De dårlige undskyldningers holdeplads

Ja, jeg ved godt der har været en del af dem, seneste på stammen er noget så Klumpe Dumpet som et fald, som gør det besværligt at skrive for tiden. Jeg har simpelthen beskadiget senerne i mit højre håndled da jeg tog fra i faldet og er nu på gigtpiller og smertestillende.

Lige kort så er det muligvis sidstnævnte der taler, men jeg synes faktisk ikke at Horsens kampen var helt så dårlig som der var blevet lagt op til på Twitter og i radioen. Vi havde igen problemer med en bevægelig angriber som Andre Bjerregaard viste sig at være, hverken Kris eller specielt Ragnar er eksperter i at holde styr på løb i ryggen på dem, og igen efterlod det ofte store rum til Horsens midtbanespillere lige foran forsvaret som ikke blev lukket af vores centrale midtbane. Vinterpausen ser ud til at være bedste mulighed for at løse det problem, for selvom Thomas Delaney er en talentfuld ung gut så er han ikke manden der går ind og bærer et hold der har været gennem et års nedrivningsperiode og et halvt års opbygningsperiode. Så vintertransfervinduet ser ud til at være den eneste løsning.

Kim Christensen, ja, gjorde hvad vi har set ham gøre i en lang periode nu, han stod rimelig overbevisende bortset fra de to eller tre situationer hvor han stod langt fra overbevisende og kostede mål. Han er ikke første-målmands materiale men lige nu er han hvad vi har. Hvis Jakob Busk var tæt på ville han have fået lov at stå mod SønderjyskE i pokalen.

Danny Amankwaa fik debut, hvilket blev set som lidt af et vink med en vognstand til Mos. Det er det selvfølgelig også, men mere end det så er det fordi vi på nuværende tidspunkt ikke har et fast offensivt system som spillerne kan læne sig op af. Se på forskellen i samarbejde mellem Lars Jacobsen og Christian Bolaños i højresiden og Martin Vingaard og Pierre Bengtsson i venstre. Det fungerer mellem Jacobsen og Bolaños fordi de har spillet meget sammen og har fundet ud af hvordan den anden tænker. Det fungerer ikke i modsatte side fordi de netop ikke har spillet så meget sammen og de har ikke et basis-skelet at læne sig op af. De automatismer der var fra Ståle tiden er blevet slået godt og grundig i stykker af de herrer Nilsson og CV og under Ariël Jacobs er vi altså endnu ikke nået til der hvor vi kan begynde at bygge det op igen.

Hvad har det med Amankwaa at gøre? Simpelt. Han kan noget på egen hånd. Han er hurtig, også hurtig med fødderne, han kan løbe med bolden, det fik vi set i korte glimp mod Horsens, han kan skabe noget selv. Det kan Mos ikke, Mos er mere end nogen anden angriber vi har og muligvis har haft afhængig af at blive sat i scene. Så længe vores angrebsspil består af to eller tre spillere der ender i positioner hvor de kan bruge deres tekniske egenskaber til at kreere noget farligt, så er Mos langt dårligere stillet end selv en ung fyr som Amankwaa.

Foruden tvivlen om hans generelle niveau, selvfølgelig.

SønderjyskE kampen så jeg kun med et halvt øje og jeg har allerede skrevet mere end hvad min hånd er tilfreds med, så jeg nøjes med at sige at en 3-0 sejr over SønderjyskE altid er acceptabel. Efter AGF kampen på søndag vil jeg prøve at eksperimentere lidt med en løsning der er mindre skrive-intensiv og mere video-baseret. Det skal nok blive… noget.

Facebooktwittergoogle_plusFacebooktwittergoogle_plus
[ssba]

One thought on “De dårlige undskyldningers holdeplads”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *