Lies, damn lies and statistics

Hvis man spørger Ståle Solbakken, og det er der flere der har gjort, så er løsningen på vores manglende mål hjørnespark og effektivitet foran mål. Hvilket ikke er forkert, det ville absolut pynte på sagerne, men det er måske lidt for simpelt sat op. Det kan vi gøre langt mere kompliceret.

Jeg kan godt lide statistik. Det er næppe nogen hemmelighed for folk der har fulgt med her på siden, og hvis vi skal kigge på vores offensiv over den første halvdel af sæsonen, så er det selvfølgelig statistikken jeg slår ned på. Men jeg vil starte med at påpege at de her tal jeg kommer med ikke skal ses som et argument i sig selv, dertil er fodbold for tilfældigt og kilden for lille. Det er snarere at bruge som en indikation på noget.

Som når vi ser på den type mål vi har scoret.

goaltypes

Som sagt, målt kun på efteråret 2014 er det svært at vurdere ud fra. Men der er nogle udviklinger hvis man kigger årene igennem som alligevel er værd at bide mærke i. For eksempel er flere af vores mål indtil videre scoret på tilfældige aktioner end var tilfældet før. Tilfældige nedfald, som SønderjyskE på udebane hvor en headet clearing falder lige ned for fødderne af Alexander Kacaniklic på kanten af feltet, eller returbolde som de to sidste mål mod FC Midtjylland i 3-0 sejren på hjemmebane. Det er selvfølgelig ikke totalt tilfældige mål, de fleste mål i kategorien bliver skabt på at have nok spillere med fremme hvor man kan drage fordel af de her tilfældigheder, men det er mål som man ikke selv er herre over som hold. Havde Kacaniklic stået en meter til højre eller var De Ridders afslutning mod FCM blevet pareret ud over baglinjen, så var målene ikke blevet scoret. Det er altså ikke mål man selv har kreeret.

Og her peger jeg så på den blå del af grafikken. Men det kommer vi tilbage til.

Før vi går videre kan det måske overraske at dødbolde er så godt med, med tanke på problemerne vi har haft med hjørnespark. En del af forklaringen ligger i at halvdelen af de dødbolde har været straffespark og fortsætter vi i samme takt ender vi med flere mål scoret på straffespark end nogen sæson siden 2003/2004.

Hvis vi kigger på hvem der scorer vores mål, så har jeg desværre ingen pæn grafik, men selve tallene kommer nok ikke som en overraskelse. Vi får langt færre mål fra vores kantspillere end vi gjorde før i tiden. Den er selvfølgelig lidt tricky, for en af grundene til det er at Nicolai Jørgensen er røget op i angrebet indtil videre og han har været vores primære trussel fra kanterne de sidste to sæsoner. Men hvor spillere som Bolaños, Vingaard og Gislason tidligere har været garant for ihvertfald en lille håndfuld mål, så er den eneste kantspiller med mere end et enkelt mål i denne sæson ikke længere i klubben, nu hvor Alexander Kacaniklic (med hele to) er røget tilbage til Fulham.

Faktisk har kanterne samlet været de helt store syndere indtil videre. Kigger vi på assists, så har kant- og backspillere tilsammen stået for over 75% af vores assists i både 12/13 og 13/14 sæsonen. Indtil videre i 14/15 sæsonen står de for under 40% og faktisk er der ikke en kantspiller der står noteret for en assist endnu. Også vores backs står svagere i billedet, i 12/13 havde vi 16 assists fra vores backs, i 13/14 havde vi hele 18 (over 65%) og indtil videre i denne sæson 3.

Hvoraf de to er taget til Mainz.

Hvis der er noget der har naget i baghovedet, så var det måske den med kantspillerne og ingen assists. Hvad med Amankwaa mod FC Midtjylland? Ja, der må jeg så indrømme at jeg går mod strømmen når det kommer til assists. Hvis afleveringen eller aktionen ikke var direkte målgivende, så har jeg det med ikke at give en assist. Amankwaa havde et skud på mål og målmanden skubbede bolden direkte ud til Nicolai Jørgensen. Det giver for mig ikke en assist. Tilgengæld er det ofte svært at se hvor målene kommer fra hvis man kun kigger på målscorer og assist, så jeg har vovet at låne et koncept fra ishockey og er begyndt at måle anden-assists. Simpelthen den andensidste spiller der rører bolden eller, i situationer som den med Amankwaa eller hvis der bliver begået et straffespark, den næstsidste FCK’er.

Hvor kommer målene så fra? Kort sagt, målene kommer i færre grad fra midtbanen og i højere grad fra angrebet. Da man sagde farvel til Claudemir udtrykte jeg selv en bekymring for at den til tider så frustrerende brasilianer faktisk betød mere for vores spil end man lige kunne se. Set over de sidste to og en halv sæson kan det derfor næppe overraske at Claudemir er i top med 12 anden-assists. Med hvor vigtig Nicolai Jørgensen har været for vores offensiv kan det næppe heller overraske at han også ligger på 12 (hvoraf 1/4 af dem kom på mål han selv scorede). Men at den tredje spiller der deler 1. pladsen med 12 anden-assists skulle være Christian Bolaños kom faktisk som en overraskelse for mig. Bolaños, der nu spiller i Qatar efter kun et halvt år i den hjemlige liga, var altid god til at holde på bolden og gøre sig spilbar ind i banen og selvom Danny Amankwaa har vist noget af den samme tekniske kunnen, så har han ikke i samme omfang formået at sætte sit præg på spillet som Bolaños altså gjorde.

Måske endnu mere overraskende er det næste navn på listen. Med 10 anden-assists, 8 af dem i sidste sæson, er det Rurik Gislason. Faktisk, hvis man kigger på mål, assists og anden-assists, så hed top tre for sidste sæson Igor Vetokele (15 i alt, 13 mål og 2 anden-assists), Nicolai Jørgensen (14 i alt, 7 mål, 2 assists og 5 anden-assists) og Rurik Gislason (12 i alt, 4 mål og 8 anden-assists). Jeg vil gå så langt som at sige at tabet af 13/14 Rurik Gislason har måske været den spiller-afgang der har skadet klubben mest, hvilket er imponerende for en spiller der stadig er her.

Når jeg siger, forresten, at målene i højere grad kommer fra angrebet hænger det naturligvis også sammen med at Nicolai Jørgensen er flyttet fra kanten og op i angrebet. Men det hænger også en del sammen med at færre mål er scoret på angreb der startede på vores egen tredjedel af banen i denne sæson i forhold til de to foregående sæsoner og flere mål er scoret på angreb der startede på modstandernes tredjedel af banen i forhold til tidligere. Når vi scorer sker det fra en startposition højere oppe på banen og det sker hurtigere.

Kan i huske den blå del af grafikken i toppen?

averagepasspergoal

Fra 12/13 og frem er det gennemsnitlige antal afleveringer per mål gået ned. Jeg vil faktisk sige rimelig markant. En del af det er Ståles fokus på at flytte bolden mere i længderetningen, men jeg mener at vi her faktisk kan ane en af de helt store grunde til vores svage offensiv.

Der er blevet talt meget om at vi skaber færre chancer end før, Ståle selv har været villig til at gå med til at vi tidligt i sæsonen skabte færre chancer men henmod vinterpausen skabte chancer nok, vi skulle bare være bedre til at udnytte dem. Men hvor vi i 13/14 sæsonen havde i gennemsnit 16 skud på mål og 5.5 skud inden for rammen, så har gennemsnittet i denne sæson heddet 14 skud og 4.5 indenfor rammen. En nedgang, ja, men ikke voldsomt. Boldbesiddelse og antal hjørnespark ligger også kun marginalt under sidste sæson. Og kigger man kun på denne sæson, så havde vi faktisk flere skud og skud inden for rammen tidligt i sæsonen hvor alle var enige om at vi skabte færre chancer.

Som sagt, statistik er ikke et argument i sig selv men snarere en indikation og måske er alt det her med til at forklare en række ting.

Er forklaringen på vores manglende effektivitet foran mål måske ikke manglende effektivitet foran mål men snarere at man ikke har været gode nok til at spille chancerne store? Det gennemsnitlige FCK-mål, fraregnet dødbolddssituationer, i 13/14 bestod af fem afleveringer. I denne sæson er vi nede på kun tre. Hvis man ikke lige fanger modstanderne i ubalance, så er det ikke meget man har at gøre sig farlig med. Derfor er der flere mål der bliver skabt på tilfældigheder og færre mål skabt på afleveringer og indlæg.

