Efter Kampen: FCK v. AaB, 11/11/12

Nicolai Jørgensen kommer på banen og straks er samspillet meget bedre.

Kunne det lyde i en reklame afspillet alt for højt over Parkens højtalere, men selvom Jørgensens comeback i Superligaen ramte sammen med to mål, en udradering af ligaens nummer tre og en af de bedst spillede kampe vi har set på det seneste, så havde han faktisk ikke så stor en andel af kampen som man måske kunne tro.

Foruden at det af markspillerne kun var Thomas Delaney og de to angribere der havde mindre tid på bolden end Jørgensen i følge Superliga.dk, så har hans helt store bidrag til vores spil altid været måden han trak ind i banen og fandt det frie rum mellem midtbane og forsvar som vi selv har haft så store problemer med at forsvare. Og fordi han gør det fra en position på venstrekanten så er der den usikkerhed hos modstanderne om hvem der skal opgive deres position for at følge ham, er det højreback der skal følge ham ind centralt, er det en forsvarsspiller der skal træde op, en midtbanespiller der skal falde ned, han finder og skaber rum. Det har faktisk fungeret mindre godt når han er startet derinde som offensiv midt eller hængende angriber, fordi han ikke på samme måde kan luske ind fra kanten.

I første halvleg mod AaB havde han tre situationer hvor han trak ind i banen og var indblandet i spillet. Ingen af dem førte til en farlig situation.

Var han så farlig ude på sin kant? Egentlig ikke. Han havde et enkelt indlæg som ikke førte til noget. Han havde to afslutninger, det var de to mål han scorede. Kun de to angribere havde færre afleveringer, kun Santin færre bolderobringer. Men spillet flød.

Hvorfor så det? Primært på grund af den centrale midtbane. Med Thomas Kristensen ude på grund af en mindre lyskenskade han fik mod Stuttgart, så hed duoen centralt Claudemir og Thomas Delaney og hvor TK/Claudemir parret er mere sidestillet så har Claudemir og Delaney sammen en noget klarere arbejdsfordeling. Delaney skal erobre bolde og løbe defensivt, Claudemir skal lægge afleveringerne og løbe offensivt. Og det blev der godt nok gjort. Thomas Delaney havde 21 vundne bolde i løbet af kampen, kun tre færre end hele AaBs midtbanekæde tilsammen. Claudemir havde 107 afleveringer, med en succesrate på 92%. Det er knapt 1/3 det antal afleveringer som AaB havde. Altså hele holdet.

Ude på højrekanten fortsatte Christian Bolaños de gode takter, Lars Jacobsen var solid om ikke prangende, Pierre Bengtsson kom godt med frem, alt det hjalp selvfølgelig. Selv Cesar Santin havde en af de bedre dage, han faldt mere ned i banen end vi har set i et stykke tid og kom frem til en del chancer. Han brændte dem selvfølgelig, det er stadig Cesar Santin vi taler om, men han kom frem til dem. Men faktisk var det nok, bortset fra den centrale midtbane, midterforsvaret der bidrog mest.

Ragnar Sigurdsson var ude med sygdom og Sölvi Ottesen med ikke-særlig-god/attitude-problemer og så var det eks-AaBeren Michael Jakobsen der fik chancen ved siden af Kris Stadsgaard. Med en venstrebenet midterforsvarer i startopstillingen kom Stadsgaard over til højre, hvilket passede ham bedre i opspillet og begge spillere viste sig rigtig gode til at gå med i spillet. Faktisk så man begge midterforsvarere bryde kæderne og tage bolden med ind på AaBs banehalvdel, uden den der fornemmelse af at en Chaplin-film er ved at bryde ud som man har når vores to islændinge tager et langt træk. Jakobsen endte med 84 afleveringer og en succesrate på 92%, Stadsgaard med 91 og en succesrate på 98%. Bortset fra et tidligt gult kort til Michael Jakobsen, så var det en fejlfri optræden fra det centrale forsvar og den slags kommer man langt med. At Jakobsen så også lige snuppede sig en assist, det er bare chokoladesovs på toppen af isdesserten.

Eller en god ting på toppen af en kliche af eget valg.

Faktisk var kampens dårligste FCK spiller, hvis det ellers giver mening af tale om dårligste spiller efter en 4-0 sejr, nok unge Andreas Cornelius. Hvor trist det så end er. Der var ikke meget der lykkedes for Cornelius, selv da han et øjeblik troede han havde scoret viste det sig at han bare havde headet bolden ind på en AaB spiller og derfra var den hoppet i mål. Han havde hele tre gode indlæg som han simpelthen ikke kom ordentlig op til og endte med at heade langt over mål. Hvis vi havde et alternativ, så tror jeg næsten at han ville have godt af en lille periode på bænken.

Nå, forhåbentlig har han godt af ikke at skulle til Tyrkiet med resten af B-landsholdet (som jeg ellers troede vi var holdt op med at bruge) og er klar til at klø på mod FC Midtjylland.

Facebooktwittergoogle_plusFacebooktwittergoogle_plus
[ssba]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *