Efter Kampen: AGF v. FCK, 09/04/12

Det tog lidt tid at få det her indlæg op for hver gang jeg prøvede at se kampen igen faldt jeg i søvn.

Eller brugte enhver undskyldning for at tage pauser undervejs. “Opvasken! Opvasken skal jeg da tage!”

Det var ikke en god kamp.

Opstillingsmæssigt var det som forventet fra FCK’s side. Morten Nordstrand kom ind og erstattede Dame N’Doye og dagen efter kampen var Onside ude til træningen og lave et interview med Carsten V. Jensen der afslører hvorfor det blev Nordstrand og ikke Mos Abdellaoue. Ganske enkelt, Mos og Santin er for ens som typer til at spille sammen, de tager de samme løb og udfylder de samme rum, mens Nordstrand mere er typen der går ned i banen og udnytter de samme rum som N’Doye. Så, intet vi ikke vidste i forvejen men alligevel interessant at høre direkte fra hestens mund. Hos AGF var eneste overraskelse i forhold til optakten her på siden at Kasper Povlsen gik ned på højreback. Så det var to hold som gjorde det som forventet. Intet overraskende. Suk.

Det passer dog ikke helt, på trods af hvad der var en forrygende kedelig 0-0 kamp, der var nogle interessante ting. Den ene taktisk, den andet spillermæssigt. Taktisk var det primært i første halvleg hvor man rigtig ofte så Pape Pate Diouf, der havde fået genvalg på venstrekanten og igen leverede en solid indsats, lægge sig helt op ved de to angribere mens Christian Bolaños trak ind i banen omkring Thomas Kristensen og Christian Grindheim. Det betød at vi ganske ofte i første halvleg reelt angreb med en 4-3-3.

Her er det allerede efter 36 sekunder, hvor vi ser TK, Grindheim og Bolaños i den blå zone, mens Pape Pate Diouf faktisk på billedet er forreste mand i den røde zone.

Her er det i omstillingsspillet hvor vi ser Bolaños gå ned og modtage bolden på midten og så tage den ind over den centrale midt, noget man så ham gøre ofte.

Og her igen fungerer Bolaños nærmest som offensiv midt mens de to angribere og Pape Pate Diouf ligger på linje oppe i angrebet.

Enten var det ikke tilsigtet eller også mente man bare fra trænerteamets side at man ville få mere ud af en mere striks 4-4-2 i anden halvleg, for Diouf lagde sig længere ned i banen mens Bolaños holdt sig mere til sin kant i anden halvleg. Jeg lagde mærke til den taktik ni gange i første halvleg, kun tre i anden. Desværre, for vi fik umiddelbart mere ud af første halvleg end af anden.

Og nu vi taler om anden, den anden interessante ting… ja, alle overgange kan ikke være lige gode. Det ville være kommunisme. Men vi fik en debutant på banen. Andreas Cornelius, den unge angriber som de fleste første gang hørte om da turen gik til La Manga og der pludselig havde sneget sig en U19 spiller med, kom ind med små ti minutter igen. Det var ikke alt der lykkedes. Faktisk var det de færreste ting der lykkedes, men til den unge mands forsvar skal også siges at det her ikke var kampen at komme ind og få en bragende debut i.

På trods af det var der enkelte lyspunkter som pegede på en ganske fin boldkontrol for en stor, stærk angriber som ham og et instinkt for spillet som man måske sad og manglede engang imellem hos for eksempel en Kenneth Zohore. Om han bliver den nye Bendtner eller den nye Peter Møller eller den nye Pascal Simpson er selvfølgelig umuligt at sige efter 10 minutter på førsteholdet, men vi skal nok høre en del mere til Cornelius.

Så kom Mos Abdellaoue også ind fra bænken, en spiller som nogle har haft utrolig travlt med at placere prædikatet “fejlkøb” på. Han fik igen ikke vist det store, men som sagt er det svært at vurdere noget ud fra den her kamp. Og det har faktisk været historien om Mos indtil videre. Som CV siger minder han en del om Santin, men Santin er nok bedre i områderne uden for feltet mens Mos er en renere afslutter end Santin. Og det har han endnu ikke haft en mulighed for at vise. Han har endnu ikke prøvet at komme ind i en kamp på et tidspunkt hvor vi stadig producerede den slags chancer som Cesar Santin har fået masser af indtil videre. Mos har ikke fået den chance hvor vi siger “den skal han score på”, men han har heller ikke fået chancen hvor man siger “den kan han score på”. Det ser ikke ud til at han kommer til at spille fra start lige forløbigt, så forhåbentlig kommer FCK på et tidspunkt i tilpas omdrejninger til også at køre på alle cylindre når Mos kommer ind. Før det sker er det svært at vurdere ham.

Ja, hvad skal man sige? Kedelig kamp, forspildt mulighed for at trække endnu længere fra FC Nordsjælland, hjem og videre og så gudske tak og lov at Dame N’Doye er tilbage næste gang.

Facebooktwittergoogle_plusFacebooktwittergoogle_plus
[ssba]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *