Category Archives: Danske hold

Artikler, Danske hold, FC København, Generelt, Spillere

Forventningernes målepæl

Smidt d. af

FC Midtjylland direktør Rasmus Ankersen kan være en polariserende skikkelse i dansk fodbold. Nogle ser det som forfriskende at Ankersen er med til at gøre statistisk analyse synligt i dansk fodbold og har tiltroen til at holde ved det koncept, andre ser ham som en populistisk platugle der slynger om sig med tomme buzzwords.

Her på siden er han blevet kaldt “international varmluftsforhandler”, af samme grund som folk ruller øjne når talen falder på “Table of Justice”, et selvopfundet udtryk for en ligatabel der giver et bedre billede af holdenes indbyrdes styrke fordi den er baseret på en hel masse statistiske milepæle i modsætning til den almindelige, kedelige ligatabel der kun kigger på hvor mange point klubberne har hentet. Man kan sige at problemet med Ankersen ikke er at han taler om ligegyldige ting, mange af de koncepter han taler om er skam interessante nok, men de bliver bygget op til noget større end de er, specielt hvis det får FCM (eller Brentford) til at se bedre ud end virkeligheden gør.

Continue reading →

Artikler, Danske hold, FC København, Generelt

16 mere

Smidt d. af

Der er næsten lige fløjtet af. Thomas Delaney har reddet en uafgjort hjem med et mål syv minutter før tid, det er ikke det resultat som Brøndby havde håbet på men bedre end de havde frygtet. Camilla Martin og Peter Kjær står klar til at håndtere nedtakten i Viasats mobile studie, denne gang sat op nede ved spillertunnellen. Pludselig flyver det gennem luften med kasteskyts fra Brøndbys udebaneafsnit. Spillere skal dukke sig for golfbolde og jernrør og Viasats studie bliver nødt til at blive evakueret indenfor. Billedet af Brøndby fans der står oppe på spillertunnellen er forside stof næste dag.

Continue reading →

Artikler, Danske hold, Generelt

Er computeren ved at crashe?

Smidt d. af

Da FC Midtjylland efter 33. runde i 2014/2015 kunne fejre klubbens første mesterskab, fejrede de samtidig den mest dominante mesterskabssæson siden 2010/2011. 71 point, 22 sejre, et pointgennemsnit på 2.15, 64 mål scoret og en måldifference på +30 fortæller en tydelig historie om et hold der lagde sig i spidsen tidligt og aldrig så sig tilbage. I 30 runder var midtjyderne på førstepladsen og at de kun sluttede fire point foran FCK på andenpladsen siger mere om et FCM hold der slap grebet efter at mesterskabet var sikret og kørte de sidste fire runder hjem med en sejr, en uafgjort og to nederlag. Der blev talt om at bygge på, om at forstærke holdet, om Champions League gruppespil og tre europæiske gruppespil før 2020. Der blev sagt goddag til både velkendte danske navne som Kian Hansen og Mikkel Andersen, til navne hevet ud af Benhams supercomputer som Daniel Royer og Awer Mabil og der blev endda plads til en decideret Mikheil Ashvetia-handel, da Filip Novak blev hentet fra det Jablonec hold der havde slået FC København ud af Europa League.

Og der blev sagt farvel til Glen Riddersholm.

Riddersholm havde været med helt fra Ikast FS tiden, med kun en kort afstikker som DBU U-træner, og havde taget turen fra ungdomstræner til assistenttræner til cheftræner. Han havde i sin tid som cheftræner vundet to bronzemedaljer og da Matthew Benham kom til før 14/15 sæsonen og postede nok penge i klubben til at man både kunne holde på vigtige profiler og hente dyre forstærkninger, så blev det endelig til det mesterskab som klubben havde hungret efter i årevis.

Continue reading →

Artikler, Danske hold, Generelt, Landsholdet

Uden frygt for forandring

Smidt d. af

Det er marts 2015.

Med 18 kampe spillet gik Lyngby på vinterpause som nummer et i Bet25 Ligaen. Med seks points afstand til nummer tre og fire var de favorit til at rykke op i Superligaen. Det var efteråret 2014. I foråret 2015 henter Lyngby kun tre sejre på femten kampe og ender som nummer tre i ligaen, 10 point efter AGF på 2. pladsen og 14 efter Viborg på 1. pladsen. Det koster det ikke overraskende træner Jack Majgaard jobbet, et job han overtog efter at Johan Lange forlod klubben og tog tilbage til FC København.

I Strømsgodset havde Ronny Deila ført holdet til et norsk mesterskab og tiltrukket interesse fra skotske Celtic. Da han tog jobbet i Skotland havde Strømsgodset allerede deres næste cheftræner på plads. Danske David Nielsen har stoppet karrieren som spiller og bygget en ny som træner i Norge. Året før blev han hentet ind som assistent for Deila og nu var han klar til at overtage jobbet. Efter et år måtte han og Strømsgodset dog gå hver til sit efter en frustrerende start på 2015 sæsonen.

Continue reading →

Artikler, Danske hold, Generelt

Den berygtede seks-points kamp

Smidt d. af

Man hører det så tit om kampe. Det er ikke her de skal få deres point. En oprykker på udebane i Parken, “det er ikke her de skal få deres point”. Eller modsat. Man ved godt som FCK fan at en tur til Viborg eller Silkeborg bare ikke er lige så vigtigt som en tur til Herning eller Brøndby.

Eller den berygtede seks-points kamp. En kamp mellem to hold der ligger tæt på hinanden i ligaen og har de samme ambitioner, om det er mesterskab eller at undgå nedrykning.

Ikke alle kampe er lige vigtige. Nogle er mere vigtige end andre og nogle skal bare overståes. Det kan ende med at betyde forskellige ting, måske kan hold ikke sætte sig ordentligt op til en mindre vigtig kamp, måske er en række af mindre vigtige kampe lige hvad et hold har brug for til at starte en god stime. Det kan tage mere på moralen at tabe en vigtig kamp end en af dem man allerede har afskrevet. Og måske kan det være med til at forklare hvorfor Hobro gjorde det så godt sidste sæson mens Esbjerg havde så store problemer.

For at finde ud af det rangerede jeg alle kampe i sidste sæson for vigtighed i forhold til en række parametre. For det første er hjemmekampe, alt andet lige, altid vigtigere end udekampe. Det hører man så ofte fra diverse eksperter, det er på hjemmebane at man skal hente sine point. Jeg kiggede på afstanden fra toppen eller bunden af tabellen. Jo tættere man er på 1. pladsen eller på nedrykningspladserne, jo vigtigere er kampen. Jeg så på holdenes målsætning, hvad de meldte ud før sæsonen, af to forskellige grunde. Det første var for at se hvor langt holdene var fra deres målsætning. Har man en målsætning om top tre og man ligger og roder rundt nede omkring en 10. plads? Jamen, så er kampene generelt vigtigere. Har man en målsætning om at undgå nedrykning men ligger oppe omkring de europæiske kval-pladser? Så er de generelt mindre vigtige, for man har et stykke vej man kan tillade sig at falde og stadig opfylde sin målsætning.

Den anden måde målsætningen har indflydelse er at jeg har sammenlignet de to holds målsætning i hver kamp. Kampe mod andre hold med samme målsætning er vigtigere for sæsonen end kampe mod hold der har andre mål for sæsonen. Det vil altid være vigtigere for SønderjyskE at slå hold som FC Vestsjælland og Silkeborg (eller Viborg og AGF i denne sæson) end FCM og FCK. Og den sidste ting jeg har taget med i overvejelserne er pointforskel mellem de to hold. Jo tættere på hinanden to hold er i ligaen, jo vigtigere er kampene mellem dem.

En sidste ting der også har indflydelse til sidst i sæsonen er at hvis man ikke længere kan nå top tre eller ikke længere kan rykke ned, så har holdets placering i ligaen mindre indflydelse. Når vi først når frem til de sidste par runder, så er SønderjyskE rimelig ligeglade med om de ender som nummer 10 eller nummer 9, så længe de ikke rykker ned.

Alt det her kom ind i en matematisk formel der gav alle kampe samme basis point og så enten trak point fra eller lagde point til alt efter holdenes placering og point-antal runde for runde, med en bonus hvis det var en hjemmekamp. Dertil kom at kampe i de første 11 runder blev vurderet som en anelse mindre vigtige end kampe i de midterste 11 runder, som så blev vurderet som en anelse mindre vigtige end kampe i de sidste 11 runder. Jo senere henne i turneringen vi kom, jo vigtigere blev de individuelle kampe altså. Forskellen på holdenes målsætning og hvor holdene lå i forhold til deres egen målsætning blev også vægtet som en anelse vigtigere tidligt i sæsonen i forhold til senere, mens afstanden fra top eller bund blev vigtigere sidst i sæsonen. Med andre ord, tidligt i sæsonen var det vigtigere for Randers at nå deres målsætning om top seks mens det senere i sæsonen blev vigtigere for dem at nå 3. pladsen end bare at holde deres top seks målsætning.

Nå ja, og sæsonens første kamp var lidt vigtigere for alle. Bare for at komme godt i gang.

Alt det gav så en runde for runde rangering af alle holdenes kampe, som man kan se nedenunder. Kampene er blevet farve-kodet for at man kan se hvilke hold der mødte hinanden, rød mødte rød, gul mødte gul. Al rundedata er taget fra Superstats.dk, hvor kampene oppefra og ned fik farverne rød, orange, gul, grøn, lyseblå, mørkeblå. Det betyder at en god tommelfinger-regel er at rød er en fredagskamp, orange en lørdagskamp, gul er den tidlige søndagskamp, grøn er den midterste søndagskamp, lyseblå er den sene søndagskamp og mørkeblå er mandagskampen. Jeg siger tommelfinger-regel fordi jeg intet har gjort ved de gange hvor, for eksempel, en sen søndagskamp på 3+ blev flyttet til lørdag og den derfor kom før de andre søndagskampe i Superstats oversigten.

Alle hold var venlige nok til at melde en målsætning ud, bortset fra AaB der kom med noget hippie-crap om at de snakkede præstationer istedet for mål, for selvfølgelig kan man ikke få de forsvarende Superliga- og pokalvindere til at sige at man ville vinde mesterskabet eller bare få medaljer. Jeg besluttede mig for at tildele dem en målsætning om top fire, fordi mindre end det ville bare blive pinligt.

Det betyder at FC København som det eneste hold havde 1. pladsen som målsætning, FC Midtjylland og Brøndby ville begge i top tre, AaB i top fire, FCN, Randers og Esbjerg meldte alle sammen ud at de ville i top seks, OB ville mærkværdigt nok i top syv, FCV ville gøre det bedre end sæsonen før hvor man blev nummer ni så jeg gav dem en målsætning om top otte og Hobro, SønderjyskE og Silkeborg ville bare undgå nedrykning, altså minimum en 10. plads.

kampvigtighed

Klik for større

Umiddelbart kan man se, for eksempel, at FCM startede med et par vigtige kampe mod Brøndby, AaB og Randers op mod FCK kampen og fik skabt sig et pænt hul fordi FCK samtidig havde en start med mindre vigtige kampe mod blandt andet de to hold der rykkede ned i sidste ende, FCV og Silkeborg, samt oprykkerne fra Hobro, og tabte point i alle tre. I resten af ligaen sad FCM sikkert på en forspring der gav dem mindre vigtige kampe end et jagtende FCK hold. Selv FCM-FCK kampen sidst på sæsonen var kun lige vigtig nok til at komme i en top 10 over sæsonens vigtigste kampe. Man sad ofte i sidste sæson og rystede lidt på hovedet over specielt Viasats insisteren på at mesterskabskampen skam stadig var piv-åben og tallene viser også at FCM relativt tidligt på sæsonen kunne begynde at føle sig sikre på mesterskabet mens FCK kæmpede for at nå deres målsætning og samtidig beskytte andenpladsen fra holdene bag dem.

I den anden ende af tabellen kan man også se hvordan Silkeborg rimelig hurtigt blev kørt agterud og konsekvent stod i kampe hvor man ikke kunne forvente at de skulle få point. Imens endte FC Vestsjælland, den nedrykker som rent faktisk var med i nedrykningskampen hele vejen igennem sæsonen, med at være nummer tre på listen over samlet vigtigste kampe. Nummer to på listen var et hold der havde højere målsætninger end at være en del af nedrykningskampen, nemlig OB, og nummer et på listen kommer vi til om lidt.

Omvendt var FC Midtjylland nummer et på listen over mindst vigtige kampe, godt hjulpet på vej af at de lukkede mesterskabet med et par runder igen og at de med deres top tre målsætning kunne lurepasse lidt i toppen af ligaen gennem den første del af sæsonen. Nummer to på listen kommer vi også til om lidt.

Jeg nævnte tidligere at FCM-FCK kun lige kom ind på en top ti liste over sæsonens vigtigste kampe og jeg giver ikke hele top ti listen men lad os tage top fem. Det vil også afsløre hvillket hold ligger nummer et på listen over vigtigste kampe.

5: Esbjerg fB mod Randers FC i runde 25. En mandagskamp hvor Randers tog til Esbjerg som nummer fire med kun et point op til Brøndby på 3. pladsen mens Esbjerg som nummer 10 var otte point fra FC Vestsjælland og en nedrykningsplads. Der blev ikke i modellen taget højde for tidligere kampresultater i samme runde, så den her kamp kunne faktisk godt være nået højere på listen fordi Brøndby om søndagen havde tabt til Hobro mens FC Vestsjælland om lørdagen vandt over AaB. Begge hold havde altså brug for en sejr, for Randers var 3. pladsen snublende tæt på mens Esbjerg blev presset af et fremstormende FC Vestsjælland hold. Måske var det kampens vigtighed der satte sig i holdene, for en must-win kamp blev til en can’t-lose kamp og en 0-0 løsning.

4: OB mod FC Vestsjælland i runde 23. Endnu en mandagskamp hvor ti point adskilte nummer 10, OB, fra nummer 11, FC Vestsjælland. For FC Vestsjælland var det ved at være sidste udkald hvis man skulle koble sig på OB, Esbjerg og SønderjyskE over dem, mens OB med en sejr kunne overhale Esbjerg og tage vigtige skridt væk fra nedrykningspladserne. FC Vestsjælland havde ikke vundet i over ti runder, siden Silkeborg på udebane i runde 12, men mod OB blev det endelig til en sejr da de kom tilbage efter et OB-mål efter kun tre minutter og vandt med 2-1. I de næste ti runder hev FCV i alt 18 hjem, over halvdelen af deres samlede point-total, og det startede med kampen mod OB.

3: FC Nordsjælland mod Esbjerg fB i runde 29. En tidlig mandagskamp, fra en runde med to af dem, så FC Nordsjælland på en 7. plads, lige uden for deres målsætning om top seks og med kun et enkelt point op til Hobro og AaB på henholdsvis 6. og 5. pladsen. Med en sejr ville bronze-medaljerne kun være fire point væk og alting var altså stadig i spil for FCN på dette tidspunkt. Imens var Esbjerg med kun en sejr i de sidste seks runder ved at mærke ånden i nakken fra FC Vestsjælland, med seks point ned fra Esbjergs 10. plads til FCV på 11. pladsen. Værre endda, FCV havde allerede spillet i denne runde og slået Hobro, så i realiteten var der kun tre point til en nedrykningsplads. Omvendt kunne Esbjerg med en sejr højst sandsynligt overhale SønderjyskE, der spillede senere på aftenen, og i det mindste komme en tabelplads længere væk fra nedrykningen. På Farums kunstgræs endte Esbjerg med at trække det længste gummi-granulat og kunne tage hjem med en 3-1 sejr der nok burde have sendt dem endegyldigt ud af nedrykningskampen men runden efter tabte de til SønderjyskE og så var de tilbage i suppedasen igen indtil…

2: Esbjerg fB mod FC Vestsjælland i runde 32. Scenariet var ganske enkelt, det var nummer 10, Esbjerg, mod nummer 11, FC Vestsjælland, med kun fire point imellem dem og kun en runde tilbage efter denne. Uafgjort eller en sejr til Esbjerg ville afgøre det hele, ville sikre Esbjerg mod nedrykning og dømme FC Vestsjælland til en tur ned i 1. division. Det var sådan set en nedryknings-playoff kamp. Og fordi det var i en af de sidste to runder, så var det en søndag kl. 15 sammen med resten af rundens kampe. Jeg tror ikke der blev zappet særlig meget rundt, dog, specielt ikke hvis man var Esbjerg eller Vestsjælland fan. Denne gang blev det så holdet med blå og hvide stribers tur til at komme igen efter en FC Vestsjælland føring, da to mål i anden halvleg gjorde Esbjerg til 2-1 vindere og afgjorde nedrykningskampen endegyldigt.

1: Esbjerg fB mod OB i runde 26. Det kan måske virke mærkeligt at den her kamp rangerer højere end en kamp der sendte et hold ud af ligaen på dramatiske vis, men både Esbjerg og OB havde langt højere ambitioner end at skulle ligge og spille om nedrykning. Inden kampen her lå OB på 9. pladsen kun et point foran Esbjerg på 10. pladsen. En sejr kunne sende det vindende hold op på 8. pladsen og endegyldigt væk fra nedrykningskampen. En sejr og der ville være under 10 point op til bronzepladserne. En sejr kunne åbne op for hvad som helst. Et nederlag ville betyde et farvel til den nuværende målsætning og goddag til en benhård kamp om overlevelse. Esbjerg brændte et straffe, den tidligere FCK’er Michael Jakobsen der bankede bolden over, og OB vandt 2-0. Efterfølgende røg OB ikke under en 8. plads før efter den ligegyldige 33. runde mens Esbjerg skulle helt hen til runde 32 før de kunne vide sig sikre. I de foregående 25 runder havde de to hold samlet spillet nogenlunde lige vigtige kampe, i de efterfølgende syv runder svarede det til at Esbjerg spillede en kamp mere end OB gjorde. Det endte med at være en klassisk seks-points kamp.

Nu er det sikkert ingen overraskelse at holdet der ligger nummer et på listen over samlet set vigtigste kampe gennem sæsonen er det hold der går igen i fire ud af de fem kampe vi lige har gennemgået. Esbjerg fB er nummer et på listen, som sagt med hvad der svarer til en ekstra kamp ned til OB. Det hold der måske skuffede mest sidste sæson, klart mest i forhold til deres erklærede målsætning (eller påduttede målsætning hvis man er AaB). Hvem var så nummer to på listen over færrest vigtige? Det hold der overraskede mest. Hobro.

Hvordan endte Hobro, oprykkerne som alle havde forventet ville rykke ud igen på, ja, Silkeborgsk vis, med at overraske sådan? Det var ikke deres spil. Vi har tidligere været inde på det her på siden men Hobro tillod flere skud imod per kamp end noget andet hold i ligaen. Indenfor rammen tillod de tredjeflest, kun efter de to nedrykkere. Af egne skud var de igen dårligst i ligaen, det eneste hold faktisk der i gennemsnit havde under 10 skud på mål per kamp. Indenfor rammen var de også dårligst, denne gang foran både SIF og FCV. Hobros resultater var bedre end deres spil berettigede til. De havde selvfølgelig en forfærdelig træfsikker angriber i Mads Hvilsom som stod for 40% af deres mål og det ser umiddelbart ud til at være den største forskel fra Hobro der sluttede på 7. pladsen og så Esbjerg der sluttede på 8. pladsen.

For hvorfor underpræsterede Esbjerg så i den grad? Deres topscorer var Martin Pusic med ni mål og han skiftede til FC Midtjylland i vinterpausen. Den næste på listen var Jakob Ankersen med fem, som også forlod dem midt i sæsonen. Så dårlig udnyttelse af chancer mod god udnyttelse af chancer? Esbjerg lå ihvertfald i top tre over flest skud per kamp og i top fire over flest skud indenfor rammen per kamp. Defensivt så det ikke helt lige så godt ud, men i både skud imod og skud indenfor rammen imod lå de midt i ligaen, langt bedre end Hobro.

Hvad hvis vi kigger på vigtigheden af deres kampe over en hel sæson?

vigtig1

Efter de første fem runder i sidste sæson lå Hobro på 2. pladsen med ti point, tre sejre, en uafgjort, et nederlag, en målscore på 8-3 og sejre over både Brøndby og FCK. Imens lå Esbjerg på en 11. plads med tre point, ingen sejre, tre uafgjorte, to nederlag, en målscore på 4-6 og blandt andet en uafgjort mod Silkeborg. Esbjerg kom aldrig op og møde deres målsætning om top seks, Hobro røg aldrig ned og ramme deres målsætning om en 10. plads. Esbjerg gik gennem sæsonen med enormt pres på dem hele vejen igennem, Hobro red en tidlig bølge af gode resultater, formåede ikke at tabe til deres nedrykningskonkurrenter og vandt deres point i kampe hvor man ikke forventede at de ville vinde point, mod AaB, mod FCK, mod Brøndby.

Esbjerg blev tynget ned af forventningernes pres, Hobro nåede aldrig at mærke det. Ville Hobro have kunne gøre det samme hvis de lå a’point med Silkeborg efter 5 runder? Ville Esbjerg være rendt ind i de samme problemer hvis det var dem på 2. pladsen efter fem runder? Vi kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed, men… nej, vel?

