Category Archives: Landsholdet

Artikler, Danske hold, Generelt, Landsholdet

Uden frygt for forandring

Smidt d. af

Det er marts 2015.

Med 18 kampe spillet gik Lyngby på vinterpause som nummer et i Bet25 Ligaen. Med seks points afstand til nummer tre og fire var de favorit til at rykke op i Superligaen. Det var efteråret 2014. I foråret 2015 henter Lyngby kun tre sejre på femten kampe og ender som nummer tre i ligaen, 10 point efter AGF på 2. pladsen og 14 efter Viborg på 1. pladsen. Det koster det ikke overraskende træner Jack Majgaard jobbet, et job han overtog efter at Johan Lange forlod klubben og tog tilbage til FC København.

I Strømsgodset havde Ronny Deila ført holdet til et norsk mesterskab og tiltrukket interesse fra skotske Celtic. Da han tog jobbet i Skotland havde Strømsgodset allerede deres næste cheftræner på plads. Danske David Nielsen har stoppet karrieren som spiller og bygget en ny som træner i Norge. Året før blev han hentet ind som assistent for Deila og nu var han klar til at overtage jobbet. Efter et år måtte han og Strømsgodset dog gå hver til sit efter en frustrerende start på 2015 sæsonen.

Continue reading →

Artikler, FC København, Landsholdet, Spillere

Længe leve kaptajnen

Smidt d. af

I hælene på en skuffende EM-kvalifikation og med et halvt øje fokuseret ikke på EM-playoffs men på den næste landstræner og det næste landshold, så virker det som det rigtige tidspunkt at overveje om der ikke skulle slagtes nogle hellige kameler snart. Er Daniel Agger på nuværende tidspunkt virkelig bedre end Erik Sviatchenko? Har det danske landshold plads til både en dårligt-spillende Michael Krohn-Dehli og en dårligt-spillende Christian Eriksen? Hvad i alverden var pointen med at hive Thomas Kahlenberg med?

Og hvad med William Kvist? Continue reading →

Artikler, Generelt, Landsholdet

Det større problem med Morten Olsens nye kontrakt

Smidt d. af

Ja, vi runder lige landsholdet en enkelt gang før det hedder FCK igen.

Det er nok ikke gået nogens næse forbi at den danske landstræner for de næste to år stadig hedder Morten Olsen. Generalsekretær Jim Stjerne Hansen valgte i torsdags at forlænge med den siddende landstræner med argumentet “Morten Olsen nyder en enorm respekt blandt de personer herhjemme og i udlandet, jeg tillægger kvalificeret viden om trænermarkedet i international fodbold.”

Eller “alle dem jeg er enige med, mener det samme som jeg gør.”

“DBU skal blandt mange spændende og nødvendige projekter fastholde fokus på sin grundlæggende forretning, og jeg er derfor personligt meget tilfreds med at kunne overlade ledelsen af det danske fodboldforbund med en aftale med den mest kvalificerede træner til at stå i spidsen for landsholdet i den næste kvalifikationsturnering.”

Den er sværere at gennemskue. Jeg går ud fra at DBUs grundlæggende forretning er “skuffende tilskuertal” og derfor holder man fast i en landstræner der ikke har fanget folkets interesse i et godt stykke tid nu. Men mere interessant er det med at kunne overlade DBUs nye ledelse med “den mest kvalificerede træner til at stå i spidsen for den næste kvalifikationsturnering”.

For det her er nemlig Jim Stjerne Hansens sidste handling som generalsekretær. 25 år i stolen er nu ovre og med tanke på at det sidste år har budt på dårlige landsholdspræstationer, manglende VM kvalifikation og et underskud hos DBU der blandt andet har kostet ligalandsholdet livet, så kan man måske ikke fortænke Jim Stjerne Hansen i at ville ende på en positiv note. Og hvad ville være bedre end at vise sig som den store statsmand og fastholde en international kapacitet som tager os til EM i 2016?

Jeg er ganske sikker på at Jim Stjerne Hansen virkelig mener at Morten Olsen som landstræner er hvad der giver os størst chance for at komme til EM i 2016. Og jeg er faktisk enig, Morten Olsen som landstræner giver os størst chance for det. Hvis vi kigger på de syv kvalifikationsrunder vi har været igennem under Morten Olsen så har Danmark kvalificeret sig til fire ud af syv slutrunder (og mærkeligt nok vundet enten fire eller seks kampe hver gang). Kun en gang er Danmark endt uden for top tre i en kvalifikationsrunde. Hvorfor er det vigtigt? Fordi EM i 2016 er udvidet til 24 hold, hvilket betyder at selv en tredjeplads mindst vil give en plads i playoff runden.

Så ja, der har været nogle skuffende resultater her de sidste par år. Nederlag til Armenien, nederlag til Makedonien, Slovakiet, Skotland, Polen, en sejr over Norge hvor vi formåede at blive udspillet i en grad sjældent set i disse nordiske møder, kvalifikationer hvor automatismer erstattede mod og mandshjerte og kun uforudsete wunderkampe mod Portugal der i realiteten reddede vores deltagelse i flere slutrunder.

Og Morten Olsen har aldrig været en særlig god mand når først vi kom til de slutrunder. VM i 2002 var hans første slutrunde som landstræner, det var også sidste gang vi vandt mere end en enkelt kamp ved et VM eller EM. Slutrunderne under Morten Olsen har været kendetegnende for at vi enten har været chanceløse eller har vist overraskende gode takter for så at falde totalt sammen i en afgørende kamp. Mod Japan, senest.

Så vi skal nok ikke forvente det helt store når vi først kommer til EM, men på nuværende tidspunkt er store forventninger heller ikke det største problem det her landshold står over for, så det går nok.

Er alt så ikke fryd og gammen? Vi kommer med til EM, Morten Olsen får lov til at trække sig tilbage med en succesoplevelse, Jim Stjerne Hansens gravskrift bliver endnu en slutrunde sikret. Det danske publikum får lov til at kede sig bravt i to år, men DBU har nu for længst slået fast at landsholdet tilhører dem og ikke den danske befolkning, så ikke den store forandring der.

Måske ikke. For hvad sker der i 2014? Medmindre alting går helt, frygteligt galt, så skal Danmark stadig have en ny landstræner. En ny landstræner med nye ideer, ny taktik, sikkert med nye spillere, en mand der ikke kan komme ind med den samme respekt omkring sig som Morten Olsen havde, ikke medmindre Michael Laudrup har slået hovedet til den tid og siger “Ja… hvor er jeg?” til at overtage som landstræner. Og så skal han til spille alt det ind mens der er kvalifikation til VM i 2018.

Vi ved hvor svært det er at kvalificere sig til et VM. Bare se på hvordan det gik i år. Og i 2018 har der været snak fra Sepp Blatters side om at både Afrika og Asien skal have flere pladser. Michel Platini vil have VM udvidet til 40 hold, men går FIFA ikke med til det, så kommer de nye pladser nok til at blive taget fra Europas tretten. Altså kan en i forvejen svær VM kvalifikation blive endnu sværere.

Ikke en optimal start for en splinterny landstræner. Faktisk kan det blive noget nær den værste start, hvis en ny spillergruppe og nye ideer skal spilles ind på en baggrund af konstant fiasko. Det ville være langt bedre hvis en ny landstræner kunne så godt som garanteres en succesoplevelse. En kvalifikationsturnering hvor det næsten er sværere ikke at gå videre end omvendt.

Jeg tror Jim Stjerne Hansen mener at Morten Olsen er vores bedste chance for at komme med til EM i 2016 men vores chance for at komme med til EM i 2016 er rimelig god til at begynde med. Det ville den også være med Kasper Hjulmand, med Morten Wieghorst, med Jürgen Klinsmann eller Ståle Solbakken, det ville den være uanset hvilken træner Jim Stjerne Hansen havde fundet. Og forudsætninger for fremtiden ville være langt bedre hvis en ny træner havde fået den her kvalifikation til at blive kørt ind på pladsen.

Prøv at tænk en gruppe der hedder Grækenland, Danmark, Østrig, Estland, Moldova og San Marino. Hvor de to bedste gik videre og selv tredjepladsen giver playoff adgang. Ville den være mere sikker med Morten Olsen end med Kasper Hjulmand? Selvfølgelig. Ville den stadig være sikker med Kasper Hjulmand? Absolut.

Bare ikke ligeså sikker.

Og der har Jim Stjerne Hansen solgt fremtiden for dansk fodbold for at sikre sig eget eftermæle.

Sådan groft sagt.

Artikler, Generelt, Landsholdet

Fremtiden for Eriksen og landsholdet

Smidt d. af

– Han er vigtig. Han har været vores strateg gennem halvandet år på den sidste tredjedel af banen. Det er der ikke nogen tvivl om, siger Morten Olsen.

Med en VM kvalifikation der ser sværere ud end længe og en række skuffende både resultater og præstationer begynder spørgsmålet om landsholdets fremtid at presse sig mere og mere på.

Taler man om landsholdets fremtid taler man nødvendigvis om Christian Eriksens fremtid. Det største danske fodboldtalent set længe, Eriksen var i lang tid én man så indgå i et partnerskab med Nicklas Bendter der skulle bære det danske landshold frem og være den moderne pandang til Michael Laudrup og Preben Elkjær. Men i takt med at Nicklas Bendtner har kørt sin egen karriere længere og længere ud på et sidespor, har forventningerne til landsholdets frelse i større og større grad faldet på Christian Eriksen alene.

Forventninger som Eriksen ikke har formået at indfri.

Så mens presset på den unge fynbos skuldre bliver stadig mere Atlas end Ajax er det fristende at se på hvorfor tingene ikke ser ud til at fungere for ham som det gør på klubplan og hvad man kan gøre for at få det optimale ud af Danmarks største talent.

Det umiddelbart mest åbenlyse er selvfølgelig at kigge på Ajax. Hvorfor fungerer Christian Eriksen i Ajaxs hollandske system, men ikke i Morten Olsens hollandske system? Og det åbenlyse svar er at landsholdets system da absolut har sit udgangspunkt i den Ajax 4-3-3 som klubben spillede da Morten Olsen var træner dernede, men både landsholdet og Ajax har videreudviklet systemet siden da. I Ajax er den berømte trekant på midtbanen for eksempel vendt på hovedet, så Eriksen har en sidestillet midtbanemand, oftest Ajax-kaptajn Siem de Jong, og en defensiv midt bag sig, endda en dansk af slagsen i Christian Poulsen. Den defensive midtbane er ikke nødvendigvis det defensive fejeblad som Poulsen har udviklet sig til, Lasse Schöne har for eksempel spillet pladsen flere gange, men det var tydeligvis de fysiske og defensive egenskaber Ajax havde for øje da de hentede Christian Poulsen til pladsen.

Længere fremme er de to kanter mere offensive af karakter end vi ser på det danske landshold. Hvor en Viktor Fischer, for nu at nævne endnu en dansker i klubben, spiller venstrekanten mere som en angriber er det på landsholdet Michael Krohn-Dehli der langt mere er den offensive midtbanespiller der søger ind i rummet foran modstandernes felt, ganske som Christian Eriksen også skal. Han kanniballiserer i langt højere grad pladsen for Christian Eriksen end Fischer eller en Ryan Babel gør hos Ajax. I modsatte side er Dennis Rommedahl naturligvis en mere traditionel fløj end Krohn-Dehli er men Rommedahl skaber ikke den samme plads for sine medspillere som dengang for år tilbage hvor han var lynende hurtig og altid parat til at udfordre.

Men er det så løsningen? At spille mere som Ajax? Krohn-Dehli kommer nok ikke til at spille fløj-angriber lige med det samme, men man kunne skaffe Eriksen lidt mere plads ved at rykke ham længere tilbage, vende trekanten og så spille med en defensiv midt. Ville det virke?

Ikke lige så godt som i Ajax.

Spillermaterialet passer ikke lige så godt som i Ajax. William Kvist er en fremragende balancespiller på sine bedste dage, men han er ikke udpræget defensiv midt. Faktisk har vi ikke en Christian Poulsen på landsholdet siden Christian Poulsen stoppede på landsholdet. Og på den centrale midt er Niki Zimling meget aktiv, meget energisk, en glimrende jing til Kvists jang, men han er ikke på samme måde en offensiv trussel som Siem de Jong er. Lasse Schöne ville passe bedre ind i den rolle, men han får næppe en særlig stor rolle på landsholdet under Morten Olsen.

Hvad så?

– Han er 10’eren, der ligger ude i siden, og som også har det nemmere end den, der spiller inde centralt.

Kunne det være løsningen?

– Det er jo blevet de spilstyrende, kreative spillere, der kommer ude fra siden fremfor spillerne inde i centrum, hvor der ikke er så meget plads, forklarer landstræneren.

Ja, han talte selvfølgelig om Michael Krohn-Dehli, men en spilstyrende, kreativ spiller der er en strateg på den sidste tredjedel af banen? Er det ikke præcis hvad vi har forventet af Christian Eriksen i hans tid på landsholdet? Og er det ikke en beskrivelse der passer bedre på Christian Eriksen end på Krohn-Dehli? Krohn-Dehli der godt nok er kreativ men generelt er det på enten i eget spil eller i samspil med en anden, ikke en spiller der går ind og styrer opspillet.

Vi ved at det kan fungere med en kreativ spiller på kanten der søger ind i banen, vi ved der er rum at finde på den måde, for vi har set det her det sidste halve år i FCK. Nicolai Jørgensen er præcis den type, den kreative playmaker der søger ind fra kanten og finder de åbne rum. Tænk hvis Christian Eriksen kunne få lige så stor indflydelse på det danske landshold som Jørgensen har for FCK.

Det største problem, nu hvor det stadig er et landshold styret af Morten Olsen, er selvfølgelig at Dennis Rommedahl ville miste pladsen som højrekant. Men selv hvis man mener at Rommedahl stadig er en vigtig del af det danske landshold, så er det ikke nødvendigvis en dårlig løsning for ham heller. Han er ved at komme op i dage, han er ikke lige så lynende hurtig som før, han falder mere og mere ud af kampe. Så spar hans kræfter og brug ham som super-sub istedet. Sæt ham ind overfor en back der har brugt hele kampen på både at følge Eriksen når han forlader kanten og på at dæmme op for Lars Jacobsen og hans raids, og lad ham bruge 90 minutters energi på 20 minutter. Lyder det ikke som en måde at få mere ud af Dennis Rommedahl end nu, hvor han alligevel kun dukker op i circa 20 minutter og det kun i, skal vi kalde det, udvalgte kampe?

Der er en anden fordel ved at rykke Christian Eriksen ud på kanten. Det løsner en mand på midten og giver langt mere rum til taktiske justeringer alt efter hvilken modstander vi render ind i.

Skal vi op mod Malta eller San Marino? Must-win kamp hvor vi regner med at have bolden mest? Sæt en ekstra angriber ind i stedet og kør med to helt fremme. Vi så det allerede mod Bulgarien med Cornelius og Bendtner fremme sammen.

Måske vil man hellere køre med den gamle Jon Dahl type af angriber, den hængende angriber der ankommer sent i feltet. Det kunne sagtens være en måde at få Nicklas Helenius ind omkring landsholdet uden at bruge ham helt fremme på en plads som han ikke er specielt velegnet til i landsholdsregi.

Vil man have en mere stationær playmaker, en Schöne eller måske Thomas Kahlenberg? En boks-til-boks spiller som Jacob Poulsen eller Leon Andreasen? Måske styrke den flade midtbanekæde med Thomas Kristensen? Eller vende pyramiden og smide Nicolai Stokholm ned som dyb playmaker? Vil man prøve Simon Kjær eller Andreas Bjelland som decideret defensiv midtbane?

Mulighederne er mange og mere vigtigt, mulighederne vil være der fordi der nu er den åbne plads på midten.

Det er selvfølgelig alt sammen taktiske ideer men der er en ting man burde gøre som faktisk kunne vise sig at være endnu vigtigere for at få Christian Eriksen til at indfri sit potentiale som det store offensive håb for dansk fodbold:

Hold op med at se ham som det store offensive håb for dansk fodbold.

Ikke bare er det et kæmpe pres på den unge mand, det er også lidt fornærmende mod den forrygende talentmasse vi faktisk står med. Nicklas Bendtner gør sit bedste for at sabotere en lovende karriere som rigtig god target-spiller for en karriere som en tredje-rangs Zlatan, men får han nogensinde ego’et under kontrol og koncentrerer sig om at være god til det han er god til i en klub på et passende niveau for ham, så vil han være et kæmpe aktiv på det danske landshold i mange år endnu.

Sker det ikke, så står Andreas Cornelius klar i kulissen. Det samme gør Nicklas Helenius. På kanterne er der i lang tid blevet snakket om at der ikke rigtig var nogle reelle alternativer til Krohn-Dehli og Rommedahl, nu er der folk som Victor Fischer, Nicolai Jørgensen, Rasmus Falk og Lucas Andersen der alle er ved at blive kørt i position til at træde ind på den internationale scene. Længere tilbage på banen har vi spillere om Mads Albæk og Casper Sloth. Alle sammen unge talenter som man må regne med er en del af holdet når vi begynder at tænke på VM i 2018 og de fleste af dem nok allerede ved EM i 2016. På et tidspunkt, i takt med at drømmen om VM i Brasilien svinder længere og længere bort, på et tidspunkt bliver man næsten nødt til at tage konsekvensen og sige “OK, det gik ikke denne gang, nu må vi begynde at bygge mod EM i 2016 allerede nu” og så begynde at hive de her unge talenter ind på holdet.

At en sådan udmelding sagtens kunne falde sammen med en Superliga sæson-afslutning hvor en mand som Kasper Hjulmand godt kunne tænkes at kigge på et FCN hold der har byttet guld til sølv og sige til sig selv “Nu kan jeg nok ikke flytte den flok her meget mere, nu er det på tide at skabe sit et navn internationalt der kan hjælpe med drømmen om en udlandskarriere”, tjah… timing er en fin ting.

Et nyt hold med nye spillere og en ny træner, med en masse tid op til en ny slutrunde, måske med en ny position til Christian Eriksen. En ny start for det danske landshold. Det kunne være løsningen. Det er ihvertfald mit bedste bud.

Artikler, Danske hold, Generelt, Kommentatorer, Landsholdet

Fodbolddækningens rasteplads

Smidt d. af

Kontra er, for dem der ikke har opdaget dem endnu, Danmarks førende gratis online magasin om fodbold. Det er så vidt jeg ved også Danmarks eneste gratis online magasin om fodbold, så titlen er lidt letkøbt men det er absolut værd at se nærmere på. I det seneste nummer kigger de på dækningen af fodbold, både dansk og international, på flere kanaler. Er det for overfladisk, hvordan er stemningen i studiet, bliver eksperterne brugt godt nok og bliver det de siger formidlet godt nok videre, den slags ting. De har også fulgt Niels-Christian Frederiksen på job da han skulle kommentere FCK-FCN og det er et fascinerende indblik man får der.

Men nu er det så jeg bliver en gnaven fodboldnørd for her er mit problem: Gennemgangen af hvorvidt dækningen på de forskellige kanaler er for overfladisk er i sig selv for overfladisk. Dækningen primært af dansk fodbold har en dybere problemstilling som ikke bliver berørt. Og det er faktisk et stort problem.

Dårlig dækning af dansk fodbold skader dansk fodbold.

Lad os tage et kig på landsholdet. Er det i orden at TV2, selvudnævnt som Hele Danmarks Hjemmebane, kun har et kvarters optakt til VM kvalifikations kampen mod Tjekkiet? Nej er det umiddelbare svar, men spørgsmålet er nærmere, hvad ville de have brugt mere tid til?

Morten Ankerdal er en kapabel TV vært uden den store fodboldviden, Flemming Povlsen og Poul Hansen er begge absolut fodboldkyndige men Hansen var slet ikke i studiet og begge har reelle job (eller for Povlsen, havde) der begrænser hvor meget research der egentlig kan laves på et hold som Tjekkiet. Flemming Toft hutlihuttede sig ind i den danske fodboldhistorie, men nutildags virker han mest som en mand der er blevet efterladt i vejkanten af informationsmotorvejen. Hvis ikke han taler om Tjekkoslovakiets EM sølv i 1996 eller den engelske forsvarsspiller Joleon Lé Scott, så er det Italiens målmand der godt nok ligner Gianluigi Buffon men åbenbart skulle være 70 årige Dino Zoff i et mirakel comeback eller Polske Pospech som godt nok er fra Tjekkiet, eller for at gøre det nemmere for Toft, Tjekkoslovakiet.

Undskyldningen fra TV2s side er at de sigter bredere, de skal have hele fodbold-Danmark med. De tager dem bare ikke med nogen steder hen. Det kan godt være de har samlet mange mennesker på den her tomme parkeringsplads som deres fodbolddækning mest minder om men det er stadig bare en parkeringsplads. Det er under niveau, hvilket på nuværende tidspunkt desværre er forventeligt, men det gør det ikke acceptabelt. De har et ansvar for en bedre dækning, de burde have en interesse i samme.

Hvorfor ansvar? Der var i Parken mod Tjekkiet, en af de vigtigste kampe mod vores primære modstander i VM kvalifikationen, lige over 24.000 tilskuere. Siden 2010 har der været tre hjemmekampe med flere tilskuere, mod England, Norge og Portugal. England kampen kom kun lige over, med 25.235 tilskuere. I 2010 spillede Danmark en venskabskamp i Aarhus mod netop Tjekkiet, der kom 9.184 tilskuere. Hvorfor? Hvorfor trak den syvende genudsendelse af Matador mere end 100.000 flere seere end VM kvalifikations kamp mod Tjekkiet? Er landsholdet ikke en attraktiv vare? Der blev ellers sat seerrekord under EM i sommers. Så hvorfor så få tilskuere? Er det virkelig kun DBU der har et ansvar her? Høje billetpriser forklarer ikke manglende seertal.

Svaret er nærmere at landsholdet ikke er vigtigt medmindre der er tale om slutrunder. Eller rettere, landsholdet bliver ikke gjort vigtigt, det er kun slutrunder der er store nok til at gøre det udenom TV. For der ligger humlen. TV2 har et ansvar overfor fodbold-Danmark om en bedre dækning, men de burde have en interesse i bedre dækning fordi deres nuværende skader deres eget produkt. Når TV2 bruger et kvarter på optakt til en kamp kommenteret af en mand der stadig kløjs i Tjekkiet/Tjekkoslovakiet, hvor vigtig føles den kamp så? Når det tætteste vi kommer på en taktisk analyse er “Leon Andreasen træder ud af systemet”, uden at få at vide hvad systemet er, hvilke fordele der er ved at træde ud af det, hvilke ulemper og hvordan alt det påvirker dagens kamp mod denne specifikke modstander, hvor interessant gør det så spillet?

Og hvis hverken kamp, spil eller hold er interessant, hvorfor så bruge tid på at se den på TV? Eller tage på stadion?

Dårlig dækning af dansk fodbold skader dansk fodbold.

Hvilket bringer os videre til Viasat. Deres sportschef Peter Nørrelund beklagede sig her over weekenden til Jyllands Posten over de dalende seertal i den danske Superliga. Han blev spurgt om hvorfor det var Brøndby-Randers der var Match of the Week i stedet for den mere oplagte AGF-OB kamp.

Vi ved, hvem der trækker, og det er altså stadig Brøndby. De trækker bare ikke så mange som førhen.

Da han blev spurgt om hvorfor seertallene er gået ned var der to grunde. Det ene var det større udbud af fodbold på TV, det andet var igen Brøndby.

 En stor del af grunden er nok også, at Brøndby, der altid har været et af de store trækdyr, hænger alvorligt i selen. De har også mistet mange fans på hjemmebanen, og det har negativ indvirkning på seertallene.

Nørrelund har tidligere været ude og beklage sig over at Superligaen var for kedelig og ikke skabte nok stjerner og så nu over at deres store trækdyr på seertals-siden hænger alvorligt i selen. Men det er jo ikke nyt. Brøndby har lignet en døende ko i flere sæsoner nu, hvem har Viasat selv set sig ud til at overtage som trækdyr?

Ingen.

Brøndby var valgt af 3+ som Match Of The Week i alt 19 gange sidste sæson. De senere mestre fra FC Nordsjælland, med de mange pæne unge mænd (en af dem endda med Laudrup efternavnet) og den positive spillestil, var valgt som Match Of The Week hele to gange. Nørrelund var ude og sige ligeud at han håbede FCK vandt mesterskabet fordi FCN ikke ville give de samme seertal til Champions League. OB havde seks kampe, AaB havde fem og FC Midtjylland også fem. AC Horsens og SønderjyskE, de to store positive overraskelser sidste sæson havde henholdsvis to og ingen kampe på 3+. Hvis der ikke bliver skabt stjerner ud af spillere som Andreas Laudrup, Rasmus Falk, Nicklas Helenius, Mads Albæk, Martin Spelmann og Lasse Vibe, hvis ansvar er det så?

Og hvad med faldet i tilskuertal? Vi har den tætteste Superliga i mands minde, er man en del af top seks kan man være en del af mesterskabskampen, er man blandt de nederste ti kan man ende i nedryknings-suppedasen. Men fortsætter tilskuertallene som de er startet så står vi til det laveste tilskuersnit siden 2001/2002 sæsonen. Har TV noget at have sagt her? Ifølge Peter Nørrelund igen, ja.

 Al erfaring viser, at jo mere, en sport bliver vist på tv, desto flere tilskuere kommer der på lægterne. Hvis du tager tilskuerudviklingen i andre lande, er der kommet flere tilskuere i takt med, at der er kommet mere tv.

Hvis du undrer dig over at mere fodbold på TV giver flere tilskuere her mens han længere oppe mente at mængden af fodbold på TV gav færre tilskuere så er det fordi det her citat er fra 2011 hvor han skulle forsvare ideen med fredagskampe. Men igen, TV har en indflydelse. Se på Onside.

Onside ruller over skærmen efter endnu en runde i Superligaen. Camilla Martin dukker frem og lover at vi i den næste halve time kommer til at se masser om Swansea i England, Michael Laudrup i Swansea, Jan Mølby, Premier League, måske har Viasat en boksekamp de skal sælge, måske er der Formel 1 løb næste weekend og, nå ja, noget Superliga.

Over den næste halvanden time bliver der brugt længere tid på reklamer end der gør på Superliga kamp-reportager.

Der er et fastlagt indslag om et eller andet der måske er Superliga-relateret, med baggrundsmusik der kører, der er interviews med spillere efter livekampen, er man heldig bliver Frimann sluppet ud af sit bur og kommer med en analyse på noget Superliga-relateret indtil de skarpe pinde bliver hevet frem og det er tilbage i buret. Jo hurtigere de kan slippe væk fra SønderjyskE-Horsens eller AGF-Silkeborg jo bedre.

Niels-Christian Frederiksen nævner i en af artiklerne hollandske fodboldprogrammer. Folk der har set dem siger at dernede bliver der nørdet igennem på en helt anden måde. En måde man slet ikke kunne i Danmark fordi fodboldinteressen er så meget større dernede. Det passer. Ud af 18 hold i ligaen var der sidste sæson kun tre med et gennemsnit på under 10.000 tilskuere. Ud af 12 hold i den danske liga var der sidste sæson kun to hold med et gennemsnit over 10.000 tilskuere. I denne sæson er der indtil videre ingen. Hvorfor så den store interesse dernede mod den åbenbart forsvindende lille interesse herhjemme? Fordi det bliver gjort interessant. Der er intet mere smittende end entusiasme, måske bortset fra miltbrand, men hvor ser vi den herhjemme?

Når Onside bruger mindre tid på ‘GF end de gør på Gori og Gøl, hvor vigtigt er det så at komme ud og se deres kampe? Når de bruger mere tid på Jan Mølby og Premier League end på Randers og Horsens, hvorfor så tage til lørdagskamp når 6eren sender engelsk fodbold (hvilket kun bliver værre når Viasat overtager rettighederne i 2013)? Og når man kan se et halvt års Onside uden at få at vide om Silkeborg spiller 4-4-2 eller 4-3-3, hvor spændende gør de så deres eget produkt?

I Holland kan de nørde igennem i deres TV programmer fordi folk allerede ved meget om fodbold. De ved meget om fodbold fordi de har fået det at vide. I Danmark kan vi ikke nørde igennem fordi folk mangler den viden men samtidig er der næsten ingen der prøver at give folk den viden, den interesse, den spænding. Det er i sidste ende problemet med dækningen af dansk fodbold. Ikke at den spænder bredt og prøver at få mange folk med, men at den ikke prøver at få dem med et sted hen. Det er skadeligt, ikke bare for dækningen som er eksponentielt mere kedelig jo mere man ved om spillet, men for selve spillet.

Dårlig dækning af dansk fodbold skader dansk fodbold.

Artikler, Danske hold, Generelt, Landsholdet

Morten Olsen og de ligegyldige kampe

Smidt d. af

Morten Olsen, den altid glade mand med de mange fornuftige holdninger, valgte i dag at bruge en del af pressemødet før kampen mod Brasilien på at revse folk der ikke falder på halen over at Brøndby sendte Krohn-Dehli og Rommedahl på landsholdslejr mens resten af holdet tog ud og tabte til Lyngby.

Vi har dårligere forberedelsesmuligheder end eksempelvis Holland, når Superligaen først sent bliver afsluttet. Vi havde en aftale med medaljeholdene om, at de ville slippe spillerne, hvis alt var afgjort. Det var så ikke tilfældet. Og så bliver jeg sgu irriteret, når Brøndby afleverer Krohn-Dehli og Rommedahl og får så meget ‘badwill’. Det er kedeligt at høre på, når Brøndby kun forsøger at hjælpe dansk fodbold. Den kamp var ligegyldig. Det er uforståeligt, at de ikke får noget goodwill i stedet.

En ligegyldig kamp. En fuldstændig ligegyldig kamp. Er det ikke sandt, OB sportsdirektør Poul Hansen?

 Det er vist noget med cirka en halv million kroner ekstra i forhold til at slutte som nummer 10, og det er da også en slags penge.

En halv million kroner må vist siges at være en slags penge, specielt for en klub som har akutte penge problemer. Hvis nu HB Køge ikke havde udlignet, gad vide om DBU så havde kompenseret Brøndby for den tabte indtjening? Gad vide om Morten Olsen selv havde? Hvis nu Brøndby havde smidt en halv million kroner så Michael Krohn-Dehli kunne komme med i venskabskampen mod Brasilien.

Nu vi taler om ligegyldige kampe.