Der er to slags fejlkøb.
Der er spilleren hvor selve købet er en fejl, hvor mangelfuld scouting eller bare en forkert beslutning gør at en spiller som ikke burde være hentet bliver hentet alligevel.
Vi så det her i klubben mest berømt med Pape Pate Diouf. CV havde lagt sig fast på at han ville have Diouf til klubben og så var alt andet ligegyldigt. Ståle ville ikke have ham, men Ståle var der ikke længere. Han spillede en plads man ikke havde i systemet. Faktisk var man slet ikke klar over hvilken plads Diouf skulle spille. Men CV ville have ham, lige indtil han selv sad i trænersædet og så måtte selv CV erkende at Diouf var et fejlkøb.
Det andet slags fejlkøb er spilleren hvor købet på dagen er forsvarligt men hvor forudsætninger ændrer sig efterfølgende.
Johnny Thomsen blev hentet til klubben som en erfaren reserve for den Pospech-erstatning vi samtidig var ved at hente, en Tom Høgli-type der kunne komme ind fra bænken og dække flere pladser. Men da spiller efter spiller sagde nej tak og røg andetsteds hen endte man med at hente Cristian Gamboa som ungt talent og skulle nu bruge Thomsen som førstevalg, en plads han slet ikke havde niveau til. Man tog konsekvensen og hentede en transferfri Lars Jacobsen og efter et halvt år i klubben fik Thomsen en fri transfer. Thomsen blev et fejlkøb.
Langt de færreste falder selvfølgelig lige ned i en kategori eller den anden. Mussis købet var fornuftigt nok indtil han dukkede op et halvt år senere fuldstændig ude af form og ude af stand til at tilpasse sig til livet hverken i København eller Genoa. Forudsætningerne ændrede sig efter købet, men det afslørede også at man ikke havde scoutet grundigt nok på manden som person.
Og en spiller kan såmænd sagtens ende med at være et fejlkøb uden at hverken han eller klubben har gjort noget forkert. Peter Larsson var inde omkring det svenske landshold og havde lige overstået en halvsæson hvor han nok var den svenske ligas bedste forsvarsspiller da han blev hentet til København. Men efter kun en måned fik han et træthedsbrud i foden, var ude i et halvt år, fik kun spilletid i fem kampe mere den sæson og lignede aldrig igen den spiller som var millimeter fra at holde Andreas Granqvist ude af Sverige’s EM trup i 2008.
Hvorfor al den her snak om fejlkøb? På grund af Uros Matic.
I sommeren 2016 hentede FCK slovakiske Jan Gregus til midtbanen, en spiller klubben havde mødt da tjekkiske Jablonec blev endestationen i Europa året før og en spiller der var en del af den slovakiske EM-trup. Man gav omtrent 14 mio. kroner for ham og var meget begejstret for hvad han kunne bidrage med.
Til FCK.dk udtalte Ståle Solbakken at “han er teknisk stærk, han har et rigtigt godt drev med bolden, et stærkt skud, og så fylder han godt defensivt med sin gode størrelse. Vi tror meget på, at han kan bidrage med nogle af de ting, vi mangler på holdet, især hvis Thomas Delaney forsvinder, og han vil give os nogle nye muligheder i spillet, fordi han er en anden type, end dem vi har nu. Vi glæder os til at få ham ind som en del af truppen”.
Ligesom Nicolai Boilesen for Ludwig Augustinsson og Jores Okore for Zanka Jørgensen, så var afløseren for Thomas Delaney hentet før han havde forladt klubben. Det er ikke en fejlfri måde at gøre det på, det så vi med Okore, men det gør også at man kan rette op hvis kursen ser forkert ud, det så vi med Okore. Da Thomas Delaney forlod klubben for Werder Bremen, der så kursen slingrende ud. Med to stærke midtbanemænd foran sig i køen og et tillidssvækkende rødt kort mod Porto i CL, så havde Jan Gregus slet ikke markeret sig i det omfang man havde håbet på. Det var tydeligt at FCK og Ståle Solbakken ikke turde give nøglerne til Jan Gregus og bede ham om at køre mesterskabet hjem sammen med William Kvist.
Man skulle bruge en direkte afløser for Thomas Delaney.
Det er svært ikke at sige Nemanja når man først har sagt Uros. Uros Matic er som de fleste ved lillebror til Premier League-spilleren Nemanja Matic og deres karriere har fulgt hinanden et godt stykke af vejen. De var begge i FK Jedinstvo Ub i hjemlandet, Nemanja som stort talent og Uros som ungdomsspiller. Da Nemanja tog til slovakiske Kosice fulgte Uros efter. Samme sommer som Nemanja blev solgt til Chelsea, blev Uros rykket op i A-truppen hos Kosice. Et par år efter var Nemanja røget til Benfica og Uros blev hentet til B-holdet på en et-årig kontrakt med en option på fire år mere. Året efter blev Nemanja hentet tilbage til Chelsea og Uros fik lov til at skifte til NAC Breda på en fri transfer.
Der skilledes vejene for Matic-brødrene, rent professionelt. Nemanja blev en stor stjerne i Chelsea mens Uros var med til at spille Breda ud af Eredivisie. Om tiden i Breda fortalte daværende assistenttræner Ole Tobiasen efterfølgende at “han var helt klart for god til den næstbedste række, men alligevel var han ikke rigtig fast mand. Han blev brugt på lidt forskellige pladser, både som 10’er og som venstre midtbane, men træneren syntes, at han driblede for meget med bolden, så nogle gange valgte han en anden type” og senere at “så kan Matic også tage nogle rush med bolden, hvilket gjorde ham lidt upopulær hos træneren her, når det endte med unødvendige boldtab”.
Da oprykningen glippede var ingen af parterne interesserede i at fortsætte samarbejdet og Uros skiftede til østrigske Sturm Graz på en fri transfer.
Et halvt år senere gjorde FC København ham til det fjerdedyreste indkøb i klubbens historie og det dyreste indkøb der ikke var angriber.
Det er vigtigt at sige på nuværende tidspunkt at et fejlkøb ikke nødvendigvis betyder at spilleren ikke kan bruges, ikke kan ende med at være en vigtig del af truppen. Thomas Kristensen blev hentet ind som offensiv midtbanemand, som en skudtrussel der kunne komme i løb i feltet. Han endte sin første sæson uden hverken mål eller assist, startede næste sæson med at blive terror-udskiftet i de to første kampe og spillede kun lige over 550 minutter i hele sæsonen. Han var et fejlkøb.
Men så blev han genopfundet som teknisk stærk defensiv metronom og over de næste fire sæsoner spillede han ikke under 1500 minutter per sæson. Så jeg afskriver ikke Uros Matic når jeg siger det her:
Uros Matic er et fejlkøb.
FC København manglede en erstatning for den uerstattelige Thomas Delaney og Uros Matic var lige brændt igennem i den østrigske liga, bredt udråbt som ligaens bedste midtbanespiller og med lækkerier på banen som gav ham tilnavnet Porno-Matic. Prisen var høj, 18.5 mio. kroner, men den slags kvalitet, den slags umiddelbar impact som man kunne få her, det koster penge. Så man slog til.
Problemet er begrebet “regression towards the mean”. I Kosice var han god men ikke ekstraordinær. I Benfica fik han dårligt nok spilletid på deres B-hold. I Breda var han for god til ligaen men for dårlig til holdet. Og så, som 26-årig, havde han et halvt år på et niveau som han ikke havde været i nærheden af før. FC København gamblede på at det niveau ville holde ved. At det var det nye normale. Men sådan fungerer det utroligt sjældent. Spillere kan altid blive bedre, men en 26-årig spiller tager ikke pludselig det her hop op i niveau. Og det har vi set med Matic her i København. Det er ikke Porno-Matic vi har set her, det er Uros Matic.
Burde FC København have indset det før de købte ham? Ærlig talt, ja. For når jeg siger et halvt år på et niveau han ikke havde været i nærheden af, så mener jeg egentlig “godt” et halvt år. For selv i Østrig kunne man se at det ikke var holdbart.
yeah he should be fine. Adjusted very nicely in Graz but lost a bit of momentum as season went on
— Tim Armitage (@FRfussballTim) December 13, 2016
The more I think of it, the smarter this deal could be for Sturm. #Matic's form cooled off and at least they got some money #inundaut
— Tim Armitage (@FRfussballTim) December 13, 2016
Og at FCK havde betalt langt mere end de burde.
If Sturm received this amount, then this is excellent business. #inundaut https://t.co/G5qcbGksMz
— Tim Armitage (@FRfussballTim) December 13, 2016
Ser man på lidt data fra Superliga.dk bliver det også tydeligt at Uros ikke er færdig med at stå i skyggen af andre spillere, før storebror Nemanja og nu Thomas Delaney.
Foruden den enorme forskel i luft- og duelstyrke, så er Matic også bare generelt mindre involveret i spillet end Delaney var. Han har en fjerdedel færre afleveringer per kamp end Delaney havde og hans problem i offensiven er det samme som i Breda tiden. Der er for mange angreb der ender, på den ene eller den anden måde, hos Matic. Enten fordi han Ailton’er sig ind i blindgyder og bliver nødt til at vende rundt og aflevere baglæns eller fordi han simpelthen smider bolden væk. Der mangler alt for ofte bid i hans tværafleveringer, specielt ud til højre, der mangler tempo og præcision.
Så Uros Matic bliver ikke den Delaney-afløser FCK havde håbet på, men kan han stadig bidrage, kan han stadig blive en vigtig del af truppen? Ja, det mener jeg han kan. Han arbejder hårdt, han løber meget og han har fysikken med sig. Hans mangler er primært i pasningsspillet og det offensive, men han har stadig vist et helt OK skud fra distancen. Så han kan sagtens ende med at blive en god defensiv midt, men spørgsmålet er om FC København og Matic selv er villige til at indse at han har de her mangler og arbejde målrettet mod at minimere dem?
Er Matic klar til at fokusere på sit defensive arbejde og tage de enkelte beslutninger, de nemme løsninger når han har bolden? Og er FC København og Ståle Solbakken klar til at erkende at deres dyrt indkøbte boks-til-boks spiller i virkeligheden er en brugbar rollespiller men ikke mere?
Den største fare er sjældent fejl, for fejl kan rettes, men en manglende villighed til at indrømme fejl. Specielt dyrt indkøbte fejl kan forblænde fodboldklubber. Forhåbentligt viser FC København sig mere pragmatisk omkring Uros Matic.
Prag-Matic.
