Av.
Efter et par uger med fremgang blev der godt nok udstillet nogle problemer denne uge. Hvis man af en eller anden grund stadig gik rundt med en ide om at FCK stadig kunne vinde mesterskabet, måske er man kronisk jubeloptimist, måske er man ansat som ekspert hos Viasat og ved bare ikke bedre, så må det være endegyldigt manet i jorden. Det er truppen simpelthen ikke til. Der er for mange problemer.
Nicolai Jørgensen kan endnu ikke spille Grønkjær rollen. Han forsvinder for meget fra kampene og er slet ikke i stand til at finde de samme åbne rum som han kan når han kommer ind fra kanten. Faktisk har vi endnu ikke set ham ramme det samme individuelle niveau som han havde i det første halve år i klubben. Med tanke på at han lige nu er vores primære kreative kraft på holdet, så er det essentielt at han snart rammer noget der minder om topformen.
Vi har fire angribere og ingen af dem er førsteangriber. Adi har haft nogle gode præstationer, men det er svingende og han har ikke for alvor sat sig igennem i ligaen endnu. Igor har været endnu mere svingende og hvor Adi i det mindste har et relativt OK bundniveau, så kan Igor svinge fra det fantastiske til det uhørt ringe, nogen gange i samme aktion. Cesar Santin har rollen som veteran, men han har aldrig været typen der tog sig af andet end sine egne præstationer. Det har faktisk været OK med Cesar de gange han er kommet ind, men han er ikke manden man bygger et angreb op omkring. Og så er der Marvin Pourié, som hverken personligheds- eller typemæssigt passer ind i FCK og aldrig har gjort. Et fejlkøb af typen som man desværre har set for mange af.
Christian Bolaños har tjekket ud. Efter en smøre i pressen om manglende tillid fra en træner der flåede ham ud lige så snart noget gik galt, så er den umiddelbare opblomstring blevet erstattet af en række præstationer der har fået Ståle til at flå ham ud tidligere og tidligere. Mod Madrid startede han ude og nu mod SønderjyskE er han slet ikke i truppen. Men det er et større problem end bare Bolaños.
Dele af truppen, vigtige dele af truppen, virker ikke til helt at have forstået situationens alvor. Folk som Claudemir, Lars Jacobsen og TK, spillere der burde fungere som kulturbærere for den vinderattitude der har tegnet klubben i lang tid nu, de spiller istedet med en attitude der hedder “Det går nok, vi er jo bedre end de andre, ik’?”.
Lige nu? Nej.
Det kan ikke være rigtigt at man til et derby mod Brøndby igen, igen, igen, igen skal høre Lars Jacobsen fortælle i pausen at de skal til at spille bedre i anden halvleg. Nej, Lars, I skal spille bedre i første halvleg. TK udtalte før Brøndby kampen at han ikke følte noget specielt pres og da han kom ind var det da også en utrolig nonchalant brysttæmning til Zohore der førte til et rødt kort til Pierre Bengtsson, det andet røde kort inden for få kampe efter Ragnar Sigurdssons hjerneblødning. Mod Real Madrid var vi nede med en enkelt men var stadig med i kampen, mere end mod Juventus på samme tidspunkt, da Christian Bolaños kom ind. Få minutter efter stemplede han ud af en defensiv aktion i stedet for at følge Di Maria og kort efter stod det 2-0 efter et, skal det siges, teknisk flot udført indlæg fra samme.
Det er simpelthen en mangel på koncentration. Det ses også i forsvaret, hvor Olof Mellberg har været længere end ventet om at omstille sig til zoneopdækningen, også længere end man burde kunne forvente af en spiller med Mellbergs CV. Ragnar Sigurdsson og Kris Stadsgaard har begge haft deres hjerneblødninger og absurde afspil og Johan Wiland i målet… hvad er der dog sket med Wiland?
Det er ikke udelukkende negativt, selvfølgelig. Thomas Delaney har taget skridt efter skridt, senest med endnu en god kamp mod Real Madrid. Jeg spår ham som anfører senest til sommer og spørgsmålet for fremtiden må være hvem der skal spille ved siden af Delaney. Rurik Gislason har bygget på efter en langsom start i klubben og begynder at ligne mere Silberbauer+ end Silberbauer Light. Margreitter har vist nogle OK takter i forsvaret så længe han ikke skal bruge venstrebenet. Og Youssef Toutouh virker til at have fået en ny chance under Ståle, efter at have været på vej ud af klubben under Jacobs.
Spørgsmålet er om det er nok i denne sæson. Uden tvivl kommer der en større udrensning på et eller andet tidspunkt, men det bliver nok først til sommer. Så hvor langt kommer man i denne sæson med den her trup? Kan Adi og Vetokele udvikle et reelt makkerskab? Tager Nicolai Jørgensen snart det offensive ansvar han bliver nødt til? Kan Claudemir få sig selv til at droppe selvmordsafleveringerne på tværs af banen? Og vil forsvar og målmand holde op med at give mål væk? Alt det og meget mere i denne sæsons udgave af Skum!
Var… var den reference for gammel?
Nej ! Stærk kommentar og helt passende ….