Efter et par kampe mod FCN

Hvem skulle have troet at en kamp mod FCN i reserveligaen ville få mere spalteplads hos Ekstrabladet end overrækkelsen af DM trofæet? Ah, fagre nye verden.

Nå ja, og der blev også spillet en kamp mod dem i Superligaen. FCN, ikke Ekstrabladet.

Fjerde runde i Superligaen og nu skal i høre, FCK tabte ikke. Vandt selvfølgelig heller ikke, men små skridt, små skridt.

Før kampen gik der rygter om at man havde tænkt sig at gå væk fra den 4-3-1-2 man praktiserede mod FCN i sidste sæson, en meget snæver formation hvor man satte en angriber til at dække Patrick Mtiliga i defensiven og havde tre mand på midtbanen til at møde FCN’s tre mand på midtbanen. I stedet lød fortællingen fra træningsbanen om en mere decideret 4-3-3, med brede fløje og en enkelt angriber. Tilmed skulle den ene angriber være en tilbagevendende Nicolai Jørgensen og så skulle Marvin Pourié ud på venstre fløj.

Det viste sig at holde stik og man kunne godt forestille sig at ligesom 4-3-1-2 formationen var sat op specifikt for at modvirke FCN og deres 4-3-3, så var den her nye formation tænkt som et modtræk mod den 3-4-3 som FCN har praktiseret en del på det seneste. To brede fløje der begge har det med at gå direkte mod mål og en falsk ni’er der kunne modtage boldene lidt længere nede i banen og agere spilstation, sat op imod et tre mands forsvar med to nærmest wingbacks. Det kunne godt have givet noget forvirring mellem kæderne, er det en midterforsvarer der skal støde op og følge Jørgensen eller en midtbane der skal falde ned? Er det en yderforsvarer der skal længere ud for at tage sig af en Pourié eller en Gislason eller er det en fløj der skal længere tilbage på banen for at holde styr på dem? Det kunne sagtes have gjort ondt på FCNs 3-4-3.

Desværre stillede de også op i en 4-3-3, men tanken var god.

I stedet blev fokus så lagt på nogle af de dybdeløb der havde gjort så ondt på FCN i deres Champions League kvalifikation mod russiske Zenit. Ideen var at Nicolai Jørgensen skulle trække ned, modtage bolden og så enten fordele den videre selv eller lægge den af så andre kunne ramme en af de to fløje i dybden ned i det rum som Jørgensen efterlod. Det virkede desværre sjældent, hvilket også kan aflæses i at vi skulle et godt stykke ind i anden halvleg før FCK løb ind i deres første offside. En af kun to i hele kampen.

Heldigvis skulle det også kun virke en gang før der var gevinst. Bolden blev spillet op på Nicolai Jørgensen som formåede at holde tre FCN spillere væk, bolden faldt ned til Lars Jacobsen og så kom der noget så sjældent som en Lars Jacobsen assist, hans første for FCK i hele 2013, da en lang bold fandt Rurik Gislason perfekt i dybden, tæmningen var af lige så høj klasse og så et hårdt, fladt skud ind ved nærmeste stolpe. Et flot mål og endnu mere brænde til bålet om Rurik Gislasons gennembrud i FCK trøjen.

Desværre forsvandt holdet så fuldstændig fra kampen efterfølgende og tvivlsomt straffe til trods så var det ikke ligefrem ufortjent at FCN kom tilbage i kampen. Man sad ligesom og ventede på det. Egentlig har jeg ikke tænkt mig at gå dybere ind i det med straffe, for vi fik selv et tvivlsomt et af slagsen i anden halvleg. Det var måske endda mindre fortjent, for hvor FCN var kommet langt længere frem på banen da de fik deres kom vores mere tilfældigt på et indlæg fra Vetokele. Jeg vil dog sige at Pierre Bengtsson faktisk ikke havde gang i en særlig dårlig kamp før straffesparket, han kom endda frem til en halvfarlig afslutning i feltet, men den tilbageaflevering ødelagde ham totalt. Egentlig ganske sigende for vores mentale styrke lige for tiden, det var nat og dag for Bengtsson i den kamp.

Men vi fik vores straffe og TK hamrede den for anden gang i træk ned gennem midten, spændende at se hvad der sker næste gang vi får straffe, vi faldt igen ud af kampen og så kom Nordstrands wunder-kasse. Masser af ting sagt om den, masser af sammenligninger med Zumas ikoniske mål, jeg holder mig til at Zuma vinder på betydningen. Zuma vandt et mesterskab med det mål, Nordstrand fik uafgjort i fjerde runde.

Tilgengæld er det forfærdeligt forsvarsspil. Rurik presser slet ikke op og på en eller anden vis formår Ragnar endnu en gang at blive overrasket over det eneste våben FCN havde på det tidspunkt, lange bolde ned bag forsvaret. Et par minutter tidligere havde Aabech headet en lignende bold tilbage til en Vingaard afslutning, men alligevel formåede Ragnar at blive lige så overrasket ved Nordstrand målet. Jeg har sagt det nu mange gange før, men vores kære islænding har ingen fornemmelse for rummet bag ham. Vi har før set det koste med løb i ryggen på ham og det er altså en synd af rang for en midterforsvarer.

Det blev altså ikke et nederlag, ej heller en sejr, men mon ikke der blev sat lidt ind på den mentale konto? Den spillemæssige er mere usikker. Den 4-3-3 opstilling tvivler jeg stærkt på at vi kommer til at se igen. Den virkede både gearet til en specifik FCN opstilling og samtidig har vi simpelthen ikke nok centrale midtbanespillere til at spille den over en længere periode. Til gengæld kunne idéen med Nicolai Jørgensen i angrebet sagtens ende med at blive en semi-permanent ting. En venstre fløj virker som et nemmere “get” i det her transfervindue end en angriber der kan gøre de ting som Nicolai Jørgensen viste i kampen her at vi har brug for fra en angriber. Stort set alt offensivt gik gennem Nicolai Jørgensen, også selv om han mistede pusten efter omkring en time og alligevel spillede et kvarter mere. Men det var ikke fordi vi så de ting der gjorde ham farlig sidste efterår. Han trak ned i banen, men han trak sig aldrig rigtig fri af modstanderne som vi har set ham gøre fra venstre. Vi så ikke de løb med bolden ned mod forsvaret, hvor han kan true både med driblinger, pasninger og afslutninger. Det der gjorde ham en så vigtig del af offensiven den her gang var at han kunne modtage en bold, holde en modstander væk og så fordele bolden videre. Det er noget Vetokele ikke har kunnet, noget Pourié ikke har kunnet, noget Santin ikke har kunnet. Af de spillere vi har nu, er det stort set kun Nicolai Jørgensen der kan gøre det. Og det kan blive vigtigere for os end det vi mister ved at flytte Jørgensen fra venstrekanten. Han bliver mindre farlig, men vi kan flytte spillet ti-tyve meter længere frem af banen.

Apropos Pourié, så har jeg mine tvivl omkring ham som angriber men venstrekant er han ikke. Han kom frem til en enkelt god afslutning, en first timet volley fra bagerst i feltet, og en enkelt sløj inderside men det var også hvad vi så til ham i felterne. Der kom også en enkelt god aktion på kanten i anden halvleg der desværre løb ud i sandet, men ellers virkede han som en der var ramt på selvtilliden når der skulle udfordres i mand-mand situationerne. At en spiller som Pourié skulle være ramt på selvtilliden, der ellers virkede nærmest Bendtner-agtig i tiden i Silkeborg, det havde man nok ikke tænkt skulle være problemet for ham og man må håbe at han kommer frem til et af de lettere mål snart og at det kan sætte gang i maskineriet.

Der kommer i hvert fald ikke meget konkurrence fra reserveholdet. Det blev til et 0-5 nederlag da FCNs reserver lagde vejen forbi Peter Bangs Vej og det var svært at se folk som Mos Abdellaoue eller Pape Pate Diouf komme i betragtning til førsteholdet. Mos’ problem er det samme som det altid har været. Instinktet inde i feltet er fint nok, men han er bare ikke meget værd i spillet udenfor. Hverken den taktiske forståelse eller evnerne med bolden. Dioufs problem er mere ligetil. Han er bare ikke særlig god. Jeg ved godt at han har scoret en masse mål på reserveholdet, men det betyder ikke at han kan gøre det samme på markant højere niveau og bortset fra målene har han altså intet vist.

Den sidste etablerede spiller på holdet var Christian Bolaños, der ikke lignede en man der så den her kamp som måden at kæmpe sig tilbage på førsteholdet. Bevares, selv på halv styrke var han en af de bedre spillere, men han var meget flagrende i positionsspillet og satte ikke det store aftryk på kampen.

Resten af holdet var en broget blanding af talenter samt en fransk prøvespiller. Oppe foran viste vores islandske talent Kristjan Floki Finnbogason nogle enkelte gode takter men ellers mest at han stadig er et work-in-progress. Han kan sagtens blive enddog rigtig spændende om et år eller to. På midtbanen var det Wohlgemuth centralt sammen med Danny Amankwaa og hvis der er et bedre billede på vores behov for endnu en central midtbanespiller end Danny Amankwaa på pladsen, så ved jeg dårligt hvad det er. Måske TK. Og undrer man sig stadig over resultatet, så kan jeg afsløre at Mads Aaquist var manden med mest erfaring i forsvaret, med Marc Mathiesen og Andreas Ravn i midterforsvaret. Ravn er normalt højreback på U19 holdet, hvis man aldrig har hørt om ham før. Og på venstreback var det en fransk prøvespiler, Thibault Bouedec, der virkede påpasselig, teknisk velfunderet og circa på niveau med Casper Højer.

Nå ja, og Kim Christensen på kassen. Som faktisk spillede en OK kamp, resultatet til trods.

På et tidspunkt fik FCN en friløber ved et langt udspark fra målmanden. Ikke et hurtigt taget udspark, ikke et specielt farligt udspark, bare en lang bold frem. Friløber. Som de ikke engang scorede på.

Så ja, 0-5. Jeg så den til 0-4, da var regnen begyndt og Kim Aabech havde scoret. Vi har alle vores grænser.

Og så er der AGF. Hvis man har brug for en sovepille. Men den tid, den sorg. Den forfærdelig kedelige sorg.

Facebooktwittergoogle_plusFacebooktwittergoogle_plus
[ssba]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *