Så kom mesterskabet i hus. Men vi får alligevel først pokalen på sidste spilledag og der er masser af tid til at se nærmere både på mesterskabet og Champions League deltagelsen der følger med. Så lad os i stedet kigge på kampen for sig selv.
For tal om et mesterskab med en dårlig smag i munden.
Vi har i de svære udebanekampe stillet op i den europæiske 4-4-1-1 og mod ligaens nummer ti der lå a point med nedrykningsstregen var vi tilbage i den. Godt nok påstod Ariël Jacobs at Nicolai Jørgensen skulle agere “striker” og at hans job var at score mål, men det holdt helt op til kampstart og så røg han ned bag Cornelius i den klassiske europæiske.
Med Delaney på venstrekanten var det begrænset hvor meget offensivt der kom fra midtbanen. Meget skulle komme fra de to backs og Bolaños, men specielt Lars Jacobsen er gået kraftigt ned i niveau rent offensivt og det fortsatte mod Brøndby. I første halvleg skulle der gå en halv time før hans første overlap kom og i anden halvleg skulle vi helt hen til tre minutter før tid før hans første reelle offensive aktion. Bengtsson og Bolaños var mere aktive i det offensive spil men det er sigende for deres kampe at de to bedste indlæg i kampen begge kom fra Claudemir, begge fra løb ud i den højre side som Lars Jacobsen havde opgivet.
Hvis ikke midtbanen eller backs, så skulle det komme fra de to forreste. Nicolai Jørgensen havde et par gode aktioner hvor han var i stand til at modtage bolden og vende med den og havde også kampens største chance da tre Brøndby-spillere gik på Cornelius ved et langt indkast og gav Jørgensen en upresset first-timer et par meter fra mål som endte et godt stykke over mål. Han havde også et par andre skud på mål af varierende kvalitet men det var primært en anonym kamp fra Jørgensens side. Og en underlig afskåret kamp. Det han primært var så god til i efteråret, at trække ind i banen og agere playmaker, at binde spillet sammen, det så vi intet af mod Brøndby. Der var ingen små kombinationer, ingen bolde i dybden, de få gange han havde chancen var det enten lange, sløve bolde til modsatte fløj eller også holdt han på bolden for at komme til en afslutning. Jørgensen er, ligesom resten af holdet, offensivt gået i stå.
Hvilket bringer os til Andreas Cornelius. Bortset fra et par kvalificerede afslutninger var det yderst begrænset hvad vi så til ham. Og mærkelig nok var det Martin Albrechtsen der efter kampen forklarede hvorfor; størstedelen af de bolde han fik var høje, planløse bolde hvor modstanderen sad lige i rykken på ham. På de bolde han vinder skal han være heldig med at have bare en eneste medspiller omkring sig, oftest skal han tage bolden ned, kontrollere den, komme uden om en eller to modstandere og så kan han lægge den af til en medspiller. Det er både planløst og håbløst, det gør opspillet langsommere når han skal bruge så mange berøringer hver gang der bliver spillet en bold op på ham. At vi ikke er i stand til at bruge en angriber med hans åbenlyse kvaliteter bedre er en af de helt store grunde til at vi i foråret har spillet 4-5-1 og kun har en sejr i de sidste syv kampe.
Og at vi ikke har en større interesse i at vinde kampe er ærlig talt forbløffende. Ja, vi kunne vinde mesterskabet mod Brøndby men vi skulle kun have et point i fire kampe, der var reelt ingen risiko ved at prøve at vinde sæsonen og muligvis historiens sidste kamp mod Brøndby på Brøndby stadion. Alligevel stillede vi op i den europæiske ude-formation forbeholdt de svære kampe, alligevel var det Daniel Jensen der kom ind for at stabilisere holdet da Nicolai Jørgensen gik ud (og perioden efter var muligvis Brøndbys bedste i hele kampen), alligevel brugte trænerstaben kun en udskiftning og efterlod to angribere på bænken. Det var en kamp der kunne vindes men en kamp hvor man valgte at stå tilfreds med det ene point.
Ærlig talt sad jeg efter kampen og tænkte at hvis man som træner ikke går 100% efter at vinde en kamp mod Brøndby, så burde man måske overveje om FCK er den rigtige klub at være i.
Men vi er i det mindste mestre. Og skal nu spille Champions League. Men den tid, den sorg.
Tal om en dårlig smag i munden…