Og det var så det. Sæsonen er ovre og med den røg den sidste teoretiske chance for et mesterskab.
Ja, der kan skrives en forfærdelig masse om hvad der gik galt og en del mindre om hvad der gik godt, men det bliver senere. Lige nu skal det handle om Silkeborg kampen.
Hvor Carsten V. Jensen havde en overraskelse klar i startopstillingen. En positiv overraskelse, endda. Efter en lang række dårlige præstationer og manglende mål var Cesar Santin, hold nu godt fast, sat på bænken. Ja. Ind kom Mustafa Abdellaoue i hvad der skulle vise sig at være en god beslutning.
…
Undskyld, jeg ved ikke hvor den TV speak kom fra. Men ja, lidt konsekvens for dårlige præstationer, ikke mundhuggeri og gode præstationer, rart at se. Vi skal nok ikke vænne os til det. Resten af startopstillingen var ganske som forventet, primært på grund af de tre karantæner som holdt TK og midterforsvaret fra FCM kampen ude.
Det betød så også at Martin Vingaard igen spillede fra start og skal vi endelig tale om noget godt, så var det super at se Vingaard tilbage i nærheden af den Martin Vingaard som sendte Jesper Grønkjær på bænken sidste sæson. Han har stadig en del vej at gå, men efter en lang periode hvor man tvivlede på om han nogensinde ville komme tilbage til det niveau, så er det rart med lidt fremgang at spore. Skulle der være lidt kritik af ham, bortset fra hans vedvarende problemer med at få en afslutning inden for målrammen, så ville den gå på at han i meget af kampen stod for langt inde i banen i stedet for at være lidt mere bevægelig ude omkring Oviedo. Jeg ved godt det er lidt Guldlok over det, med Pierre Bengtsson ude på venstrebacken så løb han for meget i samme position som Oviedo, med Vingaard på kanten så løber han for lidt, men det betød ofte at når Oviedo endelig fik plads til at komme med frem, så var det mod to Silkeborg spillere fordi Vingaard ikke var mobil nok til at trække en modstander med sig. Der var flere situationer hvor et løb udenom eller ind centralt ville have åbnet op for Oviedo til at komme frem til noget, men i stedet stod Vingaard inde på midten og pegede på sine egne fødder, som for at sige “De bevæger sig ikke”.
Eller “Giv mig bolden i fødderne.”
En af de to.
Det med manglende mobilitet har været et gennemgående problem for hele truppen i den her sæson og det så vi også mod Silkeborg. Der blev prøvet lidt mere end vi ellers har set, men specielt i anden halvleg var der forfærdelig meget opspil der strandede på at spilleren med bolden kiggede op, kiggede rundt, kiggede bebrejdende og så sendte bolden tilbage til midterforsvaret. Det skal så siges at det problem mere eller mindre forsvandt som anden halvleg skred frem, men eftersom det forsvandt fordi det mere og mere var Silkeborg der var på bolden, så hjælper det ikke helt så meget.
Specielt ikke med tanke på de store problemer det gav at enten Jesper Bech eller Christian Holst lagde sig ind bag de to centrale midtbanespillere. Størstedelen af Silkeborgs chancer kom netop derfra og det eneste modtræk FCK havde var for Stadsgaard eller, i mere sjælden grad, Zanka at skubbe op på manden i hullet. Den centrale midtbane var alt, alt for boldfikseret, i særdeleshed Grindheim som i den grad lider af tunnelsyn når han har øjne på bolden. Det er lidt som at vinke med en hundekiks foran en hvalp. Også fordi du ved at han på et tidspunkt mister disciplinen og kommer buldrende efter den.
Nå, tilbage til noget positivt. Mens jeg har chancen. Mos fik jo chancen fra start og selvom den unge mand er blevet grundigt og, ærlig talt, overdrevent kritiseret, så gik han til opgaven med godt mod og 1-0 målet viste lidt af hvad han har at tilbyde som angriber. Han viser med det samme hvor han gerne vil have bolden, stikker af på grænsen til offside og holder så lige forsvarsspilleren væk med et lille tryk før han smider den sikkert ind bag målmanden. Forskellen på ham og Santin, ihvertfald på den Santin man har set før, er at Mos i langt højere grad skal iscenesættes. Det betyder så at han har større risiko for at falde ud af kampen, hvilket man desværre også så mod Silkeborg, ligesom det betyder at han ikke vil være lige så effektiv en joker at sætte ind fra bænken. Han har ikke den samme målnæse som Nordstrand, den samme evne til at opsnuse de positioner hvor bolden tilfældigt falder ned, han har ikke de fysiske egenskaber som gjorde Peter Møller til så fantastisk en joker at kunne sætte ind til sidst når der skulle ekstra tryk på, han kan ikke ordne tingene på egen hånd. Han skal bringes frem til en afslutning. Men sker det, så kan man være rimelig sikker på at den bliver høvlet i kassen. Et mål som det mod Silkeborg er det jo kun ham og N’Doye af vores nuværende angribere der ville sætte ti ud af ti gange og jeg ved ikke engang med N’Doye, sådan som han har spillet. Santin ville misse halvdelen af dem og Nord ville ikke kunne holde Silkeborg spilleren væk. Så ender Mos med at spille på et hold der fungerer og kan kreere chancer til ham, så tror jeg han bliver en succes her i København.
Han skal dog stadig bruge sommeren på styrketræning.
Bortset fra det… Bolaños var OK uden at være bedre end det. Lars Jacobsen holdt sit niveau. Oviedo var tilbage på backen. Sæsonen er endelig ovre. Vi vandt faktisk mod Silkeborg, hvilket jeg personligt ikke havde forventet. Sæsonen er endelig ovre. Og sæsonen er endelig ovre. Det var vist de positive ting at tage med fra den her kamp.
Der kommer noget i løbet af de næste par dage om hvad jeg håber der vil ske og mener der bør, ligesom der kommer noget om hvordan bloggen her kommer til at se ud fremover. Indtil da… i det mindste er sæsonen ovre.
