Efter Kampen: Esbjerg v. FCK, 07/10/12

“We should have been the stars, instead we are the clowns in the arena.”

Hvor kampen mod Horsens var måske den værste præstation under Ariël Jacobs og den mod Steaua den mindst ambitiøse under Ariël Jacobs, så var kampen mod Esbjerg måske den mest deprimerende under Ariël Jacobs. Som I nok har gættet ud fra hvor længe det tog mig at finde noget at skrive om den.

Kampen mod Esbjerg viste hvor papirstyndt et fundament der faktisk er blevet bygget ovenpå den forfærdelige Rolle/CV sæson. Og det viste hvorfor en ordentlig omgang Belgien Basics nok rent faktisk er den rigtige fremgangsmåde, selvom jeg dømte den voldsomt uambitiøs. For i guder hvor var FCK dog porøse bagude, hvor enhver tilfældig bold op i bagrummet kunne blive farlig, og hvor var vi dog ikke bare stillestående men ligegyldige i det offensive spil. I første halvleg alene var vi oppe på et to-cifret antal planløse bolde hældt frem mod angriberne fordi vi ikke magtede at spille os igennem et halv-seriøst Esbjerg pres. Og de få gange der var optakt til noget farligt blev der alt for hurtigt tyet til det tidlige indlæg mod Cornelius, hvilket betød at hans store force med at skrælle modstanderne af med sine løb blev neutraliseret. Og jo, bevares, Santin havde da en enkelt chance men skød lige på målmanden og så når man jo ikke langt.

I den anden ende var der ikke meget mere bevægelse i spillet. Thomas Delaney var gledet ind på venstreback pladsen efter Pierre Bengtsson havde lagt sig igen med sygdom og det slap han ikke umiddelbart særlig godt fra. Han lå konsekvent to-tre meter længere tilbage end Lars Jacobsen gjorde i modsatte side og kom ikke i et eneste overlap i hele første halvleg. Læg dertil en generelt sløset indsats fra hele forsvaret i både løb og pasningsspil og det var ikke den store overraskelse at Esbjerg fik scoret. Målet til 1-0 kom efter en simpel pasning fra Esbjergs højreside ned bag forsvaret til deres venstrekant, pasningen var uforstyrret og Esbjerg-spilleren var helt fri efter at Lars Jacobsen ikke tog løbet med ham og Ragnar Sigurdsson, som sædvanligt, ikke havde styr på hvad der foregik i ryggen på ham.

I anden halvleg, båret frem af en belgisk skideballe uden tvivl, kom der mere fart på, mere tempo på men vigtigst af alt, mere bevægelse. Nicolai Jørgensen spillede generelt en skidt kamp men specielt hans første halvleg var under al kritik. I anden begyndte han at bevæge sig og finde de åbne rum og så blev vores offensiv straks meget bedre. Claudemir var en anden der pludselig begyndte at bevæge sig rigtig meget og skal man pege på en positiv ting fra kampen så var det at Claudemir i starten af anden halvleg viste præcis hvor vigtig han kan være for vores offensiv. Han var her, der og alle vegne, kom i overlap på ydersiden af højrekanten, tog dybdeløb ned gennem forsvaret og var ikke så overraskende den spiller efter lidt over en time der havde løbet mest. Heller ikke så overraskende var det TK på femtepladsen og så var resten af top seks udelukkende Esbjerg-spillere.

Indenfor ti minutter fik den aggressive spillestil gjort lidt bod på sagerne da Thomas Delaney, i hvad der praktisk talt var kampens første offensive aktion fra hans side, kom med frem og smækkede et flot lavt indlæg ind til Cesar Santin som med dagens gode aktion satte en inderside på og placerede den fremragende oppe i krydset. Lidt senere var det den indskiftede Rurík Gíslason der kronede et energisk indhop med en fin lille hæl-aflevering til Nicolai Jørgensen der sparkede den ind langt udefra og så stod det pludselig 1-2. Jørgensen skulle senere have gjort det til 1-3 efter at have fundet et hul i Esbjerg forsvaret men det blev ikke til noget.

Så blev der skiftet lidt yderligere, Cesar Santin der ser ud til at være havnet tilbage i rollen som ham der går ud efter omkring de 70 minutters spil gik ud efter omkring de 70 minutters spil og ind kom Martin Vingaard, ikke på venstrekant og så Nicolai Jørgensen op foran som man måske havde forventet men i stedet som offensiv midt/hængende angriber. Der blev spekuleret lidt i om han kom ind for at gøre den centrale midtbane mere solid, men han placerede sig faktisk konsekvent næsten helt oppe omkring Cornelius og havde tydeligvis fået at vide at han skulle lægge pres på Esbjergs forsvarsspillere. Det kunne godt ligne et forsøg på at finde en plads til Vingaard af en træner som ikke virker særlig glad for ham som venstrekant. En tanke som ikke just forsvandt da Christian Grindheim kom ind i stedet for en skuffende, på trods af målet, Nicolai Jørgensen og spillede resten af kampen som venstrekant, hvor det virkede mere oplagt at gå på en femmands midtbane med Vingaard til venstre og Grindheim inde centralt.

Og så kom udligningen. Og egentlig er der ikke noget at sige til målet som sådan. Det er fremragende sparket ind på en af de der chancer der bare opstår. Der var ikke nogle særlige fejl der gjorde at chancen opstod. Der var ingen åbenlyse markeringer der blev svigtet, den var ganske enkelt utagelig for målmanden, det var sådan et mål der bare går ind engang imellem.

Problemet er ikke målet. Problemet er at målet fik lov til at koste point.

Nu er der så landsholdspause og så venter nedrykningskandidaterne fra provinsen i det der engang var en af de største kampe i dansk fodbold. Så må vi håbe at Ariël Jacobs har haft godt med tid til at råbe meget højlydt af spillerne. Det lader til at de har brug for det.

Facebooktwittergoogle_plusFacebooktwittergoogle_plus
[ssba]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *