Category Archives: Pokalkampe

Artikler, Champions League, Europæiske kampe, FC København, Kampe, Pokalkampe, Superligakampe

Blandede tanker for en tier

Ja, så kom den faktisk endelig. Og så burde der være linet op til et rimelig normalt forløb igen.
Pokalen. Lad os starte der siden den lige er overstået. Hvidovre skulle slås og det med en startopstilling der bød på et par overraskelser. Faktisk en bænk der bød på et par overraskelser, i det Thomas Delaney helt var udeladt og pladsen i stedet givet til unge Mikkel Wohlgemuth der ellers ikke var udtaget. Men tilbage til startopstillingen, hvor der var blevet plads til den tidligere Hvidovre-spiller Youssef Toutouh, der ser ud til at have fået lidt mere tillid under Ståle Solbakken end han fik under Ariël Jacobs, Christoffer Remmer, og så Danny Amankwaa på en uvant position som venstreback, åbenbart fordi Hvidovre havde en rigtig hurtig spiller på højrekanten. I den anden ende af aldersskalaen var der startpladser til Rurik Gislason, Cesar Santin og Thomas Kristensen, alle spillere der af den ene eller anden grund ikke virker til at være i den stærkeste startellever for tiden.
Og selvom man kan tale om pengeværdien af baggrunden, så var det altså noget forrygende fodbold der blev præsteret i de første tyve minutter. Højt pres, hurtig boldomgang, gode kombinationer, flotte tekniske detaljer, succesfulde udfordringer og to flotte mål. Det ene flot sat ind af Cesar Santin, der så også betalte prisen for det da Hvidovres målmand kom springende ud i ham, det andet et prægtigt langskud af en topmotiveret Toutouh.
Toutouh havde en af de kampe hvor man virkelig kunne se potentialet. Placeret på højrekanten i stedet for den mere vante venstrekant lagde han sig generelt langt ind i banen og overlod en del plads til Remmer på backen, hvilket også var medvirkende til Remmers gode kamp. Foruden målet og den generelt gode boldomgang diskede han også op med et par tekniske lækkerier af typen som man måske er mere vant til at se en Nicolai Jørgensen komme med. Toutouhs problem har dog altid været konsistensen, han havde også de her slags kampe i Esbjerg, han havde bare ikke flere af dem i træk. Med kontraktudløb til sommer er det nu han skal til at overbevise om at han skal være en del af Ståles fremtidige FCK.
Efter de første tyve minutter lignede kampen noget der bare skulle overståes og derfor kan det ikke komme som en overraskelse at Hvidovre fik reduceret kort før pausen. Det var det tidligere Arsenal-talent Jonas Hebo Rasmussen, der også har været en tur forbi FC Nordsjælland før han fandt niveauet i Hvidovre og som for evigt har diskvalificeret sig fra at have en ordentlig karriere ved at have “Jonas” stående på trøjen, som gled forbi et par mand og i et enkelt tilfælde, TK, fik en mand til at glide, før han fik prikket bolden på tværs i feltet hvor en Hvidovre-spiller kunne sparke den ind. Der lugtede en anelse af offside, men en halv-liggende TK så ud til at ophæve den.
I anden halvleg kom Marvin Pourié så ind, endelig vil nogen sige. Det var dog ikke ham der kom først på tavlen i halvlegen, det var Igor Vetokele der satte hovedet på endnu et godt indlæg fra Christoffer Remmer og bragte FCK foran 3-1. Pouriés reaktion på det var at følge bolden i mål og derefter vende rundt og traske op mod midtercirklen mens han fuldstændig ignorerede hans jublende holdkammerater. Senere fik han selv scoret på en af de slags chancer som han er bedst til, en friløber ned mod mål over en halv banelængde. Dem kan han og det var da også en fin afslutning han diskede op med, et delikat lille chip over målmanden. Og så kom der ellers både smil og lykønskninger fra holdkammerater, så han er altså ikke helt afskåret i truppen. Endnu. Men han ligner stadig ikke en spiller som Ståle Solbakken har nogen særlig interesse i at bruge.
Til sidst kom der lidt krampetrækninger fra Hvidovres offensiv og så endte den 4-2 til FCK. Videre i pokalen og en glimrende kamp at gøre det på.
Champions League vender vi lige, det kan gøres hurtigt. Vi er chanslöse, det bliver seks klare nederl-hvad? Juventus? Virkelig? Ja, det var et resultat jeg personlig ikke havde forventet men det er jo, bogstavelig talt, set før at Juventus er kommet til Parken og er blevet spist af med uafgjort. Det er et point mere end jeg regnede med og det ændrer ærlig talt ikke meget på mine forventninger til resten af kampene.

Ligaen. Siden Ståle er kommet til er spillet fire kampe og sådan rent resultatmæssigt har den heddet to uafgjorte og to sejre og det er jo fint nok. En kedelig uafgjort mod FC Vestsjælland, en opløftende sejr mod Viborg, en heldig uafgjort mod Esbjerg og så en sejr mod OB der kom i hus på en god anden halvleg efter en første halvleg der var måske den dårligste under Ståle. Tilgengæld lignede anden halvleg rimelig meget en retur til Ståle-tiden, tilbage til dengang hvor “FCK-tid” var noget vi vandt kampe på, ikke det vi lagde vores taktik an på som det blev specielt under Carsten V. Jensens tur på bænken.

