Indiana Cornelius og Jagten på den Hellige Afløser

Så røg han sgu. Andreas Cornelius, solgt for op mod 80 millioner kroner til Cardiff City i den bedste engelske liga. Ja, jeg ved godt de er fra Wales, bare lad som ingenting.

Og først af alt, tillykke til Andreas Cornelius. Hvis en spiller skulle smadre Daniel Aggers transfer-rekord, så skulle det næsten være Andreas Cornelius. Et gennembrud ikke set bedre i årevis, et talent ikke set større i årevis og så endda på den lukrative angriberplads. En angriber bygget til international fodbold og som på trods af sin unge alder formåede at holde et højt niveau sæsonen igennem. Nogen vil mene at han faldt med holdet, men han kunne reelt ikke gøre mere end der blev bedt af ham og det gjorde han gennem hele sæsonen.

Hvilket bringer os videre i teksten til FCK. For Andreas Cornelius skal nok blive en gevinst for Cardiff og uden tvivl også for større og bedre klubber med tiden, men han efterlader et hul i FCK der er større end hvad nogle umiddelbart ser ud til at indse. Foruden atten mål der nu skal findes andre steder, så er der flere store konsekvenser af salget af Cornelius.

Man mister en opspilsstation.

En af de rigtig imponerende ting ved Andreas Cornelius var at han kunne gå ind og gøre de ting som Dame N’Doye gjorde der ikke foregik på bagerste stolpe. Han kunne gå ned i banen og modtage en bold, gå med i opspillet, holde på bolden og så skille sig fornuftigt af med den. I lange perioder af foråret var han plan A, B og C når det kom til opspil. Uden Andreas Cornelius kan det være at holdet vil holde op med at smide lange, høje bolde op mod angriberne. Men der er større chance for at det stadig vil ske og vi nu bare står med Igor Vetokele, Cesar Santin og circa 20% chance for rent faktisk at vinde de bolde. Optimistisk set.

Man mister den eneste angriber i truppen der er bygget til international fodbold.

Fodbold gennemgår en konstant udvikling. Både taktisk, teknisk og spillermæssigt. Her kan man tale om tiki-taka eller om 4-2-3-1, men også om udviklingen af angriberen i international fodbold. Specielt set i lyset af at langt flere klubber kun spiller med en angriber, ligesom FCK blandt andet gør i den klassiske europæiske opstilling, er angriberen begyndt at skulle have en vis størrelse uden at blive for stillestående. Ser man på de internationale topangribere fra Lewandowski over van Persie til Balotelli og Mandzukic er de alle et sted mellem 1.84m og 1.89m. Der er udstikkere på begge sider, Messi og Ibrahimovic som de største navne i hver sin ende, men gennemsnitligt er en international topangriber i dag 1.86, fysisk stærk og med en veludviklet teknik. Vi har fire angribere i truppen, hvis man ikke regner hverken Pape Diouf (der ikke kommer til at spille) eller Toutouh (som er midtbanespiller, selvom FCK.dk mener noget andet) med. Kun en af de fire er over 1.80m høj, gennemsnitshøjden er 1.76m. Den eneste der rent fysisk kan sætte lidt imod en forsvarsspiller i en fysisk duel er samtidig den laveste. Vores angreb er simpelthen ikke tidssvarende.

Man mister to angribere, ikke bare en.

Ikke at Andreas Cornelius var lige så god som to angribere (nødvendigvis…), men uden et salg af Cornelius gik der rygter om Cesar Santin til APOEL, det var en åben hemmelighed at klubben gerne ville af med Mos Abdellaoue og man kunne dårligt forestille sig at klubben ikke ville hente en ny angriber. Man kan stadig dårligt forestille sig det, men lige så svært er det at se Carsten V. Jensen hente hele to nye angribere til klubben. I stedet får Santin nok besked på at køre sin kontrakt færdig fordi man har brug for hans erfaring med så mange nye ansigter i angrebskæden.

Og der var ellers brug for et nyt ansigt ved siden af Cornelius. Ser man på de nuværende angribere har vi Mos Abdellaoue der lige er vendt tilbage fra et låneophold hos hans gamle klub Vålerenga. Klubben var ikke interesserede i at forlænge opholdet efter ti kampe og kun et mål og det er svært at se den 24-årige angriber have en fremtid hos FCK heller. Mos har ikke vist niveauet endnu og selvom han skulle tage skridtet op er hans spillestil langt fra skræddersyet til det nuværende FCK hold. Mos er meget lige vinkler og løb i dybden og det harmonerer dårligt med vores ”giv den til kanterne og se hvad der sker” spillestil. Vi har Danny Amankwaa der uofficielt-officielt er rykket op i førsteholdstruppen. Danny sidder på talent-pladsen når det kommer til angriberne, han er endnu ikke på et niveau hvor han kan bidrage positivt i superliga-sammenhæng og det er stadig usikkert om han nogensinde kommer til det. Vi har Igor Vetokele der var et spændende bekendtskab indtil han rendte ind i et par alvorlige skader og kom tilbage på 80% hastighed af hvad han viste før. Igor mener selv at en ordentlig opstart kan give ham farten tilbage i stængerne og det må man håbe, ligesom man må håbe at hans mange skader bare var udtryk for et uheldigt år og ikke en decideret tendens hos den unge angriber. Får han farten tilbage i stængerne kan han stadig vise sig at blive en reel gevinst for klubben men gør han det ikke er det svært at se ham have en fremtid i København. Der er Pape Pate Diouf som måske er angriber, måske er kant, men ikke kommer til at få spilletid uanset. Og så er der Cesar Santin, som er faldet i niveau gennem de sidste tre sæsoner, både når man ser på spillet og på tallene. Den netop overståede sæson burde have været Santins sidste i FCK men han fik lidt uforstående en kontraktforlængelse på et år. Det lignede så småt en genialitet da APOEL på Cypern så ud til at ville betale penge for ham, men en Champions League sæson med den forskrækkede brasilianer som førsteangriber? Den går altså ikke.

Så man skal have en spiller der kan:

  • score kasser på både samlebånd og fodboldbanen.
  • tilføje noget af den tyngde i feltet som ingen af vores andre angribere har.
  • gå med i spillet uden for feltet og som man kan smide bolden op på som spilstation.
  • være førsteangriberen, ham som de andre kan læne sig op af, også ude i Europa.

Og per Carsten V. Jensen, en spiller som ikke er et stort navn eller købt decideret til Champions League, for den slags gør vi ikke. Og heller ikke en spiller der er en decideret kopi af Cornelius, for den slags har vi højst sandsynligt heller ikke råd til. Hvilket betyder at vi begynder at blive nødt til at gå på kompromis med listen af kriterier.

Okay, så hvem er der at vælge imellem? En del, i hvert fald hvis man skal tro de danske medier. Både Sporten.dk, Politiken og Thomas Færch Kvist på TV2 Sporten har udarbejdet mere eller mindre gennemtænkte lister hvor specielt et par navne eller fire går igen. Men lad os kigge på dem der falder udenfor først.

Borek Dockal. Foreslået af Thomas Færch Kvist, der starter med at kalde Dockal for ”ikke en klassisk 9’er”, hvilket er en meget venlig måde at sige ”højre midtbane” på. Da vi stadig havde Cornelius til at stige op på bagerste var Dockal med den kultiverede højreskøjte højt på listen over Bolaños-erstatninger, men nu er det lidt sværere at sige hvor godt han ville passe ind. Angriber er han dog uanset ikke, hverken som falsk 9’er eller hvad man ellers kan finde på.

Johan Elmander. En anden Færch Kvist opfindelse og også her er han venlig nok til selv at nævne hvorfor det ikke er en særlig sandsynlig ide. Elmander skulle være på blokken hos både Hull og Sunderland og hans fortid i Bolton sikrer ham nok i sidste ende endnu en lukrativ kontrakt i det engelske. Nok også for stort et navn til at Carsten V. ville gøre forsøget. Det skulle i hvert fald ikke være Brøndby-fortiden der skulle afholde os. Kunne man lokke Elmander til klubben ville han opfylde størrstedelen af kriterierne.

Nicki Bille Nielsen. Den sidste af Færch Kvists mere specielle ideer og også den nok mest usandsynlige. Bille har selv været ude i flere omgange og kalde superligaen for et skridt tilbage og ellers forsikre om at FCK altså ikke er større end Rosenborg. At Færch Kvist så kalder Nicki Bille for en billetsælger, det gælder vist kun for den del af publikummet der alligevel kommer ind på akkrediteringen. Medmindre han bogstavelig talt mener at man burde ansætte Nicki Bille til at sælge biletter og selv det virker ikke som en god ide.

Marcus Berg. En af tre spillere der træder uden for den fælles liste hos Politiken, præsenteret som en af seks muligheder under rubrikken ”Fem mulige afløsere”… Berg er også den eneste af de tre der virker bare halvvejs gennemtænkt. ”Svarte-Marcus” er ude i kulden hos tyske HSV og er reelt fire år fra en decideret succesoplevelse, så det kan godt være at man kunne lokke med CL fodbold og en plads som førsteangriber. Han har dog tidligere virket ganske afvisende overfor en tur tilbage til Skandinavien og er samtidig en helt anden type end Cornelius.

Mikkel Beckmann. Endnu en af Politikens, Beckmann har lønproblemer i APOEL og med deres interesse i Cesar Santin begynder det at være indlysende at spekulere i en byttehandel. Problemet er selvfølgelig at Beckmann ikke er en særlig god angriber. Han fungerede i FC Nordsjællands 4-3-3 system hvor han kunne bevæge sig lidt frem og tilbage på de offensive pladser men hos FCK ville han opfylde circa halvdelen af et af de kriterier vi satte op.

Ronnie Schwartz. Den sidste af Politikens og egentlig kun værd at nævne fordi Bo Moshage der har skrevet artiklen mener at et transfer af Schwartz fra Randers til FCK ville blive den ”formentlig dyreste spiller handlet internt i Superligaen nogen sinde”. Her må jeg minde om at FC Midtjylland smed 20 millioner kroner da de hentede Jonas Borring i OB.

Over tyve millioner kroner for Ronnie Schwartz.

Over. Tyve. Millioner.

Ronnie Schwartz.

Du godeste gud. Nå, hvem går så igen? Hvem er på listen i hvert fald to ud af tre steder?

Marvin Pourie, Baye Djiby Fall, Simon Makienok og Nicklas Bendtner.

Lad os kalde det en blandet landhandel, en liste med emner som alle har deres egne styrker og svagheder.

Marvin Pourié. Tyskeren rykkede ned med Silkeborg og på trods af en del udtalelser om at han aldrig kunne se sig spille i en anden dansk klub end Silkeborg, mest fordi han mente at han allerede var blevet for god til den danske liga, så er det vel tvivlsomt om han i sidste ende virkelig ville sige nej hvis FCK henvendte sig. Men måske ville han. For han mener det uden tvivl når han siger at han er for god til den danske liga. Pourié har en attitude som specielt Thomas Færch Kvist er så vild med at han to gange på syv korte linjer formår at kalde den fed og opfordre Pourié til at blive ved med den slags. For de fleste andre er den mere selv-fed end fed, specielt fra en klassisk bundholds mål-poacher. Ikke en spillertype FCK har haft særlig succes med. Og kan man forestille sig et angreb der hed Marvin Pourié og Cesar Santin? Nej vel?

Baye Djiby Fall. Manges store favorit gennem flere år og efter sigende også den spiller som Carsten V. gik efter da Dame N’Doye blev solgt til Lokomotiv Moskva. Det blev ikke til noget dengang, men nu sidder Fall ude i kulden hos Greuther Fürth og på mange måder ligner det et oplagt køb. Der er dog nogle advarselslamper der blinker. Hos Fürth er han som sagt godt ude i kulden med kun to kampe for dem hele sidste sæson. De købte ham ellers efter kun otte måneder hos Lokeren i Belgien, hvor det blev til otte kampe og fem mål. Et imponerende snit men stadig, otte kampe på lige så mange måneder? Han fik halvt så mange måneder hos OB på en lejeaftale, men også kun ti kampe der og meget tid på bænken. Faktisk har Fall, bortset fra de otte kampe i Belgien, kun haft succes indenfor Skandinavien, med fiasko-opholdet i Fürth og tre sæsoner i Lokomotiv Moskva hvor det blev til femten kampe og nul mål. Uden ellers at sammenligne har Dame N’Doye i denne sæson alene spillet 25 kampe for Lokomotiv og scoret 10 mål. Fall har også nogle spillemæssige svagheder, han er i langt højere grad end Cornelius en ren boks-angriber, men kan man få ham tilbage i den form han viste for Molde, OB (i første omgang) og Randers, så ville han i det mindste være garant for mål i superligaen.

Simon Makienok. Går som den eneste på listen kun igen hos to af de tre, men det er faktisk efter det første chok ikke verdens dårligste ide. Det kommer ikke til at ske, men ikke en dårlig ide. Makienok var om nogen manden der holdt Brøndby IF oven vande i foråret med en del mål og en markant udvikling. Som Fall er han langt mere en boks-angriber end Cornelius er, men han viste alligevel et overraskende godt touch for en så høj spiller (tm Peter Crouch). Men nu har Brøndby fået penge i kassen, indtil videre, og skal Makienok sælges så vil Aldo og co. nok insistere på at det bliver til udlandet. Han ville heller ikke løse problemet med at have en førsteangriber som resten kan læne sig op af. Medmindre det er rent bogstaveligt.

Og Nicklas Bendtner. Det største navn på listen, et der går igen og igen og igen, både på de her lister og andetsteds når der tales FCK. Den fortabte KB-sjæl der lokkes hjem for at genstarte karrieren i trygge omgivelser med kæresten og sønnen omkring sig. Eller den forvoksede teenager der skal sige farvel til mange millioner på lønchecken før det kan blive til noget. Alle har en mening om Bendter, personen. Ville han passe ind? Næppe. Måske. Hvis han kunne bruge opholdet til at vokse som menneske, se at han bliver nødt til at tage tingene alvorligt hvis det sådan rigtigt skal blive til noget med udlandskarrieren. Bendtner, fodboldspilleren? Han ville være ligaens bedste angriber, med det samme. Et er ikke at slå igennem i Premier League for Arsenal eller Serie A for Juventus, men i Superligaen? Ubestridt ligaens bedste angriber. Tjekmærke ud for alle kriterierne. Plus signal-værdien i at hente en spiller fra Brian Laudrup/Jesper Grønkjær hylden. Men selv hvis Bendtner gerne ville, hvilket jeg tvivler på, selvom FCK gerne ville, hvilket der rygtes at de gerne vil, så kan jeg ikke se det blive til noget af den samme grund som står i vejen for så mange af de andre store og urealistiske navne som bliver vendt i fankredse.

Vi kan ikke betale lønnen. Vi kan ikke betale i nærheden af lønnen.

Athletic Bilbao har kun baskiske spillere i truppen. Da Fernando Llorente, klubbens angrebsstjerne, blev kædet sammen med gud og hver mand sagde Bilbaos dengang manager, argentinske Marcelo Bielsa, at han egentlig var ligeglad med hvor meget Llorente blev solgt for, for uanset for mange millioner man fik ind på transfer ændrede det ikke hvilke spillere de kunne hente.

FCK er lidt i samme situation. Om vi fik 65 millioner eller 80 millioner for Andreas Cornelius ændrer ikke reelt hvilke spillere vi kan hente, vores begrænsning hedder bare lønbudgettet. Vi kan højst sandsynligt ikke engang matche de lønninger vi gav Dame N’Doye og Jesper Grønkjær for et par år siden på nuværende tidspunkt og slet ikke komme i nærheden af noget der ville interessere en spiller som Nicklas Bendtner. Desværre, siger nogen, gudskelov siger andre. Jeg så ham ærlig talt gerne. Jeg tror bare ikke på den.

Er det så hvad der er? Nej, men vi er tæt på at have nævnt alle de kendte navne. Carsten V. Jensen sagde at han ville bruge hele sit netværk, inklusive Ariël Jacobs, hvilket er andre toner end dem vi hørte da Jacobs først kom til klubben og fortalte at han ikke havde tænkt sig at blande sig i transfers og for øvrigt aldrig rigtig havde gjort den slags. Så er spørgsmålet om Jacobs faktisk har nogle kaniner at trække op af hatten. Han hiver næppe Matias Suarez fra Anderlecht til København. Tidligere rygtet Joseph Akpala delte en overgang repræsentant med Jacobs og er ikke slået igennem i Werder Bremen. Ellers er det svært at pege på nogen som Jacobs skulle kunne hjælpe med. Bliver vi i Tyskland er svenske Denni Avdic også i overskud hos Werder, men er ikke en typisk målsluger og har ikke rigtig overbevist i udlandet. Anthony Ujah, et andet tidligere emne i klubben, sidder fast hos Mainz men har haft pænt med succes hos Köln i 2. Bundesliga. Omvendt har han haft pænt med succes hos Köln i 2. Bundesliga så vi ville næppe være de eneste interesserede.

Men ærlig talt, det her bliver meget hurtigt til en omgang opremsning af navne, det ene mere urealistisk end det næste. Kigger vi på de spillere der er realistiske, inklusive en jeg ikke har nævnt endnu, så begynder man ikke at kunne komme uden om det umulige ved at lukke det hul som Cornelius har efterladt med en enkelt spiller. Vi kan ikke få en Cornelius-klon og vi kan ikke ramme alle kriterierne i et hug. Skal vi komme usvækket ud af det her vindue, bliver CV nødt til at hente mere end en spiller til samme kæde selvom ”en til hver kæde” har været et gennemgående mantra gennem mange år nu.

Jeg nævnte en spiller jeg stadig ikke havde sat navn på, nemlig Yussuf Poulsen. Ung angriber fra Lyngby, høj, hurtig, pågåelig. Han har ikke Cornelius’ fysiske styrke, men kan stadig rage op i feltet og har teknikken til at gå med i spillet. Stort talent som Brøndby blandt andet er ude efter. Han har selv udtalt at han gerne vil enten til udlandet eller til toppen af den danske liga og rygterne vil have det at vi allerede har budt på ham. At man arrangerer en træningskamp mod Lyngby på trods af alt det hurlumhej der er rundt om sådan en kamp rent sikkerhedsmæssigt kunne godt lugte af at man gerne vil se Poulsen an på eget græs før man går videre med sagen.

Desværre giver han ikke meget mening alene. Det ville være en angriber på 19 år fra den danske 1. division der skulle gå ind og spille Champions League sammen med Cesar Santin. Så en Yussuf Poulsen løsning giver næsten kun mening hvis man samtidig kunne gafle Marcus Berg. På trods af Bergs manglende succes i HSV og PSV ville han stadig være garant for mål i den danske liga. Og med en pæn del erfaring fra udlandet, blandt andet med stor succes i Groningen, så kunne han både være den naturlige førsteangriber, ham fans og specielt medier ville pege på og sige ”han skal score målene”, og være i stand til at bære det ansvar. Og samtidig være en spiller som de unge angribere omkring ham kunne lære af.

Jeg ved godt det i sidste ende reelt bare er Fantasy Manager materiale, det her. Jeg har reelt ingen viden om hvorvidt vi kigger i Marcus Bergs retning og kun spredte rygter om Yussuf Poulsen. Jeg nærer ingen tro om at Carsten V. Jensen læser det her og pludselig tænker ”Hov, det giver sgu god mening”. Det er ikke engang den løsning jeg tror er mest sandsynlig. Men hvis vores angreb i det nye år kom til at hedde Yussuf Poulsen/Marcus Berg, så ville jeg både være tilfreds og også fortrøstningsfuld for fremtiden. Henter vi tilgengæld kun Baye Djiby Fall og erklærer hullet for lukket vil jeg hverken være overrasket eller sur. Bare skuffet. Igen.

Facebooktwittergoogle_plusFacebooktwittergoogle_plus
[ssba]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *