Tre skud på overliggeren, et brændt straffe og et forkert dømt straffe imod. Nogle kampe er det bare ikke meningen at man skal vinde.
Hvilket egentlig er OK, for FC Nordsjælland vandt heller ikke deres kamp og dermed er vi et skridt nærmere muligheden for at vinde det danske mesterskab på Brøndby stadion. Schadenfreuden ville være enorm.
Når det så er sagt, så var det egentlig en mærkelig kamp mod AaB. I lange perioder var FCK i høj grad spilstyrende men så kom der lige ti minutter eller et kvarter hvor det skiftede fuldstændigt og pludselig var det AaB der sad på det hele. Nicolai Jørgensen, Christian Bolaños og Rurik Gislason havde alle tre afslutninger på træværket men Søren Frederiksen og Kasper Kusk var omvendt også rigtig tæt på i flere omgange.
Men skulle der have været en vinder, så var det i sidste ende FCK der var farligst i kampen. Ikke bare straffesparket, som Andreas Cornelius smed i den rigtige retning med den rigtige fart men i den forkerte højde, ikke bare de tre afslutninger på rammen, hvor af den sidste fra Rurik Gislason endda tog undersiden af overliggeren, bare ikke nok af den, men også et annulleret mål fra Igor Vetokele efter at Nicolai Jørgensen gik op i en luftduel og… så dømte Michael Johansen et eller andet. Svært at præcisere for han havde ikke armene ude eller holdt en modstander nede, så det er faktisk rimelig svært at sige hvad der skulle være dømt frispark for.
Men ja, det var Igor Vetokele der startede inde i stedet for Cesar Santin. Det var faktisk en startopstilling med et par overraskelser, af varierende størrelse, med Vetokele inde for Santin, Delaney på den karantæneramte Thomas Kristensens plads i stedet for Daniel Jensen, Michael Jakobsen på venstreback da Pierre Bengtsson sad over med en lille overbelastningsskade i det ene lår og så Johan Wiland på mål på trods af det skræmmende uheld i sidste uge mod FC Nordsjælland.
Hvis vi starter på toppen, så var det, annulleret mål til trods, ikke en meriterende indsats fra unge Igor. Han prøvede at gå med i opspillet i første halvleg, oftest uden den helt store succes, og i takt med at kræfterne svandt i anden halvleg så faldt han også mere og mere ud af kampen. Et af hans problemer, og jeg har desværre ingen fakta til at bakke min fornemmelse op med, han virker langsommere efter skaderne end før. Han er stadig hurtig, ingen tvivl om det, bare ikke lige så blændende hurtig som før. Da han først kom tilbage efter sin skadesperiode tænkte jeg at han bare var nervøs for rigtig at spurte igennem, fuldt forståeligt med sådan nogle muskelskader, men jeg synes ikke det er blevet bedre med tiden. Ikke endnu, ihvertfald. Og mod AaB havde han problemer med at løbe fra Lasse Nielsen og blev decideret overspurtet af Jacob Ahlmann. Det burde altså ikke ske.
På midtbanen var det Thomas Delaney der havde fået chancen og man er ved at vide hvad man får når det er Delaney der spiller. En solid præstation uden de helt store udsving. Det er selvfølgelig rart at have den slags stabilitet i truppen, men hvis Delaney rent faktisk vil gøre sig en karriere inde centralt, så er vi ved at nå et punkt hvor han skal tage et skridt op i sit spil. Forhåbentlig kan han gøre det for hvis William Kvist ikke pludselig bliver overvældet af klubfølelse og hellere vil en tur tilbage til det københavnske end at fortsætte i Tyskland eller en anden liga, så ligner Thomas Delaney p.t. det bedste bud på den type defensive midtbanespiller vi har brug for i vores 4-4-2.
En spiller der ikke ligner løsningen på FCK’s midtbaneproblemer er Daniel Jensen. Efter et yderst kort indhop mod FC Nordsjælland var der med Thomas Kristensens karantæne banet vej for en startplads til Daniel Jensen, men i stedet måtte han se til fra bænken hele kampen igennem. Selv jagtende en sejr, med en træt Claudemir, en defensivt indstillet Delaney og en udskiftning tilbage, forblev Daniel Jensen på bænken. Det bliver sværere og sværere at se ham have en fremtid i klubben, medmindre han selv stiller sig tilfreds med en plads helt bagerst i køen og nok også en lønnedgang. Det eneste jeg umiddelbart kan se skulle redde ham ville være et salg af enten Claudemir eller Thomas Kristensen. Han ville stadig være bagerst i køen for der ville uden tvivl blive hentet en erstatning, men man ville have mistet noget erfaring i en etableret midtbanespiller og det ville Daniel Jensen så stadig kunne bidrage med.
På backen stod Michael Jakobsen en generelt acceptabel kamp. Manden er primært midterforsvarer og skal ikke dømmes på en kamp som back. Tilgengæld bliver det så interessant at se næste sæson om det stadig bliver Jakobsen der vikarierer når Bengtsson har brug for en pause eller om Casper Højer vil få chancen allerede. Hvis ikke der bliver hentet endnu en back til klubben, selvfølgelig.
Og Wiland, ja, Wiland var Wiland som man har set ham i den her sæson. Der var lige en enkelt afslutning fra Kasper Kusk som han gav en retur på men ellers en solid kamp fra den gæve svensker.
Af de andre etablerede spillere lignede Nicolai Jørgensen en spiller der så småt er på vej tilbage til topformen men selv er lidt overrasket over hvor lang vej der egentlig er. Han havde flere gode og rigtig gode aktioner som så ofte gik i stykker helt til slut. Han virkede også mere og mere frustreret i løbet af kampen og endte med endnu en gang at tale sig til en advarsel. Claudemir var god men løb lidt ukarakteristisk tør for kræfter og Cornelius havde desværre endnu en af de kampe hvor han ikke kom frem til det helt store og ikke fik udnyttet det han kom frem til. En lang sæson har sat sine mærker på den unge mand.
Og så taler vi ikke om dommeren bortset fra at sige at jeg gerne så den danske dommerstand reevaluere deres medie-tilgang. En stor del af frustrationerne med dommeren efter en kamp som den mod AaB er at man i flere situationer oprigtig ikke ved hvad dommeren har set eller mener han har set. For det bliver næsten aldrig forklaret. Var dommerne mere åbne omkring medvirken i diverse fodboldprogrammer, så kunne det være at der var lidt mere forståelse for deres kendelser. Det kunne endda være at folk blev lidt klogere på fodboldreglerne. Og med et større medie-aftryk kan det være at vi slipper for de værste “Se mig! Se mig!” aktioner som to gule kort med på banen eller Michael Svendsen.
Men det var så AaB kampen. Nicklas Helenius på straffespark, hvilket ærlig talt virkede lidt mistænkeligt. Ikke at straffesparket blev dømt, det var direkte forkert, men at han scorede i en runde hvor hele fire straffespark blev misbrugt. Og så Bolaños med et indlæg lagt der hvor det bliver rigtig, rigtig farligt, nemlig inde i målet. Næste gang hedder det AGF, forfærdeligt kørende AGF, og så begynder vi så småt at have udspillet vores rolle i den her superliga-sæson.
Men først AGF.
