“Er det en pokalkamp?” var en af reaktionerne da startopstillingen mod Esbjerg blev annonceret. Nej, ikke helt og helt overraskende var det heller ikke, ihvertfald ikke hvis man havde læst med her på siden, men alligevel noget af et sats af Ariël Jacobs der havde skiftet på seks pladser siden sidst og havde Sölvi Ottesen, Bryan Oviedo, Lars Jacobsen, Nicolai Jørgensen, Thomas Kristensen og Cesar Santin siddende udenfor.
Det betød blandt andet at unge Christoffer Remmer fik førsteholdsdebut som højreback, vi skal nok vende ham igen, at Andreas Cornelius fik lov til at fortsætte sin udvikling og at Pierre Bengtsson fik chancen for at vise at Bryan Oviedo ikke er uundværlig på den venstreback. Det blev en god kamp for alle tre og skal vi starte med Bengtsson, så var det rart at se at en af de store kritikpunkter jeg selv har haft om ham ikke var til at se i dag. Pierre har før virket alt for tilbageholdende til at kunne spille den backplads som den skal spilles i FCKs system, holdt sig for langt tilbage på banen og været for langsom til at støde op og tage de frie positioner på fløjen. Sidste sæson spillede han de fleste af de kampe han fik med en anden venstreback, Bryan Oviedo, foran sig og det gav selvfølgelig også nogle problemer i forhold til at begge var skolede til at søge de samme positioner. I dag, med en anden type spiller foran sig der tog nogle andre positioner, var Bengtsson ofte med fremme og udfordre, både ved at komme til indlæg og i mand-mod-mand situationer. Hvis der kommer et tilbud på Oviedo som FCK ikke kan sige nej til, så er det rart at se at Bengtsson er klar til at træde til.
Christoffer Remmer fik som sagt debut, den unge forsvarsspiller rykkede op i førsteholdstruppen i sommers sammen med Andreas Cornelius og Jakob Busk efter at have vundet U19 DM, og han fik om ikke en drømmedebut så ihvertfald en yderst positiv en af slagsen. Defensivt var han solid indtil de sidste ti minutter hvor kræfterne så ud til at være sluppet op og offensivt var han velvillig omend ikke altid vellykket. De gange det lykkedes var det så tilgengæld farligt, bedst illustreret selvfølgelig ved målet til 0-1 sat ind af en ellers, igen, noget anonym Martin Vingaard.
Nu hvor vi taler 0-1 målet, så bliver jeg lige nødt til at fremhæve noget igen. Nemlig indløb og positioner ved indlæg.
- Martin Vingaard trækker tilbage i banen for at modtage en aflevering skråt bagud.
- Mos Abdellaoue løber mod forreste stolpe for at komme først på et fladt indlæg.
- Andreas Cornelius løber mod bagerste stolpe for at kunne sætte hovedet på et højt indlæg.
Billedet er taget lige efter Vingaard scorede, men det er alligevel tydeligt det samme som vi så mod AaB, denne gang kom afleveringen så bare skråt bagud og en helt fri Vingaard kunne sparke den i kassen. Flot mål, gode positioner.
Målet til 0-2 stod der Andreas Cornelius på. Det gjorde der faktisk på ret meget i den her kamp. Han viste endnu engang sin styrke i luftrummet, ikke bare ved målet som var et rigtig flot hovedstød af typen man ofte så Dame N’Doye lave, men gennem hele kampen. Hans fysiske styrke ligeså, men han viste så også at teknikken skal der stadig arbejdes på. Selv der havde han flere gode detaljer i løbet af kampen, men det er lidt sigende at Bengtsson i den første halve time havde fire flade afleveringer op til Cornelius og i resten af kampen nul. Han har fysikken til at holde modstanderen væk når han skal modtage bolden, men mangler lidt teknikken til at tage den til sig og komme konstruktivt af med den. Ihvertfald at kunne gøre det konsekvent. Men det kommer. Der er krummer i knægten, ingen tvivl om det.
Hvad er var i Ragnar Sigurdsson mod Esbjerg ved jeg ikke, men det kan næppe være sundt. Efter at have været den solide spiller med den dårlige makker i et par kampe var det nu Ragnars tur til at have en gennemført dårlig dag. To gange missede han simpelthen 100% bolden, den ene gang med mål til følge. Og så vil nogen sige at Wilands udspark er dårligt eller at Kris Stadsgaard er for tilbageholdende i situationen, men målet opstår fordi Ragnar Sigurdsson simpelthen sparker ved siden af bolden. Vandrørene siger at Michael Jakobsen, tidligere AaBer, bliver præsenteret mandag og der har været lidt tale frem og tilbage om hvorvidt han er bedre end de forsvarsspillere der allerede er i klubben. Det behøver han egentlig ikke at være for at være en forstærkning. Han skal bare være lige så god som de er og så holde det niveau.
Ved siden af ham havde Kris Stadsgaard en af sine bedre kampe, hvilket siger mindre end det burde. Men han kom nu overraskende godt ud af mødet med Jesper Lange, en irriterende type at spille overfor og, for nu at være ærlig, at se på. Og Lange virker også præcis som typen Stadsgaard burde spille overfor noget mere. Stadsgaard virker ofte som en fyr der måske har undervurderet den danske liga eller ihvertfald ikke kan se hvorfor han med sin La Liga erfaring ikke skulle kunne køre på 90% i de fleste kampe. Omvendt er Jesper Lange en type som giver 110% i alle dueller. Kunne man lave en “Groundhog Day” situation hvor Kris Stadsgaard skulle spille den samme kamp om og om igen indtil han spillede den perfekt, så ville Jesper Lange være angriberen han skulle spille overfor.
Vi kunne kalde den “Halløj i Forsvaret”.
Nå, men på trods af de mange udskiftninger og spilletid til spillere der er tættere på periferien end start-elleveren, så var det en overraskende solid præstation indtil fem-seks minutter før tid. Der løb kræfterne op og pludselig blev der en masse plads mellem forsvar og midtbane, folk holdt op med at følge deres markeringer og Demba-Nyren var tæt på at udligne.
Jep, en god gammeldags gang panik før lukketid.
Men det vil være synd at lade ti minutters dårligdom skænde 84 minutters helt-okay-dom. Veni, Vidi, Vici og tre point på kontoen før det vigtige returopgør mod Brügge.
