Hvis DBU kan gøre det, hvis Divisionsforeningen kan gøre det, hvis Sid Lowe kan gøre det, så kan FC Sofa også.
Faktisk kan FC Sofa kun gøre ganske få ting de tre ovenstående kan, men en af dem er at uddele priser og derfor velkommen til den første årlige Gyldne Sofa award!
Og mens klapsalverne langsomt dør hen, hopper vi lige ud i det.
BEDSTE MÅL
Nicolai Jørgensen mod OB, 02/09/12.
Der har været bedre opbyggede mål, der har været mere betydningsfulde mål, men en bedre boldbehandling og afslutning finder vi ganske enkelt ikke. En lang bold fra Lars Jacobsen bliver headet op i luften af Jørgensen og godt nok får han godt med tid og plads, men en inderside volley på den bold op i hjørnet, armen for pokker da. Vi skal vel helt tilbage til Zuma for at finde en boldbehandling af den karat. Weltklasse af Nicolai Jørgensen.
Også overvejet: Andreas Cornelius mod FCN, 15/09/12. Målet til 2-1 i sæsonens første FCN opgør er med på listen både fordi det er et flot mål i sig selv men også fordi Andreas Cornelius med sit flotte forløb og kølige afslutning gjorde sig til matchwinner i en kamp mod førsteudfordreren og satte en tyk streg under det potentiale han allerede havde vist. Andreas Cornelius mod Silkeborg, 23/09/12. Et mål der er med lige så meget for det flotte opspil, Nicolai Jørgensen med den smarte hælaflevering, som for Cornelius’ smask med højreskøjten. Højrebenet bliver ofte kaldt “koldt”, Peter Cech er nok ikke enig, jeg er sikker på at Lasse Heinze slet ikke er.
BEDSTE ASSIST
Claudemir til Nicolai Jørgensen mod Silkeborg, 10/03/13.
Efter et par sæsoner hvor man lidt havde glemt hvor god en pasningsspiller Claudemir egentlig er, så disker han pludselig op med et følt inderside lob over tre forsvarsspillere der falder ned lige hvor Nicolai Jørgensen havde peget. Var det en ung dansk spiller der havde lagt den aflevering var medierne flydt over med Laudrup-sammenligninger, i stedet er den lidt blevet glemt fordi det bare var mod Silkeborg.
Også overvejet: Nicolai Jørgensen til Andreas Cornelius mod Silkeborg, 23/09/12. En anden Silkeborg kamp og et mål der er nævnt tidligere, det er kun et lille, enkelt touch som Jørgensen disker op med men det er tegn på hans fantastiske overblik. Christian Bolaños til Cesar Santin mod AGF, 12/08/12. Nu vi taler Laudrupske afleveringer, så må Bolaños fine chip over AGF-forsvaret også nævnes, også selvom Santin blev nødt til at kaste sig frem for at nå den.
MEST OMTALTE SPORTSUDØVER I FODBOLDPROGRAMMET ONSIDE OPKALDT EFTER ET FODBOLDBEGREB FRA REGLERNE FOR FODBOLD
Mikkel Kessler.
BEDSTE KAMP
FCK v. FCN, 15/09/12, 2-1.
Sidste års danske mestre i stærkeste opstilling, på vej ud i et Champions League eventyr (der godt nok viste sig at være mere Brødrene Grimm end H. C. Andersen) og de blev både udspillet på banen, udmanøvreret på taktikbrættet og sat på plads på resultattavlen af ligaens nyeste stjerne. Halvlegsresultatet 0-1 var misvisende, et langskud ramte først stolpen og så Kim Christensen i ryggen før den røg ind, efter en halvleg hvor Ariël Jacobs 4-3-1-2/4-3-2-1 formation både havde formået at sætte Nicolai Jørgensen i scene og lukke ned for FCN’s største våben, specielt venstresiden med Joshua John og Patrick Mtiliga. I anden halvleg fik Igor Vetokele Superliga-debut og scorede sit første mål for klubben øjeblikket efter, før Andreas Cornelius viste sit store potentiale og indtog matchwinner-rollen med et for-løb og hovedstødsafslutning der begge havde høj klasse. Det her var en af de kampe hvor det var mest tydeligt at det her hold bare ville vinde det mesterskab.
Også overvejet: FCK v. FCN, 05/12/12, 4-1. En større sejr og muligvis en bedre præstation, men på en billigere baggrund mod et skadesplaget FCN hold der lige var kommet fra et 6-1 nederlag mod Chelsea, deres sidste CL kamp og største nederlag i sæsonen, hvilket tydeligvis havde sat sig i handskerne på Jesper Hansen. FCK v. Silkeborg, 23/09/12, 5-0. Målfest i Parken, to hver fra Andreas Cornelius og Nicolai Jørgensen, blandt andet det flotte mål der er nævnt et par gange nu, men en billigere baggrund finder man nok ikke end Keld Bordinggaards Silkeborg.
VÆRSTE KAMP
Brøndby v. FCK, 05/05/13, 0-0.
Igen er det betydningen af kampen der gør at den bliver valgt over “bedre” dårlige præstationer. En kamp hvor mesterskabet kunne sikres på Brøndby stadion, en kamp der muligvis ville være det sidste Københavner-derby, en kamp hvor holdet kunne slippe ud af den dårlige stime den var havnet i og virkelig sætte ærkerivalen på plads. I stedet blev en umotiveret gang sparken frem og tilbage, med den europæiske opstilling normalt forbeholdt de svære udekampe nu brugt mod rækkens nummer sjok og endda en defensiv udskiftning med et kvarter tilbage da Nicolai Jørgensen blev hevet ud og Daniel Jensen sat ind for at holde 0-0 resultatet hjem. En helt igennem rædderlig kamp i såvel indstilling som opstilling og absolut ikke den mesterskabsfejring værd der fulgte efter.
Også overvejet: FCK v. Steaua Bucuresti, 06/12/12, 1-1. Med videre adgang i Europa inden for rækkevidde, var FCK tvunget til at angribe for at få den sejr der skulle til, og angribe, det lod de være med. Kun Cornelius i angrebet fra start og Delaney på kanten, selv efter et forkert dømt rødt kort til Steaua lignede det hele vejen et exit. FCK v. Esbjerg, 12/05/13, 0-2. Endnu en forfærdelig omgang fra et hold der allerede var gået på ferie på det her tidspunkt, FCK formåede mod Esbjerg at intet vise i angrebet og alligevel blive fanget i omstillingsspillet.
BORGMESTER DER SPEKULERER MEST OVER OM MAN LEVER I ET RETSSAMFUND
Ib Terp.
VIGTIGSTE SPILLER
Nicolai Jørgensen.
FC Københavns måske vigtigste spiller huserede i lang tid ude på venstrekanten. Men da Jesper Grønkjær stoppede karrieren trak det ud med at finde afløseren. Senegalesiske Pape Pate Diouf kom fra en plads som venstre wing i en 4-3-3 og formåede aldrig at omstille sig hverken til fløj eller angriber i en 4-4-2 og manden der i perioder faktisk havde holdt Grønkjær af holdet, Martin Vingaard, røg ud med en skade mod Chelsea i Champions League og har aldrig fundet tilbage til samme niveau eller bare antydningen af det niveau. Men nu er omdrejningspunktet i den københavnske offensiv igen på plads ude på venstrekanten efter Poul Hansens løfter og OBs manglende villighed til at efterkomme de løfter åbnede døren for at Nicolai Jørgensen kunne tage fra Bayer Leverkusen og til den danske hovedstad, først på en lejeaftale og senere købt fri. Jørgensens høje tekniske niveau og evne til at finde plads inde centralt var med til at løfte et FCK hold der ellers ikke havde meget fornyelse at byde ind med fra sæsonens start og hans nedtur i foråret understreger faktisk bare hvor vigtig en spiller han er.
Også overvejet: Andreas Cornelius. Hele 18 mål i ligaen i hans første sæson, yngste topscorer nogensinde i den danske liga og en spiller der har gjort det umulige, nemlig at sørge for at man faktisk ikke savnede den bedste angriber klubben nogensinde har haft. Bedste indtil videre, i hvertfald. Pierre Bengtsson. Sidste sæson var utrolig meget af det offensive spil lagt over på venstrebacken fra Costa Rica, Bryan Oviedo. Han spillede også så godt at Everton endte med at købe ham. Pierre Bengtsson har i denne sæson samme antal mål og to assists flere end Oviedo havde sidste sæson. Indlæggene er ikke altid lige præcise, men tilgengæld er han måske den bedste i ligaen til at få dem smidt ind uanset hvor tæt modstanderen sidder.
MEST SKUFFENDE SPILLER
Først et par ord om hvorfor visse spillere ikke er på listen her. Rurik Gislason og Michael Jakobsen er her ikke fordi ingen af de to blev købt til startopstillingen og specielt i Jakobsens tilfælde har han fået for få chancer på den plads han blev købt til. Daniel Jensen er der en bedre plads til. Cesar Santin er her ikke fordi selv om han har spillet skidt, så har han scoret elleve mål i ligaen, kun to færre end sidste år. Når det så er sagt…
Christian Bolaños.
Bolaños havde en fantastisk første sæson i 2010/11, den sidste under Ståle. Sidste sæson scorede han halvt så mange mål som den sæson men havde flere assists. I denne sæson scorede han færre mål end sidste og havde også kun halvt så mange assists. Seks mål og fem assists i 10/11, tre mål og otte assists i 11/12 og kun to mål og fire assists i 12/13. Og i foråret var det højresiden der forsvandt totalt. Kun et mål og ingen assists i de tretten kampe kom der fra Bolaños og Lars Jacobsen tilsammen. Bolaños sad godt nok ude en del på grund af en skade men selv i de otte kampe han fik så vi primært afleveringer der var upræcise, indlæg der ramte første mand og driblinger der ikke lykkedes. Med hvad han har vist før har det simpelthen ikke været godt nok fra Bola.
Også overvejet: Thomas Kristensen. Ikke så meget fordi han har gjort det værre end sidste sæson, men fordi han i et ganske kort glimt gjorde det så meget bedre. Omkring Lille kampene i CL og sæsonens første FCN kamp spillede TK på et niveau som vi ikke har set fra ham før og så sandelig heller ikke efter. Om han havde fået at vide at der var udenlandske klubber der kiggede på ham eller hvad, ingen anelse, men det mindede mest af alt om måden Morten Bisgaard pludselig hev et nyt gear frem når kontrakten skulle forlænges. TK er en af de mest skuffende fordi man så et kort glimt af hvor meget bedre han kunne være. Lars Jacobsen. Lidt af det samme, det er forventningerne der gør at Lars er skuffende. Efter al den snak om at han offensivt var en hel anden spiller end i Everton og efter at han allerede i efteråret nåede de fem assists som han havde gennem hele sidste sæson, så var der lagt op til det helt store når mesterskabet skulle køres hjem i foråret. I stedet spillede han alle tretten kampe uden et mål og uden en assist. I nogle kampe gik der over en halv time før han gik med i et angreb for første gang og alt for ofte kom den planløse høje bold op mod Cornelius fra hans fod. På en halvsæson gik spørgsmålet på Lars fra hvor mange sæsoner kan han holde til hvor mange sæsoner kan vi tåle.
BEDSTE OMSKOLING
Søren Frederiksen omskolet fra venstre fløj til AaB spiller.
BEDSTE OVERRASKELSE
Andreas Cornelius’ gennembrud.
Efter en lang sommer med transferspekulationer omkring en Dame N’Doye der i høj grad havde brugt den forengående sæson på at drømme sig langt væk, gik spekulationerne naturligvis på hvor de 18/20 mål på en sæson som N’Doye havde udviklet sig til garant for skulle komme fra. Tobias Hysen? Kim Ojo? Djiby Fall? I stedet kom der en ung gut fra U/19 holdet, frisk fra at sikre den årgang det danske mesterskab, og bragede igennem i et gennembrud man ikke har set i den danske liga siden… som man ikke har set i den danske liga. Med de fysiske egenskaber til at gå direkte ind på førsteholdet og en fodboldforståelse der har ført ham fra U/19 ligaen til en startplads på landsholdet på bare en sæson var det her et gennembrud som ingen så komme.
Også overvejet: Christoffer Remmer. Røg op i førsteholdstruppen samtidig med Andreas Cornelius, efter at have spillet midterforsvar i det meste af hans tid på U/19 holdet, og det var umiddelbart svært at vurdere om han havde en fremtid på holdet. Så blev han sat ud som højreback i et par kampe, havde tre vigtige assists og pludselig er en tid uden Lars Jacobsen ikke så skræmmende endda. Fik ikke nok spilletid i foråret, specielt med tanke på det dyk Lars havde, og kan stadig nå at blive overhalet indenom af Mads Aaquist, men lige nu ser fremtiden på højreback lys ud. FCN opstillingen. Specielt oven på en sæson hvor den første træner ikke fik lov til at ændre på noget og den anden træner ikke havde fantasien til det, så var det forfriskende at se en specifik ændring til en kamp der gik videre end bare den europæiske opstilling. Og Kasper Hjulmands glæde over at være det første hold som FCK havde reageret imod på den måde forsvandt heldigvis også da FCN over tre kampe ingen modtræk viste sig at have.
VÆRSTE OVERRASKELSE
Den manglende udvikling af holdet og spillet.
I vinterpausen skrev jeg for første gang om noget af det der havde bekymret mig i et stykke tid. Ariël Jacobs var tydeligvis en træner der aftvang sig meget respekt i omklædningsrummet, en man-management træner og hans oplæg til de enkelte kampe mod FCN ramte helt plet. Men der var ikke den store udvikling af FCKs langsigtede strategi. Hodgson havde en spillemæssig plan og ændrede holdet derefter. Backe havde en spillemæssig plan og ændrede holdet derefter. Ståle havde en spillemæssig plan og ændrede holdet derefter. Jo mere jeg så af FCK under Jacobs, jo sværere blev det at finde planen med spillet. Alt så ud til at afhænge af enkeltmandspræstationer og at havde nok kvalitetsspillere til at hvis der var en der ikke sprudlede på dagen, så stod der en eller to andre klar til at tage over. Men hvis de nu ikke sprudlede, nogen af dem, hvis man stod over for en kollektiv nedtur, var der så et spillemæssigt skelet nedenunder der kunne bære holdet? Jeg kunne ikke se det dengang men Jacobs var også blevet smidt hovedkulds ud i den korte danske sommerpause og nu havde han trods alt tre måneder henover vinteren til at bygge det skelet. Det skete bare aldrig. Og pludselig så man hvad der ville ske hvis holdet havde den kollektive nedtur. Resultatmæssigt, pointmæssigt det værste forår siden Roy Hodgson kom til og skabte det moderne FCK.
Også overvejet: Daniel Jensen. Landsholdsveteranen med de mange år i tysk fodbold startede med bare at træne med, men imponerede Ariël Jacobs så meget at en halv-års kontrakt blev lagt på bordet. Mange så ham gå direkte ind på den centrale midtbane, men i stedet blev han først brugt som angriber og så bare ikke brugt overhovedet og det var heller ikke den store overraskelse da kontrakten ikke blev forlænget. Den europæiske formation. Både i Europa League og den danske liga blev “den europæiske” hevet frem alt for ofte, i foråret med Daniel Jensen i en uvant og upassende rolle som hængende angriber. For ofte blev der lagt op til kujon-bold når man i virkeligheden burde jage et resultat.
MEST FERNANDO OLSEN-AGTIGE UDTALELSE AF FERNANDO OLSEN
“Bendtner er med til at ramme medierne bredt. Nu kommer vi også i de kulørte magasiner. Vi kommer i nyhederne, og fodbolden kommer generelt bredt rundt. Vi har brug for nogle folk som Bendtner, der trækker dansk fodbold ud af sportssektionerne.” — sagt efter at Nicklas Bendtner blev taget bag rattet med en promille på 1.5 og fik frataget kørekortet.
VÆRSTE DOMMERPRÆSTATION
Kenn Hansen mod SønderjyskE, 25/11/12, 1-2.
I et år hvor DBU for første gang valgte at uddele titlen Årets Fodbolddommer ironisk, er det ikke så overraskende at vinderen af titlen også vinder en Gylden Sofa. Lidt mere overraskende er det måske at det ikke var Michael Svendsen der løb med æren, men efter Kenn Hansens fornemme indsats i kampen mod SønderjyskE er han svær at komme uden om. Først var der det indirekte frispark for en bevidst tilbagelægning da Michael Jakobsen ryger ned i en glidende clearing af bolden lige ind i brystet på Kim Christensen. Jakobsen fortalte efter kampen at Hansen havde sagt at eftersom bolden kom fra Jakobsens fod, så blev han nødt til at fløjte for frispark. Både første og sidste gang i både sæsonen og kampen at Kenn Hansen valgte den noget alternative fortolkning af regelbogen. Værre blev det faktisk da SønderjyskE målmand Kenneth Stenild gik op for at gribe et indlæg, tabte bolden i regnvejret og Thomas Delaney var først over bolden og kunne sparke den i mål. Nej, sagde Twitter-Kenn, for Delaney havde i forbifarten ladt sin hånd være i kortvarig kontakt med Stenilds skulder og sådan noget skal jo dømmes. Næste kamp satte Kenn Hansen så rekord ved at dømme langt over hundrede straffespark i samme kamp, det går jeg i hvertfald ud fra.
Også overvejet: Michael Svendsen mod Randers, 25/08/12, 2-3. Ja, ingen liste er komplet uden end Svendsen, selvom det måske bliver nødvendigt næste år nu hvor manden jo stopper. Mod Randers var det Ronnie Schwartz der på magisk vis fik et straffespark ud af at skubbe Michael Jakobsen i ryggen så hans hånd røg op og ramte bolden en god meter uden for feltet. Ah, klassisk Svendsen. Henrik Sønderby mod Brøndby, 21/10/12, 1-0. Ja da, en linjevogter på listen. Undskyld, dommer-assistent. Er det hvad de hedder nu? Nå, Sønderby ryger på listen for ikke bare en men hele to gange at dømme offside på en spiller der var mindst en meter på den rigtige side af stregen. Ikke meget tvivl der kom hverken Cornelius eller Vetokele til gode i den kamp.
VIGTIGSTE ØJEBLIK
Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius bliver skiftet ind mod FC Midtjylland, 15/07/12.
Til sæsonens første kamp var just tilkomne Nicolai Jørgensen og ditto oprykkede Andreas Cornelis sat på bænken fra kampens start. I stedet var det anfører Martin Vingaard på venstrekanten og Mos Abdellaoue der dannede par med Cesar Santin i angrebet da Dame N’Doye grundet transferspekulationer var holdt helt uden for truppen. Efter en horribel første time, der så først Igboun og så Tim Janssen bringe FCM foran henholdsvis 1-0 og 2-0, valgte Ariël Jacobs så at lave en dobbeltudskiftning. Ud gik Bolaños og Mos, ind kom de to høje, blonde ungersvende der skulle tegne så meget af denne sæson. Resten er historie, en Claudemir udvisning førte til et sindssygt comeback, to mål fra Cesar Santin, et fra Bryan Oviedo og sæsonens første til Andreas Crnelius vendte et truende 0-2 nederlag til en 4-2 sejr i Ariël Jacobs første officielle kamp for klubben. Mos og specielt Vingaard fik et par kampe mere fra start, men det var hurtigt meget tydeligt at Cornelius og Jørgensen begge ville få en kæmpe betydning for resten af sæsonen.
Også overvejet: Andreas Cornelius mål til 2-1 mod FCN, 15/09/12. Foruden vigtigheden af at sætte sidste sæsons mestre på plads tidligt, så var det også et af de mål der gjorde det klart at Andreas Cornelius havde fodboldforståelsen til at blive mere end en døgnflue i den danske liga, det var ikke en ny Mogens Laursen vi havde at gøre med. Andreas Cornelius mål til 3-2 mod FCN, 15/04/13. Målet der reelt lukkede og slukkede mesterskabskampen og ganske passende at det skulle komme fra Cornelius mod FCN.
Og med det lukker og slukker vi for den Gyldne Sofa for denne gang, og også midlertidigt for FC Sofa. Kommer der nogle større begivenheder på transferfronten vil jeg nok prøve at skrible noget ned, men ellers bliver det først efter juli at sofapuderne bliver vendt igen.
