Kampen
Trykventiler. Den lette aflevering som man intet vinder på men er en sikker måde at komme ud af pres på.
Det var en langt bedre kamp end mod AaB, det var en bedre kamp end mod Zilina, men stadig med problemer, problemer der som oftest kom når spillerne enten ikke var klar over hvor deres trykventil var, ikke kunne ramme deres trykventil eller værst af alt, ikke havde en trykventil.
Heldigvis var det de individuelle fejl snarere end de systemiske fejl der tegnede sig for vores største problemer, for individuelle fejl kan udbedres, man kan sikre sig imod dem. Får vi fjernet de individuelle fejl, så var der tegninger til en rigtig god kamp og rigtig gode kampe i fremtiden.
Det store spørgsmål fremover bliver dog højrekanten. Den stod svagt i billedet igen igen, med en Boilesen der blev sat til højre for at få noget kontinuitet ind frem mod Vardar kampen og så Kasper Kusk foran ham. Det blev to meget individuelle præstationer, Boilesen der som fejlfodet back havde sit hyr med at bidrage i offensiven og Kusk der stadig døjer med de samme problemer i forhold til returløb og det at arbejde bagud i banen som holdt ham ude af holdet sidste sæson. Det bliver ikke den kombination der løser vores problematiske højrekant, men så er det jo også godt at se både Thomsen og Amankwaa få spilletid i dag. De to kunne sammen spille en rigtig spændende højrekant, faktisk, selvom vi næppe får det at se.
Og hey, tre angribermål. Nice.
Spillere
Michael Lüftner, jeg gentager mig selv, er en tung, tung dreng. Jeg ved ikke om han ligefrem skal tabe lidt vægt, måske lidt muskelmasse, eller om det mere handler om at U21 EM stadig sidder i kroppen, men han var endnu engang tung både i tanke og handling.
Erik Johansson havde lidt det samme problem, der var nogle beslutninger der skulle tages hurtigere end de blev gjort og der var nogle bolde der bare burde være ud af kommunen hvor Johansson lignede en mand der insisterede på først at høre hos Borgerservice hvilke muligheder bolden nu havde og, åh gud, chance til Randers! Der skal strammes ind hos Lüftner og op hos Johansson.
Pieros Sotiriou. Eller, vi starter hos Marcus Ingvartsen. Ingvartsen scorede 23 mål sidste sæson, han scorede mål i 21 kampe af de 35 han spillede. Med andre ord, Superligaens ubestridte topscorer scorede ikke i 40% af kampene. Sotiriou viste i dagens kamp at han er en konsekvent afslutter der ikke behøver at komme helt ind i det lille felt for at heade bolden i mål, men han må også gerne vise lidt af hvad han kan bidrage med i de kampe hvor han ikke scorer, for det så vi ikke meget til i dag. Men altså, indtil da så heler mål mange sorger.
Konklusion
Stadig ting at arbejde med, men det virker mindre uoverskueligt end før. Nu er der ligesom et roadmap frem mod CL kvalifikation. Nu skal vi bare følge det.
Og så glæder mig til at Viasat ikke længere er interessede i at køre “FCK med problemer” historien. Så holder de nemlig forhåbentlig op med at sætte Stig Tøfting til at kommentere os. De ved nemlig præcis hvad de får med Tøfting.
