverken være overrasket eller sur. Bare skuffet. Igen.

Artikler, FC København, Spillere

Andreas Cornelius solgt til Cardiff

Smidt d. 27/06/2013 af David

Artikler, FC København, Spillere

Kig på Cornelius

Smidt d. 13/08/2012 af David

Efter dagens kamp mod AGF bliver man næsten nødt til at hoppe med på galejen og tage et lidt længere kig på vores nye, unge angrebsstjerne Andreas Cornelius.

Det startede den 9. april sidste sæson, også mod AGF, hvor den 19-årige angriber blev hevet op fra U-truppen og fik de sidste ti minutter i en kedelig 0-0 kamp i Århus. Han fik vist lidt af potentialet men havde ikke særlig meget held med sine aktioner.

Fem måneder senere og han har mod AGF spillet en af de kampe der får sammenligningerne til at springe frem. Dame N’Doye. Preben Elkjær. Niels-Christian Holmstrøm. Han har spillet fem Superliga kampe, tre af dem fra start og scoret fire mål. Han har scoret med højre, med venstre, med hovedet. Han har scoret de nemme mål der bare skulle skubbes ind over stregen, han har hamret den ind udenfor feltet. Han har indrømmet en fortid som Brøndby-fan uden at der er nogen der er begyndt at kræve ham af holdet, hvilket måske er det mest imponerende han har bedrevet. Men hvad er det egentlig han kan?

Til at begynde med kan han bruge den imponerende fysik. Kenneth Zohore havde fysikken, muligvis lidt for meget endda, men han var for let at flytte på, kunne ikke rigtig bruge den til at holde forsvarsspillerne på afstand. Det kan Cornelius, flere gange har man set ham med en forsvarsspiller på ryggen som lige bliver holdt væk mens han modtager bolden. Han kan også bruge højden og den fysiske styrke til at sætte sig igennem i luftrummet, hvor han har en imponerende evne til at gå op i en duel og snitte bolden videre i retning af en medspiller. Faktisk er han bedre til det end Dame N’Doye var, selvom N’Doye selvfølgelig var en bedre afslutter med hovedet.

Ikke at Cornelius ligger langt efter der, heller. Hans mål mod Esbjerg var af høj klasse, fandt pladsen ved bagerste stolpe, viste hvor han ville have bolden, kom ind i forsvarsspillerens blinde vinkel og satte den usvigelig sikkert ind. Tidligere i kampen havde han også et forsøg hvor han fik overraskende stor styrke på et hovedstød fra et langt indkast af Claudemir, hvor han nærmest skulle slynge hovedet halvvejs bagud for at få bolden mod mål. Der hvor han stadig mangler en del på N’Doye er når han skal ind og ramme bolden. Hvor han er fremragende til at holde en forsvarsspiller bag sig og få hovedet på et udspark, så kan han stadig ikke på samme måde som N’Doye komme ind i en duel og trykke en forsvarsspiller ned for at få hovedet på. Ikke uden at begå frispark, ihvertfald.

Det er faktisk et af problemområderne. Der er mange ting han er god til, men han begår for mange frispark i de situationer hvor han skal ind og bruge fysikken. Noget af det er manglende erfaring. Noget af det er sikkert bare den klassiske teenageting med ikke helt at kunne styre kroppen. Begge bliver bedre med tiden. Det gør det også med fysikken. Nu har jeg sagt at han kan bruge fysikken, det kan han også, men nogle gange er han næsten for fokuseret på at holde forsvarsspilleren væk og for lidt fokuseret på at holde på bolden. Det er nu blevet bedre i forhold til de første par kampe, dog, så mon ikke det er noget der er blevet arbejdet på allerede.

Nå, indtil videre er den høje, fysisk stærke angriber både god i luftrummet og i de fysiske dueller. En god start, men ikke noget der adskiller ham væsentligt fra, skal vi sige, Henrik Toft. Eller måske Simon Makienok Christoffersen, hvis sammenligningen går på en anden ung angriber i Superligaen. Der hvor Andreas Cornelius bliver interessant for en klub som FCK er som spilstation. For det er han rent faktisk rimelig ferm til. Vi så allerede mod FCM at han var i stand til at gå ind i kombinationsspillet, den lille et-to han har med Santin der fører til Oviedos mål minder, for nu at blive ved N’Doye sammenligningen, en del om noget vi har set før mellem Santin og vores tidligere Senegalesiske angrebs-es.

Tidligere som i “ikke længere i FCK”. Han er selvfølgelig stadig fra Senegal.

Nej, Cornelius har faktisk vist sig som en overraskende sikker spilstation, en spiller som kan modtage bolden, holde modstanderne væk og så skille sig fornuftigt af med den igen. For det meste. Hvor hans styrke ligger i at modtage bolden, så er hans andet store problemområde at han ikke altid har enten teknikken eller overblikket til at skille sig ordentlig af med den igen. For det meste handler det dog simpelthen om at tage bedre beslutninger, igen noget der kommer med alderen. Og så har han foruden den fysiske styrke til at modtage bolden med en modstander i ryggen også hurtigheden til at tage løbene på ydersiden og gøre sig spilbar på den måde. Som vi så mod AGF kan han rent faktisk sætte en mand på den måde og har også instinktet til at tage udfordringen i feltet.

Ligesom han har instinktet til at hakke den i kassen. Som sagt har han lavet alle slags mål indtil videre og han virker generelt som en angriber der ikke skal have meget tid eller plads før han begynder at tænke afslutning. Og når han tænker det så har han vist sig både alsidig og intelligent i sine afslutninger. Mod AaB skulle den kun hoppe en gang før han rev en dykkende halvvolley afsted, mod AGF var det en følt inderside over i det lange hjørne. Der bliver ikke bare braget igennem, lukkede øjne og håb på det bedste. Det er en spiller som, for nu at citere manden selv, ved hvor målet står.

Så en fysisk stærk angriber der er god i luftrummet, hurtig, i stand til at udfordre en-mod-en, agere spilstation i opspillet og gå med i kombinationsspillet, kan afslutte med hoved eller fødder og er intelligent i sine afslutninger. Han lyder nærmest som en kombination af Simon Makienok og Nicklas Helenius. Hvorfor er han ikke løsningen på FCK’s angriber problem?

Og svaret er selvfølgelig at måske er han. Men lige nu er han en meget ung spiller. Han har selvtilliden i orden og rider på en bølge, men hvordan påvirker det ham når den berømte stolpe-ud slår til? Hvordan påvirker det ham når antallet af spilleminutter pludselig gør at kroppen ikke har den samme benzintank som den havde tidligere?

Hvordan påvirker det ham at gymnasieundervisningen starter igen? Han er stadig kun 3. g’er.

Jeg er en stor tilhænger af konceptet “hvis man er god nok er man gammel nok”. Men man behøver ikke at kigge længere tilbage end EM i Polen og Ukraine og Christian Eriksens indsats for det danske landshold for at se hvad det betyder for en ung spiller at være udbrændt. Det er hverken ansvarligt over for klubben eller overfor Cornelius og hans udvikling at man ikke har et alternativ til ham. Som Ariël Jacobs siger, Cornelius har brug for nogen at læne sig op ad. Han skal nok få sine minutter, det skal Jacobs nok sørge for, men en spiller som kan aflaste ham, gerne en spiller som kan vise ham hvordan man skal håndtere nogle af de områder hvor han skal blive bedre.

Så en fjerde angriber er stadig nødvendigt, på trods af Cornelius’ fremragende start på sæsonen og på trods af hans åbenlyse potentiale. Det vil kun gøre ham bedre.

For han bliver bedre. En spiller i rivende udvikling.

Artikler, FC København, Spillere

Lær at se forskel på Andreas Cornelius og Nicolai Jørgensen

Smidt d. 29/07/2012 af David

Som en public service ting har FC Sofa valgt at komme alle dem der har problemer med at se forskel på Cornelius og Jørgensen til hjælp. Mest fordi jeg også selv har problemer med det.

Den her guide er selvfølgelig kun gyldig indtil de skifter støvler, så… ja. Men indtil da, 100% nøjagtig.

Hvad?

Cornelius skiftede til et par sorte støvler allerede i pausen mod AaB?

Fffffffffffff-…