Jeg må komme med en indrømmelse.
Så sent som i sommers troede jeg ikke Youssef Toutouh havde hverken niveau til eller en fremtid i FC København.
Hans tid i Esbjerg var kendetegnet ved nogle rigtig flotte højdepunkter omgivet af generel anonymitet. Han scorede årets mål men havde flere kampe hvor han forsvandt fuldstændig. Jeg var ikke overrasket over at Esbjerg valgte ikke at forlænge lejeaftalen med ham. Jeg var rimelig overrasket over at de hentede Pape Diouf i stedet, men ikke over at man fravalgte Toutouh.
Under Ariël Jacobs virkede Toutouh også som en spiller der drev længere og længere væk fra førsteholdet, han passede ikke ind i Jacobs ide om fløje der skabte bredden i spillet og virkede slet ikke egnet til en mere central rolle. Det virkede som et spørgsmål om tid før han blev sluset ud som en lottokupon uden gevinst.
Jeg må komme med en anden indrømmelse.
Jeg har nu i længere tid undret mig over hvor solid en startplads Nicolai Jørgensen egentlig sidder på.
Forstå mig ret, når han er i gear er Nicolai Jørgensen muligvis Superligaens bedste spiller. Men han er meget sjældent i gear, ikke mindst på grund af hans konstante skadesproblemer. Men selv når han ikke kæmper med småskader, så er der bare for mange kampe hvor han ikke rigtig kommer i gang. Der bliver talt meget om at Andreas Cornelius reelt kun har en god halvsæson, men det samme kan vel siges om Nicolai Jørgensen. Enkelte gode kampe, men ikke den længere periode hvor han viser kamp efter kamp at han er den bedste spiller på banen, som vi jo så det tilbage i 2012.
Nu står vi så i 2014 efter en vinteroptakt hvor Nicolai Jørgensen dårligt nok har spillet mens Youssef Toutouh har været en af de absolut bedste. Han er af flere blevet spået et stort forår, efter et efterår hvor han under Ståle Solbakken har udviklet sit spil markant, har fået masser af spilletid og endda har startet inde i Champions League. Toutouh har formået at lægge til både top og bundniveau og har været et aktiv for klubben på hele tre pladser, venstremidt, central midt og mod Brøndby så vi ham på toppen af en diamant på midtbanen, den eneste spiller i truppen der kan spille den plads ifølge Ståle.
Modsat sidder Nicolai Jørgensen ude af præmieren mod AGF fordi man endnu ikke er helt tryg ved at lade ham spille oven på den lårskade der har holdt ham ude af de fleste træningskampe. I efteråret spillede han kun tretten ud af atten mulige kampe i ligaen og en stor del af sæsonen brugte han i angrebet. Der var rigtig gode kampe som den mod Brøndby hvor han lige gik ind og mindede om hvor god han kan være og så var der omvendt også kampe som den mod Viborg hvor han spadserede sig gennem 90 minutter uden på noget tidspunkt at ligne en der havde opdaget at kampen faktisk var gået i gang.
Jeg har sagt det et par gange og jeg bliver nødt til at gentage mig bare lige for at slå fast, Nicolai Jørgensen er rigtig god. Når selvtilliden er der og han er kommet op i omdrejninger er han rigtig, rigtig god og man kan ikke holde ham ude af holdet når han er klar. Men når han ikke er helt klar, så har jeg svært ved at se at Youssef Toutouh ikke giver holdet mere end 80% af Nicolai Jørgensen, 90% endda af Nicolai Jørgensen. Toutouh er tydeligvis en spiller Ståle godt kan lide og han tilfører holdet nogle ting som vi ikke har vildt meget af, både når det kommer til individuelle udfordringer og med at kunne holde på bolden og vide hvornår man skal holde på bolden.
Jeg ville stille med Youssef Toutouh som fast mand på venstre midt i det her forår. Og jeg tror ikke jeg er alene om den holdning.
Men hvis man stiller med Toutouh på kanten og man skal have Nicolai Jørgensen med når han er klar? Jeg tror Nicolai Jørgensen kommer til at spille primært angriber i det her forår, jeg tror den bedste løsning bliver at han spiller primært angriber i det her forår, en plads på banen hvor han kan bruge sine kræfter udelukkende i offensiven.
Og jeg tror måske også at han faktisk er en bedre makker til Cornelius end Vetokele er. Men det må blive emnet for en senere artikel.
Det er en utrolig flot udvikling som Youssef Toutouh har gennemgået i det her halve år der lige er overstået og jeg under ham virkelig et endegyldigt gennembrud her i foråret. Han bliver rigtig spændende at følge, også mere spændende end jeg troede dengang.
Hvis det bliver på bekostning af Nicolai Jørgensen, så er det bare endnu et bevis på hvor langt Toutouh er nået.