Men bortset fra resultater, hvad har vi så set? Taktisk er der kommet nogle umiddelbare ændringer. Kanterne er som udgangspunkt flyttet længere ind i banen end de var under Ariël Jacobs, som gerne brugte dem til at holde bredden i holdet. Under Ståle er det i højere grad de to backs der skal skaffe bredde og i nogen tilfælde endda angriberne. Det har den fordel at nogen af vores bedste tekniske spillere, Nicolai Jørgensen, Bolaños, Braaten og endda Rurik Gislason kommer meget mere med i spillet, hvilket så igen gør at vi ser mere teknisk spil langs jorden fordi der er flere spilmuligheder, uden at forsvaret med det samme må forfalde til plan B med de lange bolde op mod angriberne.
Mandskabsmæssigt er der også kommet nogle ændringer, men det er primært enten nyindkøb som Jacobs ikke havde mulighed for selv at køre ind eller spillere i periferien af holdet. Mest bemærkelsesværdigt er det nok at Marvin Pourié er røget helt ud af kamptruppen, mens Ståle ser ud til at have større tiltro til Youssef Toutouh end Jacobs havde.
Går vi startelleveren igennem så har Johan Wiland stadig haft et par mærkværdige aktioner men han ser ud til at være på vej tilbage på hans gamle niveau, blandt andet en mirakelkamp i Champions League mod Juventus. Nu bliver det spændende at se om skaden mod OB bliver endnu et tilbageslag eller om han i højere grad kan ryste den her skade af sig end den sidste han havde.
På de to backpladser sidder Lars Jacobsen og Pierre Bengtsson stadig solidt på dem. Jacobsen er kommet mere med i spillet frem af banen, vi ser ham mere med bolden end tidligere, men det er stadig holdt på et niveau hvor man godt kunne ønske sig lidt mere. Christoffer Remmer havde en rigtig god kamp mod Hvidovre i pokalen, så det bliver interessant at se om han eventuelt vil få lidt spilletid i ligaen også. Bengtsson holder generelt niveau men kan godt virke lidt mere anonym for tiden end tidligere, nok primært fordi der er flere offensive muligheder i opspillet end tidligere hvor Bengtssons evne til at kunne slå et indlæg uden at skulle sætte en mand først blev udnyttet i højere grad. Inde centralt virker Olof Mellberg som en sikker starter når han ellers har kræfterne til det, men det der med gamle hunde og nye tricks gælder vist også for centrale forsvarsspillere og zoneopdækning. Han har det med at spille solide kampe hvor han bidrager med både rutine og nærkampsstyrke og så pludselig ved han ikke hvor han skal placere sig henne og Bambi’er rundt. Men nu får vi se om han ikke kan få lært det alligevel. Ved siden af Mellberg virker det lidt mere åbent. Kris Stadsgaard har døjet med en skade i et stykke tid men virker umiddelbart ikke som Ståles kop te. Ragnar Sigurdsson har fået mest spilletid men minder typemæssigt meget om Mellberg og hans manglende overblik og mærkværdige afspilsfejl trækker ned. Georg Margreitter er ny mand i truppen og har fået spilletid på det seneste efter Sigurdssons røde kort med Esbjerg og på sigt kunne han sagtens ligne den tiltænkte makker til Mellberg. Ståle hentede ham først til Wolverhampton og nu til FCK og med hans ry som en pasningsstærk spiller kunne han tilføre noget som Sigurdsson mangler. Spørgsmålet er så hvor meget hans alvorlige skade har sat ham tilbage?
På midtbanen har Nicolai Jørgensen sat sig solidt på rollen som Jesper Grønkjær, venstremidt i ligaen og hængende angriber i Europa. Det store spørgsmålstegn ved Jørgensen er nu hvor mange kampe han egentlig kommer til at spille. Sidste sæson blev til en vis grad ødelagt af skader og allerede i denne sæson har han siddet ude i flere kampe. Kan han holde sig skadesfri er der ingen tvivl om at han bliver et vigtigt kort for FCK i sæsonen. I modsatte side virkede det som om at Christian Bolaños havde genfundet spilleglæden under Ståle Solbakken efter et åbenbart usikkert forhold til Jacobs, men efter en positiv start i de første to kampe er Bola faldet mere ud kampene igen, senest mod OB hvor en dobbelt-udskiftning af blandt andet Bolaños var med til at vende kampen. Modsat Bolaños, så er Rurik Gislason gået fra styrke til styrke. Sammenligningen med en Michael Silberbauer, bare teknisk stærkere, begynder virkelig at vise sig men måske lidt mærkværdigt så ser det ud til at Ståle ser Gislason mere som venstrekant end højre. Faktisk lige modsat nytilkomne Daniel Braaten, der egentlig er startet flere kampe på venstrekanten men ser ud til at befinde sig bedre i højre. Braaten kom fra en kontraktløs tilværelse efter at han ikke kunne blive enig med Toulouse om en ny kontrakt og han ligner også en mand som har brug for en måned eller to med konstant spil og træning før han er sådan helt oppe i omdrejninger, selvom man i glimt kan se både det tekniske niveau og det fysiske når han tramper sig vej igennem to eller tre modstandere og kommer ud på den anden side stadig med bolden i behold. Inde centralt ser Thomas Kristensen ud til at have trukket nitten, med Thomas Delaney og Claudemir som det foretrukne makkerpar når alle er klar. Delaney har virkelig lagt alen til sit spil, han tager ansvar, han søger bolden og han formår i visse kampe både at være den bedste centrale midtbanespiller rent defensivt såvel som rent offensivt. Problemet med Claudemir er at der er kampe hvor Delaney er bedre både defensivt og offensivt. Under Jacobs var TK/Claudemir midtbanen en duo på det jævne mere end noget andet. Nu hvor Delaney har forbedret sit spil, så er Claudemir begyndt at ligne det deciderede svage led på midtbanen, med farlige og forhastede pasninger og aktioner. Når hans spil virker har han dog stadig mere at tilbyde end Thomas Kristensen.
Og så oppe foran er der Fanendo Adi der er godt på vej til at etablere sig som førsteangriberen i truppen uden egentlig at lave noget ekstraordinært. Han er ikke vildt hurtig, ikke dominerende i luften, han vifter ikke forsvarsspillere af sig som fluer, men han er god nok. God nok til at modtage bolden, til at holde på bolden, til at skille sig af med bolden. Han er overraskende stærk teknisk med bolden for fødderne. Han mangler lidt af det der killer instinkt som en rigtig angriber har, men der er stadig masser af muligheder for at udvikle det. Ved siden af ham har Igor Vetokele efterhånden sat sig på pladsen, blandt andet med to mål i ligaen og et enkelt i pokalen. Efter en skadesplaget første sæson virker det som om at Igor endelig kan spurte igennem uden at tænke på knæet og med hans fart og bevægelighed er der lagt op til en klassisk stor og lille kombination i front. Med et par rigtig succesfulde indhop og en god første halvleg mod Hvidovre så virker Cesar Santin også som en spiller der kan være nyttig igen. Han har reageret på den bedst mulige måde på det forliste transfer til Cypern og selv hvis det primært er for at spille sig til et vinterskifte, så gælder det om at nyde det mens man har det og så ellers håbe på det bedste for Santin. Nå ja, og så er der Marvin Pourié, men mere om ham i næste afsnit.
For det handler nemlig om transfervinduet. Her blev det til otte spillere ud, to af dem efter kontraktudløb, tre af dem udlejet og tre af dem solgt. Ikke meget at sige til Sölvi Ottesen og Daniel Jensen, der begge forlod klubben efter kontraktudløb og nu er at finde i henholdsvis en gold og ukendt lille by og i den russiske liga. Undskyld, omvendt rækkefølge. Det eneste man kan sige om Daniel Jensen er at hvis man havde tænkt sig at lade hans kontrakt løbe ud, så burde man virkelig have hentet endnu en spiller til den centrale midtbane, men det virkede lidt som om at man var ved at lægge om fra en “to mand til alle pladser” politik til en “tre mand til to pladser” ditto inden Ståle blev ansat.
Af de tre salg var der to spillere det var glimrende at slippe af med, Christian Grindheim røg til Vålerenga og Martin Vingaard tog turen til FC Nordsjælland, hvor den danske sportspresse åbenbart ser ham spille for første gang i tre år, de virker i hvert fald alle overraskede over at han ikke er særlig god længere, mens salget af Andreas Cornelius til Cardiff betød et farvel til en spiller man rigtig gerne ville beholde men til de penge Cardiff tilbød, så var det ikke så overraskende at han røg.
Og så de tre udlejede spillere, der kan man sige at det er fint nok at man slap af med Michael Jakobsen til FCN, Mos Abdellaoue til OB og nok mest imponerende Pape Pate Diouf til Esbjerg, men de kommer jo alle tre tilbage på et tidspunkt.
Modsatte vej blev det til tre spillere hentet ind før Ståle og to efter. Olof Mellberg på en fri transfer, Marvin Pourié fra Silkeborg og Fanendo Adi fra Trencin blev hentet af CV og, let’s be honest here, Daniel Braaten på en fri transfer og Georg Margreitter fra Wolverhampton på leje blev hentet af Ståle. To interessante ting her, et er at Margreitter er hentet på en lejeaftale. I stedet for potentielt at ende med en ny Peter Larsson så kan man afslutte samarbejdet hvis nu skadespausen har sat for tydelige spor og det er nok egentlig meget smart. Så må man bare håbe at der er en fornuftig købsklausul med hvis han bliver en succes. Men mest interessant er selvfølgelig Marvin Pourié, et transfer der for mig aldrig har givet mening. Specielt ikke som Andreas Cornelius’ afløser, som der blev lagt op til da han blev købt. Generelt virker det som noget af det dummeste man kan gøre som fodboldklub, at hente en angriber udelukkende eller i hvert fald primært på hans evne til at score mål. Der vil altid være perioder for selv den bedste måltyv hvor forsvarsspillerne lige kommer den tand tidligere, hvor målmændenes hænder lige er den utrolig vigtige fingerspids større, hvor stolpe ind bliver til stolpe ud. Og sker det først, så har en ren måltyv intet at bidrage med ellers. Det er et af Pouriés problemer lige nu, når han ikke lige scorer mål så bidrager han ikke med det store og derfor får han ikke særlig meget spilletid. Noget andet er at han typemæssigt, både personlighedsmæssigt og spillemæssigt, slet, slet ikke virker som en spiller Ståle Solbakken er interesseret i. Der er gået historier om at CV hentede ham til klubben for at bidrage med noget vinderattitude, men den attitude er jo en utrolig egocentreret version. Det handler om at Pourié skal vinde, ikke klubben. Sidst set i netop Hvidovre kampen. Jeg kan ikke se ham få et gennembrud i klubben og slet ikke så længe Ståle er træner. Det virker tværtimod som endnu en i den nu lange liste af åbenlyse fejlkøb fra CV’s side.
Nu er det her sent nok, der Brøndby kamp om ikke så længe, men på et tidspunkt kommer der en længere smøre om klubbens fremtidige ageren på transfermarkedet. Lige nu gælder det dog Boulahrouz og co. på Coca Cola Arena.
Europæiske kampe, FC København, Kampe, Pokalkampe, Superligakampe

Efter Kampene: Brøndby, Randers og Steaua

“Vi har fire finaler tilbage inden vinterpausen mod Brøndby, Randers, Steaua Bukarest og FC Nordsjælland, som alle kan blive meget afgørende for resten af sæsonen.”

Med tre af Ariël Jacobs fire finaler i bogen kan vi konstatere to tabte finaler, kun sejr i den mindste af kampene og den absolut vigtigste af kampene tilbage.

Desværre er der ikke meget fra de tre kampe der peger mod et positivt resultat. Mod Brøndby var der rent faktisk en del chancer, men tre gange blev der sparket forbi bolden tæt under mål og når man så samtidig bliver snydt for et straffe og den offensive satsning først kommer med et kvarter tilbage af den forlængede spilletid, så skal man næsten ryge ud af pokalen.

Mod Randers var der rykket lidt rundt fra start, Martin Vingaard blev prøvet på den offensive midt plads han også blev skiftet ind på tidligere i sæsonen, da Ariël Jacobs tilsyneladende har mistet tiltroen til ham som kantspiller. Efter et kvarter fik Andreas Cornelius en halv-gratis chance som røg ind efter den tog et touch på en forsvarsspiller og ikke særlig lang tid efter kom Ragnar Sigurdsson først på et hjørne og viste at forskellen på “godt målmandsspil” og “hvad skal han dog også derude, jeg fatter det ikke” udelukkende ligger i om man rammer bolden. Med to lette mål var den kamp lukket og så gjorde det mindre at Vingaard endnu engang faldt igennem og at man følte sig nødsaget til at gå tilbage til en flad 4-4-2 efter kun en halv time af første halvleg. Resten af kampen fungerede offensiven omtrent lige så godt som i resten af sæsonen, selv da Nicolai Jørgensen kom ind i anden halvleg, men det blev alligevel til en sikker 2-0 sejr og videre i manuskriptet.

Til hjemmekampen mod Steaua, den vigtige, must-win hjemmekamp mod et rumænsk hold som vi havde kraftigt overvurderet i Rumænien og havde betalt prisen for. Nu skulle den kamp vindes og helst med to mål.

Så første halvleg blev brugt på at stå langt tilbage, ikke presse hverken boldholder eller modtager og når vi fik fat i bolden, slå en lang aflevering op mod Cornelius som så skulle snitte den videre til en Nicolai Jørgensen som ventede på at den blev lagt af eller lægge den af til en Nicolai Jørgensen der var løbet i dybden hvis den blev snittet videre.

Det var langt hen af vejen en ynk at se et hold der før kampen havde påstået at de ville komme stormende frem være så stillestående og smide så mange lange, ubrugelige bolde frem. Og når der endelig blev etableret noget offensivt, så endte man alt for ofte med at Andreas Cornelius var ene mand i feltet, klar ved bagerste stolpe, når der så endelig kom et alt for lavt indlæg til forreste.

Kort sagt en forfærdelig halvleg.

Anden halvleg blev egentlig værre da Thomas Kristensen lavede et dumt og kluntet straffespark men så meget bedre da dommeren ret uforståeligt valgte at dømme film i stedet for og vise Tanase, Steauas bedste mand på dagen, hans andet gule kort i kampen. Så kom der lidt mere boldkontrol ind og vi kom frem til nogle chancer men stadig tilfældige chancer der aldrig blev spillet større. Og så går den slags kampe hverken værre eller bedre end at Steaua scorede, fordi selvfølgelig gjorde de det, og et panisk pres til sidst skaffede kun et af de tre mål der så var nødvendigt.

Et uværdigt exit på en skuffende europæisk kampagne.

Og så er der FCN tilbage. Den sidste og den største af de fire finaler.

Vi får se.

Artikler, FC København, Pokalkampe, Superligakampe

De dårlige undskyldningers holdeplads

Ja, jeg ved godt der har været en del af dem, seneste på stammen er noget så Klumpe Dumpet som et fald, som gør det besværligt at skrive for tiden. Jeg har simpelthen beskadiget senerne i mit højre håndled da jeg tog fra i faldet og er nu på gigtpiller og smertestillende.

Lige kort så er det muligvis sidstnævnte der taler, men jeg synes faktisk ikke at Horsens kampen var helt så dårlig som der var blevet lagt op til på Twitter og i radioen. Vi havde igen problemer med en bevægelig angriber som Andre Bjerregaard viste sig at være, hverken Kris eller specielt Ragnar er eksperter i at holde styr på løb i ryggen på dem, og igen efterlod det ofte store rum til Horsens midtbanespillere lige foran forsvaret som ikke blev lukket af vores centrale midtbane. Vinterpausen ser ud til at være bedste mulighed for at løse det problem, for selvom Thomas Delaney er en talentfuld ung gut så er han ikke manden der går ind og bærer et hold der har været gennem et års nedrivningsperiode og et halvt års opbygningsperiode. Så vintertransfervinduet ser ud til at være den eneste løsning.

Kim Christensen, ja, gjorde hvad vi har set ham gøre i en lang periode nu, han stod rimelig overbevisende bortset fra de to eller tre situationer hvor han stod langt fra overbevisende og kostede mål. Han er ikke første-målmands materiale men lige nu er han hvad vi har. Hvis Jakob Busk var tæt på ville han have fået lov at stå mod SønderjyskE i pokalen.

Danny Amankwaa fik debut, hvilket blev set som lidt af et vink med en vognstand til Mos. Det er det selvfølgelig også, men mere end det så er det fordi vi på nuværende tidspunkt ikke har et fast offensivt system som spillerne kan læne sig op af. Se på forskellen i samarbejde mellem Lars Jacobsen og Christian Bolaños i højresiden og Martin Vingaard og Pierre Bengtsson i venstre. Det fungerer mellem Jacobsen og Bolaños fordi de har spillet meget sammen og har fundet ud af hvordan den anden tænker. Det fungerer ikke i modsatte side fordi de netop ikke har spillet så meget sammen og de har ikke et basis-skelet at læne sig op af. De automatismer der var fra Ståle tiden er blevet slået godt og grundig i stykker af de herrer Nilsson og CV og under Ariël Jacobs er vi altså endnu ikke nået til der hvor vi kan begynde at bygge det op igen.

Hvad har det med Amankwaa at gøre? Simpelt. Han kan noget på egen hånd. Han er hurtig, også hurtig med fødderne, han kan løbe med bolden, det fik vi set i korte glimp mod Horsens, han kan skabe noget selv. Det kan Mos ikke, Mos er mere end nogen anden angriber vi har og muligvis har haft afhængig af at blive sat i scene. Så længe vores angrebsspil består af to eller tre spillere der ender i positioner hvor de kan bruge deres tekniske egenskaber til at kreere noget farligt, så er Mos langt dårligere stillet end selv en ung fyr som Amankwaa.

Foruden tvivlen om hans generelle niveau, selvfølgelig.

SønderjyskE kampen så jeg kun med et halvt øje og jeg har allerede skrevet mere end hvad min hånd er tilfreds med, så jeg nøjes med at sige at en 3-0 sejr over SønderjyskE altid er acceptabel. Efter AGF kampen på søndag vil jeg prøve at eksperimentere lidt med en løsning der er mindre skrive-intensiv og mere video-baseret. Det skal nok blive… noget.

FC København, Kampe, Pokalkampe

Efter Kampen: FC Fredericia v. FCK, 26/09/12

Det bliver endnu en kort en, både fordi den er meget sent på den og fordi det var en jævnt kedelig kamp. Sejren på 3-0, efter et rigtig pænt mål af Bolaños og så to kontrastød afsluttet af TK efter forarbejde af Nicolai Jørgensen, var lige efter bogen og var aldrig rigtig i tvivl. Dertil var FCK simpelthen for kontrollerende og Fredericia aldrig på noget tidspunkt farlige. Jo vist, de kom til et par afslutninger hist og her men der kom aldrig den der periode hvor FCK trak i bremsen og Frederica satte sig på kampen. Der kom masser af perioder hvor FCK trak i bremsen, bevares, men Frederica havde simpelthen ikke kvaliteten til at udnytte det.

Eller også var FCK bare for gode selv med bremsen trukket.

Skal vi se på nogle højdepunkter så spillede Thomas Delaney endnu en stærk kamp på den centrale midtbane. Søren Colding sagde i Fodbold FM for nogle uger siden at skulle Thomas Delaney slå igennem hos FCK, så skulle det være som kantspiller for han kunne ikke se at han havde kvaliteterne til at spille centralt for et dansk tophold. Her efter gode præstationer mod FC Nordsjælland, Silkeborg og Fredericia må man sige at, jo, de kvaliteter har han. Spørgsmålet er om han kan fortsætte udviklingen af dem og hvor meget spilletid han kan tiltvinge sig i årets sidste 15 kampe, for det kommer nok til at have en stor indflydelse på klubbens ageren når vi rammer vinter-transfervinduet. Det samme kan man sige om Christian Grindheim efter hans comeback mod Fredericia, et comeback af de mere stille slags.

Foruden den centrale midtbane bliver der nok også kigget på venstreback pladsen, for hvis vi skal se på nogle af de spillere som ikke normalt får så meget spilletid, så viste Michael Jakobsen med ganske stor tydelighed at nok kan han stå en venstreback hvis det bliver nødvendigt, men han kan ikke spille den sådan som FCKs system kræver det. Der var simpelthen ikke nok hverken fart eller kvalitet i boldomgangen og flere gange ventede man på det der overlap der skulle komme men aldrig gjorde det. Han kan sagtens blive en gevinst i midterforsvaret, Jakobsen, men backen er kun som nødløsning.

Og så var det da beklageligt at Igor Vetokele, efter en god debut og nogle fine indsatser efterfølgende, skulle bogstavelig talt løbe ind i en skade. Man må håbe at han kommer hurtigt tilbage og sandelig også at det ikke sætter spor hos ham fysisk. Hans acceleration og speed er en rigtig vigtig del af hans spil og forhåbentlig kan han komme usvækket tilbage hvad det angår.

Og så for at svinge tilbage i pendulfart, godt at se unge Danny Amankwaa få debut, ganske som ventet. Det var ikke en funklende debut, den var meget på det jævne hvis man skal være lidt venlig ved den unge mand, men sidste gang en talentfuld angriber fra U19 holdet fik en halv-skuffende debut endte det jo med at gå helt godt alligevel.

Så ja, cruise control hele vejen igennem og en solid sejr. Så er det Horsens der venter.

FC København, Kampe, Pokalkampe

Før Kampen: FC Fredericia v. FCK, 26/09/12

Ja, jeg ved det, der har ikke været så mange optakter på det seneste. Sygdom i familien og en fyringsrunde på jobbet har hængt tungt men nu er begge heldigvis vel overstået og så er der ligesom lidt mere tid til det her. Det bliver dog alligevel en amputeret optakt denne gang for jeg aner ærlig talt hat om FC Fredericia. De har et par tidligere Superliga spillere i truppen, de har Thomas Thomasberg på bænken og så er de på 2. pladsen i Betsafe ligaen efter lige at have slået rækkens nummer et Lyngby. Der starter og ender mit kendskab til FC Fredericia.

Jeg kan fortælle at kampen bliver spillet på Monjasa Park kl. 19:05 og undrer man sig over hvorfor FC Fredericia spiller på et stadion der lyder som om det burde være hjemmebane for Mamelodi Sundowns så kan jeg afsløre at Monjasa er et olie firma der laver… olie-relaterede ting. Deres hjemmeside er lidt uklar. Anyhoo, det er simpelthen et sponsorat fra deres side. Hvis man hellere vil se den på TV, så er det i denne sæson 3+ der har overtaget rettighederne og laver denne gang et dobbelt-feature, først Brøndby mod B93 og så FCK mod Fredericia.

Der er udtaget trupper, FCK og FC… F? Det siger vi. Jeg springer som sagt Fredericias trup over, så et blik på FCKs trup og det ser umiddelbart ud til at være en pokal-agtig pokaltrup. Ingen Wiland, ingen Claudemir, ingen Bengtsson, ingen Lars Jacobsen, ingen Cornelius. Tilgengæld to fra U19 holdet med i Casper Højer, søn til sagnomspundne Lars Højer Nielsen (i en tidlig udgave af Beowulf er det et Lars Højer frispark der slår Grendel ihjel) og Danny Amankwaa. Det peger på mere spilletid til Igor, sikkert Vingaard fra start, Remmer og Jakobsen på backerne og mere Delaney centralt. Det bliver interessant at se om Bolaños går ind på højrefløjen eller Gislason får lov at fortsætte. Man må næsten formode at det bliver Bolaños for at sikre lidt offensivt firepower nu hvor Cornelius helt sikkert er ude og Nicolai Jørgensen sikkert også. Og så bliver det også spændende at se om FC Fredericia er på et niveau hvor Sölvi får chancen igen og hvem der skal være hans partner. Jeg gætter på Ragnar men han har måske også fortjent en pause. Det giver altså en startopstilling ala:

Cesar Santin – Igor Vetokele

Martin Vingaard – Thomas Delaney – Thomas Kristensen – Christian Bolaños

Michael Jakobsen – Ragnar Sigurdsson – Sölvi Ottesen – Christoffer Remmer

Kim Christensen

Og så vil jeg ærlig talt være være overrasket hvis Danny Amankwaa ikke får debut end hvis han gør. Han ligner næste mand i truppen efter sommerpausen.

Bliver det så nok? Det burde det jo gøre, men det bliver næppe en let kamp. Alt andet lige burde vi dog gå videre til næste runde, jeg forventer bare hverken at det bliver let eller seværdigt. For nu at være ærlig. 2-1 måske til Københavner-snuderne.

FC København, Kampe, Pokalkampe

Efter Kampen: AC Horsens v. FCK, 17/05/12

Pokalmestre, woohoo!

Okay, okay, det lyder måske ikke helt overbevisende med tanke på mine tidligere skriblerier om pokalen, men det er altid rart at vinde sølvtøj, selvom det virker helt absurd at FCK efter den her sæson pludselig har muligheden for at stå med The Double om to kampe.

Ser vi lige hurtigt på startopstillingerne, så havde Horsens både Jeppe Mehl og Martin Spelmann med fra start, selv om begge døjede med lidt skadesproblemer. Det viste sig at være en smartere beslutning for Mehl, der spillede hele kampen, end Spelmann som kun kunne klare den første halve time. Hos FCK var det Claudemir der havde trukket tjansen ved siden af Grindheim og Bryan Oviedo der fik venstreback pladsen.

Specielt sidstnævnte viste sig at være en rigtig god løsning. Med Martin Vingaard foran sig på venstremidt spillede Oviedo en af sine bedste kampe længe og blev fortjent kåret til årets Pokalfighter.

Åh, når jeg siger “spillede en god kamp” eller bare generelt taler om noget positivt, så taler jeg kun om den første time. Efter tres minutter blev Pape Pate Diouf, der i dagens anledning fik lov til at spille højrekant, erstattet af Thomas Kristensen og Claudemir blev skubbet ud på højrekanten. Efter det mistede FCK alt kontrol over kampen, stillede sig konsekvent ned med ti mand på den sidste tredjedel af banen og overlod alt initiativ til Horsens.

Men hey, den første time var fin. Specielt med tanke på at det var en noget reserveholds-agtig startopstilling.

Eller, generelt fin. Oviedo spillede som sagt en glimrende kamp men der var også udfald den anden vej. Morten Nordstrand spillede ikke særlig godt i hvad der højst sansynligt bliver hans sidste kamp i FCK trøjen, han har uden tvivl en høj fodbold IQ, en god forståelse for spillet, men der var for mange bolde der blev smidt væk eller bare aldrig kom under kontrol. Han kom også alt for ofte til kort over for Horsens to fysisk stærke midterforsvarere.

Samme problem havde Mustafa Abdellaoue, som godt nok viste bedre takter end Nordstrand men specielt hans dueller med Morten Rasmussen viste at skal Mos have en fremtid i FCK, så skal sommeren altså bruges i styrkelokalet. Han havde nogle gode løb og faldt generelt godt ind i rollefordelingen med at være dybdeløberen over for Nordstrands rolle som ham der faldt ned i banen, men han tabte klart alle de fysiske dueller han endte i.

Nede på midtbanen havde Christian Grindheim en fin kamp så længe han ikke havde bolden og en dårlig kamp når han fik den. Måske derfor han havde så travlt med at give den væk igen. Tilgengæld skal siges at han så ud til at have fundet en løsning på problemet med at han ofte går og gemmer sig bag modspillere for ikke at modtage bolden. Han gik stadig og gemte sig bag modspillere, men denne gang havde han ofte armene i vejret for at vise at han skam var helt fri og sagtens kunne spilles.

Lidt mere positivt var det at se på kanterne. Med Oviedo på backen og Christian Bolaños på bænken, så var der plads til både Martin Vingaard og Pape Pate Diouf og selvom ingen af dem havde en decideret blændende kamp, så var begge gode nok til at løsningen med Oviedo på kanten og Bengtsson på backen burde være et overstået kapitel.

Jeg vil faktisk gå så langt, med tanke på hvor god Oviedo var efter han endelig kom tilbage på backpladsen, som at sige at det vil være en deciderert falliterklæring at stille op med Bengtsson og Oviedo samtidig i de to sidste kampe i ligaen.

Så kan man diskutere hvem af Vingaard og Diouf der skal ind på kanten, kampen mod Horsens viste at Pape Pate Diouf måske er en anelse bedre kørende end Vingaard er, han havde et par gode indlæg, en rigtig flot aktion hvor han tog bolden med sig med yderside af foden og så var han også oppe og vinde et par hovedstødsdueller, blandt andet en enkelt på et indlæg af Vingaard der strøg lige forbi stolpen. Omvendt vil Martin Vingaard være et merre skolet alternativ, han vil falde bedre ind i det taktiske oplæg som Carsten V. Jensen arbejder ud fra. Bedømt ud fra de sidste par kampe er han også ved at få skudt sig ind på målet, han har haft et par afslutninger der gik lige forb og så mod Horsens et skud på mål som blev rettet af, næste trin må jo være at han rent faktisk rammer målet.

Uanset vil man få mere ud af en reel venstrekant og så Oviedo på backen end ved at flytte Oviedo tilbage på kanten og så Bengtsson ind. Specielt i to kampe som er must-win. Men mere om det i optakten.

Som kommer om lidt. Først vil jeg lige nyde pokaltriumfen i et par minutter. Og prøve ikke at tænke på N’Doyes afbrændere.

FC København, Kampe, Pokalkampe

Før Kampen: AC Horsens v. FCK, 17/05/12

Nej, den passer. Teknisk set er FCK udehold i pokalfinalen, så det er skam Horsens v. FCK.

Det er stadig fra Parken, dog, med kick-off kl. 18:00 og på TV er det 6’eren… vent, Kanal 5? Fra kl. 19:00? Eller kl. 17:00? Der er vist lidt knas i diverse TV guides. Det er på en af SBS kanalerne på et eller andet tidspunkt. Pokalfodbold, mærk spændingen stige!

OK, OK, jeg skal nok holde op med at nedgøre den danske pokalturnering. Den er bare lige for tiden den mindst vigtige turnering vi er i og det er lidt svært at se den blive vigtigere så længe finalen ligger før ligaen er spillet færdig. Det vil man nok også kunne se på specielt FCK’s startopstilling, hvor Horsens måske har lidt mindre på spil i ligaen og lidt mere at gøre godt med i pokalen. Der er trupper, selvfølgelig, både FCK og Horsens, hos Horsens sidder FCK-lejesvenden Johan Absalonsen ude med en skade mens Jeppe Mehl netop er tilbage efter en og Anders Nøhr er med igen efter karantæne i ligaen. Startopstillingen bliver nok meget lig den mod FC Midtjylland, muligvis bare med Anders Nøhr tilbage på venstreback.

Frederik Rønnow

Alexander Juel Andersen – Morten Rasmussen – Nabil Aslam – Anders Nøhr

Lasse Kryger – Janus Drachmann – Martin Retov – Troels Kløve

Martin Spelmann

Ken Fagerberg

Hos FCK bliver det uden tvivl ikke samme opstilling som mod SønderjyskE. Morten Nordstrand, Mustafa Abdellaoue og Pape Pate Diouf blev alle taget tidligt ud af reserveholdskampen mod VB Kolding fordi de skal spille i finalen, Kim Christensen kommer ind på mål, Zanka starter inde og der er en god chance for at Martin Vingaard også kommer med fra start. Lige på den højrekant ville jeg dog ikke være så overrasket igen hvis CV vælger at stille med Christian Bolaños alligevel. Han virker generelt som en spiller med noget overskud for tiden og CV har ikke været bleg for at drive lidt rovdrift på ham. Det store spørgsmål bliver nok den centrale midtbane hvor Christian Grindheim næsten er sikker men manden ved siden af lige så godt kunne være TK som Claudemir. Jeg tror dog lidt på TK i første omgang.

Morten Nordstrand – Mustafa Abdellaoue

Pape Pate Diouf – Thomas Kristensen – Christian Grindheim – Martin Vingaard

Pierre Bengtsson – Kris Stadsgaard – Mathias “Zanka” Jørgensen – Lars Jacobsen

Kim Christensen

Ikke just en skræmmende opstilling. Eller, måske netop en skræmmende opstilling. Med de problemer AC Horsens reserve-spækkede mandskab gav vores førstehold for ikke så langt tid siden, så kan man ihvertfald godt bekymre sig lidt for hvordan det ender når situationen er omvendt. Men måske vender situationen endnu en gang og denne gang er det vores reserve-spækkede mandskab der giver problemer for deres førstehold. Eller måske taber vi bare den her pokalfinale med et mål eller to.

Jeg tror ærlig talt mest på sidstnævnte. Men alt kan jo ske. Det er jo magien ved pokalfodbold.

FC København, Kampe, Pokalkampe

Efter Kampen: SønderjyskE v. FCK, 25/04/12

Jeg har!

Da godt nok aldrig set så dårlig en fodboldkamp siden… sidst FCK spillede ude mod SønderjyskE i pokalen.

OK, vi er videre, i finalen, we played like shit but we’re in the cup final. For nu at låne Carsten V. Jensens fine ord. Og endda med et par spillere der fik sig en pause. Hel eller delvis. FCK startede i en delvis pokalopstilling med Kim Christensen på mål, Gamboa ganske rigtigt ind istedet for den skadede Lars Jacobsen og så med Matthias “Zanka” Jørgensen i hans første kamp fra start siden uheldet sidste år mod Lyngby. Lidt overraskende var det så med Bryan Oviedo på venstreback istedet for Pierre Bengtsson, men der er åbenbart en minimum to Costa Ricanere regel der skal opholdes og når nu Christian Bolaños startede ude måtte Oviedo så tage tjansen. De to kanter, som sagt Bola-løse, hed så Diouf til venstre og Vingaard til højre mens Mos Abdellaoue afløste Santin ligesom sidst.

På papiret.

Reelt stillede vi op i den sjældent sete 0-0-1 opstilling med Dame N’Doye oppe foran og… Det var det. Er det for groft, så kan Mos, Diouf og Oviedo snige sig med som “OK”. Resten rangerede fra “anonym” til “gid han havde været anonym”. Martin Vingaard havde sådan circa to aktioner i den time han fik, et skud langt over mål inde i feltet og et forkølet skud udefra. Bortset fra de to kunne han lige så godt have lagt sig til at sove lige efter kickoff og intet ville have ændret sig. Havde Stadsgaard, Zanka og Kim C. gjordt det var resultatet måske blevet bedre.

Jeg skrev efter den første semifinale kamp at Kim Christensen er en fin reserve men ikke har niveauet til at tage over efter Wiland. Jeg er ved at være usikker på den der “fin reserve” del, og mere sikker end nogensinde på at han ikke har niveauet. De to første mål kan man ikke laste ham, men hans placering ved 3-1 og 4-2 målene var under al kritik. Specielt målet til 3-1 hvor han kalder Stadsgaard væk med en “Jeg har!” uden at have den fjerneste ide om hvor Antipas er…

Ikke at Stadsgaard havde en bedre kamp. 1-1 målet er en kombination af Grindheim der endnu en gang buser på en modstander der bare kan trække forbi ham og Stadsgaard der står for højt og lader Antipas løbe bag ham. Ved 2-1 målet er det Stadsgaard der hænger og spiller SønderjyskE spilleren onside. 3-1 har vi dækket og 4-2 er Gamboa der ikke sætter sig igennem overfor Antipas.

Stakkels Gamboa havde ikke en særlig god gen-debut, ikke hjulpet af den forfærdelige indsats af midterforsvaret. Han havde i flere omgange hænderne fulde over for en meget mobil Quincy Antipas og selv om han et par gange formåede at vinde de indbyrdes dueller, så var hans positionsspil ofte mangelfuldt. For nu at sige det pænt. Hans offensive egenskaber så vi ikke det store til, han havde kun et enkelt gennembrud på kanten som endte med et fladt indlæg ind mod Mos. Det skal dog siges at han var en del af 3-2 målet, det var hans tværbold som N’Doye prikkede videre til Mos. En kamp som den mod SønderjyskE gør mig ked af at vi sagde farvel til Johnny Thomsen. Ikke så meget fordi jeg hellere ville have JT som backup end Gamboa, men fordi Gamboa virker som en spiller der ville have godt af et halvt til et helt år udlejet til en anden Superliga klub, ala Oviedo. Selvfølgelig håber man fra klubbens side at han kan få det samme slags gennembrud som Oviedo fik, Oviedo var også en spiller som man i lang tid havde svært ved at se have en fremtid hos FCK, men tiden hos FC Nordsjælland hjalp ham rigtig meget ikke bare spillemæssigt men også forventningsmæssigt. Det gav ham en ide om hvad der skulle til for at spille i Superligaen, noget som man bare ikke får af træningspas og reservekampe. Gamboa ville kun blive bedre af sådan en tur.

Ikke at man rigtig kan sige noget om folks niveau efter sådan en kamp. Forhåbentlig. Det var godt nok det værste jeg har set pasningsspillet siden… Det var godt nok det værste jeg har set pasningsspillet. I første halvleg blev bolden smidt væk 16 gange og yderligere 13 gange var det en dårlig aflevering der blev holdt inden for egne rækker. I anden halvleg hed tallene 17 og 10. Så kunne man sige at opspillet blev marginalt bedre i anden halvleg og det kun var den sidste aflevering der manglede kvalitet. Desværre, nej. En foruroligende del af de bolde der blev smidt væk kom fra midterforsvaret og nedgangen i antal af dårlige afleveringer kom primært fordi i anden halvleg var første og sidste aflevering den lange bold op mod enten Dame N’Doye eller Mos Abdellaoue. Med større eller mindre held afhængig af modtageren.

Nu er det her vist blevet langt nok uden at jeg begynder på Mos, Bengtsson eller Bolaños. Eller Santin og hans stenkolde straffespark. Nok om det, they played like shit and are in the cup final.

Så er det AaB på søndag. Det kan ikke blive værre.

FC København, Kampe, Pokalkampe

Før Kampen: SønderjyskE v. FCK, 25/04/12

Så er det imorgen at det går løs, den helt store semifinale bliver afgjort, det længe ventede returmøde der afgør hvem der skal i finalen og kæmpe om pokalen med den store lighed med en pokal.

Og så er der vist også noget Champions League gøjl efterfølgende.

Ja, turen går til det sønderjyskE, hvor 1-0 sejren fra første opgør skal forsvares. Der er udtaget trupper, både hos SønderjyskE som man kan se på deres forfærdelige hjemmeside og hos FCK. Hos SønderjyskE er det samme trup som mod HB Køge og de har selv udtalt at de nu føler sig ude af nedrykningskampen og derfor kan fokusere helt og holdent på pokalen, så mon ikke det bliver samme opstilling for dem.

Nathan Coe

Jarl Andre Storbæk – Anders Østli – Hallgrimur Jonasson – Daniel Christensen

Conor O’Brien – Henrik Bødker

Lasse Vibe – Henrik Hansen – Eyjolfur Hedinsson

Quincy Antipas

Hos FCK er Lars Jacobsen ude med hvad manden selv mener er en mindre skade der kun burde holde ham ude i en uge og så må man håbe at der ikke går en Claudemir i den. Sølvi Ottesen er også ude og den er lidt mere mærkelig. Han sad over i den første kamp mod SønderjyskE, sad på bænken i hele kampen mod Horsens og er nu ude af truppen igen. Men han står ikke på listen over skadede spillere på FCK.dk, som trods alt har haft tid til at opdatere med Lars Jacobsens fiberskade. Nå, men ifølge forlydender så er det den unge mand fra Costa Rica, Christian Gamboa, der tager sig af højrebacken og så må man formode at det er Sigurdsson og Stadsgaard igen centralt. Jeg ville ikke blive helt så overrasket hvis man gav Zanka muligheden fra start, han virker klar til at spille, men mon ikke man tager den sikre løsning. Faktisk bliver spørgsmålet nok hvor meget der rent faktisk vil blive skiftet ud. Kim Christensen får nok endnu en pokalkamp, men fortsætter man med Oviedo på kanten og Bengtsson på backen? Kommer Vingaard eller Diouf ind istedet og hvem tager så venstreback? Santin oppe foran eller Mos? Jeg gætter.

Mos Abdellaoue – Dame N’Doye

Martin Vingaard – Christian Grindheim – Claudemir – Christian Bolaños

Pierre Bengtsson – Ragnar Sigurdsson – Kris Stadsgaard – Christian Gamboa

Kim Christensen

Oviedo kunne sikkert godt bruge en pause og Vingaard fik som forudsagt et kvarter mod Horsens, så mon ikke han kan tage en time her. SønderjyskE vil uden tvivl komme med hele arsenalet, så det ville selvfølgelig være rart at dræbe opgøret med endnu et hurtigt mål fra Mos, men så heldige er vi næppe. Jeg sælger den gerne for en 1-1 og en tur i finalen.

FC København, Kampe, Pokalkampe

Efter Kampen: FCK v. SønderjyskE, 18/04/12

Zzz… hv-hvad? Åh, ja, øh… kamp.

Jeg skal være helt ærlig. Jeg kom hjem onsdag nat kl. kvart i 2 og satte mig ned for at se kampen mod SønderjyskE og… jeg kan ikke rigtig huske særlig meget af anden halvleg. Og jeg har heller ikke vild lyst til at se den igen.

Jeg overdriver lidt, jeg synes faktisk der var nogle interessante ting i kampen, men den primære kampbillede var af en dårlig, kedelig affære. I anden halvleg var det mest spændende vel det manglende straffespark, som vi kommer tilbage til, og så endte Mos’ mål med at blive det eneste i kampen. Andet mål på hans anden afslutning, det er vist noget om CV’s nye ynglingssætning, at mål og Mos hænger sammen.

Ja, Mos spillede fra start denne gang, hvis vi lige kigger hurtigt på startopstillingerne så var der gættet helt rigtigt på FCK’s startopstilling, Kim Christensen, Pierre Bengtsson, Kris Stadsgaard, Claudemir og Mos Abdellaoue kom alle ind i forhold til startopstillingen mod HB Køge, mens SønderjyskE stillede næsten op som forventet. Noget sidste-minuts sygdom gjorde at Henrik Bødker blev erstattet på midtbanen af Bjørn Paulsen men ellers var både opstilling og spillestil som forventet.

En af de interessante ting i kampen, faktisk den mest interessante, var netop at se hvordan Mos bevægede sig på banen. Han manglede tydeligvis en masse i forståelsen med sine nye holdkammerater, og omvendt, han vidste ikke hvor N’Doye løb hen eller ville have bolden eller ville slippe bolden, men når han bare løb for sig selv og tog sine egne positioner, så var han ofte i stand til at komme foran sin oppasser med en meter eller to til næste forsvarsspiller. Jeg talte efter kampen mod Køge om Cesar Santin og hans evne til at positionere sig rigtigt, jeg synes det så rigtig positivt ud på den konto med Mos. Målet er et fint eksempel. The Guardian har en klumme skrevet af en nuværende men anonym fodboldspiller, The Secret Footballer. I hans klumme om Moneyball eller Soccernomics skrev han noget om et Charles Hughes begreb, Positions Of Maximum Opportunity.

Years ago, at my first club, the manager would spend hours coming up with set plays that he would go through with us on the training pitch. One role that is nearly always taken up at every level of the game is the “position of maximum opportunity”, or pomo. The pomo is the space inhabited by a striker, usually after pulling away from the goalkeeper after a corner is taken. It is the space in between the six-yard line and the back post and is important because a high percentage of headers won by the attacking team are flicked towards this area. God forbid if one of our forwards weren’t there. “That is the difference between you becoming a millionaire and spending the rest of your career at the fucking Dog and Duck!” he used to scream if someone went awol.

Det er ikke den eneste POMO (jeg bliver nødt til at skrive det med stort, ellers ligner det “porno” for meget), men ved hjørnespark er det den vigtigste. Cesar Santin har ofte været rigtig god til at finde den, en god del af hans scoringer har været tæt under mål efter hjørnespark, og mod SønderjyskE var det så Mos Abdellaoue der holdt målmanden på linjen, trådte et skridt ud og så stod helt alene og kunne vippe bolden i mål.

Han faldt så desværre mere og mere ud af kampen som tiden skred frem, men med hans tydelige løbevillighed og målnæse er jeg overbevist om at Mos nok skal blive et rigtigt spændende bekendskab når først han falder lidt bedre til på holdet. Vigtigheden af det synes jeg også man kunne se på Pape Pate Diouf. Det var absolut ikke en god kamp fra senegaleseren, men modsat tidligere kampe hvor han har været så meget ude af trit med resten af holdet at han er blevet anklaget for at være tidsrejsende, altid lige tre sekunder foran eller bagefter resten af os, så virkede han i den her kamp meget mere som en del af holdet. Nej, det var ikke godt, men det var på niveau med resten. Det var en hold-præstation. Ikke en god en, men i det mindste en hold-præstation.

Foruden Abdellaoue var der også et par andre bænkevarmere der fik chancen, Pierre Bengtsson og Kim Christensen, og for begge var kampen noget af en blandet landhandel. Umiddelbart kom Bengtsson bedst ud af den, generelt en okay kamp, men han viste også hvad man kommer til at mangle når Oviedo ikke er med. Bengtsson var altid villig til at tage løbet med frem, men en-mod-en med en modstander, der var han stort set aldrig i stand til at sætte sin mand og komme til et indlæg. Specielt når det er Diouf der spiller venstremidt, og trækker så meget ind i banen som han gør, er det vigtigt med en back der kan komme forbi en mand. Når der blev spillet i dybden var Bengtsson der altid, men medmindre Claudemir opper sig, så har vi altså ingen der konsekvent kan lægge den dybe pasning.

Hvor Bengtsson var en solid erstatning med nogle mangler, så viste Kim Christensen mere at hvis Johan Wiland bliver skadet, så er vi sikret i en kamp eller tre, men bliver han solgt eller forlader klubben ved kontraktudløb, så skal der hentes en ny målmand ind. Han har simpelthen ikke niveauet til at være førstemålmand i FCK, den gode Kim C.. Der var flere usikre momenter mod SønderjyskE og han skal ikke presses ret meget mere før det kommer til at koste. En make-or-break kamp på den europæiske scene eller med mesterskabet på plads? Uha, de sæbehandsker ville ikke være godt for mit hjerte.

Og apropos ting der ikke er godt for hjertet, så har SjE’s sportschef Ole Nielsen raset igennem over dommeren efter kampen. Et eller andet sted, ja, selvfølgelig er der dommere der dukker op og ikke tør dømme imod de store hold som FCK eller… FCK. Det var vist alle de store hold i dansk fodbold. Men der er også dommere der dukker op og tænker “Jeg skal fanme vise dem at jeg ikke er bange” og det beklager Ole Nielsen sig mærkelig nok ikke over. Og som der var en der nævnte, det var næppe de 6000 i Parken der overvældede Mads-Kristoffer Kristoffersen. Mon ikke det bare handler om et generelt lavt niveau i den danske dommerstand? Og så vil jeg lige sige, ja, selvfølgelig skal SønderjyskE have straffespark da Claudemir vælter ind i Tommy Bechmann, men hvis Ole Nielsen gerne vil bebrejde nogen for at de ikke fik det, så burde han måske kigge lidt efter Tommy Bechmann. Hvis han ikke var gået så tydeligt efter det, så ville reaktionen hos dommeren nok have været anderledes. Men istedet for at spille situationen til ende, så stivner han lige så snart han mærker Claudemirs hånd på skulderen, på den der meget tydelige “Nu falder jeg og vil have et straffespark” måde, så når Claudemir brager igennem og rent faktisk begår straffet ligner Bechmann allerede en der filmer. Var der straffe? Ja, selvfølgelig, men Bechmann hjælper på ingen måde sig selv i situationen.

Nå, men det blev så 1-0. Kampen er ikke lukket, alt kan stadig ske i returen, men der burde være nok erfaring på det her hold til at køre den hjem i det jyske. Inden da er det Horsens der kommer på besøg her på søndag. Vi må håbe på lidt bedre spil. Vi får vist brug for det.