Det er selvfølgelig ikke hele historien, så nemt er det aldrig med sådan noget her, men skal man forklare Hobro så er Mads Hvilsom og en forrygende start på sæsonen der gjorde at man kunne spille uden rigtig at komme under pres nok alligevel et godt stykke over 50% af historien. Ligesom Esbjergs dårlige start og manglende udnyttelse af scoringschancer er det for dem. Esbjerg har ihvertfald reageret, de har hentet Nicki Bille som ny frontangriber og står allerede et point bedre efter 1. runde end de gjorde sidste år. Imens er Mads Hvilsom i Hobro erstattet af Morten Beck, der scorede 5 mål for Silkeborg sidste sæson, og Mayron George, en ukendt Costa Ricaner. De lagde ud med at tabe 3-0 til OB.

Nu skal Hobro bevise at de kan vinde de svære kampe mens Esbjerg kan håbe på lidt lettere kampe. Og så får vi se om der er andre hold der formår at flyde ovenpå som en korkprop eller bliver tvunget under. Et hold som FC Nordsjælland skal ihvertfald vogte sig for at fortsætte takterne fra deres åbningskamp meget længere. Det kan blive meget vigtigt, i sidste ende.

Artikler, Danske hold, FC København, Generelt, Superligakampe

Held og forstand i den danske liga

Smidt d. af

Det kunne være interessant at høre fra statistikkens højborg og Danmarks ultimative magtcenter om FC Midtjylland egentlig har overpræsteret i denne sæson i forhold til alle de data, de samler sammen.

Jeg husker et citat fra Rasmus Ankersens research, at Newcastle en sæson fik mange flere point, end de havde gjort sig fortjent til. Er det mon tilfældet med FC Midtjylland i år, når man tænker på, hvor mange mål de har scoret på dødbolde og hvor mange mål de har scoret til slut i kampene.

Jeg spørger bare af nysgerrighed. Det er jo ikke mig, der står på en ølkasse og siger, vi gør alting smartere, bedre og hurtigere end vores konkurrenter.

Og med de ord afslog Jan Bech Andersen ikke bare Glen Riddersholms olivengren om fælles værdier mellem FC Midtjylland og Brøndby, han satte ild til den.

Man kunne spekulere i at Jan Bech Andersen og Brøndby føler sig mere truet af FC Midtjylland end FC København netop fordi de ser ud til at sætte sig på så mange af de pladser i dansk fodbold der traditionelt er Brøndbys. Her tænker jeg ikke så meget på pladsen i ligaen, men man kunne for eksempel for nyligt se et indslag i Onside om hvor upopulære FC Midtjylland er hos resten af klubberne i ligaen, hvilket må skurre i ørere for en klub hvis fans i lang tid har råbt med på “Alle Hader Os”. Også Brøndbys hang til lemfældig omgang med sandheden i forsøg på at tale sig selv op har FCM sat sig på, senest med Claus Steinleins ode til talentudviklingen i klubben.

Der er ingen, der har stillet det geniale spørgsmål: “Kan det virkelig passe, at FC Midtjylland har udviklet fire næsten verdensklasse-stjernespillere igennem 10 år?” Jeg tænker på Simon Kjær, Winston Reid, Viktor Fischer og Pione Sisto.

Det er spillere ud over det sædvanlige, der har haft debut på landsholdet, inden de var 20 år. Det er der ikke mange akademier i Europa, der kan prale af.

På det tidspunkt havde Pione Sisto, allerede 20 år, endnu ikke fået landsholdsdebut, mens Simon Kjær var blevet 20 da han fik debut og Winston Reid hele 22 år før han kunne trække New Zealands hvide trøje over hovedet for første gang. Det efterlader Viktor Fischer og ham skal vi nok ikke kigge dybere ind i rekrutteringen af hvis vi vil undgå endnu en omgang “jamen vi er jo bare klassens frække dreng” fra det midtjyske.

Men nu skal det ikke handle så meget om FC Midtjylland men om Jan Bech Andersens spørgsmål om held og fortjente point. For Rasmus Ankersen har ganske rigtigt tidligere kigget på Newcastle og hvorvidt de rent faktisk fortjente deres femteplads dengang i 2011/12 sæsonen. Ud fra målforskel og skudforsøg kom han frem til at Newcastle nok var en 5-6 pladser højere oppe end de burde være og derfor var det ikke helt så overraskende at de blot sæsonen efter endte på en 16. plads i ligaen. Så hvordan vil Superliga-tabellen se ud hvis man ser på den slags tal? Ikke at jeg tror Jan Bech har noget at komme efter, men nu var min nysgerrighed ligesom vakt.

Og desværre Jan Bech, FCM er skam helt fortjente mestre på alle parametre. Det kan jeg ligeså godt skyde ned allerede før vi går i gang.

Kigger man kun på skudforsøg ligger FCM i toppen af ligaen, kigger man på antal scorede mål så ligger FCM i toppen af ligaen, så hvis man laver en liste over skudforsøg plus mål, så ligger FCM ikke overraskende stadig i front. Jeg har helt arbitrært valgt at skudforsøg tæller for 1/10 af scorede mål, for vildt imponerende er det jo ikke at have 500 skud på mål hvis kun 10 af dem er gået ind.

Ankersen

Og her i Ankersen+-ratingen tæller vi kun de skudforsøg der er indenfor rammen.

Ankersen+

Der kan man se at FCK’s tandløse offensiv har kostet både på mål og skudforsøg, hvilket heller ikke overrasker. Tilgengæld lidt interessant at se hvor højt Esbjerg ligger hvis man kun ser på det offensive. Deres angrebsspil er til langt mere end den 10. plads de reelt ligger på, mens AaB og Hobro begge ligner hold der ligger over hvad deres offensive spil har været til, alt efter hvilken tabel man kigger på.

Men nu kan vi jo ikke kun måle det på angrebsspillet, med fare for at Poul Hansen kigger fordi og dømmer det “ren Hawaii-bold”. Hvordan ser det ud hvis vi tager den fulde Ankersen-rating og kigger både på mål og skud for og imod?

Full Ankersen

Eller ++ udgaven med kun skud indenfor rammen?

Full Ankersen++

Nu har AaB taget springet op i nærheden af den midterplacering de reelt besidder men Esbjerg bliver også deroppe af. De er ikke længere i top tre men når vi taler held og fortjent, så ligner Esbjerg mere og mere et hold som faktisk har fortjent bedre end den nedrykningsplads de lige nøjagtigt holder fra struben. Nede på den plads finder vi istedet oprykkerne fra Hobro, som man må sige har fået det helt optimale ud af truppen, mere end de måske burde. Silkeborg og FC Vestsjælland har dog stadig sat sig solidt på de to nedrykningspladser, selv her.

Så hvis vi tager udgangspunkt i FC Midtjyllands 68 point og så går Full Ankersen++ og justerer tabellen derfra med Silkeborg i den modsatte ende som absolut nulpunkt, hvordan ville ligaen så se ud?

Justerede point

FC Københavns spil har ikke overraskende ikke været i nærheden af guldet i år og de må helt ned på en tredjeplads, omend vi taler om et par skudforsøg til forskel på dem og Brøndby. Brøndby må regnes som blandt mesterskabsfavoritterne næste sæson, og kan de bygge på det hold de har nu som man forventer at FCK gør på deres, så bliver det en yderst spændende tre-vejs duel om guldet.

I midterfeltet har Randers, AaB, FC Nordsjælland og OB alle beholdt deres plads i tabellen, faktisk er der kun to ændringer i hele den justerede tabel. Foruden Brøndby der hoppede lige op over FCK, så har Esbjerg og Hobro simpelthen byttet plads.

Den er svær at komme uden om, Esbjerg burde ligge langt højere i tabellen end de gør og det virker lidt absurd at tænke på at de faktisk stadig kan nå at rykke ned. Spørgsmålet for Esbjerg må være om det kun er et spørgsmål om fodboldens uransagelige veje og næste sæson er de tilbage i midterfeltet eller om Niels Frederiksen har fået det ud af truppen som han kan. Det ville ihvertfald være næsten kriminelt hvis de røg i 1. division.

En træner som absolut har fået maks ud af sin trup, det må så siges at være Jonas Dal. Men der kommer vi så tilbage til Newcastle som blandt andet fik sin femteplads på Papiss Cisses helt ekstreme scoringsrate som ganske enkelt ikke var holdbar i længden. I Mads Hvilsom har de (pr. dags dato) en spiller med den fjerdebedste minutter pr. mål ratio på listen over spillere med fem mål eller mere og det er med over dobbelt så mange minutter som nummer tre på listen (Djiby Fall). Faktisk er der kun to spillere i ligaen der har spillet flere minutter end ham og scoret mindst et mål. Den kommer ikke til at holde næste sæson, ikke kun fordi Hvilsom uden tvivl bliver solgt til sommer. Afløseren er fundet i Silkeborgs Morten Beck Andersen som godt nok har scoret fem mål i denne sæson, men Hvilsom er altså ansvarlig for omkring 40% af Hobros scoringer og det kommer Morten Beck ikke i nærheden af. Hobro har haft en eventyrs-sæson men næste sæson kan sagtens blive lidt af et mareridt.

Og endeligt må man sige at FC Vestsjælland og Silkeborg er fortjente nedrykkere. Med det caveat at FC Vestsjælland muligvis ikke rykker ned.

Så fortjente mestre, fortjente (mulige) nedrykkere, FC København har været dårligere end tabellen viser, Esbjerg har været bedre og Hobro får det hårdt næste sæson. Så overraskende var det alligevel ikke men nu fik jeg lov til at lege lidt med tal og så er jeg jo glad.

Artikler, Danske hold, Generelt

Den unikke atmosfære

Smidt d. af

Stop mig hvis det lyder bekendt, Brøndby har problemer med indberetning af deres fans på udebane.

Kun indberetningen af deres fans, naturligvis. Som Brøndbys hjemmeside gør klart i starten af deres seneste indslag:

»I Brøndby IF har vi Danmarks bedste og mest loyale fans, som i tusindtal sæson efter sæson har fulgt Brøndby IF over alt i landet. I stort antal er de med til – både på hjemme- og udebane – at skabe en unik atmosfære til vores kampe.«

Den unikke atmosfære er ellers problemet. Hele tolv gange er Brøndbys fans blevet indberettet til Disciplinærudvalget, flere end nogensinde før på en sæson eller som Jesper Jørgensen kalder det »en nedadgående tendens i omfanget og graden af negative episoder på tribunerne«. Det til trods har Brøndby valgt at fremstille en række krav til deres kommende modstandere på udebane der skal sikre at den unikke atmosfære ikke koster flere indberetninger. En række krav der blandt andet indebærer et net til at stoppe kasteskyts, flere vagter til at visitere folk, bedre indgangsforhold på stadion, alt sammen for klubbernes egen regning og kan det eventuelt komme op indenfor den næste uge?

Ikke at Brøndby ikke selv gør noget ved problemet. Som de forklarer:

»Sideløbende med forventningerne om forbedrede rammer på udebaneafsnittene igangsætter Brøndby IF i samarbejde med fansene en oplysningskampagne rettet mod egne fans.

Den vil blandt andet bestå af et tribunekodeks med specifikke forventninger til, hvordan man opfører sig til Brøndby IF’s kampe, hjemme som ude. Et tribunekodeks, som udarbejdes af fansene.

Derudover justeres stadionreglementet på Brøndby Stadion, lige som kommunikationen omkring konsekvenserne ved at bryde reglerne opprioriteres fremadrettet.«

Eller med andre ord, næh næh næh, det må I ikke! Fy fy, skamme skamme, fy fy, slut, forbudt!

Undskyld hvis jeg ikke er imponeret over at deres eget ansvar bliver kogt ned til en pegefinger som fansene selv forventes at skulle løfte. Selv Brøndby Support gør mere end det der, som næstformand Sarah Agerklint forklarede til BT.

»Jeg tror, vi nærmest en gang årligt er ude med en udmelding om, at folk skal lade være med at kaste med ting.«

I samme interview forklarer hun at det hele handler om passion og følelser, hvilket jeg ikke helt kan få til at hænge sammen med at der bliver kastet batterier efter bolddrenge i Parken. Det ligner langt mere en overlagt handling af folk der nok godt ved at den slags ikke er okay, også uden et tribunekodeks udarbejdet af de samme fans som nu har brug for specialbehandling.

Men er det specialbehandling, er det ikke nødvendigt med de her krav, for hele ligaen? Det er ihvertfald argumentet der bliver fremlagt, at Brøndby håber at deres forslag »kan danne udgangspunkt for fælles rammer og reglement i hele Alka Superligaen« og vil hjælpe »alle klubber med fans, der rejser med på udebane, og som også har lignende udfordringer«. Nu skulle man tro at Brøndby, med deres tolv indberetninger for ikke at overholde det, ville være helt unikt kvalificeret til at vide at der allerede var et fælles ordensreglement for hele Alka Superligaen. Ligesom jeg har svært ved at se præcis hvem de tænker på når de taler om hold med »lignende udfordringer«.

Hvornår har vi sidst set målmænd og bolddrenge bombarderet med lightere, batterier og mere i kampe der ikke har Brøndby som en af parterne? Hvilke andre hold har den slags problemer i nok omfang til at net er nødvendige? Net som Brøndby forresten foretrækker i grønt og af typen som ikke umiddelbart kan hives ned, den sidste del nødvendig at have med fordi vi nu i flere omgange har set Brøndby-fans gøre netop det med nettet der sidder i Parken.

Jeg kan godt forstå at de gerne vil have bedre indgangsforhold men igen, måske gribe i egen barm først? Det er stort set en fast tradition nu at enhver nyhed om udsolgt på Brøndby Stadion bliver fulgt op af en forsinkelse af kampstart fordi de ikke kan få folk på plads i tide.

Og nu ved jeg godt at argumentet fra højt og lavt har været »jamen, hvad med FCK« og man skal bare kigge på antallet af vores indberetninger til fodboldens disciplinærinstans for at se at vi har problemer med pyroteknik på udebane. Men reaktionen hos FC København var allerede for år tilbage at gå igang med at indføre Awaykort, det var ikke en oplysningskampagne og en række krav til de andre klubber i ligaen om at løse vores problem. Og uden at sidde med aktuelle tal foran mig, så kunne man forestille sig at forsøget på at finde en reel omend upopulær løsning på problemet er hvad der i dag gør at Brøndby er blevet indberettet i over halvdelen af deres kampe indtil videre i denne sæson og FCK ikke er.

Men nu kommer løsningen så. Lige så upopulær som FCKs Awaykort, dog med de andre klubber snarere end klubbens egne fans. Spørgsmålet om hvorfor det skal være dem og ikke fansene kræver et større skriv end det her, det ville handle om Brøndby-fans der hopper på biler og en tidligere sikkerhedschef der blev truet med tæskehold, om en klub der har fundet ud af at de ikke er så uundværlige for dansk fodbold som de troede de var og derfor har bundet sig op på den ene ting som de stadig kan sælge som værende unikt, deres fans og stemning, to ting der både er blevet klubbens største aktiv (næststørste aktiv, efter Jan Bech Andersen) men samtidig en af deres største trusler.

Den sidste del er vigtig for det andet spørgsmål, ikke hvorfor dem men hvorfor nu. Hvorfor nu, med fem udekampe tilbage, er det pludseligt bydende nødvendigt med de her tiltag?

»Fodboldens disciplinærinstans har overvejet, om det var nødvendigt at anvende andre sanktioner end bøde for at få stoppet de kontinuerlige overtrædelser af Cirkulæret, men har ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for det på nuværende tidspunkt.«

Det var reaktionen på den ellevte indberetning denne sæson, efterfølgende har der været en tolvte. Jeg vil gerne garantere at de ikke slipper fra et Københavner-derby uden nummer tretten og så er spørgsmålet hvor langt DBU er villige til at strække sig for at undgå at eskalere straffen forbi bødestadiet. Så nu kommer de her krav, krav hvor halvdelen af dem er ting der allerede er dækket af det fælles reglement som klubberne har aftalt imellem sig. Der skal være kontrollører i udebaneafsnittet, de skal gennemsøge afsnittet for pyro, adgangsforholdene skal være i orden og der skal føres sager mod folk der overtræder reglementet. Klubberne er faktisk »forpligtet« til at føre sager hele vejen til byretten. Der står ingen steder hvad der sker hvis de ikke gør som forpligtet eller hvem de er forpligtet over for. Der skal være net foran udebaneafsnittet, Brøndby skal have indflydelse på hvor mange der kommer ind på afsnittet og hvem der kommer ind på afsnittet.

Jeg ved ikke hvilken kommunikation der har været mellem DBU og Brøndby IF, men der begynder at danne sig et skær af panik over de her krav.

Ikke mindst over reaktionen hvis klubberne vælger ikke at lægge sig under for Brøndbys krav. Eller, ikke reaktionen så meget som truslen. Brøndby truer nemlig med at frasige sig retten til udebaneafsnit. Og sker det, så bliver klubberne nødt til at følge trop med SønderjyskE der stoppede helt for billetsalget. For Brøndbys fans dukker stadig op. Samlet på et udeafsnit grænser det allerede til en uholdbar sikkerhedsrisiko, uden muligheden for at holde de medrejsende Brøndby-fans samlet et sted og uden noget udebaneansvar eller hjælp fra Brøndbys side er det fuldstændigt uholdbart. Det ville ikke kunne forsvares fra hjemmeholdets side. Så det hedder enten Brøndby-fans eller ingen fans.

Det er ikke et krav. Det er afpresning.

Og så er spørgsmålet om Brøndby endnu engang bliver ramt på uundværligheden eller om deres fans endnu engang bliver bekræftet i at de er det mest unikke Brøndby har tilbage.

Artikler, Danske hold, Generelt

Clouseau og kunsten at tage ansvar

Smidt d. af

Brøndby præsenterede i dag første udspil til den redningsplan, der skal skaffe klubben op af det sorte hul, man sidder så ubehjælpsomt fast i. Det er en simpel plan. Spillerne skal ned i løn.

Sådan præsenterer Thomas Færch Kvist Brøndbys plan for TV2 Sporten. En simpel plan. Hvor simpel?

Det er en helt sort/hvid-sag med to udfald. Succes eller fiasko. Og det er alene spillerne, der bestemmer udfaldet.

Helt alene spillerne. Og Spillerforeningen. Men shhh. Og som Færch Kvist forklarer, så har spillerne reelt ikke noget valg.

Ønsker de at stå med blodet på hænderne, som dem der tog livet af Danmarks måske største og mest elskede fodboldklub?

Her på et primært FCK-centreret site vil man måske påstå at man skal være enten Brøndby-fan eller journalist for at påstå at Brøndby p.t. er nogen af delene, men det bliver faktisk værre.

Hvis Brøndby går ned, går de ikke ned alene. En Brøndby-konkurs vil starte en lavine af nye katastrofer.

En lavine af katastrofer som vi ikke har set siden Lyngby gik konkurs mindre end ti år efter deres sidste DM titel. I kan nok huske alle katastroferne efter Lyngby gik konkurs? Efter det der forår hvor det ikke kun var ledelsen der var nogle amatører men også spillerne? Nej? Kan I huske de tårevædede artikler om hvor meget den danske liga ville miste hvis Lyngby røg ud?

Hvad med AB? Ni mesterskaber, en pokal, 45 sæsoner i den bedste danske række, to gange bronze kun seks år før Per Frimanns overforbrug (han gav ni millioner kroner for Abdul Sule!) og det efterfølgende oprydningsarbejde førte AB til konkursens rand og et afmagret AB hold blev sendt ud af ligaen med en 9 points straf i bagagen på grund af Ali Akida sagen. Var der andet end skuldertræk da AB røg ud?

Nu skal jeg selvfølgelig heller ikke underspille betydningen. Det vil være større hvis Brøndby ryger ud end da AB gjorde det. Men Superligaen har overlevet uden OB, uden AGF, uden Esbjerg, Vejle, Frem og B93. Ja, ja, Viasat bliver sikkert noget så forfærdede over ikke at kunne vise horrible bundkampe hver uge i prime time, men omvendt så kan Viasat så holde op med at vise horrible bundkampe hver uge i prime time.

En Brøndby-konkurs vil ikke starte en lavine af nye katastrofer for det er ikke i sig selv en katastrofe. Det er en engang-hæderkronet klub der ikke kunne følge med i moderne topfodbold og nu betaler prisen. Det er set før. Og verden gik ikke under. Den største forskel på Brøndby og hold som OB, AGF og Vejle vil i sidste ende nok være at ingen vil kigge på Brøndby og sige “Den motorvejssammenfletning, den fortjener et hold i den bedste række”.

Men hov, var der noget om Spillerforeningen?

Spillerforeningen vil naturligvis også redde Brøndby, da klubben som både talentudvikler og stor Superliga-institution sikrer foreningen masser af medlemmer på både den korte og den lange bane.

Igen, jeg mindes ikke den her selvfølge om en håndsrækning fra Spillerforeningen da Lyngby sad i suppedasen, men Lyngby havde selvfølgelig heller ikke et finansielt udestående med Spillerforeningen på det tidspunkt.

Og her er det så, ligesom Peter Sellers’ inkompetente inspektør Clouseau der opklarer forbrydelser ved tilfældigt at falde over løsningen, at Thomas Færch Kvist uden at vide det er faldet over en vigtig ting i den her sag.

Ansvar. Og ansvarsforflyttelse.

Som tidligere Brøndby-venstreback Thomas Rasmussen udtrykte det:

Brøndby sender lorten videre til andre. De lægger presset over på spillerne, på de ansatte og på andre, de skylder penge. Hvis Brøndby går konkurs om 14 dage, så kan de putte ansvaret over på andre, ’der ikke ville redde klubben’.

Hvad var grunden til at spillerne nok skulle acceptere at gå ned i løn? Ellers vil de stå uden job. Ikke det mest bidende argument for de elleve spillere der alligevel står uden kontrakt til sommer, så de vil også have ansvaret for at være dem der lukkede Brøndby IF. Samme med Spillerforeningen. Selvfølgelig skal Spillerforeningen gå ind på Brøndbys præmisser fordi ellers lukker de klubben. Og skader deres egne medlemmer. Det er deres ansvar.

Det er Spillerforeningens ansvar at Brøndby ikke kan betale de penge de ved Fodboldens Voldgiftsret er blevet beordret til at betale fordi de ikke overholdte den overenskomst som Per Bjerregaard selv var med til at forhandle hjem.

Det er spillernes ansvar at Brøndby ikke kan betale de penge som de selv forhandlede sig frem til at skulle betale til de her spillere, senest her til sommer hvor Quincy Antipas blev lokket til klubben med et lukrativt tilbud der var bedre end hvad han havde i SønderjyskE. Det var den store udenlands-kontrakt for Antipas. Nu er det hans ansvar at klubben ikke kan betale hvad de lovede ham.

Intet under at det ikke var noget der blev vendt med hverken spillere eller Spillerforening før den offentlige pres-bal blev spillet ud.

Skulle man være i tvivl om hvorvidt det faktisk er helt så slemt, så se på hvad Benny Winther sagde da han samme dag som planen kom frem valgte at tage på ferie.

Jeg kan ikke gøre mere. … Det er Spillerforeningen og de ansatte, der bestemmer.

Efter enerådigt at have forhandlet med unavngivne investorer kan næstformanden i Brøndby IF ikke længere gøre noget. Det hele er op til Spillerforeningen og de ansatte. Det er deres ansvar.

A- og B-aktierne er stadig ikke blevet slået sammen, Per Bjerregaard sidder stadig som formand for amatørerne, klubben har stadig ikke fundet en hovedsponsor, fan-emissionen blev en dundrende fiasko, en reel emission er stadig måneder borte, men det er spillerne der har ansvaret.

For hvis de siger nej, så er det dem der dræber klubben.

Og får de deres krav trumfet igennem med pistolen for hovedet, går Nordea ind og betaler lønnen de næste par måneder, er det så der at Brøndby IF endelig tager ansvar for deres egen situation? Her taler Ole Bjur om det transfervindue der lukker den 31. januar.

 Jeg er på udkig efter en forstærkning til den centrale midtbane. …  Vi er i dag lidt tyndt besat centralt på midten. Derfor er det også naturligt at kigge efter forstærkninger, men vi må være tålmodige og bruge pengene fornuftigt.

De har ikke penge til at betale spillerne, de har ikke penge til at betale Spillerforeningen, men de har penge til at hente nye spillere. Planen er at lægge mere til det lønbudget som de nuværende spillere bliver bedt om at skære ned.

Der bliver ikke handlet meget. der er mange klubber i økonomiske problemer og som slet ikke har økonomi til at gøre noget som helst, så jeg forventer ikke et specielt aktivt vindue.

Der er mange klubber som slet ikke har økonomi til at gøre noget som helst, men i Brøndby regner man ikke sig selv som værende en af dem. Og der er heller ingen planer om at sælge en spiller som Simon Makienok der ellers er på tale både i fransk og belgisk fodbold. De vil gerne spare 10% af hans løn, men ikke 100%.

Seneste nye rygte er så nu at Brøndby kommune alligevel finder ud af en måde at poste penge i klubben, denne gang gennem et køb af Brøndby Gymnasium. Så endnu en gang ser klubben ud til at kunne løbe fra deres ansvar. Og så må man se om de til april har fundet nok mennesker der er villige til at smide penge efter dem.

Vores aktiviteter på og udenfor banen vil også fremover være baseret på dybt forankrede værdier som socialt ansvar og interesse for mennesker og samfundet omkring os.

Brøndbys værdigrundlag.

Som man ser det.

Artikler, Danske hold, Generelt, Kommentatorer, Landsholdet

Fodbolddækningens rasteplads

Smidt d. af

Kontra er, for dem der ikke har opdaget dem endnu, Danmarks førende gratis online magasin om fodbold. Det er så vidt jeg ved også Danmarks eneste gratis online magasin om fodbold, så titlen er lidt letkøbt men det er absolut værd at se nærmere på. I det seneste nummer kigger de på dækningen af fodbold, både dansk og international, på flere kanaler. Er det for overfladisk, hvordan er stemningen i studiet, bliver eksperterne brugt godt nok og bliver det de siger formidlet godt nok videre, den slags ting. De har også fulgt Niels-Christian Frederiksen på job da han skulle kommentere FCK-FCN og det er et fascinerende indblik man får der.

Men nu er det så jeg bliver en gnaven fodboldnørd for her er mit problem: Gennemgangen af hvorvidt dækningen på de forskellige kanaler er for overfladisk er i sig selv for overfladisk. Dækningen primært af dansk fodbold har en dybere problemstilling som ikke bliver berørt. Og det er faktisk et stort problem.

Dårlig dækning af dansk fodbold skader dansk fodbold.

Lad os tage et kig på landsholdet. Er det i orden at TV2, selvudnævnt som Hele Danmarks Hjemmebane, kun har et kvarters optakt til VM kvalifikations kampen mod Tjekkiet? Nej er det umiddelbare svar, men spørgsmålet er nærmere, hvad ville de have brugt mere tid til?

Morten Ankerdal er en kapabel TV vært uden den store fodboldviden, Flemming Povlsen og Poul Hansen er begge absolut fodboldkyndige men Hansen var slet ikke i studiet og begge har reelle job (eller for Povlsen, havde) der begrænser hvor meget research der egentlig kan laves på et hold som Tjekkiet. Flemming Toft hutlihuttede sig ind i den danske fodboldhistorie, men nutildags virker han mest som en mand der er blevet efterladt i vejkanten af informationsmotorvejen. Hvis ikke han taler om Tjekkoslovakiets EM sølv i 1996 eller den engelske forsvarsspiller Joleon Lé Scott, så er det Italiens målmand der godt nok ligner Gianluigi Buffon men åbenbart skulle være 70 årige Dino Zoff i et mirakel comeback eller Polske Pospech som godt nok er fra Tjekkiet, eller for at gøre det nemmere for Toft, Tjekkoslovakiet.

Undskyldningen fra TV2s side er at de sigter bredere, de skal have hele fodbold-Danmark med. De tager dem bare ikke med nogen steder hen. Det kan godt være de har samlet mange mennesker på den her tomme parkeringsplads som deres fodbolddækning mest minder om men det er stadig bare en parkeringsplads. Det er under niveau, hvilket på nuværende tidspunkt desværre er forventeligt, men det gør det ikke acceptabelt. De har et ansvar for en bedre dækning, de burde have en interesse i samme.

Hvorfor ansvar? Der var i Parken mod Tjekkiet, en af de vigtigste kampe mod vores primære modstander i VM kvalifikationen, lige over 24.000 tilskuere. Siden 2010 har der været tre hjemmekampe med flere tilskuere, mod England, Norge og Portugal. England kampen kom kun lige over, med 25.235 tilskuere. I 2010 spillede Danmark en venskabskamp i Aarhus mod netop Tjekkiet, der kom 9.184 tilskuere. Hvorfor? Hvorfor trak den syvende genudsendelse af Matador mere end 100.000 flere seere end VM kvalifikations kamp mod Tjekkiet? Er landsholdet ikke en attraktiv vare? Der blev ellers sat seerrekord under EM i sommers. Så hvorfor så få tilskuere? Er det virkelig kun DBU der har et ansvar her? Høje billetpriser forklarer ikke manglende seertal.

Svaret er nærmere at landsholdet ikke er vigtigt medmindre der er tale om slutrunder. Eller rettere, landsholdet bliver ikke gjort vigtigt, det er kun slutrunder der er store nok til at gøre det udenom TV. For der ligger humlen. TV2 har et ansvar overfor fodbold-Danmark om en bedre dækning, men de burde have en interesse i bedre dækning fordi deres nuværende skader deres eget produkt. Når TV2 bruger et kvarter på optakt til en kamp kommenteret af en mand der stadig kløjs i Tjekkiet/Tjekkoslovakiet, hvor vigtig føles den kamp så? Når det tætteste vi kommer på en taktisk analyse er “Leon Andreasen træder ud af systemet”, uden at få at vide hvad systemet er, hvilke fordele der er ved at træde ud af det, hvilke ulemper og hvordan alt det påvirker dagens kamp mod denne specifikke modstander, hvor interessant gør det så spillet?

Og hvis hverken kamp, spil eller hold er interessant, hvorfor så bruge tid på at se den på TV? Eller tage på stadion?

Dårlig dækning af dansk fodbold skader dansk fodbold.

Hvilket bringer os videre til Viasat. Deres sportschef Peter Nørrelund beklagede sig her over weekenden til Jyllands Posten over de dalende seertal i den danske Superliga. Han blev spurgt om hvorfor det var Brøndby-Randers der var Match of the Week i stedet for den mere oplagte AGF-OB kamp.

Vi ved, hvem der trækker, og det er altså stadig Brøndby. De trækker bare ikke så mange som førhen.

Da han blev spurgt om hvorfor seertallene er gået ned var der to grunde. Det ene var det større udbud af fodbold på TV, det andet var igen Brøndby.

 En stor del af grunden er nok også, at Brøndby, der altid har været et af de store trækdyr, hænger alvorligt i selen. De har også mistet mange fans på hjemmebanen, og det har negativ indvirkning på seertallene.

Nørrelund har tidligere været ude og beklage sig over at Superligaen var for kedelig og ikke skabte nok stjerner og så nu over at deres store trækdyr på seertals-siden hænger alvorligt i selen. Men det er jo ikke nyt. Brøndby har lignet en døende ko i flere sæsoner nu, hvem har Viasat selv set sig ud til at overtage som trækdyr?

Ingen.

Brøndby var valgt af 3+ som Match Of The Week i alt 19 gange sidste sæson. De senere mestre fra FC Nordsjælland, med de mange pæne unge mænd (en af dem endda med Laudrup efternavnet) og den positive spillestil, var valgt som Match Of The Week hele to gange. Nørrelund var ude og sige ligeud at han håbede FCK vandt mesterskabet fordi FCN ikke ville give de samme seertal til Champions League. OB havde seks kampe, AaB havde fem og FC Midtjylland også fem. AC Horsens og SønderjyskE, de to store positive overraskelser sidste sæson havde henholdsvis to og ingen kampe på 3+. Hvis der ikke bliver skabt stjerner ud af spillere som Andreas Laudrup, Rasmus Falk, Nicklas Helenius, Mads Albæk, Martin Spelmann og Lasse Vibe, hvis ansvar er det så?

Og hvad med faldet i tilskuertal? Vi har den tætteste Superliga i mands minde, er man en del af top seks kan man være en del af mesterskabskampen, er man blandt de nederste ti kan man ende i nedryknings-suppedasen. Men fortsætter tilskuertallene som de er startet så står vi til det laveste tilskuersnit siden 2001/2002 sæsonen. Har TV noget at have sagt her? Ifølge Peter Nørrelund igen, ja.

 Al erfaring viser, at jo mere, en sport bliver vist på tv, desto flere tilskuere kommer der på lægterne. Hvis du tager tilskuerudviklingen i andre lande, er der kommet flere tilskuere i takt med, at der er kommet mere tv.

Hvis du undrer dig over at mere fodbold på TV giver flere tilskuere her mens han længere oppe mente at mængden af fodbold på TV gav færre tilskuere så er det fordi det her citat er fra 2011 hvor han skulle forsvare ideen med fredagskampe. Men igen, TV har en indflydelse. Se på Onside.

Onside ruller over skærmen efter endnu en runde i Superligaen. Camilla Martin dukker frem og lover at vi i den næste halve time kommer til at se masser om Swansea i England, Michael Laudrup i Swansea, Jan Mølby, Premier League, måske har Viasat en boksekamp de skal sælge, måske er der Formel 1 løb næste weekend og, nå ja, noget Superliga.

Over den næste halvanden time bliver der brugt længere tid på reklamer end der gør på Superliga kamp-reportager.

Der er et fastlagt indslag om et eller andet der måske er Superliga-relateret, med baggrundsmusik der kører, der er interviews med spillere efter livekampen, er man heldig bliver Frimann sluppet ud af sit bur og kommer med en analyse på noget Superliga-relateret indtil de skarpe pinde bliver hevet frem og det er tilbage i buret. Jo hurtigere de kan slippe væk fra SønderjyskE-Horsens eller AGF-Silkeborg jo bedre.

Niels-Christian Frederiksen nævner i en af artiklerne hollandske fodboldprogrammer. Folk der har set dem siger at dernede bliver der nørdet igennem på en helt anden måde. En måde man slet ikke kunne i Danmark fordi fodboldinteressen er så meget større dernede. Det passer. Ud af 18 hold i ligaen var der sidste sæson kun tre med et gennemsnit på under 10.000 tilskuere. Ud af 12 hold i den danske liga var der sidste sæson kun to hold med et gennemsnit over 10.000 tilskuere. I denne sæson er der indtil videre ingen. Hvorfor så den store interesse dernede mod den åbenbart forsvindende lille interesse herhjemme? Fordi det bliver gjort interessant. Der er intet mere smittende end entusiasme, måske bortset fra miltbrand, men hvor ser vi den herhjemme?

Når Onside bruger mindre tid på ‘GF end de gør på Gori og Gøl, hvor vigtigt er det så at komme ud og se deres kampe? Når de bruger mere tid på Jan Mølby og Premier League end på Randers og Horsens, hvorfor så tage til lørdagskamp når 6eren sender engelsk fodbold (hvilket kun bliver værre når Viasat overtager rettighederne i 2013)? Og når man kan se et halvt års Onside uden at få at vide om Silkeborg spiller 4-4-2 eller 4-3-3, hvor spændende gør de så deres eget produkt?

I Holland kan de nørde igennem i deres TV programmer fordi folk allerede ved meget om fodbold. De ved meget om fodbold fordi de har fået det at vide. I Danmark kan vi ikke nørde igennem fordi folk mangler den viden men samtidig er der næsten ingen der prøver at give folk den viden, den interesse, den spænding. Det er i sidste ende problemet med dækningen af dansk fodbold. Ikke at den spænder bredt og prøver at få mange folk med, men at den ikke prøver at få dem med et sted hen. Det er skadeligt, ikke bare for dækningen som er eksponentielt mere kedelig jo mere man ved om spillet, men for selve spillet.

Dårlig dækning af dansk fodbold skader dansk fodbold.