Det her indlæg (artikel?) skulle selvfølgelig have været oppe i går, men lidt begyndervanskeligheder omkring det tekniske nødvendiggjorde desværre en forsinkelse. Det bliver bedre i fremtiden.
Forhåbentlig også for FC København. Ja, professionel overgang der. Det var ikke en sjov dag i det nordjyske, ikke medmindre man får den helt store ståpik af lidt rødt lys og noget røg, men der var dog lidt tegn på bedre tide forude.
Kigger vi først på opstillingerne, så havde jeg ret i 18 af 22 pladser. De eneste jeg tog fejl om var dem der ikke var åbenlyse. AaB valgte at stille med Henrik Dalsgaard oppe foran for at udfordre forsvaret på hurtigheden og Anders Due blev sat ind på venstrekanten, sikkert for at hjælpe med at dække op for Bolaños. FCK valgte så Sølvi Ottesen, som vi vender tilbage til, og Thomas Delaney på kanten. Delaney arbejdede hårdt som altid, men hele holdet blev bedre da Delaney blev rykket ind centralt og Martin Vingaard, just tilbagevendt fra skade, røg ind på kanten i anden halvleg. Jeg har svært ved at se Vingaard ikke tage den kant næste weekend.
Resultatet blev 1-1, samme som FC Nordsjælland fik AGF, og så er der status quo i toppen. Med langt hår, skaldede pletter og “Whatever You Want” kørende i baggrunden. Man kan ikke rigtig kalde 1-1 et ufortjent resultat for AaB, de var langt hen af kampen det farligste hold med overraskende simple midler, men efter at være kommet foran så sent på Dame N’Doyes hovedstødsmål, så er det alligevel en bitter pille at sluge at man ikke kan holde fast i føringen i bare to minutter mere.
Noget jeg syntes var spændende var den centrale midt. Vi har i optakten set forskellige kombinationer af Delaney, Grindheim og Claudemir, med TK på gæstevisit, men det føltes som om Carsten V. Jensen havde lagt sig fast på Grindheim og Claudemir inde centralt. Og det viste sig at holde stik, ihvertfald til den her kamp, dog uden det store held. I træningskampene har man kunne se Grindheim gå langt mere ned og hente bolden fra forsvaret, være den spilstation der skulle føre bolden ud fra de bagerste rækker, men det så man meget lidt til i AaB kampen.
Under min defination af konceptet, nemlig at en af de centrale midtbanespillere forlader sin kæde, trækker ned i banen og modtager bolden fra forsvaret (jeg regner ikke med de gange hvor de er trukket ned men ikke har fået bolden, eller har fået bolden på linje med resten af midtbanen), så var Claudemir nede og agere spilstation ni gange i løbet af kampen, Grindheim kun tre. Og første gang Grindheim trak ned og modtog bolden fra forsvaret i løbet af kampen var i 34:00 minut. Der gik altså over en halv time af kampen før det var Grindheim der tog sig af bolden. Og selv de i alt tolv gange hvor det skete er misvisende, langt størstedelen af gangene modtog midtbanespilleren bolden fra den ene centrale forsvarsspiller og spillede over til den anden centrale forsvarsspiller.
Faktisk viste Bryan Oviedo sig at være den vigtigste mand for vores opspil specielt i første halvleg. Hele elleve gange stod han for den afgørende aflevering frem i banen, altså fra de første 2/3 af banen og op til eller mod en angriber. I anden halvleg blev det til yderligere fem af slagsen, hvilket også meget godt viser at vi kom en del bedre i gang med spillet i anden halvleg da AaB begyndte at løbe sig trætte og vi fik mere plads at spille på. Men det er alligevel 16 gange venstrebacken på holdet var den igangsættende spilstation. Kombineret med en dag hvor hverken N’Doye eller Santin var på deres bedste viser det også meget godt hvor dårligt kørende vi faktisk var i den første halvleg.
Hvem var så bedst af de centrale midtbanespillere? Claudemir blev kritiseret heftigt efter kampen, også af mig selv, men når jeg så den igen efterfølgende så var forskellen på de to ikke så markant. Claudemir lavede flere fejl, men havde også længere tid på banen til at begå dem. Han var også mere boldsøgende end Grindheim var og havde ganske enkelt flere muligheder for at lave de fejl. Men det betød også at han var vigtigere for vores spil, specielt i den gode anden halvleg, end Grindheim var. Det der nok umiddelbart gjorde at Claudemir fik den hårdeste kritik var at han begik de to største fejl, af typen vi har set ham lave før, to forfærdelige fejlafleveringer inden for et par sekunder af hinanden. Men Grindheims anonymitet i opspillet og boldtab centrale steder på banen var et problem og det gav en del mere mening anden gang igennem at det var Claudemir der blev på banen og Grindheim der blev taget ud for Vingaard.
Så var der argumentet om at Grindheim i det mindste prøvede noget frem af banen og han havde måske lidt mere vilje til at smide en offensiv aflevering, men de blev alt for ofte for upræcise. Faktisk havde han kun en enkelt vellykket aktion af slagsen, en bold op til Cesar Santin midt for mål som, endnu en gang, ikke kunne få den under kontrol. Der havde Claudemir ikke så mange af de der bolde op i fødderne på en angrebsspiller, men han var langt bedre i anden halvleg til at brede spillet ud og få sendt primært Oviedo afsted.
Der er et boldtab midt på banen som det måske var lidt unfair at tage med, den langsomme gengivelse ligner grangiveligt et frispark af Augustinussen, men ellers minder størstedelen af fejlene mest af alt om manglende koncentration. Han går ikke 100% ind på den aflevering han skal smide og så bliver den fanget på vejen. Eller målet til sidst hvor han stopper op og ikke følger med Helenius. Da han opfanger at situationen bliver farlig er han lige to meter fra Helenius og kommer nu halsende efter ham. Til hans forsvar skal siges at den anden centrale midtbanespiller Thomas Delaney også stoppede op i situationen, men det er Claudemir der er tættest på Helenius, det er ham der bliver nødt til at følge ham ned. I stedet kigger han fodbold.
Hvordan skal midtbanen så se ud næste gang? Thomas Delaney var et af lyspunkterne i kampen da han først kom ind centralt, han burde spille medmindre CV går all-in på Grindheim/Claudemir konstellationen. Men hvem skal have pladsen ved siden af Delaney? Lige efter kampen havde jeg sagt Grindheim. Lige efter kampen tror jeg faktisk jeg sagde TK, men vi siger alle ting vi ikke mener når vi er oprørte. Nu? Claudemir. Der er stadig mere fodbold i ham end nogen af de andre. Og så må CV altså tage en alvorlig snak om koncentrations-evne og muligheden for at tape en elektrochok anordning fast til pungen hvis han ikke snart holder op med de der selvmordsafleveringer på tværs af banen.
Nede i forsvaret tog jeg også fejl om opstillingen. Jeg havde troet at den lidt mere mobile Sigurdsson ville være at foretrække for den mere solide Sølvi Ottesen og der må jeg blankt erkende at jeg havde ret. Det er stort af mig at indrømme det, jeg ved det. Det var ikke et hold der passede Sølvi og det var godt nok heller ikke en god kamp fra den islandske klippe. Kendetegnet for klipper er at de ikke er særlig gode i løbedueller og både Nicklas Helenius og Henrik Dalsgaard var tydeligvis blevet gjort klart at så de chancen skulle de bare tage spurten. Så var planen, som Kris Stadsgaard også sagde senere, at Stadsgaard skulle tage løbeduellerne og så tog Sølvi sig af de fysiske af slagsen. En solid plan der afhænger af to ting. Den ene er at modstanderne er med på kun at lægge sig op af den hurtige forsvarsspiller når der kommer lange bolde. Den anden er at Sølvi så også rent faktisk skal vinde de fysiske dueller. Ingen af de to gik forsvarets vej mod AaB, Dalsgaard satte på et tidspunkt Sølvi så tidligt at islændingen bare gav op og Stadsgaard blev nødt til at trække på tværs, mens nogen af de største muligheder til AaB i første halvleg kom på enten tabte eller fejlede hovedstødsdueller fra Sølvis side.
Tilsæt så forsvarsspil der et par gange, specielt ved målet til sidst, lignede den berømte hund i et spil kegler og det var en gennemført dårlig dag på kontoret for Sølvi Ottesen. Man må selvfølgelig håbe at han kommer stærkt igen, men mod et Sønderjyske hold med Quincy Antipas og Kenneth Fabricius? Jeg ville være en del mere tryg ved Ragnar Sigurdsson, selvom han ikke selv regner med det.
Vi har haft et “Hvem” og et “Hvordan”, så vi slutter af med et “Hvad”. Hvad var så det positive ved kampen? De sidste tyve minutter der rent faktisk blev spillet. Ja, AaB fik udlignet efter et intelligent angreb og noget kludespil i forsvaret, men indtil dag lignede det et FCK hold der havde håndteret en dårlig kamp bedst muligt, ved at køre modstanderne trætte indtil der opstod plads nok på midtbanen til at spille bolden rundt og så begynde at lægge et stadig hårdere pres. Det var ikke helt det ishockey power play vi så nogle gange under Ståle, men fremgang fra første halvdel af sæsonen var det da. Bryan Oviedo og Thomas Delaney. To unge spillere der igen viste at de både kunne være med her og være vigtige brikker for holdet. Delaney skal ind og spille centralt og Oviedo skal øve indlæg, men sker det kan man også forvente store ting af de unge fyre. Kris Stadsgaard. Havde en enkelt stor fejl men var ellers solid og havde så et offensivt fremstød som kun Zanka nok kunne gøre kunsten efter hvis vi ser på de sidste mange års centrale forsvarsspillere i FCK. Han skal selvfølgelig stadig falde til ro derinde i det centrale forsvar, men det er svært at se ham være andet end fast mand her fra og ud. Dame N’Doye. På en dag hvor ikke meget lykkedes var han alligevel professionel nok til at stå det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og var stensikker da den bold kom. Den mand bliver svær at undvære.
Til sidst kan man ikke komme uden om at nævne de problemer der var på tilskuerpladserne. Så det har jeg nu gjort.
Og så videre mod SønderjyskE.
Dejligt med lidt mandagstræner 😉