Category Archives: FC København

Artikler, FC København, Spillere

“You can’t always get what you want”

Smidt d. af

Robert Skov er et oplagt køb.

Han er ung, han er god, han er inde i en fin udvikling, han minder på mange måder om hvor Benjamin Verbic var da vi hentede ham. Bortset fra at Verbic var i Slovenien og Skov er i Silkeborg, hvilket så også betyder at han kender ligaen, han kender klubben, han ved allerede, i hvert fald set udefra, hvad det betyder at være FCK spiller.

Han bidrager med både mål og assists, han er vokset i Silkeborgs offensiv de sidste par sæsoner og han er med sin gode venstrefod og fine skud fra distancen oplagt til den slags højrekant Ståle Solbakken gerne spiller med, en spiller som kan trække ind og true centralt mens han skaber plads til backen.

Continue reading →

Artikler, FC København

Kongefald

Smidt d. af

Det rumlede i hjørnerne. Var det blevet tid?

Havde Ståle Solbakken, manden der har tegnet FC København i en samlet periode på snart ti år, udspillet sin rolle, kørt død i den, havde han simpelthen ikke mere at kunne bringe til klubben?

Skulle Ståle Solbakken fyres?

Continue reading →

Artikler, FC København

Store og små farveller

Smidt d. af

På en dag hvor man kunne have sagt goddag til FC København som mesterskabskandidat blev det i stedet til en masse farveller, både store og små.

Det helt store farvel i dag var selvfølgelig mesterskabet. Elleve point op og tre hold der alle virker i mesterskabsform foran os ville være svært nok at forholde sig optimistisk til hvis vi lignede et hold på mod topformen igen, men i vores nuværende forfatning kan den helt afskrives.

Det blev farvel til stimen som ubesejret i Parken i Superliga-regi, en der har kørt siden 2014 og som aldrig rigtig lignede en stime man kunne holde da først Brøndby kom foran. Ikke at Brøndby nødvendigvis var bedre end os i dag, da vi først kom forbi de første tyve minutter synes jeg faktisk at vi var fuldt med i kampen. Vi var absolut dem der var bedst til at skabe chancer, selvom en del af dem vi skabte var til Brøndby.

Continue reading →

FC København, Kamp tanker, Kampe, Superligakampe

Kamptanker: Mod AC Horsens ude, d. 29, 10/17.

Smidt d. af

Kampen
Det var en kamp der i sidste ende handlede om beslutninger. Dem der var forkerte, dem der var uforståelige og dem der var direkte dumme.

Den største af dem, en som var alle tre, det var selvfølgelig Benjamin Verbic der spjættede med benet efter et frispark og fik rødt kort. Men det var en frustration der kom af dommerens linje, en linje der betød at kampen endte med en statistik der hed 22 frispark af Horsens, 7 frispark af FCK, 4 gule kort til Horsens (heraf tre af dem indenfor de sidste tyve minutter), 2 gule og 1 rødt til FCK.

Det var også en frustration der kom af spillet, der kom efter holdet og trænerens beslutning om ikke at spille bolden ud fra bagkæden men i stedet sparke langt når bolden skulle sættes i gang. Hvilket mod Horsens og deres fysiske overtag betød at enten mistede vi bolden eller også vandt forsvaret andenbolden og kunne sætte spillet i gang derfra. Man valgte altså i stedet for at sætte spillet i gang fra bagkæden hver gang, så satte man spillet i gang fra bagkæden halvdelen af tiden og mistede bare bolden i den anden halvdel.

Og i sidste ende var det en kamp der blev afgjort af beslutninger som en offside på et Verbic mål dømt på Michael Lüftner uden at han rørte bolden og beslutninger som Pieros Sotiriou der helt fri foran mål valgte den bløde inderside i stedet for den strakte vrist.

En kamp der handlede om beslutninger.

Spillere
Nicolai Boilesen spillede endnu en god kamp og viste blandt andet også en evne til at sætte en direkte modspiller som vi ikke har set så meget til før. Det var en rigtig flot størstedelen af en halvleg af Boilesen, før han udgik med en fiberskade som Ståle efter kampen betegnede som rigtig slem. Stort suk og forhåbentlig kommer det ikke til at betyde at efterårssæsonen er færdig for Boilesen. Han er bare en klassespiller og vi har ikke råd til at miste flere af den slags. Vi har virkelig få tilbage.

Rasmus Falk er heldigvis en af dem, både en klassespiller og en spiller vi har tilbage. Han blev godt nok skiftet ud og gik rundt med ispose på efter kampen, men mon ikke bare det var for at holde ham klar til de mange kampe vi har forude hvor han ligner vores største og bedste chance for at skabe noget offensivt? Det var også en hård kamp hvor han, efter det røde kort til Verbic og Pavlovic blev flyttet ned som kant, blev nødt til at arbejde stenhårdt for at dække begge kanter defensivt. Alligevel skabte han vores største chancer.

Konklusion
Det bliver ganske interessant at se hvad Ståle trækker op af hatten til kampen mod Zlin, med tanke på Brøndby der venter. Forhåbentlig bliver det nogle gode beslutninger han tager.

Europæiske kampe, FC København, Kamp tanker, Kampe

Kamptanker: Mod FC Zlin ude, d. 19, 10/17.

Smidt d. af

Kampen
To afleveringer og et mål, vores største svaghed defensivt er stadig når modstanderen prøver at score.

Det er generelt ikke en svaghed man kan vinde kampe med og de planlagte tre point mod gruppens formåede svageste hold blev i stedet til et point reddet til gruppens reelt svageste hold da Peter Ankersen fik udlignet Zlins hurtige føring.

FCKs mål får også lov til at dobbelt-jobbe som FCKs største chance, for meget andet var der ikke. Zlin var ikke bare tættere på deres andet mål end vi var, de var tættere på mål nummer fire end vi var på mål nummer to. Og meget sigende for vores sæson, så blev det at blive udspillet af den tjekkiske ligas aktuelle nummer ni betegnet som en OK, godkendt kamp fra vores side.

Næste gang bliver det igen Zlin, denne gang i Parken og denne gang skal vi død og pine vinde. Så se frem til “uafgjort er vel egentlig OK” interviews før kampen.

Spillere
Efter at have siddet ude i det meste af sæsonen fik Uros Matic en uvant kamp på en uvant plads på kanten. Det blev ikke en specielt mindeværdig kamp fra Matic som helhed, men han stod godt nok for kampens detalje, kampens måske ene gode detalje. Et raid frem i banen, et skarpt træk og så en aflevering til en helt fri Peter Ankersen der kunne smide en boblende afslutning over i det lange hjørne. Flot at se når det lykkes, men også et af hans problemer som spiller når de ikke gør, hvilket desværre sker langt oftere. Bortset fra den ene gode aktion var det primært en anonym indsats fra Matic, som stadig må ses som et muligt transfer-emne i vintervinduet.

Oppe foran havde Carlo Holse fået en startplads og det var ikke umiddelbart en succes, men langt størstedelen af det kan nok lægges for fødderne af en offensiv strategi der handlede om lange, høje bolde op mod Holse og så skulle den 175 høje offensiv spiller ellers flække den videre til den stationære Andrija Pavlovic. Han gjorde sit bedste, Holse, men det var ikke en kamp han kunne blive en succes i.

Konklusion
Jeg ved ikke om FCK har afskrevet Europa League eller om vi bare ikke er bedre lige nu, men det minder mest om sidstnævnte. Og det er deprimerende.

FC København, Kamp tanker, Kampe

Kamptanker: Mod OB ude, d. 15, 10/17.

Smidt d. af

Kampen
Armen for helvede da. Det er da utroligt at tyve kampe inde i sæsonen er det farligste våben imod os stadig en direkte bold mod mål. I 1950 satte den engelske RAF kommandør Charles Reep sig ned og lavede en statistisk analyse der sagde at ethvert angreb med over tre afleveringer var spild af tid. Man har sagt at han ødelagde engelsk fodbold i en generation. I 2017 kan FCK ikke forsvare imod det.

Det var en kamp hvor det var meget tydeligt at både angreb og forsvar på nuværende tidspunkt er under niveau for en klub som FCK. Noget af det er selvfølgelig skader, vores bedste angriber og vores bedste forsvarsspiller er begge ude i lang tid, noget er manglende held og manglende dygtighed på transfermarkedet og så er noget også manglende ageren fra træneren.

For han ved jo godt at den er gal, Ståle. Det ved vi fordi vi for første gang i meget lang tid nu har en formation som Ståle tror mere på end hans 4-4-2 når tingene (igen) er gået galt. Og efterhånden må man tage konsekvensen og sige at hvis man ikke har tiltro til firekæden i forsvaret og hvis man ikke har tiltro til angriberne, og det burde man ikke have på nuværende tidspunkt, så må man gøre noget ved det fra start.

Det må hedde 3-5-2 fra start mod AGF.

Spillere
Efter en forfærdelig kamp mod Lyngby hvor Ståle Solbakken indrømte bagefter at han var skadet og ikke burde have spillet, havde Andrija Pavlovic mod OB en forfærdelig kamp hvor han ikke var skadet og ikke burde have spillet. Sidste sæson var Pavlovic godt udskældt i store dele fordi han godt nok kom frem til chancerne men ikke fik scoret. I denne sæson har Pavlovic så fået scoret en del mål, men indsatsen er røget ned på og under hvad man som minimum kan forvente af ham. Det var i denne sæson at gennembruddet skulle komme og Pavlovic skulle begynde at udfylde pladsen efter Nicolai Jørgensen. Det er svært at se ske.

Modsat Pavlovic var angrebsmakker Pieros Sotiriou enormt involveret i spillet. Men før kampen fastslog manden selv at præmissen for hans succes er at score mål og Pieros kunne sagtens have endt med et hattrick. Speciel det missede hovedstød på Rasmus Falks fine indlæg i første halvleg var grelt og som sådan må hans kamp betegnes som en fiasko. Det er svært at få et resultat på udebane når den ene ikke gider og den anden, på dagen, ikke kan.

Konklusion
Det er svært ikke at se denne sæson som endnu et eksempel på et FC København der havde chancen for at trykke på speederen og i stedet valgte at køre discountløsning og nu betaler den dyre, dyre pris. Man siger at betegnelsen på sindssyge er at gøre det samme om og om igen og forvente et andet resultat, jeg ved ikke om vi er helt derude men det er ikke en sund situation vi er i.

FC København, Kamp tanker, Kampe

Kamptanker: Mod FC Sheriff ude, d. 28, 09/17.

Smidt d. af

Kampen
Efter at have scoret fire mål per kamp mod hold der spillede 3-4-3 var det i anden halvleg af kampen mod Sheriff så vores tur til at spille 3-4-3. Heldigvis slap vi så ikke fire mål ind, men ligesom Helsingør og Silkeborg før os, så var 3-4-3 i virkeligheden fem mand i bagkæden og to defensive midtbanespillere, snarere end den offensive satsning det blev solgt som af kommentatorerne.

Ikke overraskende førte en defensiv taktisk ændring ikke til større chancer og en kedelig 0-0 kamp som vi absolut burde have haft mulighed for at vinde endte med at blive en morbid kedelig 0-0 kamp hvor vi dårligt kunne siges at fortjene det ene point, selvom Sheriff godt nok heller ikke havde det store at byde ind med.

Faktisk føltes min reaktion nok mest som efter Qarabaq kampen. Der var den samme skuffelse, ikke nødvendigvis over resultatet som i isolation vel var fint nok, men over den indstilling man så specielt fra træner teamet. Ikke mindst taktisk, men faktisk også at for eksempel Carlo Holse, efter to fine kampe og et par flotte mål allerede blev sat ikke bare bagerst i køen men helt uden for butikken. Da snakken dagen før var faldet på angrebsalternativer til småskadede Pavlovic, fik vi at vide af Zak Egholm, nævnte Ståle kun Pusic, Verbic og Rasmus Falk. Velkommen til holdet, Carlo, håber du nød dit korte ophold.

Spillere
Kasper Kusk havde endnu en dårlig kamp i en nu lang række af dem og det kan ikke blive ved med den tidligere AaB’er i startopstillingen. Han virker drænet for selvtillid og krydrede sin efterhånden normale mangel på slutprodukt med et par graverende opspilsfejl. Med Youssef Toutouh ude skal der åbenbart være en kantspiller der får alt for meget af Ståles tillid, men nu må Rasmus Falk altså gerne snart melde sig 100% på plads fysisk.

Denis Vavro spillede tilgengæld endnu en i en række af rigtig gode kampe. Den unge slovak, der deler både nationalitet og frisure med Martin Skrtel og derfor uundgåeligt bliver sammenlignet med ham, har efterhånden fundet løsningen på problemet med at komme ind i vores yderst krævende system og skulle bidrage fra dag et. Han gør de ting han kan, han gør dem godt og han gør ikke mere end han kan og skal. En simpel opskrift der heldigvis ser ud til at holde vand indtil videre.

Konklusion
Det ser stadig fint ud i gruppespillet så længe vi kan få vores point mod Zlin og kan vinde over Sheriff hjemme. Det kan vi bare ikke hvis det bliver en gentagelse af den her kamp. Så vi står samtidig bedre i Europa League efter den her kamp og mærkværdigt nok også værre. Og så bliver det spændende at se hvad der sker hvis hverken Pavlovic eller Pusic bliver klar til kampen mod Lyngby.

FC København, Kamp tanker, Kampe

Kamptanker: Mod Silkeborg hjemme, d. 23, 09/17.

Smidt d. af

Kampen
Efter runde 7, hvor FC Nordsjælland stillede op i en 3-4-3 formation og slog os 3-0, er det åbenbart kommet på mode at gå over i samme formation når man skal møde FCK. FC Midtjylland skiftede til 3-4-3, Helsingør spillede for første gang 3-4-3 mod os og i dag var det så Silkeborg der valgte at skifte til tre mand i forsvaret.

Mod FCM scorede vi fire gange, mod Helsingør scorede vi fire gange og i dag slog vi så Silkeborg 4-0. Den taktiske revolution længe leve!

Nej, seriøst, hold må hjertens gerne blive ved med at skifte over til en 3-4-3 mod os, jeg er sikker på at det var derfor FCN slog os og ikke omkring hundrede andre grunde og hvis hold uden FCNs øvrige spillestil, spillertyper eller underlag bare bliver ved med at prøve den 3-4-3, så skal det nok lykkes før eller senere.

Indtil det sker, så kan vi så blive ved med at score fire mål per kamp. Det ville jeg havde det OK med.

Nok engang var det venstresiden der boltrede sig i dag, Verbic er godt i gang med at følge salgsplanen lagt sammen med Ståle og Nicolai Boilesen viste endnu engang at han er på et højere niveau end FCK og uden hans skadeshistorik ville rende rundt i en langt større liga. Målet til 2-0 er en position hvor langt de fleste “klassiske” FCK backs ville smide en ballonbold til bagerste stolpe, men Boilesen afleverer fladt tilbage til Verbic der nu er helt blank foran mål. Klasse mål, hele vejen igennem.

Højresiden så vi ikke lige så meget, selvom det første mål kom på et godt indlæg fra Peter Ankersen. Ankersen kom godt nok med frem, men fandt ikke de samme åbne rum som Boilesen gjorde i modsatte side. En stor del af forklaringen på det falder igen på Kasper Kusk som havde, undskyld udtrykket, en narrefisse af en kamp. Masser af farlige positioner, intet slutprodukt, en enkelt afslutning. Forhåbentlig er Rasmus Falk snart tilbage i fuld vigør og så bliver det generelt spændende at se hvordan kant-situationen kommer til at se ud til sommer og måske allerede i vinter transfervinduet.

Den centrale midtbane kan jeg lige hurtig vende, endnu engang solid, Zeca viste sig endnu engang som en fremragende fysisk spiller af typen som man ikke nødvendigvis havde regnet med første gang man så kropsbygningen og selvom han ikke var knivskarp i alle pasningerne, så var det heller ikke hans rolle i dag. Det var Jan Gregus der skulle tage sig af den del og det var endnu en gang en rigtig, rigtig stærk præstation fra ham. Zeca og Gregus kan kun være førstevalget på den midtbane og specielt når Keita kommer tilbage fra det svenske til vinter, så kan den centrale midtbane gå fra at være et ømt punkt til et af vores mest spændende punkter i truppen.

Spillere
Carlo Holse fik jeg ikke nævnt efter Skive kampen, jobrelateret travlhed gjorde at jeg dårligt nok fik set kampen og slet ikke skrevet om den, men hvor er det dog godt at se et ungt angrebstalent komme ind før en etableret Superliga-spiller som Martin Pusic, og vise igen og igen at han gerne vil have bolden. Holse er som type en anderledes angriber end dem vi ellers har, han gik umiddelbart ind og lå nærmest som en hængende angriber fra start, men han var også god til at true i dybden og burde med lidt bedre afleveringer fra specielt Pusic nok havde haft muligheden for at score mindst et enkelt mål. Det var kun et kvarter men det var et godt kvarter.

Konklusion
Rigtig god offensiv kamp og kun den mindste snert af de defensive problemer vi har kæmpet med tidligere. Forskellen på denne kamp efter en letvægtskamp mod Skive og så Helsingør kampen efter en sværvægter mod Moskva var sigende. Nu bliver det så spændende at se hvad vægtklasse Sheriff ender med at ligge i.

FC København, Kamp tanker, Kampe

Kamptanker: Mod FC Helsingør ude, d. 17, 09/17.

Smidt d. af

Kampen
Kampen mod Lokomotiv Moskva trak tydeligvis tænder ud, på trods af det kedsommelige resultat. Det så man tydeligt her tre dage senere mod FC Helsingør, en Superligakamp der mindede mere om en pokalkamp bortset fra at den ikke var blevet flyttet til Parken.

Det var et træt københavner-hold uden offensive ideer eller fysisk overskud som mødte et FC Helsingør hold der heldigvis var i gavehumør og reelt var det farligste hold på dagen, bare… ikke nødvendigvis i den ende de gerne ville være det. Ikke engang Benjamin Verbic, FC Københavns egen Energizer Bunny, kunne holde aktivitetsniveauet, og det bedste man kan sige om Andrija Pavlovic’s indsats i dag er at hans tendens til at gå hjem fra offside positionen på mærkværdigste vis førte til et mål.

Jan Gregus’ aflevering i kampens indledning var heldigvis af høj klasse og endelig fik man ramt Pieros Sotiriou i et af hans løb i dybden, men til langt inde i anden halvleg var det samtidig også den eneste chance man fik skabt. Ikke ofte at man ser en halvleg hvor antallet af chancer er markant mindre end antallet af mål. Mod enden af anden halvleg løb Helsingør i højere grad end os tør for kræfter og det hele åbnede lidt op, og det var ikke fordi kampen på noget tidspunkt var i tvivl, men… den var ikke god.

Spillere
Pieros Sotiriou er, om ikke andet, en konsekvent afslutter. Hvis bolden ligger til det, så sparker han på mål, ikke noget med lige at lægge den død eller tage et træk ekstra, hvis den ligger til det, så bliver den hamret på kassen. Nogle gange går det godt, som ved 4-0 målet hvor jeg egentlig troede at han blev nødt til at trække længere ind for at få en ordentlig vinkel på den men den blev bare hakket ind, og nogle gange går det mindre godt, som et par minutter før hvor Benjamin Verbic afleverede bolden på tværs og Sotiriou boblede bolden harmløst forbi mål. To gode mål fra ham i dag men ikke meget andet, men for en angriber er to gode mål oftest mere end nok.

Konklusion
Ikke engang Rasmus Falk viste noget, Nikolaj Thomsen udgik med en skade og Benjamin Verbic slap helt uforståeligt for sit andet gule kort. 4-0, job done, videre.

FC København, Kamp tanker, Kampe

Kamptanker: Mod Lokomotiv Moskva hjemme, d. 14, 09/17.

Smidt d. af

Kampen
Det var ikke sådan man havde set en kamp mod Lokomotiv Moskva gå for bare en måned siden. Alt for ofte har den taktiske base virket mere som et korthus end et solidt beton-fundament, men her mod et sub-top hold fra den russiske liga virkede vi langt hen af vejen som det bedre hold og hvor skylden for vores manglende offensive gennembrud primært lå hos os selv, så virkede det modsat til at det var vores defensiv der holdt Moskva fra at score.

Specielt Lüftner og Vavro lignede endnu engang det rigtige par at satse på i stedet for hovsa-løsningen med Boilesen centralt, omend Lüftner skal skille sig af med den der uheldige vane med pludselig at ligne en mand der er langtidsskadet sent i kampe. Det er ikke godt for mit helbred. Boilesen er en solid defensiv tilstedeværelse på backen og når Peter Ankersen samtidig får lov til at begå et stort frispark uden at der bliver fløjtet, ja, så er defensiven på plads.

Offensivt, så led vi i høj grad under manglen på Federico Santander og Andreas Cornelius. I takt med at kanterne faldt ud af kampen, Verbic efter 75 minutter og Kusk efter 25, manglede vi i høj grad den bulldozer valgmulighed oppe foran. Hverken Pavlovic eller Sotiriou kunne stille det store op, Pavlovic havde lidt held med nogle løb ud i siden men når han så først fik bolden røg den altid tilbage til enten en kant eller en central midt. Sotiriou prøvede at være targetmand men lignede alt for ofte en lille dreng i baghaven overfor farmand. Når dødboldene så heller ikke gav pote, så var der virkelig ikke det store at byde ind med. På den måde var 0-0 et uundgåeligt resultat.

Spillere
Det er ikke ofte at spilleren der falder mest i øjnene ikke kommer ind før ti minutter før tid, men William Kvist var blevet sat på bænken til fordel for Jan Gregus, en rokade som flere havde håbet på men de færreste nok havde regnet med ville komme allerede i denne kamp. Ståle var ude og forklare at der skam ikke var noget dramatisk i det og at William Kvist selvfølgelig ikke skulle spille tre kampe på en uge, men selvfølgelig er det sigende at det er kampen mod Moskva som Kvist bliver sparet i og kampen mod Helsingør som han ser ud til at skulle spille. Medmindre han bliver parret op med Nikolaj Thomsen (som blev siet fra til den endelige kamp trup mod Moskva) på den centrale midtbane, så kan enhver kombination med Kvist centralt næsten kun blive mindre offensiv end Gregus og Zeca, et mærkværdigt valg til en kamp mod en svækket oprykker. Men hvis Kvist simpelthen bare er blevet udfordret på hierakiet af Zeca’s ankomst, så giver det mere mening at han får den mindre vigtige kamp.

Konklusion
Hvis man kan holde niveauet defensivt, så går det ikke galt, men så bliver spørgsmålet hvor langt det offensive niveau bringer os. Uanset må man stadig regne os som en af de to favoritter til at gå videre fra puljen.