(Mødelokale et sted i København. Diverse fodboldkommentatorer og eksperter er samlet for at få en briefing af dommerobservatør Jan Carlsen før sæsonens start. Han er i gang med at vise en situation frem på et TV.)
Carsten Sæbye: Har vi en holdeforseelse?
Peter Graulund: Nej.
Poul Hansen: Vi har to hænder i ryggen!
Sæbye: Ja, selvfølgelig! To hænder i ryggen! En af forseelserne i den Hellige Fodboldlovbog! Lad os bruge to hænder i ryggen! Hvordan, øh, hvordan fungerer det?
Hansen: Det ved jeg ikke.
Sæbye: Vi må konsultere lovbogen. Dommer Carlsen, bring den Hellige Fodboldlovbog frem.
(To linjevogtere bærer den Hellige Fodboldlovbog ind fra gangen mens de synger Europa League hymnen.)
Jan Carlsen: Fodboldloven § 1. Underlag. Underlaget skal være enten udelukkende naturligt, eller – hvis turneringsreglementet tillader det – udelukkende kunstigt, medmindre turneringsreglementet tillader en integreret kombination af kunstigt og naturligt materiale (hybrid).
(Sæbye og Graulund kigger på hinanden.)
Carlsen: En kunstbane skal være grøn.
Sæbye: Spring lidt over.
Carlsen: Og fodboldloven siger “Først skal du sikre dig at der er kontakt. Så skal du tælle antallet af hænder og antallet af hænder du tæller skal være to.
Tre skal du ikke tælle, ej heller skal du tælle en hånd medmindre du så tæller en anden. Fire er helt forkert.
Når du har talt to hænder, to værende antallet af hænder i ryggen, så dømmes et frispark for to hænder i ryggen mod spilleren som har været fræk.”
Alle: Amen.
Carlsen: Og skal vi så se på den situation igen?
Sæbye: Der er en hånd og der er tre hænder!
Graulund: To.
Sæbye: To hænder!
Carlsen: Frispark!
(And scene.)