Er det også hvorfor Steve De Ridder ikke har haft den umiddelbare gennemslagskraft man havde håbet på? Da han kom som erstatning for Cesar Santin var der mange der tænkte at hvis en erfaren Eresdivisions angriber som De Ridder fik bare halvdelen af de store chancer som Santin fik (en af de mest scorende spillere i FCKs historie men muligvis også den mand der har misset flest chancer foran et tomt mål), så ville han ihvertfald kunne gå ind og dække det mål-underskud som Santins afgang efterlod os med. Men hvor mange af den slags chancer har vi egentlig set? Ikke til De Ridder specifikt, i det hele taget?

Måske kan det forklare hvorfor Andreas Cornelius ikke står så stærkt i billedet som man havde håbet? Af mandens i alt 28 Superliga-mål for FC København er 16 af dem scoret med assist, af dem er 10 af dem med assist fra en kant eller en back, 14 af dem kom på et indlæg af en art og 14 af dem kom på hovedstød. I denne sæson har han scoret tre mål assisteret (og to straffe), ingen af dem med en assist fra en kantspiller eller en back, kun et af dem med hovedet.

Og af de kant/backer med assist er der kun to tilbage i klubben. Rurik Gislason og Christoffer Remmer, hvoraf ham der kan slå et ordentlig indlæg er skadet og ham der ikke er skadet, ja… gad vide hvad der er sket med ham.

Nu har Ludwig Augustinsson heldigvis vist masser af positive takter i opstarten og måske har Tom Høgli nu gennemgået det halve års tilvænningsperiode som man altid læner sig op af når en ny spiller ikke slår igennem med det samme, men lige nu ser det ud til at man måske hellere skulle have valgt Hamdallah end Cornelius tilbage i vintervinduet 2014, for som truppen er sammensat lige nu kunne det godt se ud til at vi simpelthen ikke har nok spillere der kan servicere Andreas Cornelius på et niveau hvor vi kan få det bedste ud af ham.

Nej, seriøst, hvad er der sket med Rurik Gislason? OK, det var ikke en mulig forklaring, det var bare et spørgsmål, men come on?

Og måske kan de manglende indlæg også forklare hvorfor vi ikke er bedre på hjørnespark. Men… et eksempel på hvorfor jeg elsker statistik.

Mathias “Zanka” Jørgensen har i sine 167 kampe for klubben scoret i alt 12 mål. Mikael Antonsson har i sine 149 kampe for klubben scoret i alt 3 mål. Tilsammen har de altså i 316 kampe scoret 15 mål. Det giver et gennemsnit på, rundet op, 0.05 mål per kamp. På de 17 Superliga-kampe der er spillet indtil videre burde man altså kunne forvente at de tilsammen ville score 0.85 mål. Runder vi op giver det Zankas ene mål mod FC Nordsjælland.

Måske er vi ikke bedre på hjørnespark fordi vi ganske enkelt ikke kan forvente at være bedre?

Det er selvfølgelig noget vrøvl, vi har jo også spillere som Nicolai Jørgensen, Cornelius og Delaney der alle har noget at byde ind med når det kommer til hovedspillet. Men mon ikke vi alligevel havde været lidt farligere hvis Pelle Nilsson havde kunne holde Anton på bænken?

Hvad skal der så ske her i foråret? Jeg så gerne at gennemsnittet for afleveringer røg op. Jeg så gerne at antal assists for backs og kanter røg op. Og man kan håbe at det store udlæg i sommers for at skabe et ordentligt fundament nu gør at spillerne har haft tid til at finde hinanden og at spillet kan blive bedre. Det er allerede nu at grundplanen for næste sæsons hold skal lægges og der er en del spillere der skal overbevise om at de skal være med der.

Men nogle gange er det OK at holde det simpelt. Så vi skal score nogle mål og vinde nogle kampe.

Og så kigger vi på statistikken igen til sommer.

Facebooktwittergoogle_plusFacebooktwittergoogle_plus
[ssba]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *